I sit debatindlæg i "Folkeskolen", 1917 forsvarede Thora Pedersen forslaget til en ny lønningslov.
Thora Pedersen: "Vort Lønforslag" i "Folkeskolen", 1917 s. 350-351
Vort Lønforslag.
Selv om det var en ublid Modtagelse, der blev Udvalgets Lønforslag til Del paa Ombudsmødet, er jeg ikke i Tvivl om, at Fremtiden vil komme til at give os Ret i de Hovedsynspunkter, vi har anlagt ved Udarbejdelsen af vort Udkast. I en Sag, som den foreliggende, hvor saa mange modstridende Interesser spiller ind, vil det vistnok være umuligt at tilfredsstille alle. Hovedsagen for Udvalget maatte være at følge Udviklingslinien i Danmarks Lærerforenings økonomiske Politik, og med fornøden Hensyntagen til de bestaaende Forhold imødekomme berettigede Krav, som Tiden har ført med sig.
Lige siden den danske Lærerstand fik sin egen Organisation, har den ikke blot arbejdet for den Forbedring af Lærerlønningerne, som Pengenes faldende Værdi Tid efter anden har gjort nødvendig; men gennem hele dens Virksomhed gaar en maalbevidst Stræben efter en almindelig Højnelse af Lærerstandens sociale Niveau. Herom bærer de foregaaende Lønreformer tydeligt Vidnesbyrd, navnlig spores der en Tendens til at skaffe større Ensartethed til Veje. De smaa Embeder paa Landet faar et procentvis større Tillæg, og i Byerne bliver de saa at sige alle ens.
Jeg har i denne Sammenhæng set bort fra den Forskel, der eksisterer mellem Lærer- og Lærerindeembeder. Ved Indførelsen af den billige kvindelige Arbejdskraft blev Kontinuiteten brudt; dog er der gjort et Forsøg paa at knytte Forbindelseslinien, idet Loven af 1908 giver Lærerinderne i Byerne omtrent den samme Begyndelsesløn som Lærerne og paa Landet indfører ensartede Lønbestemmelser for Andenlærerne og de eksam. Lærerinder. Naar vort Forslag fastsætter samme Lønskala for alle Folkeskolens Arbejdere, er Udvalget derfor kun gaaet videre i det Spor, som de foregaaende Lønreformer har anvist.
Man har indvendt, at en saadan Reform er for radikal. Men det er sikkert ikke rigtigt. Den Lovbestemmelse, der i Fjor gav Lærerinder Adgang til Første- og Enelærerembeder paa Landet og til Overlærerembeder i Byerne, har skabt et Præcedens, som man vanskelig kommer uden om. - I Følge denne Lov er de eksam Lærerinder paa Landet - i hvert Fald paa Papiret - ligestillede med Lærerne, medens Købstadlærerinderne derimod ikke er det. Der er formentlig ingen Grund til at give os en saadan Undtagelsesstilling. Hertil kommer, at Kravet om lige Løn for lige Arbejde gøres gældende med stedse større Styrke. I et Land som Danmark, hvor Kvinderne er politisk ligeberettigede med Mændene, vil det være umuligt at komme uden om dette Krav; de fremskridtsvenlige Partier har det paa deres Programmer, og de konservative Kvinder er ikke mindst ivrige i Kampen for dets Opnaaelse. Tager vi ikke Hensyn til det i vort Lønforslag, vil Rigsdagen gøre det i sit. Det kunde kanske dog kræves af Danmarks Lærerforening, at den var i Stand til at fremsætte lige saa vidtgaaende Krav som Lovgivningsmyndigheden, der i Almindelighed ikke plejer at være forud for Sin Tid.- Udvalget har derfor Ret i, at Tiden er inde til at ordne Spørgsmaalet om Forholdet mellem Lærernes og Lærerindernes Løn.
Om dette Spørgsmaal har der jo været ført lange Forhandlinger i vore Fagblade; af disse fremgaar det, at Meningerne er meget delte. Kun faa har vovet at sige, at den bestaaende Ordning er god nok; jeg har egentlig først hørt den Mening fremsat paa Ombudsmødet; derimod har mange holdt paa lige Løn, og omtrent lige saa mange har givet Forsørgerprincippet deres Tilslutning,- Det var næsten paa Forhaand givet, at Udvalget maatte tage dette op. I en Brydningstid, hvor gammelt og nyt mødes, er man nødt til at vælge det Forhandlingsgrundlag, som har størst Tilknytning til det bestaaende. Det er ud fra Synspunktet: Forsørger, Læreren kræver den højere Løn; det bliver da ogsaa ud fra dette Synspunkt, en Ordning maa træffes, hvis man ikke vil gaa ind paa, at det er Arbejdet, der skal betales og intet andet.
