Ved Kommunernes Landsforenings årsmøde i Aalborg 1.-2. juni 1972 satte Initiativgruppen for ligeløn i Aalborg fokus på ligeløn.

"Rapport fra en ligelønsgruppe". Kvinden og Samfundet, nr. 5-6 1972, forsiden og s. 87-88

Kvinden og samfundet

Billedtest forside:

Tillidskvinde Karen Margrethe Andersen overrækker en resulution fra Kvindernes Initiativgruppe for Ligeløn til Kommunernes landsforening. - Resulutionen opfordrer de delegerede ved landsforeningens årsmøde i Aalborg den 1.-2. 6. 72 til at støtte Husligt Arbejderforbunds, Kvindeligt Arbederforbunds og Dansk Kommunalarbejderforbunds krav om samme løn for arbejde af samme værdi for mænd og kvinder.

Rapport fra en ligelønsgruppe

Ved Den sociale Højskole i Aalborg følte en af de studerende sig så privilegeret ved at have fået mulighed for at gennemføre uddannelsen til socialrådgiver, at hun havde lyst til at "gøre et stykke kvindesagsarbejde". - Hun indkaldte til "rødstrømpemøde", og halvdelen af hendes medstuderende dukkede op.
På dette "stiftende møde" blev man enige om at dyrke ligelønsproblemet - bl.a.
En af mødedeltagerne underviste på et tillidsmandskursus, hvor kvindelige tillidsmænd havde diskuteret ligeløn meget ivrigt.
Fire studerende fik lov at overvære en aften på tillidsmandskurset og knyttede kontakter med de kvindelige tillidsmænd.
Da tillidsmandskurset var afsluttet, blev der holdt en fest, hvor Thildes Teater blev opfordret til at opføre "Den dresserede mand" af Karen Smith.
Efter sketchen diskuteredes ligeløn og kønsrolleproblemer livligt.
På et direkte spørgsmål om, hvorvidt mødedeltagerne var interesserede i, at der blev dannet en initiativgruppe, svarede flere bekræftende.
Til det første møde i gruppen kom 15 piger fra de sociale institutioner og uddannelsessteder i Aalborg. Mødet blev holdt i et privat hjem og var meget livligt. I undergrupper fandt man frem til, hvad der skulle ske:

  1. Kontakt med de tillidsmænd, man kendte - helst mundtligt og ved personligt fremmøde.

  2. Planlæggelse af aktion i forbindelse med Kommunernes Landsforenings møde 1.-2. 6. 72 i Aalborghallen.

Næste møde fandt sted i et døgncenter for narkomaner i byens udkant. Der mødte een tillidskvinde. P.g.a. "manglende tid" var tillidskvinderne kontaktet skriftligt.
Margit blev straks gruppens vigtigste medlem. Det af taltes, at hun på et fællesmøde skulle fortælle om problemerne indenfor Kvindeligt Arbejderforbund.
På fællesmødet var der en del forvirring. En gruppe anti-EF´er var mest optaget af 1. maj-demonstrationen og ønskede først og fremmest afklaret, hvad der skulle ske. Andre prøvede at skaffe Margit ørenlyd - også under hensyntagen til de 5-6 andre arbejderkvinder, som var mødt op for at snakke ligeløn.
Margit var tilfreds med mødets forløb og syntes, det havde været spændende at prøve noget nyt (d.v.s. et møde uden egentlig dagsorden, dirigent, leder o.s.v.), mens de studerende var fortvivlede over at have skuffet de fremmødte arbejdere p.g.a. mødets planløshed og de tydelige interessemodsætninger.
Et møde lige før pinse gik i vasken. Der mødte 5 studerende og ingen andre.
Efter pinse indkaldtes til "sidste planlægningsmøde" før demonstrationen.
Det var torsdag før DKs landsmøde. Alle fremmødte blev sat til at samle "minibetænkninger" i l time.
Så orkede ingen mere, og vi forlod maskinstuen. I "slap-af rummet" blev det vedtaget: 1) De delegerede skulle ved deres ankomst til Aalborghallen have en løbeseddel, hvor der stod: Velkommen til Aalborg, vi glæder os til ligeløn. Kvinderne skulle have en forglemmigej, mændene en mælkebøtte. 2) Højttaler til bil skulle lejes. 3) Resolution forfattes. 4) Et udkast til løbeseddel blev vedtaget, der meldte sig et par stykker til at dele den ud på arbejdspladserne i dagene før årsmødet. 5) Margit lovede at tale med Kvindeligt Arbejderforbund om taler, Ruth med Husligt Arbejderforbund. 6) Kirsten var villig til at lade sig interviewe til radioen, Margit til pressen. 7) De bedste sange fra fakkeltoget til forligsinstitutionen skulle trykkes.
Mandag efter landsmødet samledes vi igen. Ruth og Margit havde fået nogle af deres kammerater med, alle havde siden torsdag arbejdet intenst med at kontakte tillidskvinderne personligt.
Torsdagens vedtagelser blev taget op til revision. Detailplanlægningen aftaltes. Enighed om for en sikkerheds skyld at kontakte Fællesorganisationen og Socialdemokratiet samt Demokratisk Kvindeforbund.
Tirsdag afklaredes det, at Ruth ville tale ved demonstrationen, Marie, tidligere næstformand i Husligt Arbejderforbunds Aalborg-afdeling, meldte sig også under fanerne.
Kvindeligt Arbejderforbunds lokale formand viste sig at være delegeret til årsmødet i kraft af sit medlemsskab af byrådet, resten af bestyrelsen var bortrejst, det var umuligt at opdrive en taler.
Torsdag morgen oprandt. Det havde været umuligt at opdrive mælkebøtter, som ikke var afblomstrede. Aktionsgruppen ofrede deres private haveforglemmigejer, men for ikke at skuffe de fremmødte mandlige delegerede, henvendte vi os til C. W. Obel for at bede selskabet hjælpe os med at få de delegerede til "at ryge cigaren".
Resultat: en kasse af det bedste Aalborg-produkt, som kunne opdrives.
Det lykkedes os at opsnuse, at bestyrelsen sad på Det hvide Hus til møde. Gudrun (kontaktkvinde og praktisk organisator af hele aktionen) mødte op sammen med Poula, lokal formand for Husligt Arbejderforbund, og afleverede cigarerne med en hilsen fra "den ligelønnede tobaksindustri i håb om, at det gode eksempel måtte smitte".
Sammen med bestyrelsen for Kommunernes Landsforening aftaltes det, at der ville blive lejlighed til at aflevere resolutionen ca. kl. 16.30 på delegeretmødet, og at dirigenten ville blive informeret.
Kl. er 16.30. Udenfor Aalborghallen er samlet ca. 50 kvinder. Gudrun byder velkommen. Ruth og Marie taler. Resolutionen læses op af Kirsten (formand for DKs nordjydske distrikt). Kamma (tillidskvinde) "vabber" fuldstændig uimponeret ind til delegeretmødet og afleverer resolutionen til dirigenten. I forvejen har vi givet 1000 eksemplarer til mødebureauet, de omdeles til de delegerede. På opfordring forklarer Mette om den reelle baggrund for aktionen, de forhandlinger, der er gået forud m.v. Der redegøres også for, hvem der står bag aktionen: Husligt Arbejderforbund, Kvindeligt Arbejderforbund, Dansk Kommunalarbejderforbund støttet af Rødstrømper, DK, Demokratisk Kvindeforbund m.m.fl.
Mødebureauet oplyser, at mødet påregnes afsluttet 18.30. Aktionsdeltagerne fordriver tiden med kvindesange og slagråb.
Kl. er 18.30. De delegerede begynder at strømme ud. Det rygtes, at bestyrelsens resolution har fået en tilføjelse på opfordring af Grete Munk: Der er skabt muligheder for, at kommunerne går i gang med selvstændigt indenfor deres eget område at forhandle løn, således at lavtlønnede kvinder hjælpes op på mændenes niveau. Begejstringen er stor. Kvindesangene afsynges igen. De uddeles til de delegerede, som synger med og pjanker og danser.
At "mange, mange tak for ligelønnen" skal opfattes med et korn salt og det store skilt "Tak for ligelønnen" ligeledes, går vist ikke op for alle.
Den sejrsbevidste aktionsgruppe spredes. Den hårde kerne lægger ved en bedre middag planer: Vi må have fat i de andre ligelønsgrupper, hvor langt er de? Vi må lægge en fælles slagplan for overenskomstforhandlingerne. Inden oktober skal alt være klappet og klart.

