På et møde d. 8.-9. august 1917 i Danmarks Lærerforening blev en ny lønningslov diskuteret. Det nye i forslaget var bl.a. indførelse af ligeløn og forsørgertillæg til de gifte lærere.
Fremlæggelse og drøftelse af lønsagen på ombudsmødet i Danmarks Lærerforening d. 8.8.-9.8 1917 i "Folkeskolen", 1917 s. 320-322
Eftermiddagsmødet.
Lyngsøe, Ydby, var Ordstyrer. Første Sag var her Beretning om
Lønsagen,
der fremlagdes af Lønudvalgets Formand, B. Christiansen, Køge:
Lønudvalget har arbejdet i henved 2 Aar. Der har været meget stærkt delte Meninger om de Principper, der skulde lægges til Grund for en ny Lønningslov, og der har været rettet utallige Henvendelser til Udvalget. Man er tilsidst bleven enig om visse Hovedsynspunkter:
En ny Lønningslov skulde bringe alle Lærerinder og Lærere paa samme Levefod.
Lønningerne skulde hæves. Loven af 1908 var ganske vist en ret god Lov for mange Lærere; men dens Lønsatser var dog for knappe.
Forslaget skulde formuleres saaledes, at Lærerstanden blev bragt ind i rolige økonomiske Forhold. Det er uheldigt, at Lønningerne straks efter Lovens Ikrafttræden er forsmaa.
Pensionerede Lærere og Lærerenker bør have højere Pension.
Lærerne bør stilles frit overfor de kirkelige Forretninger.
Lønudvalgets Sammensætning har været meget alsidig. Alle de forskellige Tanker, der har været fremme i "Folkeskolen", er bleven drøftede, og i Søndags enedes Udvalget om det Forslag, som jeg herved forelægger for Ombudsmødet.
Taleren gennemgik derefter de enkelte §§ i det Udkast til Lønforslag, som var omdelt til Repræsentanterne, og som vi her aftrykker. Det lød saaledes:
§ l.
Lærerlønnen bestaar af:
a. Pengeløn, som omfatter Grundløn, Alderstillæg og Forsøgertillæg.
Al Pengeløn udredes af Statskassen. b. 1. Paa Landet: Bolig, Brændsel og Have.
l Byerne: Bolig og Brændsel.
Disse Løndele eller - hvor de ikke ydes in natura - Godtgørelse derfor udredes af Kommunen.
Godtgørelsen finder Sted efter en aarlig Vurdering, foretagen af 3 af Skoleraadet valgte kommunale Vælgere, hvoraf mindst 2 skal være bosiddende i Købstæder i Skoleraadskredsen.
Valget gælder for 4 Aar.
Vurderingen finder Sted i hvert Aars November Maaned, og Vurderingssummen fastsættes for hver By for sig i Overensstemmelse med de gangbare Priser og er gældende for det kommende Finansaar. Mindst 15 Lærere kan indanke en foretagen Vurdering til Undervisningsministeriets endelige Afgørelse:
§ 2.
Grundlønnen er: for Landsbylærere 1200 Kr., for Købstadlærere 1400 Kr.
§ 3.
Alderstillæg ydes efter 2-5-8-12 og 16 Aars Tjeneste. Hvert Aldertillæg sættes til 250 Kr.
§ 4.
Løn til Overlærere (Inspektorer) og Skoledirektører.
a. Der tillægges Overlærere en Grundløn, der er 300 Kr. højere end Grundløn + Alderstillæg for Lærere.
Desuden ydes der dem 3 Alderstillæg à 300 Kr. efter henholdsvis 2-5 og 8 Aars Tjeneste.
b.Hvor Forholdene indenfor et større Skolevæsen nødvendiggør Ansættelse af en Skoledirektør, sættes dennes Grundløn til 4000 Kr. Der ydes ham desuden 3 Alderstillæg a 400 Kr. efter 2-5 og 8 Aars Tjeneste.
