Kvinderne

I forbindelse med afholdelse af Dansk Kvindesamfunds årsmøde i 1905, talte Anna Hude ved et offentligt møde på Skansebakkerne i Aalborg om kvindelig valgret. Dagen efter, d. 13. juli, kunne man læse et fyldigt referat fra mødet i Aalborg Stiftstidende.

"Kvinderne"
i "Aalborg Stiftstidende", 13. Juli 1905

Der var ved 4-Tiden i Gaar Eftermiddags samlet saa mange Mennesker paa Skansebakkerne, at det til Foreningsmødet rejste Telt langtfra kunde rumme dem alle. Da Frk. Hude ligevel besteg Talerstolen og paabegyndte sit Foredrag, endda med en meget spæd Stemme, begyndte Forsamlingens ydre Rækker at drive bort i Smaagrupper. Saa tog Fru Berg-Nielsen resolut Affære. Fruen ilede tværs over Pladsen, sprang op paa en Bænk og kaldte alle dem sammen om sig, som ikke kunde høre Frk. Hude. Jeg har ikke belavet mig paa at holde Foredrag, sagde hun, men lad mig fortælle dem et og andet om Kvindens Valgret, som De er kommen for at høre. Og saa talte Fruen paa en egen djærv og agitatorisk Maade om Dagens Emne og rev hele Forsamlingen med. Det var overvejende Kvinder, gamle og unge, gifte og ugifte, Grossererfruer og Væverpiger. Men alle syntes de enige i Erkendelsen af den soleklare Ret, Taleren havde, naar hun krævede Borgerrettigheder for Kvinderne saavel som for Mændene.
Fru Berg-Nielsen talte videre om Tuberkuloselovene og Renlighed i Hjemmene, om Koge- og Husmoderskoler og andre aktuelle Emner.
Et kraftigt Hurra lønnede den energiske Dame, da hun sluttede.
Men i Teltet blev det officielle Foredrag holdt. Medens vi med ½ Øre fulgte Fru Berg-Nielsen, havde vi 1½ tilovers for Frk. Hude, som vi refererer lidt fyldigere.

