En gennemsnitlig kvindes liv ændrede sig meget fra 1900 til 1965. Den gennemsnitlige levealder steg og ægteskabsalderen faldt, ligesom antallet af børn pr. kvinde faldt. I 1900 levede en gennemsnitlig kvinde halvdelen af sit liv i ægteskabet, mens ægteskabet i 1965 fyldte to tredjedele af en typisk kvindes liv.

”Betænkning vedrørende Kvindernes stilling i samfundet”, 1974 s. 15-17

KAPITEL 2

Kommissionens forudsætninger

Indledning

De mere generelle og teoretiske betragtninger om kvindernes stilling i samfundet er udarbejdet af ligestillingsudvalget og offentliggjort i Betænkning nr. 673 af 1972 vedrørende Ligestilling. Hovedsynspunkterne i betænkningen kan resumeres således:

Historisk indledning
Befolkningen i Danmark har indtil dette århundrede overvejende boet på landet. Før industrialiseringen var det gamle bondesamfund præget af stor stabilitet. Familien var en produktions- og forbrugsenhed, og yderst sjældent købte man noget, så penge spillede ikke nogen videre rolle i hverdagen. Hvad der skulle bruges af madvarer, tøj, brændsel og husgeråd blev produceret af familiens medlemmer, og kvinderne tog sig almindeligvis på grund af børnepasningen af gøremål i boligen og i nærheden af denne.
Livet i byerne var på lignende måde, omend i ringere grad, præget af naturaløkonomien. Med den begyndende industrialisering af samfundet blev en del af produktionen flyttet fra hjemmene, og derved blev mange af kvindernes tidligere arbejdsopgaver taget fra dem.
Ved at familien mistede sin betydning som produktionsenhed, og ved at penge blev en nødvendighed i dagligdagen, blev ægtemanden »forsørger«, da det var ham, der skaffede de nødvendige penge. Blandt de fattige på landet og i den arbejderklasse, der voksede frem i byerne, var de gifte kvinder dog nødt til at arbejde for andre.
På grundlag af folketællingerne har man beregnet, at omkring 30 pct. af alle kvinder havde lønnet arbejde i 1855. Ifølge beskæftigelsestællingen i april 1971 var 39 pct. af hele arbejdsstyrken kvinder. Pr. 1. januar 1971 var der i alt 1,7 mill. kvinder mellem 15 og 70 år, dvs. med 943.000 beskæftigede kvinder i april 1971 svarer det til, at ca. 55 pct. af kvinderne, i den arbejdsdygtige alder havde lønnet arbejde i 1971. Betragter man kun alderen mellem 20 og 65 år som den arbejdsaktive alder, stiger antallet af erhvervsarbejdende kvinder til ca. 67 pct.

Med indførelsen af præventive midler blev det lettere at begrænse antallet af fødsler. Fødselshyppigheden faldt fra 29,7 0/oo i 1901-05 til 18,0 0/oo i 1965, en nedgang på ca. 40 pct., hvilket samtidig med den stigende ægteskabshyppighed betyder en ret betydelig nedgang i antallet af børn pr. ægtepar.
Den gennemsnitlige vielsesalder er i samme periode faldet fra 29,1 år til 26,8 år for mænd og fra 26,1 år til 23,7 år for kvinder.
Middellevetiden for kvinder er steget fra 56,2 år i perioden 1901-05 til 74,5 år i perioden 1961-65 og for mænd fra 52,9 år til 70,3 år. Det skal dog bemærkes, at levealderens stigning i ikke uvæsentligt omfang skyldes nedgang i spædbørne- og børnedødeligheden.
I den følgende periode er fødselshyppigheden faldet yderligere til 14,4 ‰ i 1970.
Som et forsøg på at illustrere sammenhængen mellem kvindernes totale situation og den enkelte kvindes situation har man konstrueret »det typiske livsløb«. Samtidig vil en sammenligning mellem de typiske livsløb for kvinder omkring århundredeskiftet, i trediverne og som det kan forventes at forme sig i vor tid, antyde karakteren af den udvikling, der har fundet sted.

Det typiske livsløb er karakteriseret ved de omtrentlige tidspunkter for de familiemæssige begivenheder, der i almindelighed anses for betydningsfulde, dvs. dem der vedrører ægteskabet og børnene. Diagrammet s. 16 er en omtrentlig angivelse af længden før og nu af de perioder, som indrammes af disse begivenheder.

undefined

Når de viste livsløb kaldes »typiske«, skal dette ikke forstås, som om alle eller blot de fleste kvinders liv er forløbet eller vil forløbe efter netop dette mønster, men at man på grundlag af det tilgængelige statistiske materiale må antage, at forløb omtrent som de illustrerede viser karakteristiske træk, og at et meget stort antal kvinders liv i hovedtræk har fulgt dette mønster. Illustrationen gælder kun de kvinder, som bliver gift, og i denne forstand er 1965-billedet mere typisk end 1900-billedet. Medens man kan regne med, at omkring 84 pct. af de kvinder, der levede omkring århundredeskiftet, giftede sig, ser det ud til, at omkring 96 pct. af alle nulevende kvinder i Danmark gifter sig. De mest iøjnefaldende forandringer, der har fundet sted fra århundredeskiftet til vore dage, er følgende: En kvinde kan vente at leve omkring 9 år længere nu end ved århundredeskiftet. Hun kommer senere ud af skolen og bliver gift tidligere, d.v.s. at den
periode, der er til rådighed for videreuddannelse inden ægteskabet, er kortere end før. Ægteskabet udfylder en større del af hendes liv, næsten to tredjedele mod kun halvdelen omkring år 1900. Børnene fødes inden for en betydelig kortere periode end tidligere, og næsten halvdelen af ægteskabet er »barnløst«, d.v.s. kvinden har ingen hjemmeværende børn. I betragtning af den betydning, den erhvervsmæssige beskæftigelse har for hele livssituationen, ville det være ønskeligt, om også den kunne tages i betragtning ved illustrationen af det typiske livsløb. Kombinationen af familiemæssige livsløb og beskæftigelsesmønstre ville imidlertid gøre billedet så broget, at der ikke længere ville være noget, der kunne karakteriseres som typisk. Desuden ved man for lidt om de typiske beskæftigelsesmønstre før i tiden til at kunne foretage sammenligninger. På grundlag af Socialforskningsinstituttets undersøgelser kan man imidlertid sige, at langt de fleste gifte kvinder vil være erhvervsmæssigt beskæftiget i kortere eller længere perioder af deres ægteskab. For den største gruppes vedkommende vil erhvervsarbejdet begynde, når børnene er kommet i skole eller noget senere.

N O T E R

1. Kommissionen
Kommissionen vedrørende Kvindernes stilling i samfundet, 1965-1974 blev nedsat af statsminister Jens Otto Krag og havde til opgave at undersøge kvindernes situation i samfundet og komme med forslag til ny lovgivning, der kunne skabe ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark. Kommissionen kom med en lang række betænkninger og specialundersøgelser i de 9 år, den arbejdede. I 1974 afgav kommissionen sin slutbetænkning, der bl.a. rummede et forslag om at oprette et permanent statsligt ligestillingsorgan.

Læs mere om kommissionens formand Edel Saunte i Dansk Kvindebiografisk Leksikon: http://www.kvinfo.dk/side/171/bio/1154/

Moderpublikation: Betænkning vedrørende Kvindernes stilling i samfundet”, 1974 s. 15-17