MG

Resolution
vedtaget på Kommunernes Landsforenings årsmøde i Aalborghallen 1.6.72:
I den bl.a. af Danmark ratificerede konvention om ligeløn (ILOs ligelønskonvention af 1951) angives det, at der med udtrykket "lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi" tages sigte på "lønsatser, der er fastsat uden forskelsbehandling på grundlag af køn".
I det af parterne på det private arbejdsmarked vedtagne mæglingsforslag af 27. februar 1971 er "lige løn" på tilsvarende vis defineret derved, "at der for arbejde af samme værdi uafhængigt af køn betales samme løn".
Kommunernes Landsforenings delegeretmøde konstaterer, at der i ingen af de med landsforeningen indgåede overenskomster er aftalt lønninger, hvis størrelse inden for det enkelte arbejdsområde fastsættes forskelligt på grundlag af køn, og at "ligeløn" i den foran anførte betydning derfor er gennemført inden for landsforeningens område.
Kommunernes Landsforenings delegeretmøde konstaterer endvidere, at der består forskel på størrelsen af de lønninger, der er aftalt inden for de arbejdsområder, der typisk bestrides af ikke-faglærte mænd, og inden for de arbejdsområder, der typisk bestrides af ikke-faglærte kvinder, men at der mellem disse arbejdsområder ikke er foretaget nogen vurdering af beskæftigelsen på grundlag af de arbejdspræstationer, der skal udføres
Kommunernes Landsforenings delegeretmøde henstiller, at der indenfor landsforeningens område stiles imod en lønfastsættelse mellem de nævnte arbejdsområder på grundlag af arbejdspræstationer, under hensyntagen til de tilsvarede vurderinger på det private arbejdsmarked."
En sådan vurdering kan eksempelvis ske for rengøringsassistenter, husassistenter, husmoderafløsere, plejeassistenter, hjemmehjælpere og arbejdsmænd.

N O T E R

1. DK
DK står for Dansk Kvindesamfund, som er Danmarks ældste kvindeorganisation, stiftet i 1871 af bl.a. Matilde Bajer og Fredrik Bajer.

2. Grete Munk
Grete Munk var forkvinde for Dansk Kvindesamfund 1971-74.

3. ILOs ligelønskonvention
Den internationale arbejdsorganisation, ILOs konvention nr. 100 om lige løn til mænd og kvinder for arbejde af samme værdi blev vedtaget i 1951 i Geneve og ratificeret af Folketinget i 1960.

Moderpublikation: Kvinden og Samfundet, nr. 5-6 1972, forsiden og s. 87-88

Forfatter: MG

År: 1972