Kvindens Valgret
Frk. Dr. phil. Anna Hude: Kvindens Valgret vil sige Kvindens fuldstændige Ligestilling med Manden; og dette har vi ikke fra Begyndelsen fuldt ud forstaaet. Nogle mente, at Maalet var naaet, naar Kvinden fik Lov til at udnytte sine Evner. Ogsaa denne Bevægelse har haft stor Betydning - Tusinder af Kvinder, som før var henviste til at leve paa Naade hos andre, er nu frit stillede. Til Universitetets Ære tjener det, at denne Anstalt var en af de første til at aabne sine Døre for Kvinden.
Saa kom der et Øjeblik, hvor det syntes, som om vi stod stille. Vi troede, at Ligestillethed med Manden var naaet, naar hun blot fik en selvstændig Virksomhed. Beskæftigelse med Politik ansaas for at være til Skade for hende. Maaske har Medlemmerne af Dansk Kvindesamfund ikke tænkt saaledes, men denne Tankegang fandtes mange Steder.
Nu er man begyndt at gaa frem igen og vil man ikke hvile, før Endemaalet er naaet: Kvindens Valgret og Valgbarhed.
Hvor vidt er vi da naaet rundt om i Verden? Ja, nogle Steder har det alt sammen, andre Steder har de næsten slet intet, f. Eks. her i Danmark.
I Aaret 1869, da Kvindesamfundet ikke var stiftet, fik Kvinderne den fulde politiske Ligestilling i Wyoming (en af De forenede Nordamerikanske Fristater). Og man satte denne Bestemmelse saa højt, at man paa Bekostning af den ikke vilde gaa ind i Forbundet "De forenede Stater". Disse maatte derfor til sidst bøje sig og optage det frisindede Wyoming. Og Tilfredsheden med Kvindernes Ligestilling var saa stor, at tre af Nabostaterne siden har fulgt Eksemplet. Disse fire Stater af Nordamerikas 45 er de eneste, hvor Kvinderne har politisk Ligeberettigelse. I Australien er de derimod i de allerfleste Stater ens stillede med Manden.
Ser vi paa den kommunale Valgret, er Forholdet bedre. I Norge har Kvinderne fuld kommunal Valgret og Valgbarhed. Men i Danmark har vi ingen Ret - uden til de kirkelige Valg. Folketinget vilde i Fjor tilstaa kommunal Valgret og Valgbarhed for Kvinder, men Landstinget beklippede Lovforslaget derved, at kun kvindelige Skatteydere fik Valgret. Og den gifte Kvinde er efter de ny Skattelove ikke længere Skatteyder, ligegyldigt hvordan Skatten tilvejebringes.
Hvad vil der vindes ved, at Kvinden faar politisk Ret?
Ja, først er det en Himmelraabende Uret, saaledes at skille Mænd og Kvinder. Det er nedværdigende, at den mest udviklede Kvinde ikke kan naa saa højt som den laveste, mest raa Person. Det er en Skamplet for Mændene, at de ikke giver deres Hustruer og Døtre ligestillethed. Vi er de eneste inden for Dyreverdenen, hvor der er sat et Svælg mellem Hannerne og Hunnerne. Inden for alle andre Arter kendes denne Forskel ikke.
Hvad nytter da Kvindens politiske Frigørelse? Den er til Gavn for Samfundet. Der er Hundrede Tusinder af Kvinder, som nu holder sig tilbage, fordi ingen Pligt melder sig hos dem. Den kommunale Valgret vil give Kvinden Indflydelse paa Skole og Hospital, paa hele det økonomiske Liv, paa alt, hvad Samfundet bruger. I England, hvor Kvinder nu kan komme ind i Kommunalraadet, er flere Kommuner kommen paa Fode netop ved disse Kvinders økonomiske Sans.
Og vi skal ind i selve Politiken, være med paa Lovgivningen. Naar man læser Beretninger om, hvilke Love der vedtages i de Stater, hvor Kvinden har Valgret, da ser man Love til Beskyttelse af fattige og syge Børn, Love om Undervisning, Sygepleje, Husøkonomi o. s. v. Og Mændene siger her: Kvinderne støtter os i vore bedste Bestræbelser. Ja, selv paa Valgdagene i amerikanske Stater, hvor det før gik vildt til, gaar det nu ordentlig til, fordi Kvinderne er med.
Der fremsættes mange taabelige Indvendinger mod Kvindens Valgret. En dansk Kvinde, bosat i Amerika, fremsatte nylig i et Blad, at Kvindens Valgret havde faaet uheldige Følger. En af disse var, at mange Kvinder gik til Valgurnen for at vise deres Klæder. Sker det samme ikke i vore Teatre og Kirker! Det vil opløse Hjemmene eller Kvinden kan ikke faa Tid - hedder det ogsaa. Men hun faar jo Tid til saa meget andet. Er det da ikke bedre at hun følger sin Mand til Valg, fremfor at de vænnes til at gaa hver sine Veje. Er Forholdene nu saa gode, som de bør være? Den amerikanske Forfatterinde Charlotte Dillmann skriver spottende om "Hønen, der ruger, mens Ørnen svæver alene oppe i Skyen. Og Hønen er lykkelig ved at ruge, fordi det er dens Bestilling." Jeg tror, at de fleste vil kunne tænke på Hjem, hvor dette passer. Men som Valgretten har virket folkeopdragende paa Mændene, skal den virke paa Kvinderne. Nu har man i Norge set, hvad Kvindens Valgret betyder.
Man vil maaske sige: Et er at Kvinden vælger, et andet, at hun bliver valgbar. Det sidste vil virke ødelæggende for Hjemmene. Men der vil for det første aldrig blive valgt saa mange Kvinder som Mænd. Og der bør aabnes en Mulighed for den Kvinde, der bedst egner sig for Politik. Hvor mange Kvinder staar ikke efter at have opdraget deres Børn med fuld ledig Kraft, der kunde komme Samfundet til Gode!
Hvis politisk Frihed er til Gavn for Samfundet og Kvinden, da er det overflødigt at sige, at det ogsaa er det for Mændene. Og dog afskyr mange af disse at Tale herom. Gyrithe Lemche skrev nylig i "Tilskueren" om "Pygmalion og Galathea" eller med andre Ord "Kvinden skabt af Manden". Galathea, Pygmalions skønne Kunstværk, fik ingen Sjæl, skønt hun fik Liv, men da der var gaaet en Tid, var han saa ked af hende, at han huggede sit Kunstværk i Stykker. Ikke alle Kvinder er som Galathea, men ofte har Manden forkvaklet Kvinden.
Hvad skal vi da gøre? Jeg kan ikke besvare det. Nogle mener: Vi kan intet gøre. Først naar den politiske Situation er til det, faar vi Valgretten. Denne opfattelse er dog vist for pessimistisk.
Vi ugifte Kvinder skal - tror jeg - virke for at dygtiggøre os saa meget som muligt i de forskellige Stillinger, og de gifte Kvinder skal lære at faa Interesse for Samfundet, lære Lovgivning og Politik at kende. En Mand ønsker en opmærksom Tilhører i sin Hustru, men saa maa hun ogsaa søge at forstaa disse Ting. Ad den Vej kan der naas meget.
Vi har meget at gøre. "Slut jer sammen, Proletarer!" - det var de Ord, som skabte Arbejderbevægelsen. Og vi staar under Proletarerne. Der er skabt internationale Forbund - en international Alliance alene for Valgretten. Alle disse Forbund kæmper sammen og det er godt at føle, at der hele Jorden over er Kvinder, der føler og tænker som vi.
Desværre i enkelte Lande gaar der ofte en Tendens til Adsplittelse. Derfor er jeg dobbelt glad ved at staa paa denne Plads. Her er ikke to Partier, her kæmper vi allesammen for det samme Maal. Har nogen holdt sig tilbage, vil ingen gøre det mere. Dansk Kvindesamfund har ikke lagt sig til at sove, det er ungt og friskt gaaet med i Kampen for hele Landet. Og som det en Gang hed, da Kristendommen stod i sin Blomst: "Her er ikke Jøde eller Græker", skal det hedde nu: Her er ikke gammel eller ung - vi er allesammen politisk lige umyndige; her er ikke rig eller fattig: vi er alle politisk set Fattiglemmer. Lad os derfor gaa frem under Banneret: Kvindens Valgret. (Bifaldsklap).
Frk. Hasselbalch: Rigtig hjærtelig Tak for Foredraget. Frk. Hude leve (Hurra!).