Iøvrigt lønnes Skoledirektører og Overlærere efter Lønbestemmelserne for Lærere. Overlærerens ugentlige Timetal fastsættes af Ministeriet efter Forslag af de stedlige Skoleavtoriteter.
§ 5.
Løn som Skolens Leder.
Ved hver Skole paa Landet ansættes en Leder. Den, til hvem Ledelse overdrages - derunder Tilsyn med Skolens Bygninger og Legeplads, Inventar og Samlinger og med Skolernes Renholdelse o. s. v. - faar 25 Kr. pr. Klasse, dog ikke under 100 Kr.
§ 6.
Løn til Timelærere, konstituerede og Vikarer.
a. Timelærere : Ved Købstadskoler og ved Skoler med købstadlignende Ordning kan der oprettes Timelærerembeder.
Timelærere besørger Vikartimer.
Desuden kan indtil 1/10 af en Skoles samtlige Undervisningstimer overtages af Timelærere og som Ekstratimer af Skolens faste Lærerpersonale.
Timelærere lønnes med 700 Kr. for indtil 24 ugentlige Timer foruden Godtgørelse for Bolig og Brændsel. Timer ud over 24 betales med l Kr. pr. Time. For de faste Timers Vedkommende regnes Betalingen uden Hensyn til Ferierne; en Maaned lig 4 Uger.
Vikartimer betales med l Kr. pr. læst Time. b. Konstituerede. Paa Landet kan Konstitution finde Sted for Lærere, som ikke er fyldt 24 Aar, eller som ikke har opnaaet 2 Aars Tjenestetid.
I Konstitutionstiden er Lønnen 1000 Kr. foruden, Bolig, Brændsel og Have.
c. Vikarer. I hvert Provsti ansættes en Vikar. Han faar saa vidt muligt sit Arbejde inden for Provstiet, men er dog pligtig til at undervise ved Skoler i andre Provstier i Skoleraadskredsen.
Hans Løn fastsættes til 1000 Kr. for indtil 150 Skoledage. For hver Undervisningsdag der ud over faar han 6 Kr. pr. Dag.
Amtsskoledirektionen bestemmer efter Indstilling af de stedlige Skoleavtoriteter, hvor Vikaren skal gøre Tjeneste, og hvor længe paa hvert Sted.
§ 7. Forsørgertillæg.
Gifte Lærere faar som Tillæg ud over, hvad der ellers er tillagt Lærere efter denne Lov, 200 Kr. aarlig, regnet fra den første i den Maaned, hvori Giftermaal har fundet Sted, og yderligere faar de, hvis Hustruen ikke har pensionsberettiget Indtægt, et aarligt Tillæg af 200 Kr. efter 20 Aars Tjeneste.
Til hvert uforsørget Barn under 18 Aar ydes der 200 Kr., dog ikke ud over 800 Kr. aarlig til en Lærerfamilie.
§ 8.
Skolelodder.
For disses Vedkommende opretholdes de i Lov af 29. Marts 1904 indeholdte Bestemmelser.
Den fastsatte Afkortningssum for Skolelodder fradrages i vedkommende Lærers Grundløn og indgaar i Kommunekassen.
§ 9.
Værdimaaling.
Alle de i §§ 2, 3, 4, 5, 6 og 7 nævnte Pengelønninger og al Pension ændres i Overensstemmelse med de Forandringer, som er foregaaet i Varepriserne fra 1908 til denne Lovs Ikrafttræden.
Derefter vil aarlig 3/5 af al Pengeløn og af al Pension - for Enkepensionernes Vedkommende dog hele Beløbet - være Genstand for Værdimaaling.
Regler for Værdimaaling bestemmes ved særlig Lov.
§ 10.
Lærerboliger.
En Embedsbolig for Lærere skal indeholde mindst 110 m² Gulvflade til et passende Antal Værelser med særlig Forstue, Køkken og Spisekammer. Til Boligen indrettes endvidere et Pigeværelse og et Gæsteværelse samt Kælder og fornøden Udenomslejlighed.
Til hver Lærerbolig skal høre en Have paa mindst 1400 m2.
