En gruppe rødstrømper i Århus oversatte i 1972 en rapport om ligeløn i EF af den franske sociolog Evelyne Sullerot. I rapporten kritiserede Evelyne Sullerot indsatsen for ligeløn i EF.
Bigger: "Farvel til ligelønnen i EF". I Demokraten. 20.4.1972, s. 1-2.
De århusianske rødstrømper samlet til møde - heriblandt den gruppe, der
har været med til at oversætte Sullerot-rapporten. Det er fra venstre
Lene Pusch, Anne Grethe Nielsen, Lica Nærå, Lis Boysen, Nina Råschou,
Mette Kunøe, Marianne Lauritzen, Inger Lytje og Gerda Engholm.
Århus-rødstrømper måtte selv oversætte
Farvel til ligelønnen i EF
Markedssekretariatet
har bevidst søgt at tilbageholde vigtige oplysninger om kvindernes
stilling i EF-landene, hævder en gruppe århusianske rødstrømper, der
beskæftiger sig med spørgsmålet. Efter megen forgæves besvær med
sekretariatet lykkedes det gruppen at fremskaffe rapporten direkte fra
Bruxelles. Rapporten, der omhandler kvinder erhvervsbeskæf- tigelse og
problemer i EF-landene, er udarbejdet i 1970 af den franske sociolog Evelyne Sullerot
og de århusianske rødstrømper fik fra Bruxelles et eksemplar, der var
oversat til tysk - selvom markedssekretariatet hævdede, at rapporten
kun fandtes på fransk.
Forskellen blev større
Når man har læst rapporten, forstår man sekretariatet med sin
pro-holdning. Den indeholder nemlig en række oplysninger om bl.a.
udviklingen i kvindernes løn i medlemslandene - og det er ikke
opløftende læsning. I direkte modstrid med en rapport, udarbejdet af
bl.a. Dansk Kvindesamfund
og den italienske ambassade, hvori det påstås, at der er indført
ligeløn på alle områder i Italien, oplyser Sullerot-rapporten, at det
helt modsatte er tilfældet. Forskellen mellem mands- og kvindeløn i
Italien er blevet større i fem ud af ni industrigrene mellem 1964 og
1968. I f.eks. den italienske papirindustri er forskellen indenfor fire
år blevet op til 10 pct. større.
Af rapporten fremgår tillige det meget bemærkelsesværdige, at kun i de
lande, hvor kvindernes gennemsnitlige løn har været voldsomt bagud for
mændenes, synes der at være sket fremskridt for kvindelønnen - fra l til
4 pct. - Derimod mindskes forskellen ikke - eller den bliver endog lidt
større - der, hvor de gennemsnitlige kvindelønninger lå omkring 80 pct.
af de tilsvarende mandslønninger. EF-landene nøjes altså med at udrydde
de mest iøjnefaldende uretfærdigheder og harmoniserer diskrimineringen.
EF-harmoniseringen har altså for kvinderne i de nuværende medlemslande
betydet en harmonisering af diskrimineringen, idet uligheden mellem
mands- og kvindeløn blot er blevet mere ensartet i de seks lande. Men i
de lande, hvor forskellen var mindst (Frankrig og Italien) er der sket
en forøgelse eller i bedste fald en cementering af forskellen mellem
mænds og kvinders løn.
Danske kvindelige arbejdere får - som de franske - omkring 80 pct. af
mændenes løn - målt med fællesmarkedsniveau altså temmelig højt. Den
ligger på det niveau, der nogle steder er ved at blive harmoniseret
nedad.
På denne baggrund er der sørgelige udsigter for de danske fagforeningers
krav om ligeløn, hvis vi kommer ind i EF og ind i fri konkurrence med
virksomheder, der giver kvinderne 60 - 70 pct. af mændenes løn. Hertil
kommer, at vores lønniveau generelt ligger over EF-landenes.
Sullerot-rapporten afslører tydeligt, hvorledes kvinderne fungerer som
arbejdskraftreserve i medlemslandene - på linje med fremmedarbejderne.
Arbejdsløsheden som følge af nedlæggelse af mange landbrug og på grund
af f. eks. tekstilindustriens rationaliseringer har først og fremmest
ramt kvinderne. Rapporten behandler den store arbejdsløshed blandt
italienske kvinder og kalder situationen foruroligende. Rapporten kommer
endvidere med den overraskende oplysning, at i løbet af Fællesmarkedets
ti år (1958 - 68) er antallet af erhvervsbeskæftigede kvinder i Italien
faldet med 1,2 mill.
Folkepensionen eller aldersrenten er i alle EF-lande, undtagen Holland,
opbygget efter forsikringsprincippet og afhængig af det antal år, man
har arbejdet - en bestemmelse, der i første række rammer kvinderne.
Hjemmearbejdende husmødre er ikke sikret nogen form for pension, og
rapporten påpeger, at også kvinder i erhvervslivet må regne med mindre
pension end mændene. Det skyldes, at de fleste kvinder må forlade
erhvervslivet nogle år for at passe børnene. For alle seks medlemslande
gælder, at der er meget dårlige muligheder for at få passet børn. I
f.eks. Italien er pensionsalderen 60 år for kvinder og 65 for mænd. Da
aldersrentens størrelse afhænger af antallet af år i erhvervslivet,
betyder det, at kvinder aldrig kan få en pension, der er på højde med
mændenes. I EF-landene betales folkepensionen delvist af arbejdsgiveren,
mens det i Danmark sker over skatterne.
Rapporten er et bestillingsarbejde, og foregår af den grund selvfølgelig på et pro-EF-grundlag. Hos Sullerot viser denne
pro - holdning sig imidlertid ikke som et skønmaleri af virkeligheden,
understreger Lica Nærå, Risskov, der har været med til at oversætte
rapporten til dansk. Men derimod i naive forventninger til, at det kan
blive bedre. Denne naivitet er følgen af, at statistikkerne er
undersøgelsens alfa og omega, hvor de kun skulle være hjælpemidler.
Derfor er der ikke megen plads til egentlige analyser af det indsamlede
stof.
Deres egen kamp
Sullerot-rapporten viser, at kvindernes fremtidige muligheder først og
fremmest vil være bestemt af omfanget af deres egen kamp, siger
EF-gruppen indenfor rødstrømperne i Århus. Danske kvinders vurdering af,
om Danmark skal indtræde i EF må derfor blive vurderingen af, om denne
kamp føres bedre indenfor eller udenfor EF. Mest afgørende i denne
sammenhæng er rapportens påvisning af at udviklings- tendenserne for den
kvindelige arbejdskraft i EF stort set er upåvirket af kvindernes egen
kamp, understreger de. Deres organisationer er simpelthen ikke
slagkraftige nok. Den centraliserede kapital magt er dem for stærk.
N O T E R
1. Markedssekretariatet
Markedssekretariatet var en særlig afdeling i Udenrigsministeriet der fra 1966-1991 der varetog spørgsmål vedrørende EF´s indre marked.
2. Evelyne Sullerot
Den franske sociologi Evelyne Sullerot udarbejdede i 1970 en rapport om ligeløn i EF. Rapporten blev oversat til dansk af en gruppe rødstrømper: Sullerot, Evelyne: Kvinders erhvervsbeskæftigelse og problemer i EF-medlemslandene: rapport. Oversat og udgivet af Rødstrømperne i Århus. Århus: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, 1972.
3. Dansk Kvindesamfund
Dansk Kvindesamfund er Danmarks ældste kvindeorganisation, stiftet i 1871 af bl.a. Matilde Bajer og Fredrik Bajer.
Moderpublikation: Demokraten. 20.4.1972, s. 1-2.