Diskussion.
Landstingsmand J. Berthelsen valgtes til Dirigent.
Redaktør H. P. Hansen: Jeg har den Opfattelse, at det aldrig vil lykkes Dansk Kvindesamfund ved egen Kraft at opnaa politisk Valgret. Der mangler nemlig et stort Lag af Kvinder, som man ikke har taget Hensyn til. (Stemmer: Det er ikke sandt!) Der lød før et Ord fra Frk. Hude: "Proletarer forener Eder!" Men jeg tror ikke, at de velstillede Kvinder vilde bytte med Proletariatets Kvinder, selv om de derved kunde opnaa politiske Rettigheder. Og saa længe de ikke har rakt Haanden ud mod disse deres Medsøstre, da faar de intet Fremskridt. Vi har Strejke i Tekstilindustrien, hvor Kvinderne faar en Ugeløn af 5-6-7-9 Kr. om Ugen. Fra "Dansk Kvindesamfund" er der ikke rettet Bebrejdelser mod de Mænd, som lønner saaledes.
Kvindesamfundet lod ved sidste Valg spørge, om vi vilde virke for Prostitutionens Ophævelse. Men saa længe de ikke hæver deres Røst for de sultelønnede Medsøstre, da bidrager de til at tvinge dem ud i Prostitutionen. Hjælp disse Kvinder op, de kæmper for Brød i Huset. Adskillige her kender mindre end ønskeligt er til Samfundet. Ellers vilde de ikke slaa dem selv paa Munden ved Spørgsmaalet om Prostitutionens Ophævelse.
En Ting er endnu mere himmelraabende end Skellet mellem Mand og Kvinde. Det er Forskellen i Klasser. Men i "Dansk Kvindesamfund" har man ladet økonomiske og sociale Spørgsmaal være uden for Dagsordenen. Det er en Overklassebevægelse.