§ 11.
Vedligeholdelse af Skolebygninger m. m.
Alle Skolebygninger med tilhørende Lærerboliger skal underkastes et aarligt Syn af 2 for hvert Provsti af Skoleraadet valgte, bygningskyndige kommunale Vælgere i Forening med en af Provstiets fast ansatte Lærere valgt af disse.
Valget gælder for 4 Aar.
Vedligeholdelse af Skolebygninger, Lærerboliger og Legeplads, Rengøring og Opvarmning af Skolestuerne, Anskaffelse af Skolemateriel o. s. v. paahviler Kommunen.
§ 12.
Brændselsydelsen
til Lærerboliger fastsættes af Skoleraadet baade hvad Størrelse og Art angaar.
§ 13.
Ingen Lønformindskelser.
Ingen ved denne Lovs Ikrafttræden fast ansat Lærer maa - bortset fra Værdimaaling - fremtidig oppebære mindre Løn, end han i samme Art Embede og med samme Tjenestealder kunde have oppebaaret efter Lov af 27. Maj 1908.
§ 14.
Ansættelse i Folkeskolen.
Enhver, der søger Ansættelse i Folkeskolen, maa have bestaaet Lærereksamen.
§15. Forskolelærerindeinstitutionen.
Forskolelærerindeeksamen giver for Fremtiden ikke Adgang til Ansættelse i Folkeskolen. Forskoleseminariet i Vejle omdannes til et almindeligt Seminarium, og der oprettes midlertidige Kursus for de Forskolelærerinder, som kunde ønske at tage en Tillægseksamen, der giver Adgang til at blive ansat i ethvert Lærerembede i Folkeskolen.
Forskolelærerinder, der gennemgaar et saadant Kursus, har Ret til imens at holde Vikar i deres Embeder.
Planen for Tillægseksamen fastsættes af Undervisningsministeriet.
De Forskolelærerinder, der ikke ønsker at underkaste sig en saadan Eksamen, er vedblivende berettigede Indehavere af de Embeder, hvori de ved denne Lovs Ikrafttræden er ansatte.
§ 16.
Betingelser for fast Ansættelse.
a. En Lærer kan ikke opnaa fast Ansættelse før efter 2 Aars Skolevirksomhed og ikke før det fyldte 24. Aar.
b. Konstitution i et Lærerembede og en Timelærervirksomhed maa som Regel ikke strække sig ud over 3 Aar og i alle Tilfælde ikke uden Skoledirektionens Tilladelse.
c. Fast Ansættelse kan for konstitueredes og Timelæreres Vedkommende finde Sted uden fornyet Opslag af deres Embede.
Konstitution, Vikar- og Timelærervirksomhed efter det fyldte 24. Aar og 2 Aars Skolevirksomhed medregnes til Tjenestealderen.
§ 17.
Ugentligt Timetal.
En Lærers pligtige ugentlige Timetal maa ikke overstige 36 Timer.
§ 18.
Nedsættelse af Timetallet.
En Lærer har Ret til, hvor Forholdene tillader det, og Grunde taler derfor, at kræve en Nedsættelse i sit ugentlige Timetal mod en tilsvarende Afkortning i Lønnen.
§ 19.
Afskedigelsesalder.
Enhver Lærer har Ret til Afsked med Pension fra sit fyldte 65. Aar og kan af Skoleavtoriteterne forlanges afskediget ved samme Aldersgrænse.
§ 20.
Pension.
Al Pension udredes af Statskassen.
Pensionsretten for Lærere indtræder efter 5 Aars fast Ansættelse.
Enkepensionen udgør 1/6 af Mandens gennemsnitlige Embedsindtægt i de sidste 5 Aar af hans faste Ansættelse.
§ 21.
Pligtig Enkeforsørgelse.
Den pligtige Enkeforsørgelse udgør 1/6 af vedkommende Embedes Slutningsløn - heri ikke indbefattet Løn som Skolens Leder og Tillæg til uforsørgede Børn - uden Hensyntagen til Lønforhøjelse eller -nedsættelse i Følge Værdimaaling.
