I specialet "Rødstrømpebevægelsens organisatoriske udvikling i København, 1970-74" har Susanne K. Lauridsen gennemgået Rødstrømpebevægelsens medlemskartotek og andre oplysninger for at finde ud af antallet medlemmer i Rødstrømpebevægelsens første fire år. Da Rødstrømpebevægelsen ikke var en forening, var medlemsregistreringen mangelfuld og helt præcise tal findes ikke.

Susanne K. Lauridsen: "Fakta om medlemmerne i 1970-74". I "Rødstrømpebevægelsens organisatoriske udvikling i København, 1970-74", 1992 s. 79-82.

Bilag

Fakta om medlemmerne i 1970-74

A. Antallet af medlemmer i 1970-74
Rødstrømpebevægelsens grænser var flydende, og medlemskredsen kan ikke præcist afgrænses, som tidligere beskrevet i kapitel 4 i afsnittet "Organisationsformen".
Et medlemsskab kunne variere fra et minimum fx ved deltagelse på et enkelt fællesmøde, en demonstration eller lignende til et medlemsskab som fuldtidsaktivitist med deltagelse i flere grupper på samme tid.
Bevægelsens medlemskartotek kunne have været en central kilde, men kartoteket er endnu ikke tilvejebragt. I 2 interne oplæg er antallet af medlemmer i kartoteket omtalt. I september 1971 blev det oplyst, at der var 400 registrerede medlemmer og i april 1973, at der var 1500. 1 I det interne oplæg fra april 1973 blev det samtidig oplyst, at kartoteket var landsdækkende. I januar 1972 og i april 1973 blev det oplyst i interne oplæg, at kartoteket trængte til at blive ajourført.2 Der er således for megen usikkerhed om de oplyste tal til, at de kan bruges.
Der findes en adresseliste fra 1972, hvor der er registreret 800 kvinder fra København, som deltog i én eller flere af bevægelsens aktiviteter i perioden 1970-71. 3 Ud fra denne kilde kan det konkluderes, at der var mindst 800 medlemmer i perioden 1970-71. Et lignende overslag over antallet af medlemmer i perioden fra januar 1972 og frem til april 1974 er ikke oplyst.

Antallet af medlemmer i grupper og på bevægelsens seminarer
De medlemmer, som deltog i én eller flere grupper og på bevægelsens seminarer var medlemmer med et vist aktivitetsniveau. Det var de medlemmer, der skabte bevægelsens aktivitet og gjorde deres indflydelse gældende i forhold til bevægelsens organisatoriske udvikling.
Det skal her laves et skøn over, hvor mange medlemmer det drejede sig om ved en undersøgelse af, hvor mange der var organiseret i grupper og deltog på bevægelsens seminarer.