Damerne tager Modet fra Redaktøren.
Frk. Hude: De amerikanske Kvinder har efter Valgrettens Indførelse virkelig kæmpet for en Forbedring af Kvindernes Kaar, og jeg mener da ogsaa bestemt, at Kvindens Valgret først skal være til Gavn for de smaa i Samfundet. Men Valgretten maa vi have, og det havde været bedre, om Hr. Hansen havde oplyst os om, hvordan vi faar den.
Herredsfoged Svejstrup: Jeg tror som Redaktør Hansen, at Kvinderne kan vise, at der er Brug for dem her og derved maaske ligesom lægge et Tryk paa Regeringen. Kvinderne kan godt gøre et politisk Arbejde uden Valgret. De kan oprette Blade og agitere ved Valgene. Lad f. Eks. en Kvinde studere det Spørgsmaal, om Lønningerne inden for Tekstilindustrien er umenneskelige.
Frk. Anne Bruun: Jeg vil sige til Hr. Hansen: jeg har i 30 Aar arbejdet mellem Københavns Arbejdere og taget Del med dem i Arbejdet. Vi er begyndt med det, Redaktør Hansen har forlangt af os, vi har staaet blandt de strejkende Syersker i Rømersgade. Vi har søgt at hjælpe de Piger, som i 14 Aars Alderen forlader Skolen - men vi har rendt Panden mod Muren. Det nytter alt sammen ikke noget, saa længe vi er politiske Nuller. Tekstilfabrikanterne vilde jo grine ad os, hvis vi mødte op hos dem. Selv om vi inden for "Dansk Kvindesamfund" er mange, som har Brødet, saa skulde Hr. Hansen snarere sige os Tak, fordi vi alligevel gør et Arbejde for vore ulykkelige Medsøstre. (Bravo! Bifaldsklap).
Frk. Cand. phil. Helene Berg: Vi Kvinder maa begynde med at forlange Valgretten. Hvad kan vi andet? Staar det i vor Magt at forandre deres Kaar? Spørgsmaalet om vi vilde opgive Rigdom for Valgretten er jo ganske meningsløst. Hvorledes mon Mændene f. Eks. vilde vælge i det Tilfælde. (Bravo.)
Fru Birgitte Berg-Nielsen: Hr. Hansen kender ikke Socialdemokratiets Kvinder, som vi gør det. De har netop deres egne Mænd at kæmpe imod. Hvor Kvinden ikke sætter Pris paa Valgretten, der er Skylden Mændenes. Det er hen i Vejret at sige, at vi Medlemmer af Dansk Kvindesamfund ikke interesserer os for de arbejdende Kvinder. Da Arbejdsgiverne under Lock´outen vilde smide Syerskerne ud, for at de ikke skulde holde Familien oppe ved deres Arbejde, fik jeg optaget Meddelelse herom i Bladene, og Dansk Kvindesamfund satte en Indsamling i Gang for dem, rakte dem en hjælpende Haand, som virkelig fik Betydning. Socialdemokratiet skulde hellere hjælpe Kvinderne frem.
Naa, om to Aar har vi jo Valgretten og i Folketingets Form, ikke i Landstingets. Den sidste er nemlig en Haan mod os gifte Koner, som lever under skikkelige Former.
Redaktør Hansen er synlig mat oven paa den Omgang. Han siger stilfærdigt: Jeg har ikke skudt over Maalet. Jeg har kun villet slaa til Lyd for de strejkende Tekstilarbejdere.
Frk. Hude: Af Hensyn til de Damer, som Hr. Hansen bragte til at tale, siger jeg Dem Tak, Hr. Redaktør!