Ved Beregning af Enkepension og pligtig Enkeforsørgelse ansættes Bolig, Brændsel og Have til en Normalværdi.
§ 22.
Ret til at holde Vikar uden Udgift har en Lærer:
a. I Sygdomstilfælde indtil 6 Maaneder af Aaret.
b. Ved Indkaldelse til Militærtjeneste.
c. Ved Deltagelse i Kursus og under Studierejser, naar dertil er opnaaet offentlig Understøttelse efter de stedlige Skoleavtoriteters Anbefaling.
§ 23.
Kirkelige Forretninger.
Det bliver en frivillig Sag, om Lærere vil overtage kirkelige Forretninger.
Forslaget var underskrevet af Lønudvalgets Medlemmer B. Christiansen, C. Dige, R.P. Nielsen og Frk.n M. Hansen og Thora Pedersen.
Taleren sluttede med at pointere, at det var et Udkast, her forelaa, og det kunde selvfølgelig kritiseres. Hvis Ombudsmødet kunde anvise noget bedre, tog man med Glæde derimod, men Udvalget havde været besjælet af ærlig Villie og Ansvarsfølelse i sit Arbejde.
Dige, Aunslev, omtalte de to §§, der særligt angaar Landsbylærerne, nemlig § 17 og § 23. Naar Læreren kun var pligtig til at undervise 36 Timer om Ugen, maatte Tiden til Gymnastikundervisningen enten tages af de ordinære 18 Timer pr. Klasse, eller Timetallet maatte udvides. Det sidste vilde f. Eks. kræve 2 Lærere til 3 Klasser. Endelig kunde der ydes ekstra Betaling for Timer ud over 36, og Timerne kunde tillægges de yngre Lærere. Lignende Betragtninger kunde anvendes paa Undervisning i Haandgerning.
Taleren fremhævede det uretfærdige i, at Kommunen fradrog Akcidenserne i Begyndelseslønnen.
Forhandlingerne om Lønforslaget blev efter tidligere Vedtagelse udsat til næste Dag.
Danmarks Lærerforenings 10. Ombudsmøde.
(Fortsat fra Nr. 33).
Anden Dag.
Mødet indlededes med "I Østen stiger Solen op," hvorefter Lærer Wigdal overtog Hvervet som Ordstyrer. Derefter begyndte
Forhandlingen om Lønsagen.
Taletiden indskrænkedes straks til 5 Min.
Lønudvalgets Formand, Lærer Chiistiansen, Køge, udtalte sig nærmere om "Forsørgertillæget" og pegede paa, at naar Kvinderne havde Ret til at søge Ansættelse i Overlærer-, Første- og Enelærerembeder, saa vil de selvfølgelig udnytte denne Ret. Om nogle Aar vil der sidde en Del Kvinder i vellønnede Embeder, medens mange Lærere med stor Familie maa sidde i smaa Embeder. Dette er uretfærdigt; men lige saa uretfærdigt er det, at Lærerinderne faar en mindre Løn, fordi de er Kvinder. I Finland har man Forsørgertillæg, og i Sverige og Norge har vore Kolleger optaget Princippet i deres Forslag. Lønudvalget er endvidere "ude fra" blevet opfordret til at optage Forsørgertillæget i sit Forslag, idet Kredsstyrelserne for Maribo Amt i det til Udvalget indsendte Lønforslag netop optager Tanken om Forsørgerprincippet.
Formanden, Viceskoledirektør Svane: Styrelsens Tanke var fra Ombudsmødet at foranledige en Udtalelse, der kunde forelægges Regeringen; nu da Lønkommissionen er vedtaget, og der er sikret Lærerne Repræsentation er Tanken opgivet. Vi maa ikke binde vore Repræsentanter for stramt. Naar det Tidspunkt i Kommissionen kommer, da Spørgsmaalet om Forsørgertillæg og Værdimaaling skal afgøres, vil der blive afholdt et nyt Ombudsmøde og Formd. henstillede, at Kredsene allerede nu vælger Repræsentanter til dette.
