Den internationale arbejdsorganisation, ILOs konvention nr. 100 om lige løn til mænd og kvinder for arbejde af samme værdi blev vedtaget i 1951 i Geneve.
"Artikel 1-4 i Konvention nr. 100 vedrørende lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi". + "Punkt 6-8 i Henstilling nr. 90 om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi". Rigsdagstidende 1958-59. Tillæg A s. 1881-82 og 1888.
Bilag til f. t. folketingsbeslutn. ang. lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere. 1882
Bilag 1.
Konvention nr. 100 vedrørende lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi.
Efter at være blevet sammenkaldt i Genève af det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd og efter at være trådt sammen til sit 34. møde den 6. juni 1951, og
Efter at der er opnået enighed om vedtagelsen af visse forslag med hensyn til princippet om lige løn for mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi, der er opført som pkt. 7 på mødets dagsorden, og
Efter at have besluttet, at disse forslag skal tage form af en international konvention, vedtager Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference i dag den 29. juni 1951 følgende konvention, der benævnes ligelønskonventionen af 1951:
Artikel 1.
I nærværende konvention
(a) betyder udtrykket "løn" den almindelige løn, grundlønnen eller minimumslønnen plus eventuelle tillæg af en hvilken som helst art, hvad enten de ydes direkte eller indirekte, kontant eller in natura, som arbejdsgiverne yder arbejderne for deres arbejde;
(b) refererer udtrykket "lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi" sig til lønsatser, der er fastsat uden hensyn til køn.
Artikel 2.
Enhver medlemsstat skal i overensstemmelse med de metoder, der anvendes ved fastsættelse af lønsatser, fremme og, for så vidt det er foreneligt med disse metoder, sikre gennemførelsen af princippet om lige løn for mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi, for så vidt angår samtlige arbejdere.
Dette princip kan gennemføres ved
(a) nationale love eller administrative forskrifter;
(b) et ved lov oprettet eller anerkendt organ for fastsættelse af lønninger;
(c) kollektive overenskomster mellem arbejdsgivere og arbejdere; eller
(d) en kombination af disse forskellige metoder.Artikel 3.
Hvor dette vil bidrage til gennemførelsen af nærværende konventions bestemmelser, skal der træffes foranstaltninger til at fremme en objektiv
vurdering af beskæftigelser på grundlag af det arbejde, der udføres.
De metoder, der skal følges ved denne vurdering, kan fastsættes af de myndigheder, hvorunder fastsættelse af lønsatser sorterer, eller, hvor disse
satser fastsættes ved kollektive aftaler, af de pågældende parter.
Forskelle i lønsatser, der uden hensyn til køn svarer til forskelle i det arbejde, der skal udføres, og som er konstateret ved den objektive vurdering, anses ikke for at stride mod princippet om lige løn for mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi.
Artikel 4.
Enhver medlemsstat skal på passende måde samarbejde med de pågældende arbejdsgiver- og arbejderorganisationer med henblik på gennemførelsen af nærværende konventions bestemmelser.
Med henblik på at lette gennemførelsen af princippet om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi bør der, om nødvendigt, træffes egnede foranstaltninger til at forøge kvindelige arbejderes arbejdsydelser, f. eks. ved
(a) at sikre, at arbejdere af begge køn har den samme eller tilsvarende adgang til erhvervsvejledning eller -rådgivning, faglig uddannelse og arbejdsanvisning;
(b) at træffe egnede foranstaltninger til at tilskynde kvinder til at benytte sig af adgangen til erhvervsvejledning eller -rådgivning, faglig uddannelse og anvisning af arbejde;
(c) at tilvejebringe velfærds- og sociale foranstaltninger, der imødekommer kvindelige arbejderes behov, i særdeleshed de kvinder, der har forsørgerpligter, samt at finansiere disse foranstaltninger af de almindelige offentlige midler eller
af socialforsikringsfonds eller af fonds, der er tilvejebragt med henblik på at gennemføre velfærdsforanstaltninger for arbejdere, og som finansieres ved indbetalinger for arbejderne uden hensyn til køn; samt
(d) at fremme ligestilling af mandlige og kvindelige arbejdere med hensyn til adgang til beskæftigelser og stillinger under iagttagelse af bestemmelserne i internationale forskrifter og i nationale love og forskrifter vedrørende sundhedsmæssig og social beskyttelse af kvinder.
Der bør på enhver måde udfoldes bestræbelser for at fremme offentlighedens forståelse af de motiver, der ligger til grund for princippet om ligeløn til mandlige og kvindelige, arbejdere for arbejde af samme værdi.
Der bør foretages undersøgelser i det omfang, det måtte være ønskeligt, for at fremme gennemførelsen af det omhandlede princip.
N O T E R
1. ILO
Den Internationale Arbejdsorganisation, The International Labour Organization, ILO blev grundlagt i 1919 og har siden 1946 været en særorganisation inden for FN. ILO arbejder for en global forbedring af arbejds- og levevilkår gennem vedtagelse af internationale konventioner og anbefalinger, som fastsætter minimumskrav vedrørende løn, arbejdstid, ansættelsesvilkår og social sikkerhed. Både arbejdstagere og arbejdsgivere deltager i organisationens arbejde sammen med regeringerne fra ILOs 175 medlemslande.
Moderpublikation: Rigsdagstidende 1958-59. Tillæg A s. 1881-82 og 1888