Kilde 4 - Carl Plougs tale ved 1. Behandling af Lovforslag om Kvinders kommunale valgret i Landstinget d. 10. februar 1888

Ved 1. behandlingen af lovforslaget d. 10. februar 1888 holdt Carl Ploug et langt indlæg, hvor han argumenterede imod at inddrage kvinder i det politiske liv. Hans forslag til dagsorden: "Da Landsthinget formener, det hverken vil være i Kvindernes eller i Samfundets Interesse, at der tildeles dem Valgret, gaar det over til Dagsordenen" blev vedtaget og forslaget dermed forkastet.

Carl Plougs tale i Landstinget
d. 10. februar 1888
Uddrag af 1. Behandling af Lovforslag om Kvinders kommunale valgret i Landstinget d. 10. februar 1888.

Rigsdagstidende 1887-88, Landstinget, s. 677-82.

Den sidste Sag paa Dagsordenen var:
Første Behandling af Forslag til Lov om Kvinders kommunale Valgret.

(Lovforslaget findes i Tillæg C., Sp. 112)

Sagen sattes under Forhandling.

Ploug: Dersom det foreliggende Lovudkast havde gaaet ud paa, at i de Tilfælde i Kommunerne, hvor en større Eiendom, en større Interesse styredes af en Kvinde i Stedet for af en Mand, og hvor Eiendommen eller Interessen ikke hidtil havde været repræsenteret, hverken ved Valg af Kommunens Raad eller i selve Raadet - om man i saadanne Tilfælde vilde overdraget den styrende Kvinde Valgret lige med Mændene, enten personlig eller ved Fuldmagt, vilde jeg ikke kunne sætte nogen principiel Modstand derimod. Jeg tror ikke, det vilde være af stor Betydning i det Hele taget, fordi det kun vilde være Undtagelser, og kun et mindre Antal Kvinder vilde være i dette Tilfælde; men jeg tror, at det var billigt at tillade dem, der styrede store Interesser i Kommunen, at øve nogen middelbar eller umiddelbar Indflydelse paa dennes Forvaltning. Men saaledes lyder det foreliggende Lovudkast ikke. Det vil overdrage Valgretten til alle de Kvinder, der ere i samme Stilling som de Mænd, der ere valgbare til Folkethinget, det vil foruden de kjendte Valgretsbetingelser, som staa i Grundloven, sige, at de ere 25 Aar gamle og tillige ere Skatteydere til Kommunen. Hvor Grændsen for Skatteydelsen er, det kan Ingen sige, fordi det beror paa hvert Sogneraad selv at sætte denne Grændse, og den kan sættes saa lavt som muligt, den kan f. Ex. sættes til 1 Kr. om Aaret eller 25 øre Kvartalet. Lovforslaget vil altsaa ikke blot komme til at omfatte de Kvinder, der styre en Gaard eller et større Meieri, men ogsaa de Enker, som ernære sig ved Vask, ogsaa Sypiger paa 24 til 25 Aar, kort sagt, Skatydelsen vil kunne gaa ned til Folk, som staa lige paa Kanten af Fattigkassen, og hvem man maaske i Følge den særlige Velvillie, som i det Mindste somme Steder øves, vil give Tilbud af "De Fattiges Kasse" for at holde dem fri af Fattigvæsenet. Der skjønnes heller ikke, at der er synderlig Grund til, hvis man giver Valgret til alle disse Kvinder, at man da skulde forholde den gifte Kvinde Valgret. Hun repræsenterer dog, f. Ex. naar hun er Gaardmandskone, større In