Frk. Sofie Rasmussen, Formd. for Kbh.s Kommunelærerindeforening: Jeg vil rette en Tak til Lønudvalget, fordi det har vedkendt sig Princippet; "Lige Løn for lige Arbejde". Der er ikke én Løn for Lærere og en anden for Lærerinder. Vi har nu faaet fjernet det, som var den største Hindring for et godt Samarbejde mellem Lærere og Lærerinder.
Lærer Thorlund, Randers, glædede sig over, at Grundløn og Alderstillæg i Forslaget var sat ens for alle Skolens Arbejdere, men var utilfreds med de to nye Skel: Gift og ugift, og mellem Familier med og uden Børn. Han tilraadede kun at gøre en mindre Del af Lønnen til Genstand for Værdimaaling.
Lærer Horn, Hjørring, fandt, at det vilde faa overordentlig stor Betydning for Lærerne, hvis Værdimaalingsprincippet kunde indføres og vilde helst have hele Lønnen beregnet efter dette Princip. Han var stærkt imod "Forsørgertillæget", der vil skade Lærernes sociale Anseelse. Forslagets § 7 taler om 20 Aars Anciennitet - er det som Lærer eller som Ægtemand?
Skoleinspektør Rs. Hansen, Hobro: Der er i Forslaget enkelte udmærkede Ting, enkelte gode, men ogsaa adskilligt, der kan være skadeligt, om ikke just for Lærerne - saa for Folkeskolen. Lad os faa en Begyndelsesløn paa 24-2500 Kr. og en Slutløn paa 4000 Kr. Bort med Værdimaaleren! Den er endnu ikke prøvet i noget Land, og Lærerne maa frabede sig atter at blive Prøveklud.
Lærer Fjelsted, Ry, drog en Sammenligning mellem Levefoden i Købstæderne og paa Landet og hævdede, at man kunde leve lige saa billigt i Byerne som paa Landet, hvorfor der ikke burde være Forskel paa Lønnen.
Frk. Thora Pedersen, Aalborg: Vi skal se bort fra os selv og se hen til Folket, er der sagt. Vi er dog ikke saa ideelle, naar det gælder vort Lønkrav. De Tal, Inspektør Hansen, Hobro, nævnede, er for smaa, mindre end det foreliggende Forslag byder. Forstod ikke, hvorledes man kunde stille en Lærer med mange Børn og en Lærerfamilie uden Børn paa lige økonomisk Fod, naar man ikke vilde indføre Forsørgertillæg. Vi Lærerinder finder det ret og rimeligt, at der indføres et Forsørgerprincip.
Kommunelærer Kr. Kjær, København, var bange for, at det vil gaa som i 1908, da vi i vor Glæde over Lønreformen oversaa § 8. Man kunde befrygte, at Lovgiverne nu vilde hæfte deres Opmærksomhed paa de nævnte 1200 og 1400 Kr. i Grundløn og "overse" Bestemmelserne om Forsørgertillæg og Værdimaaling.
l. Lærer Henriksen, Brangstrup: I 1737 fik Lærerne en Løn af 40 Rdl., der efter Værdimaalingsprincippet vilde svare til 15000 Kr. nu. Efter Loven af 1814 skulde Lærerens Stilling være som de bedst stillede Gaardmænds - det vil vistnok ogsaa sige 15000 Kr. nu; men Lærerstandens Levefod er sørgeligt forringet, og det bedste i Forslaget er Værdimaaleren. Forsørgerprincippet er et sørgeligt Udslag af den fortvivlede og forvildede Kvindebevægelse. Han stolede paa, at - om just ikke de gamle Jomfruer - saa Hustruerne og de unge Piger, der nærede Haab om at blive gift, paa Valgdagen vilde stemme Uhyret ned.
