En af de første initiativtagere inden for Rødstrømpebevægelsen var en gruppe unge kvinder på Kunstakademiet, der var aktive i Kanonklubben. Med en performance, der udstillede forskellige kvindelige stereotyper, fx Luderen, Skønheden og Opvasken, satte de fokus på kvindernes rolle i samfundet.
Lizzie Bundgaard: ”Kunstnerpiger laver kvindeoprør”. I Ekstra Bladet 8.4.1970, forside + s 22-23
Kanonklubben fra Kunstakademiet skyder med skarpt
- Seks levende Damebilleder, hvor de bl. a. udstiller sig som ludere
På fredag starter kvindeoprøret i Rådskælderen på Kunstakademiet. Syv professionelle aktionsmagere fra Kanonklubben vil i 14 dage lave eksplosive og fantasifulde happenings, der viser kvindens stilling i det moderne samfund.
Pigerne, der er billedhuggere og malere, vil være tavse aktører i 6 levende tableauer, der kører på temaet: Luderen. Skønheden. Opvasken. Forsvaret. Kjortlerne. Lejren.
Og til sidst kommer festen - fernissagen på alt det, der nu skal ske i kvindesagen.
Der er også mænd med i kanonklubben, men denne gang vil pigerne selv kører løbet. Mændene bliver brugt til at hænge plakater op, og de gør det gerne.
Det første Damebillede er luderen, der udstilles i et af de små vinduer i Rådskælderen, og scenen bliver den vi kender fra Reeperbahn og fra de små gader i Amsterdam. Rullegardinet går op præcis kl.14 på fredag, og luderen sidder klar, hårdt sminket, med åben hvid bluse, så man kan se den sorte brystholder. Der er en opredt seng i værelset, en spraglet kimono på et søm og et slidt rødt tæppe på gulvet. Sådan sælges kvinden som et stykke kvæg, sådan udnyttes hun sexobjekt, og sådan vurderer manden hende. To skarpe projektører kaster lys på tilskuerne, der nok skal møde op.
Måske stiller de også spørgsmål. Men de får intet svar. Pigerne har sagt farvel til den verbale argumentation. Tingen er nok i sig selv. Det behøver ingen kommentar.
Næste levende billede er Skønheden i al sin kolde, kommercielle glans. Rådskælderen overklistret med reklamer af lækre damer, der bruges som salgsobjekter, og professionelle skønhedsmagere rykker ind med alle deres cremer, parykker, kunstige øjenvipper og stinkende eau de cologner… Er det sådan manden helst vil se kvinden?
Det tredje billede er måske det mest muntre: Gulvet fyldes med snavset opvask, og den får lov til at blive stående. Kanonklubbens medlemmer er der, men de rør’ ikke en finger. Disse stabler af uvaskede tallerkener, kopper og pander er svaret på, hvad der sker, når mandens private hushjælp, konen – strejker. Samfundet tror stadig, at kvindens plads er i køkkenet.
Men når man nu er dame hele dagen, må man naturligvis lære at forsvare sig i et mandssamfund, vi lever i. Og det fjerde punkt på provokationsprogrammet hedder ”Forsvaret”. Professionelle judoeksperter møder op og viser, hvordan man slår fra sig. Det er nyttigt at vide, hvilke frigørelsesmuligheder man har… Pigerne forbereder sig til at tage en hård kamp op med manden – en kamp, der skal ende med, at vi ikke taler om køn, men om mennesker. Første skridt på vejen er tøj, der ikke er kønsbestemt, og i slutningen af næste uge begynder symaskinerne at snurre i Rådskælderen. Pigerne syr røde kjortler på røde maskiner.
Det hele ender med LEJREN. Kælderen bliver omdannet til en camp, hvor pigerne vil leve i 14 dage med deres børn. Den yngste er to måneder, og den ældst er 11 år. De skal arbejde, lave mad, spise, sove, læse lektier, lege – og tale med hinanden. De skal vise at pigerne kan kommunikere, og at den ”søsterfjendtlighed”, der f.eks. blev demonstreret på Individ og Samfunds møde ”Rejs jer kvinder”, kan erstattes af intim kontakt og søsterkærlighed.
