I et interview i 1986 gav Edel Saunte udtryk for skuffelse over Kvindekommssionen og dens betydning. Hun mente, at kommissionen var alt for stor og ineffektiv. Hun havde ønsket sig en lille kommission der turde være kontroversiel.

Interview med Edel Saunte. Taget af Eva Lous d. 24-4-86.

Interview med Edel Saunte. Taget af Eva Lous d. 24-4-86.
ES: Man kan altid holde festtale om hvor betydningsfuld familien er, men når det er noget, der koster penge, så er det en anden snak...

- Men Krag nedsatte dog en kvindekommissmon.
ES: Ja, ja, det gjorde han ... gud bedre det.

- hvad var årsagen til at kommissionen blev nedsat?

ES: Der var på det tidspunkt mange offentligt diskuterede problemer og vi ville gerne have et forum, som kunne lave noget fornuftigt og komme med nogle forslag. Det gik Krag med på. Men det blev et flop det hele, fordi Krag ikke kunne modstå presset for at lave en mastodont.

- hvem pressede på for det?

ES: Alle mulige organisationer, som alle skulle repræsenteres og alle mulige ministerier som alle skulle repræsenteres og så blev det 55 medlemmer, og fortæl mig hvordan ialverden skal man få dem til at lave et fornuftigt stykke arbejde ... det kan ikke lade sig gøre ...

- Det var jo Deres opgave...

ES: Jamen jeg bandede,for hvert nyt medlem der blev lovet plads. Jeg var ved at rende fra det hele, men så prøvede vi jo altså på den måde, at vi lavede underudvalg og lod dem arbejde meget selvstændigt. Og der kom såmænd også en hel del fornuftigt ud af det, men det er aldrig blevet taget højtideligt. Det var ligeså da vi lavede det om det kooperative arbejde og hjemmearbejdet, .. hvad var det den kommission hed ... der var jeg også medlem, og der kom der virkelig mange fornuftige forslag, men der var aldrig nogen der gad læse dem. Hvad hjalp det så...

- De sagde, da De blev udnævnt til formand for kvindekommissionen, at et

af deres håb med kommissionen var, at det kunne blive gennemført, at alle
kvinder fik en uddannelse. Det blev jo sådan set ikke resultatet af kom
missionens arbejde ...
Jamen, der kom jo ikke noget ud af kommissionen ...

- Der kom jo Ligestillingsrådet ...

ES: Ja, og hvor meget har det betydet? ... Jeg har svært ved at finde nogen virkelig betydning. Ikke andet end det at det eksisterer og kan råbe op, når der sker noget helt forkert. Og det har jo også stor værdi ... men jeg tror altså ikke, at nogen kommission eller noget udvalg ... det skal gro op, hvis det skal holde ... man kan sparke lidt ...

- Men man kan vel godt forestille sig, at man havde lavet et ligestillings- råd, der havde en form for magt.ES: NEJ, det vil De da ikke tro på ... man kan da forstille sig så meget her i livet, men at få det VEDTAGET, det tror De da ikke på.

- I slutrapporten foreslog man ikke, at organet skulle have magt ...

ES: Det kunne man jo ikke enes om ...

- Kunne man enes om noget som helst ...

ES: NEJ, ikke andet end dødssyge kompromis´er.

- Hvad kunne De have ønsket dem?

- ES: Jeg kunne have ønsket mig en lille slagkraftig kommission på 10-11 eller

13 medlemmer, som virkelig kunne komme med noget, og som kunne sætte gang i en diskussion og et slagsmål ved at være kontroversiel ... det kunne jeg have ønsket mig, og det var det, jeg sagde ja til ... så kom jeg istedet til at sidde med det der ... det har aldrig passet mig.

- Hvilke emner kunne De have tænkt Dem, at en mindre kommission kunne have taget op?

ES: Ja, netop uddannelse af unge kvinder ... et virkeligt arbejde, som gik ind i arbejde på skolerne istedet for de dødssyge erhvervsvejledere, der sidder der ... de kan ikke opnå noget, de har ingen baggrund, de har ingen midler, de har ingen hjælp ... de har kun at kunne tale lidt med nogle piger, som slet ikke, fra hjemmene, er indstillet på at tage en uddannelse. Hvad skal de så kunne udrette.
Hvis man virkelig satte ind der, og fik de unge til at forstå hvor vigtigt det er, at de bliver uddannet så de ikke altid vil være reservearbejdskraft, så tror jeg, man kunne opnå noget. Mentaliteten i hjemmene er ikke contra uddannelse mere, som de var i gamle dage. Det at piger dengang ville have en uddannelse ... hvad pokker skulle hun med den, hun fik jo ikke lov at bruge den. Det var da min mors indstilling.

- Men de fik det alligevel trumfet igennem?

ES: Ja, jeg gik hjemmefra og min far støttede mig alt det han kunne.

- Er der andet end eks. uddannelse, De kunne have tænkt Dem?

ES: Der var jo mange ting, f.eks. hele spørgsmålet om børns pasning o.s.v. Der kunne man jo godt have tænkt sig andre løsninger end at næsten alt, hvad der er tilbage af en mors løn går til betaling af en vuggestueplads. Der er mange ting ...

- M.h.t. børnenes pasning tog kommissionen ikke nogen særlig stilling. Man anbefalede at daginst. blev udbygget og gjort gratis ...
ES: Ja, det fik vi jo meget skæld ud for ... betænkningen om børnepasning, fordi den var for vidtgående ...

N O T E R

1. Edel Saunte
Edel Saunte (1904-91) var politiker, landsretssagfører og borgmester. I 1936 blev Edel Saunte landsformand for Dansk Kvindesamfund. Hun var medlem af Borgerrepræsentationen fra 1937-46 for Socialdemokratiet og medlem af Folketinget fra 1947-62. I 1962 blev hun den første kvindelige borgmester i København. Edel Saunte var formand for den store statslige kvindekommission fra 1965-74.

Læs mere om Edel Saunte i biografien fra Dansk kvindebiografisk leksikon.
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/1154/

2. Eva Lous
Eva Lous (1948- ) er forskningsbibliotekar på Statsbiblioteket fra 1984. Hun er fagreferent i etnografi/antropologi og kvinde- og kønsstudier. Fra 1997 er hun leder af Kvindehistorisk Samling.

3. Jens Otto Krag
Jens Otto Krag (1914-78) var politiker. Han var Danmarks statsminister fra 1962-68 og 1971-72. Fra 1947, da han blev valgt til Folketinget, bestred han en lang række ministerposter. I 1965 nedsatte han Kommissionen vedrørende Kvinders Stilling i Samfundet. Jens Otto Krag er af eftertiden bedst kendt for at han førte Danmark ind i EF, de Europæiske Fællesskaber (i dag EU).

Moderpublikation:

Forfatter: Lous, Eva

År: 1986