Fra 1. marts 1966 afløstes mande- og kvindelønningerne af arbejdsvurdering som grundlag for lønudbetalingen inden for tobaksindustrien. Omlægningen betød en lønfremgang for kvinderne.
"Undersøgelse på en cigaretfabrik". Betænkning vedrørende Kvinders stilling på arbejdsmarkedet, 1972 s. 29-31
4.3.4. Undersøgelse på en cigaretfabrik
Den af udvalget foranstaltede undersøgelse af en cigaretfabrik er foretaget i 1968.
Virksomheden, der ligger i København, havde på undersøgelsestidspunktet et samlet personale på 206 kvinder og 204 mænd, hvoraf i produktionsleddet 199 kvinder og 195 mænd. De 199 kvinder er alle
ikke-faglærte. Af mændene er 144 ikke-faglærte, 34 faglærte og 17 arbejdsledere og lignende. De beskæftigede er organiseret i Tobaksarbejderforbundet i Danmark, bortset fra de ansatte håndværkere, der er organiseret i de respektive faglige forbund. Der var 9 tillidsrepræsentanter på virksomheden, heraf 2
kvinder. Der var ingen kvinder i samarbejdsudvalget.
Lønforhold
For tobaksarbejderne på cigaretfabrikken er lønforholdene baseret på en rammeaftale om arbejdsvurdering, hvorefter det er arbejdets art og ikke kønnet, der afgør lønnens størrelse. Arbejdsvurderingssystemet blev
hidført 1. marts 1965. Forud var lønnen opdelt i mands- og kvindeløn. De kvindelige cigaretarbejdere havde 78% af mandlige cigaretarbejderes løn. Ved arbejdsvurderingen blev arbejdet, kvinderne udførte, vurderet
betydeligt højere end den hidtidige løn.
Kvindernes lønstigninger blev gennemført trinvis igennem 3 år. Fra 1. marts 1968 er grundlønnen ens for alle mænd og kvinder. Jobtillæggene er også ens pr. point, men pointene varierer fra 7 til 50 points efter
arbejdets art.
Til belysning af mandlige og kvindelige cigaretarbejderes placering på jobtillægsskalaen er der foretaget nedenstående optælling af beskæftigede på de forskellige job.
Denne optælling viser, at der på det laveste trin (under 15 p.) beskæftiges 33 kvinder, men kun 7 1/2 mand, og på højeste trin (45 1/2-50 p.) er der beskæftiget 9 mænd og ingen kvinder. Disse 2 yderpunkter kunne give udtryk for, at der fortsat er et traditionelt lønmønster, men da disse 2 yderpunkter kun beskæftiger ca. 15 % af det samlede antal beskæftigede, giver det ikke det rigtige billede. Hvis manderimod trækker en skæringslinie imellem 30 og 30 1/2 points jobtillæg, viser det sig, at 91 af kvinderne er beskæftigede i de højere vurderede job og 99 i de lavere vurderede job. Altså ca. halvdelen i de højere vurderede job.
Tallene for mændene er 49 i de højere vurderede og 92 1/2 i de lavere vurderede job. Kvinderne er således som helhed bedre placeret på jobtillægstrinene end mændene som helhed.
Arbejdsforhold
En nærmere gennemgang af jobbene viser, at kvinderne fortrinsvis er beskæftiget som operatører ved maskinerne, med rengøring af maskinerne og ved arbejdet med råtobakken. Arbejdsoperationerne stiller i almindelighed ikke særlige krav til fysik, bortset fra visse job i afvejnings- og tilberedningsafdelingen, hvor et stort antal mænd er beskæftiget. Samtidig med indførelse af arbejdsvurderingen blev der givet alle medarbejderne adgang til at søge til andre job, når disse blev ledige.
Uddannelse
Der kræves ikke forud for ansættelsen i branchen nogen uddannelse, men der er adgang til at blive oplært til job, der betales med højere points.
Deltidsbeskæftigelse
Der var på undersøgelsestidspunktet ikke mulighed for deltidsarbejde. Det fremgår i øvrigt af undersøgelsen at der ved samtaler med cigaretarbejderne og med ledelsen blev givet udtryk for følgende synspunkter: at den fri adgang til at søge alle ledige jobs ikke har medført store skift, men enkelte kvinder arbejder dog som operatører ved maskiner. For mændenes vedkommende er der sket et fald fra 49 til 45 beskæftiget på løntrin med over 30 points. Hvilket omregnet til procenter betyder en stigning fra 35 til 36 % af det samlede antal mænd, at mændene, der kan søge fra lavere betalte job til et job ved pakkemaskinerne, ikke benytter sig heraf, at mændene på virksomheden i almindelighed var positive over for spørgsmålet om såvel kvindelige overordnede som kvindelige tillidsmænd, at kvinderne stort set enstemmigt gav udtryk for, at de ikke ønskede disse poster, at de ønskede "en problemfri beskæftigelse, der kun lagde beslag på arbejdstiden, idet de havde problemer nok derhjemme", at mændene ikke selv var interesseret i deltidsarbejde for deres eget vedkommende, at kvinderne anså 4-5 timers dagligt arbejde for passende, når de skulle passe hjemmet, men desuagtet foretrak fuld beskæftigelse af økonomiske grunde, at det kun gav problemer, hvis kvinderne tjente en større ugeløn end mændene, at stabiliteten, der er god, formentlig hænger sammen med de gode aflønningsforhold, at ledelsen er positiv over for kvindelig arbejdskraft, at ledelsen anser den modne kvinde med forpligtelser over for hjem samt den enlige forsørger for mest stabil.
Fra Skandinavisk Tobakskompagni A/S, Fabriksafdeling København, har udvalget modtaget en skrivelse af 16. december 1971 med nedenstående skema til belysning af de ændringer, der er sket i pointfordelingen, og antal beskæftigede fra 1968 til 1. december 1971. Det fremgår af skemaet, at kvindernes placering på løntrin med over 30 points er steget i antal fra 91 til 108. Hvilket i procenter betyder en stigning i antal fra 48 % til 61 % af det samlede antal kvinder.
For mændenes vedkommende er der sket et fald fra 48 til 45 beskæftiget på løntrin med over 30 points. Hvilket omregnet til procenter betyder en stigning fra 35 til 36 % af det samlede antal mænd.
Moderpublikation: Betænkning vedrørende Kvinders stilling på arbejdsmarkedet, 1972 s. 29-31
Forfatter:
År: 1972