Kvindebevægelsen
Bibliotekar Elberling gav en historisk Oversigt over Kvindebevægelsen og udtalte sig i nøje Tilslutning til et Foredrag, som Taleren for et halvt Aars Tid siden holdt i "Dansk Kvindesamfund". Vi skal derfor kun optrække Foredragets Hovedmomenter.
Kvindebevægelsen vakte for 50 Aar siden Forargelse. Den rejstes af en amerikansk Kvinde, som med Iver havde kæmpet for Negerslaveriets Ophævelse. Men da Sejren var vunden, blev hun skubbet til Side. Ved hendes Dygtighed fik Kvinderne Valgret. Senere vilde en Kvinde være Læge, til stor Forargelse for Folket. Nu ser vi paa dette som en naturlig Ting.
Her hjemme var det "Clara Raphael" (Fibiger), som rejste Spørgsmaalet om Kvindens Frigørelse. I Praksis viste senere Frk. Zahle, at Kvinder vel kunde egne sig som Opdragerinder. Først blev Kvinderne Lærerinder, saa Studenter og saa Læger. Skal Kristendommen nogen Sinde trænge ind i Østerland, da maa det blive ved Kvindens Hjælp - gennem Lægemissionen.
Kvinderne har nu faaet lige Arveret og lige Myndighed med Mændene. Men de gifte Kvinder er umyndige. En Moder har ikke en Gang Ret over sine egne Børn, det er Manden - eller hvis hun er Enke - Værgen, som har denne.
Man har sagt, at politisk Ret laa alt for højt for dem. Og dog har vi blandt Kvinder haft Verdens største Regenter, Dronning Elisabeth og Dronning Margrethe. Endog i Krig har de udmærket sig. Det var i Virkeligheden en Kvinde, som lagde den Slagplan, der bragte Nordamerikanerne Sejren under Borgerkrigen. Der ligger altsaa Evner hos Kvinden, som kan komme frem i de største Forhold.
Kvindesagens Fremskridt i de forløbne 50 Aar giver da ogsaa godt Haab for Fremtiden. Landstinget, der gav Kvinden Adgang til de kirkelige Valg, kan ikke hindre hende i Valgret til Kommune og Rigsdag. Jeg vil slutte med Ønsket om, at Kvindesagen maa gaa fremad til Gavn for Mændene og for Samfundet.

En ført Diskussion og et nyt Nederlag
Stiftamtmandinde Stampe Feddersen bemærkede til Redaktør Hansen i Anledning af hans Kritik før, at Kvindesamfundet henvendte sig til alle Klasser med Valgsproget: Lige Ret for Mand og Kvinde.
Lærer Laursen, Aale, fandt en Generalnævner for begge Synspunkter - Hr. Hansens Kritik og Kvindesamfundets Maal - i Henry Georges System, hvorefter vi alle blev fælles om den danske Jord.
Redaktør Hansen begyndte paa ny at retirere ved at erklære: I København tager Kvindesamfundet sig af Arbejderne, men hvem kan fortælle om noget lignende i Provinsen?
"Jeg!" erklærede Fru Bojsen Møller. Tillidsmændene rundt om fra Kredsene vil i Morgen fortælle om alt det, der gøres for de smaa i Samfundet. Nu skal vi endogsaa til at tage os af Pattebørnene. Og faar vi Valgretten, kan der gøres endnu mere. (Bifald.)
Redaktør Hansen: Det var bedre, at Mødrene blev hjemme fra Fabrikken, end at fremmede skal give deres Børn Flaske.
Fru Møller Bojsen: Ja, men der er jo mange Mødre, som slet ikke giver Die.
Dirigenten rettede en Tak til Talerne og særlig til Foredragsholderne. Et Leve for Valgrettens snarlige Gennemførelse. (Hurra!)

