Med banderoller og ligelønskager med et stykke svarende til lønforskellen mellem mænd og kvinder skåret væk, demonstrerede rødstrømper og thilderne for ligeløn under ligelønsforhandlingerne i Folketinget i december 1970.

Jane: "Rødstrømper i Folketinget: Vi vil have ligeløn nu". Politiken 17.12.1970 s 16

Rødstrømper i Folketinget: VI VIL HAVE LIGELØN NU
VI VIL IKKE vente seks år på ligeløn! Vi kræver ligeløn til alle! Det var teksten på de tre meter lange bannere, som 22 rødstrømper og Tildes Børn straks eller folketingsforhandlingerne om ligeløn kastede ud fra tilhørerpladserne. Samtidig smed de 22 demonstranter 200 lønkager småkager, der havde fået snittet en tyvendedel ud, ned i salen, og råbte i kor: Vi kræver ligeløn - det er ikke nogen bøn! Demonstranterne strittede somt imod, da folketings- og politibetjente fjernede dem og anholdt et par af dem.

DEMONSTRATIONEN vakte uro i folketingssalen. Formanden, Karl Skytte, måtte bede om ro og overlod kort efter formandssædet til Hanne Budtz med en bemærkning om, at hun vist bedre kunne klare den opståede situation.

ARBEJDSMINISTER Lauge Dahlgaard, der fik kastet en kage op på talerstolen, modtog den med ordene: - Den tør jeg ikke spise, der er sikkert gift i den.
Demonstrationen varede så længe, at formanden måtte afbryde mødet, der først blev genoptaget efter en pause på en halv snes minutter.
Efter anholdelsen af et par af demonstranterne blev adgangen til Folketingets tilhørerloger lukket, så det ikke var muligt at komme ind for at høre forhandlingerne om dagsordenens næste punkt:
Gæstearbejderproblemerne.

I FORBINDELSE med demonstrationen blev der uddelt en løbeseddel om ligeløn for kvinder og mænd, underskrevet af "rødstrømperne".

• Over halvdelen af Danmarks befolkning er udsat for kønsdiskriminering. Uligelønnen er kun et af de mange tegn på kvindernes udbytning og undertrykkelse i mandssamfundet. Vi støtter ethvert initiativ for ligeløn, men vi stiller os tvivlende over for værdien af det lovforslag, der er fremsat, hedder det bl. a. i løbesedlens tekst.

Det er på tide, at alle kvinder solidariserer sig i kravet om ligeløn. - Lovbefalet ligeløn må ikke blive en sovepude for arbejdsgiverne, hedder det videre.DEMONSTRATIONEN var en forløber for Tildes Børns overrækkelse af "Mathilde" til folketingsmand Gunhild Due. Overrækkelsen fandt sted umiddelbart efter demonstrationen. I ein motivering for tildelingen af keramik-figuren sagde Mette Groes, Tildes Børn, bl. a.: - Gunhild Due er den eneste vaskeægte arbejderkvinde i Folketinget Hun har i mange år talt landarbejdernes sag og rejst spørgsmålet om daginstitutioner på landet, arbejderbeskyttelse og om andre sociale forbedringer.

• Gunhild Due har været medlem af Dansk Kvindesamfunds hovedbestyrelse, og hun har altid vedkendt sig sit kvindesaglige tilhørsforhold, fortsatte Mette Groes. Når Gunhild Due nu fremsætter forslag til folketingsbeslutning om indførelse af ligeløn for kvinder og mænd, er det ud fra et ønske om at skabe en saglig debat om ligelønssproblematikken.

DE TRE rødstrømper, der blev anholdt efter demonstrationen, var Ulla Dahlerup, Anette Agernæs og Joan Jacobsen. Sammen med syv-otte demonstranter, der meldte sig til krininalpolitiet senere på aftenen, vil de blive sigtet efter retsplejelovens paragraf 137 stk. 2.
-Jane.

LENE BRO SKAL STÅ SKOLERET
FOLKETINGSMAND Lene Bro vil i dag komme til at stå skoleret for bestyrelsen i den socialdemokratiske folketingsgruppe. Her mener man, at hun har misbrugt folketingsmændenes gæstekort ved at udlevere kort til 22 ligeløns-demonstranter.

UMIDDELBART før Folketingets ligelønsdebat blev 22 rødstrømper og Tilde-børn nægtet adgang til Folketingets tilhørerloge. De henvendte sig derefter til folketingsmand Lene Bro, der skaffede 22 gæstekort til den loge, der er reserveret folketingsmændenes gæster. De 22 folketingsmænd, der gav hende gæstekortene var ikke orienteret om formålet med at skaffe pigerne kortene.

FOLKETINGSMAND Lene Bro bestred i aftes, at hun havde vidst noget om pigernes demonstrationshensigter. Også hun var overrasket over demonstrationen, påstod hun. Lene Bro betegnede i øvrigt demonstrationen som ufarlig, men mente dog, at enkelte nok ville føle sig ridset på deres parlamentariske manchetter.
-Jane.

N O T E R

1. Thildes børn

Mathildes Børn, også kaldt Thildes børn eller bare Thilderne var en
aktivistgruppe under Dansk Kvindesamfund der blev grundlagt på Dansk
Kvindesamfunds landsmøde i 1970. Thilderne er opkaldt efter Mathilde
Fibiger. Mathilde Fibiger (1830-1872) var forfatter. Med udgivelsen af
brevromanen "Clara Raphael. Tolv breve" i 1851 blev Mathilde Fibiger den
første danske kvinde, som formulerede uligheden mellem kønnene og
kvindernes manglende udfoldelsesmuligheder. Romanen vakte stor opsigt og
udløste en fejde, Clara Raphael-fejden, hvor en række prominente mænd
fra de forskellige politiske fløje bidrog.

Læs mere om Mathilde Fibiger i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/768/2.

2. "Mathilde"
Mathilde-prisen er Dansk Kvindesamfund pris der "gives til kvinder,
mænd, organisationer, virksomheder og andre, der på afgørende måde
arbejder for gennemførelsen af den fulde retslige og faktiske
ligestilling mellem kvinder og mænd". Prisen blev uddelt første gang i
1970. Prisen er opkaldt efter Mathilde Fibiger.3.

3. Gunhild Due
Gunhild Due (1929 - ) er politiker. Hun blev engageret i Socialistisk
Folkeparti, da partiet blev grundlagt i 1959 og var valgt til
Folketinget fra 1964-71. Hendes politiske mærkesager har blandt andet
været ligeløn, udviklingen af den kommunale hjemmehjælp og
kulturpolitik. Hun var medlem af byrådet i Kolding fra 1978-90.

Læs mere om Gunhild Due i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon:
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/614/4.

4. Mette Groes
Mette Groes (1937- ) er socialrådgiver, politiker og universitetslektor.
Hun var medlem af Aalborg byråd fra 1974-78, af Folketinget fra 1977-87
og af Europa-Parlamentet fra 1979-84 som repræsentant for
Socialdemokratiet. I 1974 blev hun lektor ved Aalborgs
Universitetscenter.5.

5. Lene Bro
Lene Bro (1936 - 95) var medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1968-1973.

Moderpublikation: Politiken 17.12.1970 s 16