Kilde 301 - Tag med på Kvindehøjskolen

I 1979 startede kursusvirksomheden på Kvindehøjskolen. Programmet for den første sommer indeholdt bl.a. kurser i kvindekultur og kvindebevægelse

"Tag med på Kvindehøjskolen", 1979
Tag med på højskolen

Hvorfor en højskole for kvinder?
Kvindehøjskolen er ligesom kvindehusene og kvindelejrene en del af den nye kvindebevægelse. Vi har lavet den, fordi vi har brug for et sted, hvor kvinder kan lære af hinanden - et sted, hvor vi kan arbejde på vore egne betingelser med vores situation som kvinder. Sammen vil vi udvikle ideer, alternativer og handlemuligheder, som vi kan bruge aktivt i kampen for et bedre liv for os selv og alle andre kvinder.

Vi vil ændre vort eget syn på os selv ved at styrke os både teoretisk og praktisk. - Vi ved, det er løgn, at kvinder er svage!

Sådan arbejder vi
l kvindebevægelsen er der udviklet en række nye arbejdsformer: vi tager udgangspunkt i vores personlige erfaringer taler i runder, bruger kritik/selvkritik efter møderne og gennemfører rotation på alle arbejdsopgaver.

På højskolen arbejder vi sammen i basisgrupper og bruger og videreudvikler disse arbejdsformer for at lære af hinanden og for at forstå vores eget og andre kvinders liv i en politisk sammenhæng.

Vi vil både arbejde med vores krop og med vores bevidsthed, og vi vil ikke isolere teori og praksis fra hinanden. Når vi f.eks. lærer os praktiske håndværksmæssige færdigheder, som p.g.a. kvindeopdragelsen ellers har været lukket land for os, - så udvikler vi også vores bevidsthed og skaffer os ny viden ved at undersøge de forhold i samfundet, som skaber opdelingen i kvinde- og mandsarbejde.

Det personlige er politisk
Den daglige kamp om opvasken og børnepasningen er ikke en privatsag, fordi den måde, vi bor, lever og tænker på, er politisk bestemt. Derfor kan vi også forandre vores liv ved at snakke med andre kvinder om, hvorfor vores liv ser ud, som det gør - og give hinanden mod til at handle.

På Kvindehøjskolen prøver vi at bryde den følelsesmæssige og seksuelle undertrykkelse af kvinder, der finder sted i ly af privatlivets fred. Det gør vi bl.a. ved at styrke hinanden til at frigøre os fra de undertrykkende sider i parforholdet og kernefamilien - og til at leve et mere selvstændigt liv.

Som overalt er der mange lesbiske på højskolen, men i modsætning til de fleste andre steder skjuler vi det ikke her. Tværtimod regner vi det som en vigtig og selvfølgelig del af kvindekampen at kæmpe mod samfundets underundertrykkelse af lesbiske og at arbejde for, at det skal være muligt frit at kunne vælge lesbianisme som en alternativ livsform.

Sommerkurser
Ikke alle kvinder er i en situation, hvor de kan tage på et længere højskoleophold. Vi er bundet af arbejde, uddannelse, børn og økonomi.

Kvindehøjskolen skal blive et samlingssted for alle kvinder, og derfor har vi planlagt 14-dages kurser i sommerperioden, så alle kvinder kan udnytte deres ferie til et ophold på Kvindehøjskolen.
Sommerkurserne skal være en mulighed for, at kvinder - både i og uden for kvindebevægelsen - kan udveksle erfaringer og skaffe sig viden.

Som et vigtigt led i arbejdet på Kvindehøjskolen vil vi holde fast i, at vi vil have en klar sammenhæng mellem det liv, vi lever her og nu og vores langsigtede visioner om et andet samfund. Vi vil begynde med os selv, der hvor vi kan. F.eks. ved at styrke os gennem at udvikle kollektive, støttende måder at arbejde og leve sammen på. - Ved at vælge energibesparende byggeformer, når vi (som det sker lige nu) planlægger udbygning af højskolen. - Ved at dyrke vores jord giftfrit og leve vegetarisk, for at økonomisere med både penge og proteiner og for ikke at lade vores helbred diktere af fødevareindustrien. - Ved at begrænse rygning til et enkelt rum på skolen for at undgå passiv rygning og støtte de kvinder, der vil holde op med at ryge. Men samtidig vil vi kæmpe aktivt for at forandre det samfund, der bestemmer vores liv og grænserne for, i hvor høj grad vi kan ændre os selv og vores situation.

