Margit Fogh Jensen hilste i 1970 en kvindepolitisk mobilisering til fordel for ligelønnen velkommen. Hun vedgik sig, at fagbevægelsen indtil videre ikke havde formået at løse ligelønsproblemet og mente, at det nu var på høje tid at der skete noget.
Margit Fogh Jensen: "Nu må der en løsning til". Prop og kapsel, nr. 4/1970, s. 2
Nu må der en løsning til
Fagbevægelsen skal om få måneder udarbejde krav til overenskomsternes fornyelse i 1971. Kvindernes krav om ligeløn vil atter blive gentaget. Det, der hidtil er opnået, har været en "narresut" inden for de fleste grupper. Der, hvor ligeløn er indført, står de fleste kvinder i lavtlønsgruppen.
Ved overenskomstfornyelsen i 1969 lykkedes det i LO-området at få udlignet til ens dyrtidstillæg, men kvinderne fik lavere timelønsforhøjelse, så der skete i realiteten ingen forbedring. Man hævede lavtlønsgrænsen, men ikke så den er ens for mænd og kvinder. Der er 133 øre mindre til kvinder, men i 1965 var forskellen 124 øre. Der er altså tabt 9 øre pr. time på 4 år.
l vor branche er forskellen ikke så grel pr. time, selv om vi mangler 11 øre pr. time i dyrtidsudligning.
Skal Danmark være medlem af Fællesmarkedet, må vi følge de regler, der står i Rom-traktatens artikel 119, hvorefter det er forbudt at have forskellige minimallønssatser for mænd og kvinder i kollektive overenskomster, og at fastsætte forskellige satser for tidløn og akkord for mænd og kvinder i lavtløns-områderne.
Det var ønskeligt, om kvinderne kunne samle sig i protest mod, at de mange års krav endnu ikke er gennemført.
Der er kvinder, der vil gøre oprør. Det kan være en udmærket ting, hvis der kan blive enighed om mål og midler.
Danske "Rødstrømper" vil gøre livet hedt for mændene, der står i vejen for ligeberettigelse. De anser "Dansk Kvindesamfund" som halvdødt bureaukrati, men oplyser intet om deres kampprogram.
I "Rejs jer, kvinder"-mødet i "Individ og Samfund" var der usikkerhed, om kvinderne kunne være solidariske nok til at samles til aktion.
Yderligere er der en tredie gruppe, der kalder sig "professionelle billedkunstnere og aktivister". De vil kæmpe med venlighed. Der må de vist regne med fiasko.
Værst er det, at vi i fagbevægelsen ikke har formået at løse ligelønsproblemet. Alle de ting, der påduttes kvinder som en undskyldning, holder ikke stik ved en nærmere undersøgelse.
Sekretær i svensk LO, Per Holmberg i Stockholm, har påvist, at den manglende ligestilling i hjem, samfund og på arbejdsmarkedet koster samfundet uhyre summer. Samme Per Holmberg har udtalt: "Hvis man kunne fjerne enhver form for diskriminering på arbejdsmarkedet, kunne nationalproduktet fordobles".
Alligevel fortsætter kampen for og imod, og kvindesagskvinder bliver ofte betragtet som "outsidere", der hele tiden kommer med forslag, krav og problemer.
Men så længe kvinder er parate til at ofre tid, penge og arbejdskraft på deres eget foreningsarbejde, viser det, at kvinderne føler, at de almindelige organisationer i for høj grad er for mænd.
Kvinderne bør kræve en undersøgelse; en virkelig kulegravning af kvinders forhold på arbejdsmarkedet - i tørre tal og kendsgerninger.
Lad os få afsløret, hvor grelt det står til.
Lad samfundet få at vide, at nu må der en løsning til
Margit Fogh Jensen.
PROP OG KAPSEL
Medlemsblad
for Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbund
Redaktør
Ivar Nielsen
Forbundets adresse
Lindevangs Allé 6, 1.
København F.
Tlf. Fasan 8957
Forbundsformand
Ivar Nielsen
Næstformand
Steen Nielsen
Hovedkasserer
Poul Mathiesen
Sekretær
Viktor Søndergaard
Konsulenter:
Willy Pedersen
Erland Petersen
N O T E R
1. Margit Fogh Jensen
Margit Fogh Jensen (1907 - 1997) var fagforeningsformand. I 1961 blev hun formand for De kvindelige Bryggeriarbejderes Fagforening i København. I sit faglige arbejde gjorde hun en stor indsats for at få indført ligeløn. Overenskomstforhandlingerne i 1973, hvor kravet om ligeløn blev indfriet, var en stor sejr for Margit Fogh Jensen og året efter, i 1974, trak hun sig tilbage.
Læs mere om Margit Fogh Jensen i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/674/
2. Fællesmarkedet
Fællesmarkedet er et andet ord for EF, de europæiske fællesskaber, senere EU.
3. Rom-traktaten
I 1957 underskrev Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Holland og Luxemburg Rom-traktaten som blev den første traktat eller grundlov for de europæiske fællesskaber EF, senere EU. Ifølge artikel 119 har alle ret til lige løn for lige arbejde.
4. Dansk Kvindesamfund
Dansk Kvindesamfund er Danmarks ældste kvindeorganisation, stiftet i 1871 af bl.a. Matilde Bajer og Fredrik Bajer.
5. Foreningen Individ og samfund
Foreningen Individ og samfund blev stiftet i 1968 af en gruppe unge fra Dansk kvindesamfunds Ungdomskreds i protest mod moderforeningens holdning til bl.a. abortspørgsmålet.
Moderpublikation: Prop og kapsel, nr. 4/1970, s. 2
Forfatter: Jensen, Margit Fogh
År: 1970