Lærer Magelund, Esbjerg, kritiserede, at der allerede var udpeget Repræsentanter til Lønkommissionen; det Spørgsmaal kunde Ombudsmødet have behandlet. Han bebrejdede Hovedstyrelsen, at der ved Besættelsen ikke var taget Hensyn til Lønudvalgets Formand. Det gamle Princip om forskellig Løn for Lærere og Lærerinder bør beholdes; det bliver da Samfundets Sag at skaffe de fornødne Kræfter for den fastsatte Løn.
v Lærer S.M. Sørensen, Aarhus, krævede en anstændig Minimalløn for Timelærere og Vikarer og ankede over, at den i Forslaget fastsatte Forskel paa By- og Landsbylæreres Grundløn (1400-1200) er for lille. Kunde tiltræde Tanken om Værdimaalingen og troede ikke, at vi kom uden om Forsørgerprincippet, naar der skal være lige Løn for Lærere og Lærerinder; men han var ikke begejstret for Tanken. Lønreformen ligger langt ude i Fremtiden, nu maa vi have en forøget Dyrtidshjælp.
Taletiden indskrænkedes nu til 2 Minutter.
Lærer Nielsen, Klodskov: Naar Lønudvalget har været nødt til i Udkastet at fastsætte Tal, er det selvfølgelig Tal, der kan angribes; men der er i Udkastet to gode, bærende Tanker: l) Tillæg for Børn og 2) Værdimaaling.
Lærer Høyer, Horsens, foreslog i § 7 20 Aar ændret til 25 Aar, saa fik Lærerne 200 Kr. ved Bryllup og 200 Kr. ved Sølvbryllup!
Lærer Nielsen, Taastrup: Forsørgerprincippet tiltaler mig ikke. Børneopdragelse er et socialpolitisk Spørgsmaal; det er ikke alene et Lærerspørgsmaal. Enhver Statsborger har derefter Krav paa Tilskud til sit Barns Opdragelse. Værdimaaleren er vanskelig at udføre i Praksis, og Tiden er uheldig valgt.
Lærer Hansen, Herning, ønskede hverken Forsørgerprincippet eller Værdimaalingen - det er bedre med en fast Grundløn.
Lærer Knudsen, Slagelse: Vi har i § 8 en Særstilling; lad os ikke ved at indføre Forsørgerprincippet skabe os en til.
Lærer Jensen-Stevns, Hellested, omtalte bl.a. Vikarforholdet og fandt det rimeligt, at der var Forskel paa den gifte og den ugifte Lærers Løn. Lærer Arlø, Fraugde Kærby, omtalte særlig Forslagets § 23 og henstillede, at der blev arbejdet for, at Lærerne over for de kirkelige Forretninger blev frit stillede eller fik en ordentlig Løn.
Lærer Nielsen-Rask, Herning, Overlærer Poul Hansen, Dalum, og Lærer Willumsgaard, Skive, udtalte sig skarpt imod Forsørgertillæget.
l. Lærer Carsten Nielsen, Tjørnemark, advarede imod at opstille faste Talstørrelser i Lønudkastet; vi maa kræve en tidssvarende Løn. Vi kan godt have 2 Grundlønninger: a) for Første- og Enelærere, b) for Andenlærere og Lærerinder. Lærer Brix, Nykøbing M., foreslog, at der i Dag ikke fandt nogen Afstemning Sted; han var en Tilhænger af: Lige Arbejde - lige Levefod.
Frk. Veilgaard, Aalborg, replicerede dygtigt og skarpt imod Angrebet paa Kvindebevægelsen.
l. Lærer Sortfeldt, Skjoldborg, beklagede Udkastets § 15 om Forskolelærerinderne. Der er mange af disse, der har gjort et stort og velsignelsesrigt Arbejde i Skolens Tjeneste,
Lærer Tilly, Hørsted, turde ikke udtale sig om Værdimaalingen, men var stemt for Tillæg til den gifte Lærer.
Dirigenten beklagede, at der var faldet skarpe Ord om Damerne og Kvindebevægelsen og, gav saa et "Frikvarter" paa 5. Minutter.
Formanden lovede at tage Henstillingen om et kraftigt Arbejde for Dyrtidstillæget til Følge og omtalte Foreningens Repræsentation i Lønkommissionen.