SOMMERKURSER 1979

På et kursus vil der være 40 deltagere. Hvert kursusemne vil blive bearbejdet ud fra 3 indfaldsvinkler (= arbejdsgruppe).

Kvindekultur
2/7 -16/7 1979

På kurset arbejder vi med de udtryksformer, kvindekulturen har haft i forskellige historiske perioder, og den samfundsmæssige baggrund herfor. Specielt undersøger vi, hvordan kvindebevægelsens indhold og arbejdsmetoder har påvirket kvindemusik, kvindelitteratur, teater og historieskrivning.

Arbejdsgruppe 1: KVINDEHISTORIE
Hvordan har tidligere tiders mandsorienterede samfund set på kvinder, der opførte sig anderledes end det blev forventet af dem, ud fra den anerkendte kvinderolle? Arbejdsgruppen vil beskæftige sig med: Kvindemyter, hekse og kvindelige skribenter. Myterne fortæller os, hvad kvinder "er" og "bør være". Hvem var heksene egentlig, og hvorfor blev de undertrykt af datidens magthavere? Finder der heksejagt sted i dag? Hvad skrev de første kvindeorienterede digtende kvinder om, og hvordan er deres eftermæle blevet fordrejet? Hvordan levede den kvindelige kunstnerkoloni i Paris og London (1890-1930)? Hvad stod de for, og hvordan er det blevet formidlet til os?
Arbejdet vil kunne munde ud i en bedre forståelse af kvindekulturens vilkår i dag.

Arbejdsgruppe 2: KVINDELITTERATUR
Vi vil diskutere den moderne kvindelitteratur og analysere kvindebevægelsens betydning for forfatterens bevidsthed, og hvad det betyder individuelt og kvindepolitisk, at kvinder skriver. Hvorfor skriver kvinder sådan, som de gør? Vi vil på baggrund af tekstlæsning diskutere i gruppen, hvilke funktioner kvinder historisk og aktuelt har varetaget i familien og samfundet. Hvilken samfundsmæssig betydning har forskellige familietyper? Hvordan påvirker familieformen vores bevidsthed - seksuelt/politisk/ økonomisk?

Arbejdsgruppe 3: MUSIK OG TEATER
Vi vil her søge at udvikle evnen til at give personligt udtryk i musikalsk og dramatisk sammenhæng, gennem instrumentalundervisning og gruppearbejde. Vi vil lege sammen, gøre koncentrations- og spontanitetsøvelser, lave ekstemporalspil og skabende dramatik og kropstræning gennem bevægelse og afspænding.
Vi vil fortrinsvis gøre brug af guitar og slagtøj, lave sangkor og skrive tekster.
Foruden dette vil vi se på vores forhold til musik og teater, og på hvad musik og teater betyder for kvinder i samfundsmæssig sammenhæng.

Kvinder og samfund 1
16/7 - 30/7 1979
Vi lever i et kvindeundertrykkende samfund, og på dette kursus vil vi undersøge nogle væsentlige undertrykkelses-områder og analysere, på hvilken måde de er samfunds-bestemte. Vi vil diskutere, hvordan vi kan støtte hinanden i at ændre samfundet, så det opfylder vores krav og behov.

Arbejdsgruppe 4: KVINDER OG VOLD
Med udgangspunkt i "Joan Søstrenes" erfaringer vil vi diskutere - hvilke problemer kvinder påføres, efter at de har været udsat for vold/voldtægt. Emnet vil blive opdelt i simpel (rå) vold og seksualvold (voldtægt). Vi vil se på volden/voldtægten som noget samfundsmæssigt bestemt og inddrage vore personlige erfaringer og problemer i forhold til vold. Vi vil tale om, hvad vi gør og kan gøre, når vi udsættes for vold/voldtægt, og hvem der er ansvarlige for volden. Vi vil diskutere de juridiske aspekter og definitioner på vold og voldtægt. Hvordan støtter vi hinanden bedst, når vi udsættes for vold/voldtægt? Hvad betyder volden i vores hverdag? Hvad er vores indstilling til vold/voldtægt? Hvad vil/kan vi gøre ved voldsproblema-tikken i fremtiden?