Trefoldigheden – en bryllypskage
Lejren er en slags konklusion på hele historien, siger Kirsten Justensen, der er en af se syv ”udstillere”. Vi får aldrig et markant kvindeopgør, så længe bekriger hinanden og betragter hinanden som
konkurrenter. Der er aldrig nogen der ringer på hos naboen og spørger: ”Skal vi hjælpe hinanden?” I lejren er vi sammen uden mænd – og vi vil have en dialog i gang med hinanden – og med de besøgende. Men ingen udstilling uden fest, og den 24. april slutter de 7 ”kanonpiger”: Kirsten Justensen, Marie Bille, Gitte Skjoldjensen, Jytte Keller, Kirsten Bufour, Jytte Rex og Rikke Diemer af med et kanonbal med mange gæster.
- Betingelserne for at deltage er, at man er klædt i rødt siger pigerne. Rødt er kærlighedens farve – og den er fremtidens farve. Arrangementet er nemlig også politisk betonet.
Det sidste skarpe indlæg i denne kønsrolle-debat, som kunstnerpigerne har sat i gang, bliver en aktion omkring trefoldigheden fra 12. til 24.april. Den lille arbejdsbarak ved siden af Den Frie bliver ”klædt ud” som en bryllupskage og på toppen anbringes en brud og en brudgom. Det bliver et hestearbejde at gennemføre denne demonstration mod det stivnede ægteskab og den og den tåbelige ceremoni, men når kanonklubben først går i gang med at støbe kugler, skal de sør’me også fyres af med brask og bram…
N O T E R
1. Kanonklubben
Kanonklubben var en professorløs kunstnergruppe på Kunstakademiet 1968 - 1970, som lavede film og forskellige happenings. Nogle af Kanonklubbens kvindelige medlemmer var initiativtagere til Rødstrømpebevægelsen og deltog i den første Rødstrømpeaktionen på Strøget i april 1970. Blandt Kanonklubbens medlemmer kan bl.a. nævnes Kirsten Justesen, Jytte Rex, Kirsten Bufour, Rikke Diemer, Gitte Skjold Jensen, Marie Bille og Lene Adler Petersen.
2. Individ og Samfund
Foreningen Individ og Samfund blev stiftet i 1968 af en gruppe unge fra Dansk Kvindesamfunds Ungdomskreds i protest mod Dansk Kvindesamfunds holdning til bl.a. abortspørgsmålet. Foreningen arrangerede abortrejser til Polen, Holland og England og åbnede rådgivningskontorer for abortsøgende og udgav en abortvejledning.
3. Kirsten Justesen
Kirsten Justesen (1943 - ) er billedhugger og scenograf. Hun arbejder med body art, performances, film, kunstvideoer, skulptur og installationer. Hun var en af initiativtagerne til Rødstrømpebevægelsen og har kombineret sin kunstneriske karriere med et feministisk engagement. Fra 1975-84 var hun medredaktør af rødstrømpebladet Kvinder.
Læs mere om Kirsten Justesen i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon: http://www.kvinfo.d/side/171/bio/1021/
4. Jytte Rex
Jytte Rex (1942 - ) er filminstruktør og maler. Hendes film, fx ”Tornerose var et vakkert barn”, 1972, ”Veronicas svededug”, 1977, ”Den erindrende”, 1985 er mangetydige og suggestive fortællinger, der blander drøm og virkelighed, myter og realisme. I 1970’erne var hun aktiv i Rødstrømpebevægelsen og sammen med andre kvindelige kunstnere lavede hun feministiske udstillinger, aktioner, happenings og bøger.
Læs mere om Jytte Rex i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon: http://www.kvinfo.dk/side/171/bio/1780/
Moderpublikation: Ekstra Bladet 8.4.1970, forside + s 22-23
Forfatter: Bundgaard, Lizzie
År: 1970