N O T E R

1.Frk. Hude
Anna Hude (1858-1934) var historiker. Hun blev i 1887, som den første kvinde, cand.mag.. Året efter modtog hun, igen som den første kvinde, Københavns Universitets guldmedalje for en afhandling om lensvæsenet og i 1893 blev hun Danmarks første kvindelige dr.phil. på en disputats om Danehoffet. Det Anna Hude nok er mest kendt for, var da hun i 1879 forsøgte at myrde familielægen C.J. Leerbeck, efter en voldtægt. Mordforsøget kostede hende 5 måneders fængsel.
Læs mere om Anna Hude i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

2. Birgitte Berg Nielsen
Birgitte Berg Nielsen (1861-1951) var seminarieforstander og kvindesagsforkæmper. Ligesom andre af pionererne inden for husholdningssagen, oprettede Birgitte Berg Nielsen sin egen husholdningsskole og seminarium. En af hendes kongstanker, at gøre husholdningsfaget til et videnskabeligt fag på linje med andre universitetsfag, blev dog ikke indfriet.
Læs mere om Birgitte Berg Nielsen i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

3. Redaktør H P Hansen
Hans Peter Hansen (1872-1953) var redaktør og politiker. Fra 1902-1919 var han chefredaktør for Vestsjællands Social-Demokrat, fra 1913-1945 medlem af folketinget for Socialdemokratiet, Folketingets formand, 1924-1932, forsvarsminister 1932-1933 og finansminister 1933-1937.

4. Anne Bruun
Anne Bruun (1853-1934) var lærer og kvindesagsforkæmper. Som første kvindelige medlem af Danmarks Lærerforenings styrelse fra 1900-1915, arbejdede Anne Bruun for, at de kvindelige lærere fik samme ansættelses- og lønvilkår som de mandlige. Derudover var hun bl.a. aktivt medlem af Dansk Kvindesamfund og Foreningen imod Lovbeskyttelse for Usædelighed.
Læs mere om Anne Bruun i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

5. Helene Berg
Helene Berg (1869-1955) var kvindesagsforkæmper. Som ung var Helene Berg officer i Frelsens Hær, hvor hun bl.a. i en periode var leder af en officerskole i Oslo. Senere, fra 1903-1907 og igen fra 1912-1916 var hun medlem af Dansk Kvindesamfunds fællesstyrelse og fra 1905-1908 redaktør af "Kvinden og Samfundet". Helene Berg var meget optaget af kvinders og børns dårlige sociale vilkår og deltog aktivt i Dansk Kvindesamfunds lovforberedende arbejde på dette område.

6. Bibliotekar Elberling
Emil Elberling (1835-1927) var journalist og bibliotekar. Han var en ivrig støtter af kvindesagen og var i en periode medlem af bl.a. Dansk Kvindesamfunds styrelse.

7. Clara Raphael
"Clara Raphael. Tolv breve" udkom 1850 og var skrevet af den kun 21-årige Mathilde Fibiger. Brevromanen, der skabte stor furore i sin samtid, handlede om kvinders manglende udfoldelses- og udviklingsmuligheder.
Læs "Clara Raphael. Tolv breve"

8. Astrid Stampe Feddersen
Astrid Stampe Feddersen (1852-1930) var baronesse og kvindesagsforkæmper. Astrid Stampe Feddersen blev medlem af Dansk Kvindesamfund i 1882, hvor hun bl.a. gjorde en stor indsats for at forbedre de gifte kvinders juridiske rettigheder. Fra 1913-1918 var hun foreningens formand.

 

Moderpublikation: Aalborg Stiftstidende, 13. Juli 1905

Forfatter:

År: 1905