Da menighedsrådene i 1921 blev bedt om at komme med deres syn på kvindelige præster, var det kun ca. hver 7. menighedsråd, der var positive overfor at ansætte kvindelige præster.

"Menighedsraadenes Stilling til Kvinders Adgang til Præste-Embeder" i "Kvinden og Samfundet", 1921 s. 27

Menighedsraadenes Stilling til Kvinders Adgang til Præste-Embeder.

Folketingets Udvalg angaaende Lovforslag om lige Adgang for Kvinder og Mænd til Tjenestestillinger har afgivet Betænkning, og der har, som vi véd, været Enighed indenfor Udvalget undtagen med Hensyn til Kvinders Adgang til Præsteembeder.
Følgende tre Spørgsmaal har været tilstillet Menighedsraadene:

  1. Billiger Menighedsraadet, at det ved Lov fastslaas, at Kvinder ubetinget faar Adgang til kirkelige Embeder, hvortil der kræves Ordination, paa samme Vilkaar som Mænd?

  2. Billiger Menighedsraadet, at det - under særligt Hensyn til Kvinders fysiske og aandelige Forskel fra Mænd - fastslaas ved Lov, paa hvilke Vilkaar Kvinder med teologisk Embedseksamen faar Adgang til kirkelige Embeder, hvortil der kræves Ordination?

  3. Finder Menighedsraadet noget at erindre imod, at kvindelige teologiske Kandidater kan udnævnes til Præster, naar vedkommende Kandidat er indstillet af et Flertal af det paagældende Menighedsraad?

Resultatet af Afstemningen, som er bearbejdet af Statistisk Departement, og som ledsager denne Betænkning, er følgende:

Spørgsmaal

Ja.

Nej.

l

796

5,974

2

1,122

5,472

3

4,759

1,926

1386 Menighedsraad har deltaget i Afstemningen, men vi maa vel erindre, at Menighedsraadenes Afstemning er ikke Menighedens Afstemning. Heller ikke kan Menighedsraadenes Opfattelse tages som Udtryk for Kvindernes Opfattelse af disse Spørgsmaal, eftersom Mændene, til Trods for at de er et forsvindende Mindretal af den kirkesøgende Del af Menigheden, har tilegnet sig saa godt som hele Repræsentationen for Kirken. Det er værd at lægge Mærke til, at der i det nuværende kirkelige Udvalg er indvalgt een Kvinde af 36 Mænd.
Det er os forøvrigt en Gaade, at ingen synes at have tænkt sig Muligheden af at benytte Menighedsraadslovens § 24, der giver Ret til at forelægge Menighedsmøder „Spørgsmaal, der have Interesse for Menigheden".

Moderpublikation: Kvinden og Samfundet, 1921 s. 27

Forfatter:

År: 1921