Nielsine Nielsen (1850-1916) var læge og kvindesagsforkæmper. I 1877 blev hun og Johanne Marie Glerup de første to kvindelige studenter, og i 1885 blev hun den første kvindelige læge, efter at hun som den første havde søgt og fået dispensation fra loven om at kun mænd havde adgang til universitetet. Nielsine Nielsen var fra 1893-1898 formand for Kvindevalgretsforeningen, og i 1904 blev hun en af de første kvinder valgt ind i Det radikale Venstres hovedbestyrelse i København.

Læs mere om Nielsine Nielsen i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

Moderpublikation: Dansk Kvindebiografisk Leksikon

Forfatter: Vammen, Tinne

År: 2000