Lærer Andersen, Skovshoved, kritiserede Bestemmelsen i Pensionsloven om "de sidste 5 Aars Gennemsnit".
Dr. phil. Andr. Hanssen, Hellerup: Dette Lønforslag kunde passende slutte med Ordene: "Denne Lov gælder ikke for Københavns Omegn". Værdimaaleren er et Fikserbillede! Lad os vedtage en Resolution om et forøget Dyrtidstillæg. Formanden bør være Lærerstandens Repræsentant i Kommissionen; jeg føler mig ikke repræsenteret ved de to udpegede.
Overlærer Hørning, Holte, ønskede en Udtalelse fra Ombudsmødet om, at de Skoler, der m. H. t. Klassedeling og Undervisning er købstadordnede, ogsaa i Henseende til Lønninger behandles som Købstadskoler. (Stillede en Resolution herom, som senere henvistes til Lønudvalget).
Lærer Mønsted, Frederiksberg, pegede paa, at der burde tages Hensyn til de unge Lærere, der aftjente deres Værnepligt og omtalte Gymnastikkens Plads i Landsbyskolen Forhold til § 17.
Lærer Lauritz Pedersen, Helsingør: Hvad vil denne Lønreform koste? Kritiserede Forslagets nivellerende Tendenser, der vil virke svækkende. Vi skal ikke give Lærere og Lærerinder samme Løn. Følte sig ikke repræsenteret ved de 2 udpegede Medlemmer til Lønkommissionen.
Lærer Møller, Vejle: Bort med Forslagets § 7 og lad os i § 19 faa sat 60 i Stedet for 65 Aar.
Lærer Rasmussen, Asminderup: Vi vil ikke have Værdimaaler, og kan vi ikke komme uden om Forsørgerprincippet, maa vi ogsaa have Børneskuer!
Lærer Fjeldsted, Ry, talte mod Forsørgertillæget og paapegede Betydningen for Standen, at der var gode Avancementsforhold.
Lærer Bach, Aalborg, anerkendte Princippet i Forsørgertillæget og Værdimaalingen, men var betænkelig ved de foreslaaede Tal.
Lærer Bønnerup, Faarup: Vi maa have en tilstrækkelig Løn og helst samme Grundløn. Lærer Røn-Nielsen, Thisted, krævede større Alderstillæg og følte sig heller ikke repræsenteret ved de udpegede Repræsentanter til Lønkommissionen.
Pens. Lærer Andersen, Aarhus, omtalte Arbejdet for at forbedre Pensionisternes Kaar.
Førstelærer Larsen, Terslev, fandt Tanken med Værdimaaleren god. Skal vi ikke have Forsørgerprincippet indført, maa der være Forskel paa Lærernes og Lærerindernes Løn.
Frk. Thora Pedersen, Aalborg: Vi kommer ikke uden om Spørgsmaalet: Lige Løn for Lærere og Lærerinder. Af den Grund har vi tilbudt Forsørgertillæget. Ønsker Lærerne ikke denne Form af Løn, maa de selv pege paa en anden Løsning.
Førstelærer Grønbæk, Kvong: Vi maa straks have forhøjet Dyrtidstillæget; var betænkelig ved Værdimaaleren og bestemt Modstander af Forsørgertillæget.
Lærer Jensen-Stevns, Hellested, talte varmt for at beholde Forskolelærerinderne; de skulde ikke sparkes bort men. have højere Løn.
Førstelærer Arnth Jensen, Gerløv, henstillede til Repræsentanterne i Lønkommissionen at arbejde for en klækkelig Hævelse af Grundlønnen og hurtigere Alderstillæg.
Lærer Magelund, Esbjerg: Lad os endelig ikke faa den glidende Løn og pas paa Bestemmelserne om Konstitutionen.