1970-71
Der er enkelte oplysninger om basisgrupperne i 1970-71, som informerer om et antal basisgrupper på et givent tidspunkt. Sammenstykkes oplysningerne, kan der indkredses et sandsynligt antal medlemmer i basisgrupper i perioden 190-71
Det er ikke sandsynligt at der var gengangere i basisgrupperne, da alle basisgrupper beskæftigede sig med det samme emne. Det var almindeligt, at medlemmerne deltog i en basisgruppe, og nogle medlemmer supplerede deres engagement i en eller flere tværgrupper. En bestemmelse af antallet af basisgrupper er derfor en god målestok til indkredsning af antallet af medlemmer i grupper.
I basisgruppen var der mellem 4-10 medlemmer som nævnt i kapitel 4 i afsnittet "Organisationsformen". Og det er oplyst i Ekstra Bladet den 15.4.1970, at der i Rødstrømpebevægelsen efter det første offentlige møde den 14.april 1970 var 13 basisgrupper. Det svarede til mellem 52 og 130 medlemmer.
I Søndags-B.T. nr. 27 i juli 1970 blev det nævnt, at der var 120 medlemmer i Rødstrømpebevægelsen.
Det er dog tvivlsomt om oplysningerne på antallet af såvel grupper som medlemmer er helt korrekte, idet dag- og ugepressen ikke er troværdige kilder. Med et forbehold over for de anvendte kilder anslås det, at der har været omkring 120-130 engageret i basisgrupper i de første par måneder efter bevægelsens dannelse.
I 1971 var der en medlemsstigning, og antallet af basisgrupper steg. Det er oplyst, at på seminaret, der blev afholdt i Tåstrup den 7-11. januar 1972, var der ud af ca. 214 deltagere 192, som var fra København.4 Og der var 21 basisgrupper, som havde indsendt oplæg. Det fremgår, at mindst ét af de 21 oplæg var fra en basisgruppe i provinsen. Derudover var der oplæg fra 2 tværgrupper fra København, hvis medlemmer ikke var repræsenteret i nogen af de basisgrupper, der havde indsendt oplæg. Enkelte basisgrupper oplyste, at det ikke var alle fra deres gruppe, der deltog på seminaret. Ligeledes må det formodes, at der var nogle basisgrupper, som ikke var repræsenteret på seminaret. Således kan det antages, at der var mindst 20 basisgrupper og 2 tværgrupper i København, da seminaret blev afholdt - og at der var mindst 192 medlemmer. Det svarede til en stigning på mindst 9 grupper og en medlemsforøgelse på mindst 60-70 medlemmer i det første halvandet år.
Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse fra seminaret i Tåstrup, at medlemstilgangen skete i løbet af 1971. Ud af 155 deltagere i spørgeskemaundersøgelsen oplyste 123, at de var bosiddende i København. Af de 155 oplyste 104, at de var blevet medlem af bevægelsen i 1971, og 43 af dem oplyste, at de var blevet medlem inden for det sidste halvår.
1972-74
Der kun oplysninger om få basisgrupper i perioden fra januar 1972 til april 1974. Derimod er der oplysninger om et større antal tværgrupper. Det er ikke ensbetydende med, at basisgrupperne mistede deres betydning i denne periode. Der var flere af tværgrupperne, som arbejdede ligesom basisgrupperne, men blot beskæftigede sig med et på forhånd udvalgt delområde. Fx var der en gruppe, der behandlede emnet seksualitet, en gruppe der beskæftigede sig med problemer i forbindelse med skilsmisser5 eller selvhjælpsgrupperne, som er omtalt i kapitel 6 i afsnittet "Initiativer fra nye medlemmer". Derudover fremgår det af kapitel 6 i afsnittet "Kvindeseminaret i Helsingør", at der på seminaret i marts 1974 var ca. en tredjedel af deltagerne, som stod bag den kulturrevolutionære tendens. Som beskrevet lagde den kulturrevolutionære tendens sit engagement primært i basisgrupper. Det er derfor sandsynligt, at mange af dem, der var engageret i tværgrupper i 1972-74, stadig deltog i en basisgruppe eller, at de kun for en periode ophørte med at deltage i en basisgruppe. Det er ca. 4 basisgrupper, som er nævnt i perioden 1972-74.6 Rødstrømperne informerede derudover om en række tværgrupper. Der var ca. 30 tværgrupper, som blev omtalt i 19727, allerede i marts 1972 var der oprettet 25 tværgrupper. Hvor mange medlemmer, der deltog i tværgrupperne er ikke oplyst. Men der er ikke oplyst nogen større medlemstilgang eller nedgang i foråret 1972, så det må formodes, at en stor del af de medlemmer, der i begyndelsen af 1972 deltog i basisgrupper begyndte at engagere sig i tværgrupper. Alene på seminaret i Tåstrup den 7-11. januar 1972 var der 80 af deltagerne fra København, som meldte sig til en eller flere tværgrupper.
I foråret 1973 informerede rødstrømperne om 30 tværgrupper8, antallet af tværgrupper i resten af 1973 er ikke oplyst. Som det fremgår af kapitel 6, var der i efteråret 1973 en stagnation i aktiviteten. Det betød ikke en reduktion i antallet af deltagere i bevægelsen. På bevægelsens andet seminar den 29-31. marts 1974 i Helsingør9, var der 208 deltagere, og ud af dem var 195 bosiddende i København. Der var oplæg til seminaret fra 27 grupper, hvoraf der var 2 basisgrupper, 10 tværgrupper og 15 grupper uden nærmere specifikation. Formodentlig var det tværgrupper dannet i forbindelse med forberedelsen til seminaret.
B. Varigheden af et medlemsskab
Der er ikke oplysninger om tilgangen og frafaldet af medlemmer i perioden 1972-74.
Ud af 195 deltagere fra København på seminaret i Helsingør, var der 41 gengangere registreret på deltagerlisten til seminaret i Tåstrup i 1972.10 Det var medlemmer, som havde et engagement, som var knyttet til deltagelsen på de 2 seminarer, og som sandsynligvis havde engageret sig i bevægelsen iøvrigt i de 2,5 år, som lå mellem de to seminarer.
Der kan have været flere end de 41 medlemmer på seminaret i Helsingør, som også var medlem af bevægelsen, da seminaret i Tåstrup blev afholdt. Det er, som nævnt, oplyst, at der var medlemmer, som ikke deltog på seminaret i Tåstrup, selv om de var medlem af bevægelsen på det tidspunkt, da seminaret i Tåstrup blev afholdt. Det kan ikke fastslås, hvor mange det var, og hvor mange af dem, der fortsat var medlem af bevægelsen, da seminaret i Helsingør blev afholdt. Men det forekommer ikke sandsynligt, at det var almindelig praksis for grupperne at lade sig repræsentere med få deltagere på seminaret i Tåstrup. Repræsentation var i modstrid med bevægelsens ideologi, og på de to seminarer, hvor der blev holdt afstemninger om bevægelsens fremtid, kunne hver enkelt deltager kun repræsentere sig selv.
Når der ses bort fra de 41, som deltog på begge seminarer - var der 151 medlemmer fra København - som deltog på seminaret i Tåstrup, men ikke på seminaret i Helsingør. Da dem, der deltog på seminarerne, var medlemmer med en interesse for bevægelsens udvikling, er det sandsynligt, at de medlemmer der deltog på seminaret i Tåstrup også deltog på seminaret i Helsingør, hvis de stadig var medlem af bevægelsen. Det underbygger en formodning om et gennemtræk i bevægelsen, som betød, at en stor del af dem, der deltog på seminaret i Helsingør, blev medlem af bevægelsen efter afholdelsen af seminaret i Tåstrup i januar 1972. Trækkes de 41 gengangere fra antallet af deltagere på seminaret Helsingør var det op til 154, dvs. 75%, af dem der deltog på seminaret i Helsingør, der var blevet medlem af bevægelsen efter afholdelsen af seminaret i Tåstrup.
C. Sammenfatning
Der var mindst 800 kvinder, som var engageret i bevægelsen i 1970-71, og en mindre del af dem var organiseret i grupper.
Fra bevægelsens dannelse til afholdelsen af seminaret i Tåstrup i januar 1972 var der en stigning på mindst 8 basisgrupper til et samlet antal på mindst 21 basisgrupper. Det svarer til en stigning i antallet af medlemmer på mindst 60-70 til et samlet antal på mindst 192 i begyndelsen af 1972.

Moderpublikation: Rødstrømpebevægelsens organisatoriske udvikling i København, 1970-74, 1992 s. 79-82

Forfatter: Lauridsen, Susanne K.

År: 1992