Arbejdsgruppe 5: BEFORDRINGSMIDLER l HVERDAGEN
Hvilken rolle spiller transport, transportmidler og mekanik i vores liv som kvinder? Vi vil i denne gruppe komme ind på vores personlige forhold til disse emner. Vi arbejder med forureningsproblemer, ressourcespild, faremomenter i trafikken og privat kontra kollektiv trafik. På samme måde vil vi også gøre noget for at afmystificere vores forhold til mekanik ved at undersøge, hvordan bilen og bilmotoren fungerer.
Vi kan på denne måde bruge problemstillingerne omkring befordringsmidler til at få mere indsigt i, hvordan vi selv og samfundet fungerer, og til sammen at skitsere, hvordan vi forestiller os fremtidige samfunds befordringsmidler.

Arbejdsgruppe 6: KVINDEORGANISERING l FAGBEVÆGELSEN
Med udgangspunkt i de aktuelle rene kvindeorganiserings-erfaringer (f.eks. kvinder i sundhedssektoren) vil vi diskutere, hvilke krav vi som kvinder stiller til vores arbejdsplads, hvordan vi bekæmper det kønsopdelte arbejdsmarked, hvordan vi forholder os til fagforeningsbureaukratiet og den mandlige dominans i fagbevægelsen? Også med udgangspunkt i vore egne erfaringer skal vi undersøge kvinders muligheder for at være fagligt aktive, som fagbevægelsen ser ud idag. Hvilke betingelser skal være opfyldt for, at kvinder kan gøre deres indflydelse gældende i fagligt arbejde og under arbejdskampe?

Hvordan former kvindekampen sig i dag?
30/7 - 12/8 1979

Den nye kvindebevægelse har nu eksisteret i snart 10 år. Vi vil undersøge nogen af de grupper, der har udviklet og diskutere gruppernes arbejdsformer og de problemstillinger, der arbejdes med lige nu.

Arbejdsgruppe 7: BASISGRUPPEARBEJDE
Uden basisgrupper ingen kvindebevægelse!
Vi skal arbejde med de erfaringer, som kvinder allerede har høstet med basisgrupper, hvor vi støtter og udvikler hinanden i vores personlige og politiske liv, og prøve at udvikle nogle nye arbejdsmetoder, både ved at afprøve dem, og ved at diskutere deres egnethed. Vi kan gå i dybden med, hvordan vi bruger vores liv, hvordan vi fungerer sammen med andre, og hvordan vi kommer videre i basisgrupperne. Vi håber, at denne arbejdsgruppe kommer til at bestå af både "nye" og "gamle" i kvindebevægelsen og af kvinder med forskellige aldre og baggrund, så vi også kan bruge hinanden til at udvide vores horisont.

Arbejdsgruppe 8: "KVINDER OVER 40"
Indenfor kvindebevægelsen er der efterhånden dannet mange grupper af "kvinder over 40". l denne arbejdsgruppe vil vi arbejde med de problemer og erfaringer, som specielt de kvinder, der allerede har levet halvdelen af deres liv, har.
Vi vil beskæftige os med, hvordan vi kæmper for et godt liv igennem hele vores livsforløb. Hvordan ser vi på vores alder og vores muligheder, og hvordan betragter andre os? Vi kan diskutere, hvordan vi i en kvindegruppe kan støtte hinanden og udvikle os.
Vi forventer, at deltagerne i arbejdsgruppen kan vende hjem efter et inspirerende højskoleophold med friske impulser til deres egen hverdag, og at flere kvinder over 40 får lyst til at gå ind i en kvindegruppe.