Frk. Vejlgaard, Aalborg: Man taler om at beregne det Arbejde, en Lærer og Lærerinde kunde udføre udenfor Skolens Tjeneste, for derudfra at bestemme Lærerstandens Levefod; men det er jo ikke nemt at beregne det Arbejde rigtigt. - Det er beklageligt, hvis der er mange, inden for Lærernes Kreds, der vil sætte sig imod, at Lærerinderne faar samme Løn som Lærerne.
Frk. Jørgensen, Aarhus; Vi maa kræve samme Løn som Lærerne - det er et Krav, vi ikke kommer uden om.
Lærer Laursen, Videbæk, opfordrede de udpegede Repræsentanter i Lønkommissionen til at holde Øjne og Øren aabne, at Lærerne ikke blev narrede een Gang til.
Frk. Marie Hansen, Viby: Det forbavser mig, de smukke Ord, der er udtalt om Forskolelærerinderne og deres Arbejde, men sligt kan ofte opfattes som Talemaader for at skjule Hensigten: Den billigere Arbejdskraft!
Der blev nu begæret Afslutning, og efter en kort Bemærkning af Lønudvalgets Formand, fremsatte og anbefalede Redaktør Kjærgaard, Korsør, paa egne og Medforslagstilleres Vegne følgende Resolution :
D. L. F.s 10. Ombudsmøde udtaler: Idet man anerkender de Bestræbelser, der fra Statens og en Del Kommuners Side er gjort for at raade Bod paa de økonomiske Vanskeligheder, som den nuværende Dyrtid har medført for Lærerstanden, ønsker Mødet at fastslaa, at det Dyrtidstillæg, der nu ydes, er utilstrækkeligt til at afbøde de værste Følger af Dyrtiden. Man opfordrer derfor Hovedstyrelsen til at arbejde for, at der gives et ekstra Tillæg for indeværende Aar og at Statens Tillæg for næste Aar forhøjes betydeligt.
Med Hensyn til det af Hovedstyrelsen fremlagte Lønforslag kræver man, at dette snarest udsendes til Drøftelse i Kredsene, og at der ikke fra Hovedstyrelsens Side træffes afgørende Beslutning i Lønsagen, forinden Resultatet af Kredsenes Behandlinger foreligger og et nyt Ombudsmøde har haft Lejlighed til at tage Stilling hertil.
Dette Forslag var ved Underskrift tiltraadt af følgende Ombudsmænd!
P. Frederiksen, Tved, Chr. Wigdal, Strandby, S. M. Sørensen, Aarhus, Andreas Hanssen, Hellerup, P. Hørning, Holte, Chr. Kibæk, Vejle. N. Moesgaard, Køge, H. Jensen-Stevns, Hellested, K. Arlø, Fraugde-Kærby, N. Kæmsgaard, N. Snede, Carl Nielsen, Sdr. Vedby, Willumsgaard, Skive, Skotte, Maglebrænde, M. J. Brunsborg, Rettrup, J. K. Sørensen, Brædstrup, P. H. Berg, Stenderup, R. Hansen, Hobro, D. Graf, Svindinge, C. L Johannessen, Oreby, O. Winther, Kettinge, Kristian Kjær, København, Johannes Grønborg. Rodskov, M. Nielsen, Taastrup, K. P. Kruse, Ebeltoft, H. P. Hansen, Roskilde, H. M. Henriksen, Brangstrup, R. Bach, Aalborg, og Hansen-Bødker, København.
Resolutionen vedtoges enstemmigt.
N O T E R
1.Skolelodder
Et skolelod var et stykke jord, som indtil 1899, hørte med til et skolelærerembede på landet.
2. Værdimaaling
Værdimåling var en automatisk dyrtidsregulering af lønninger, som blev indført i 1919 både på det private og offentlige arbejdsmarked.
3. § 8
§ 8 i loven af 1908 foreskrev regler for afskedigelser, som lærerne mente, at kommunerne havde misbrugt.
4. "stemme Uhyret ned"
Ved det forestående rigsdagsvalg var det første gang, at kvinderne kunne stemme.
Moderpublikation: Folkeskolen, 1917 s. 320-322
Forfatter:
År: 1917