Skip to end of metadata
Go to start of metadata

You are viewing an old version of this page. View the current version.

Compare with Current View Page History

« Previous Version 2 Current »

"Regler for struktur for rødstrømpebevægelsen" er en form for vedtægter for Rødstrømpebevægelsen. Her beskrives forretningsgangene og beslutningsprocesserne. Koordinationsmødet var det højeste besluttende myndighed for bevægelsen.

"Regler for struktur for rødstrømpebevægelsen". Håndbog i rødstrømpebevægelsen, 1981 s. 98-99, 101-02.

REGLER FOR STRUKTUR FOR RØDSTRØMPEBEVÆGELSEN
(Disse er sidst revideret på seminaret april 1981)

l. Bevægelsen bygger på grupper; Basisgrupper, funktionsgrupper, aktivitetsgrupper, emnegrupper samt enkelte andre grupperinger.

  1. Tilhørsforhold: Kvinder er med i bevægelsen og modtager Internt Blad, hvis de:

Betaler kontingent (pr. 1/5 81 kr. 100 pr halvår)
og
a. er i en gruppe
eller
b. har gennemgået introduktionen
c. er midlertidig gruppeløs, men har opfyldt a. eller b.

  1. Bevægelsens besluttende organ er koordinationsmødet (koo-mødet)

a. Koo-mødet afholdes den 1. onsdag i hver måned (juli undtaget)
i Kvindehuset.
b. Alle grupper/enkeltkvinder, som har punkter på dagsordenen,
skal være tilstede og indlede punktet.
c. Hvis koo-mødet skal tage beslutning om et forslag på dagsordenen, skal der have været et skriftligt oplæg om dette i Internt Blad. Det er vigtigt, at forslagsstillerne også angiver, hvordan forslaget skal behandles (beslutning, høring osv.).
d. Beslutninger tages efter debat i bordgrupper på koo-mødet.
Vi foretrækker, at beslutninger tages ved holdningstilkendegivelser, som defineres således: Gruppernes fremlæggelse af deres holdning, som den kommer til udtryk gennem referater fra bordene på koo-mødet.
Hvis tilkendegivelsen ikke er overskuelig, så en beslutning kan tages, eller hvis mindst halvdelen af de tilstedeværende ønsker det, kan der foretages en afstemning.
e. En sådan afstemning kan udskydes til næste koo-møde for at
give grupperne mulighed for at tage stilling til forslaget.
f. Afstemning foregår ved, at hver gruppe råbes op, repræsentanten fra gruppen svarer ja eller nej eller ved ikke på sin gruppes vegne.
Hver gruppe har én stemme og en kvinde kan kun repræsentere én gruppe.
Beslutninger tages i disse tilfælde ved 2/3 flertal.
g. Kun koo-mødet kan bevillige penge til aktiviteter udenfor bevægelsen.
h. Kun Koo-mødet kan beslutte, hvilke aktioner, aktiviteter Rødstrømpebevægelsen skal deltage i.

  1. Koo-mødets sammensætning:

a. Hver basisgruppe/funktionsgruppe skal være repræsenteret
af mindst én kvinde.
b. En kvinde kan repræsentere én gruppe.
c. En basisgruppe/funktionsgruppe har én stemme.
d. Afbud: Grupperne skal sende afbud. Gøres dette ikke vil kontorgruppen efter 3 udeblivelser uden afbud kontakte gruppen.

  1. Kontaktgruppen:

5.1. Kontaktgruppens sammensætning:
a. Kontaktgruppen består af 8-10 kvinder, hvoraf halvdelen vælges på koo-mødet i januar og den anden halvdel i marts.
Valget foregår på koo-mødet, hvor kvinderne præsenterer sig og vælges evt. ved lodtrækning.
b. Kontaktgruppen skal bestå af kvinder fra flere forskellige
funktions- og basisgrupper.
c. Flere fra éri basisgruppe kan godt være i kontaktgruppen samtidig, men så skal et tilsvarende antal kvinder fra andre grupper udgøre den anden halvdel af gruppen.
d. Kvinder i kontaktgruppen behøver ikke alle samtidigt være aktive i andre grupper i bevægelsen.
e. Kvinder skal have været medlem i bevægelsen i ét år, før de kan gå ind i kontaktgruppen.

5.2. Kontaktgruppens arbejdsområde:
a. Tilrettelægger koo-mødet med dagsorden på baggrund af forslag fra grupper, enkeltkvinder og post til bevægelsen.
b. Leder koo-mødet.
c. Sørger for at en basisgruppe er referenter på koo-mødet.
d. Er kontaktled til provinsen.
e. Kan i hastesager indkalde til ekstraordinært koo-møde med 3 dages varsel ved udsendelse af indkaldelse til alle gruppers kontaktkvinder.
f. Kan bevillige pengebeløb på op til 2.000 kr til grupper indenfor bevægelsen.
g. Kontaktgruppen er underlagt koo-mødet.

  1. Ekstraordinært koo-møde.

a. Kun kontaktgruppen kan indkalde til ekstraordinær koo-møde.
b. Der skal være 2/3 majoritet af de fremmødte, der stemmer for en beslutning for at beslutning kan tages.
c. Beslutninger, der tages på ekstraordinære koo-møder, skal der orienteres om på næste koo-møde.

  1. Rødstrømpebevægelsens udadvendte aktiviteter.

a. Rødstrømpebevægelsens udadvendte aktiviteter arrangeres af grupper, der opfattes som funktionsgrupper. De skal derfor være tilmeldt Rødstrømpebevægelsen, så de er ansvarlige overfor koo-mødet.
b. Alle handlinger, møder, aktiviteter, udtalelser, demonstrationer og samarbejdsprojekter, der udføres i bevægelsens navn skal tages op på koo-mødet, så bevægelsen kan tage stilling til den/stå bag dem.
c. Kun grupper, der er tilmeldt bevægelsen - og hvis alle i gruppen har betalt kontingent - kan bevilges penge til udadvendte aktiviteter.
d. Bevilgede beløb til aktiviteter opfattes som rammebevillinger, som der skal aflægges regnskab for, enten når aktiviteten er afsluttet, eller med ca % års mellemrum. Beløb bevilges på koo-mødet efter oplæg i "Internt Blad". Når et regnskab er afsluttet, går overskud/underskud tilbage til Rødstrømpebevægelsen.
e. Til andre grupper og aktiviteter udenfor Rødstrømpebevægelsen kan bevægelsen dog yde støtte efter oplæg i "Internt Blad" og efterfølgende beslutning på koo-mødet.

  1. Samarbejde med andre organisationer: Hvis aktiviteter arrangeres i samarbejde med andre organisationer skal samarbejdet diskuteres og besluttes på koo-mødet, efter oplæg i Internt Blad, før der bevilges penge til arbejdet.

  2. Koo-mødet kan pålægge grupperne konkrete arbejdsopgave efter tur i lighed med referatskrivningen. I tilfælde hvor gruppen ikke kan påtage sig opgaven går denne videre til næste gruppe.

Moderpublikation: Håndbog i rødstrømpebevægelsen, 1981 s. 98-99, 101-02

Forfatter:

År: 1981

  • No labels