Det er kanske vanskeligt at angive Normen for, hvad der maa anses for en passende Løn for en Lærer. I Tidernes Begyndelse foreslog man, at hans Levefod skulde være som den velhavende Gaardmands; i vore Dage er man tilbøjelig til at drage Sammenligning mellem Lærerens og Tjenestekarlens Kaar. Mon ikke de mange Embeder for ugifte er Skyld heri? Saa længe Hjemmene danner Samfundets Grundlag, forekommer det mig, at enhver Lærer - Lærerinde - med Billighed maa kunne fordre saa stor Løn for sit Arbejde, at han kan skabe sig et efter Middelstandens Forhold hyggeligt Hjem med den Levemaade, de Behageligheder, den Selskabelighed, som hører med hertil.
Det er den Opfattelse der ligger til Grund for Lønudvalgets Forslag. Derfor har jeg personlig taget Afstand fra Tanken om et ekstra Tillæg ved Giftermaal, og derfor maa jeg tage Afstand fra de Tanker, der nu er ved at komme op - Militærtjenesten f. Eks. er en Pligt, som paahviler Læreren i Lighed med andre Mænd i Samfundet; den vedkommer ikke hans Lærergerning og kan ikke honoreres gennem hans Lærerløn. Anderledes forholder det sig med den pligtige Enkeforsørgelse, som de 200 Kr. i Forslaget er Udtryk for; det er en Udgift, som Læreren har frem for Lærerinden, og som der ud fra Forsørgerhensynet kan være Mening i at godtgøre ham. Men alt det øvrige: Om det er dyrere eller billigere for en ugift end for en gift uden Børn at føre Hus, og hvad man ellers kan anføre, det maa lades ude af Betragtning. Er Lønsatserne saa smaa, at 100 Kr. fra eller til spiller en nævneværdig Rolle, er de for karrige. Saa maa vi forlange noget mere.
Det har forbavset mig noget, at Tanken om et Forsørger tillæg til Børn har vakt saa megen Modstand. Med de Samfundsforhold for Øje, som vi lever i, er der ikke noget mærkværdigt end sige da komisk i en Lønmaade som den foreslaaede.
Det er naturligt, at Staten, hvor den staar som Arbejdsgiver, yder et Forsørgerbidrag. Staten er jo direkte interesseret i, at der opvokser en sund og levedygtig Slægt, Børneforsorg og Børneopdragelse er indgaaet som et Led i den sociale Husholdning. - I stigende Grad, og ikke mindst under Krigsaarene, har Staten maattet hjælpe, hvor Forældrene ikke har kunnet magte Opgaven; jeg henviser blot til Statens Dyrtidsforanstaltninger, til de store Summer, der er blevet udbetalt til de Familier, som har en Børneflok.
Endnu videre er man gaaet i Udlandet. I Frankrig har man saaledes nylig vedtaget en Lov, i Følge hvilke Staten er pligtig til at give store Underholdsbidrag til Børn, ja den paatager sig endog helt at afholde Udgiften til det 4. Barns Underhold. - I den tyske Rigsdag har den bekendte Politiker Fr. Nauman for ikke længe siden udtalt, at man burde lægge Børneantallet til Grund ved Fastsættelsen af Embedsmændenes Løn;
Og vil man indvende, at det er Krigen, som nødvendiggør disse Foranstaltninger, saa vil jeg hertil sige nej; det er et Problem, som allerede i en længere Aarrække har tiltrukket sig Socialøkonomers og Statsmænds Opmærksomhed; men det vil i en følgende Tid i endnu højere Grad komme til at beskæftige de lærde og de ledende. Gennem et organiseret og maalbevidst Arbejde vil man rundt omkring i Evropas Lande blive nødt til at værne om Slægten. En rationel Opfostring og Opdragelse vil blive Fremtidens Løsen, og Staten vil gaa i Spidsen.
Der synes at herske en ikke ringe Ængstelse for, at Danmarks Lærerforening her skal tage et nyt og fremmedartet Princip op. Det er hverken saa nyt eller saa uprøvet, som det ser ud til. Finland har indført det allerede for en Del Aar tilbage, og i det Lønforslag, som Sveriges Lærerforening ved Nytaarstid 1917 indsendte til Regering og Rigsdag, er der foreslaaet et Forsørgertillæg, der rettede sig efter Børnenes Antal. Jeg mener ikke, vi bør være bange for at gaa i Spidsen for en Reform, der som denne er rundet ud af Tidens Tankegang.
Thora Pedersen
N O T E R
1.Thora Pedersen
Thora Pedersen (1875-1954) var skoleinspektør og kvindepolitisk aktiv. Hun var uddannet lærerinde og ansat ved Ålborg kommunale skolevæsen 1901-1945, fra 1929 som skoleinspektør. Thora Pedersen var stærkt involveret i ligelønskampen og sad bl.a. i rigsdagens lønningskommission fra 1917-1919.
Læs mere om Thora Pedersen i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon
Moderpublikation: Pedersen, Thora
Forfatter: Folkeskolen, 1917 s. 350-351
År: 1917