Arbejdsgruppe 9: LESBISK POLITIK
Arbejdsgruppen vil beskæftige sig med, hvad lesbisk politik er - har været - og kunne være i fremtiden. Vi baserer vores arbejde på en opsamling af deltagernes egne erfaringer med synspunkter på lesbisk politik. Derfra kan vi gå over til at beskæftige os med lesbiskes historie, den lesbiske kultur fra århundredeskiftet til trediverne, og slutte ved nutiden, hvor lesbiske begynder at komme til syne i litteraturen og på andre måder. En væsentlig del af kurset vil være at se på Lesbisk Bevægelses politik og på hvordan bevægelsen placerer sig i den samlede kvindekamp.
Arbejdet vil kunne munde ud i et forsøg på at opstille mål for, hvad lesbisk politik skal gå ud på i fremtiden.

Kvinder og samfund 2
12/8-26/8 1979

Arbejdsgruppe 10: KØNSBEVIDST BØRNEOPDRAGELSE
Vi vil diskutere i hvor høj grad forskelten mellem piger og drenge er biologisk eller kulturelt bestemt, og uddybe, hvem der i realiteten opdrager børnene. Helt naturligt kommer vi ind på spørgsmålet om kønsidentitet - hvad er det - dg hvordan udvikles den? Vi vil undersøge de forskellige normer, der er for kønsudviklingen i de forskellige sociale lag og analysere, hvorfor den nuværende kønsopdragelse er samfundsbevarende og kvindeundertrykkende. Herudfra vil vi diskutere på hvilken måde vi kvinder ønsker at ændre opdragelsen, og hvordan vi konkret kan gøre det?
Arbejdsgruppe 11: FEMINISTISK VEGETARISME, ALTERNATIVE HELBREDELSESFORMER OG URTEKUNDSKAB
Vi vil her lægge op til en diskussion om den aktuelle mad- og sundhedspolitik set i forhold til den tiltagende forurening og ressourcespild. Kvinder har traditionelt historisk været knyttet til madlavning, omsorg, og helbredelse. Dette vil vi forsøge at udnytte og bruge i et opgør med den omsorgs- og sundhedspolitik, der føres idag. Vi skal se på lægevidenskaben og medicinalindustrien, og sundhedsstyrelsens holdning til alternative helbredelsesmetoder, vegetarisme og urtekundskab. Vi vil gennem disse alternativer ved f.eks. at gå ud og samle urter, lære dem og deres virkning at kende, og den rigtige måde at indsamle, opbevare og tilberede urter på. Vi sammensætter også en kostplan, som skal køre under kurset, der således kan være starten til en mere helsebevidst levevis.

Arbejdsgruppe 12: KVINDER, KROPSBEVIDSTHED OG SEKSUALITET
Vi vil her arbejde med seksualitetens betydning for den enkelte kvinde i de forskellige faser af hendes liv, og for samspillet mellem krop og følelser, kærlighed, ømhed, tryghed - had, vrede, aggression, og hvordan vi kommunikerer gennem seksualitet. Vi vil diskutere: løse forhold, parforhold, at bo sammen, at bo alene, samlivsterapi og seksualterapi (bevægelse og afspænding). Vi vil også se på , hvad seksualiteten betyder i vores samfund, seksualitet og magt, seksualitet og kvindeundertrykkelse, vold og voldtægt og hvilke kønsroller vi pålægger hinanden i seksualiteten.
Hvordan ville den seksualitet og dit seksualliv være, hvis der ikke var noget, der forhindrede dig i at have det som du gerne ville?

Hvor går vi hen?
Hvordan skal kvindekampen kæmpes fremover
26/8-9/91979

Kvindekampen har indtil nu udviklet mange brudstykker til en samfundsvision og forskellige strategier for samfundsforandring. På kurset vil vi uddybe disse diskussioner om kvindekampens former, dens aktuelle problemstillinger og hvilke fremtidsvisioner, vi kan mødes omkring.

Arbejdsgruppe 13: KVINDEKAMP i SPANIEN
En rejse til Spanien giver os ikke umiddelbart et klart indtryk af de spanske kvinder og deres stilling i samfundet.
Spaniens kvindekamp er et stort og uopdyrket område; vi vil undersøge kvindens rolle i historien, især i dette århundrede: Republikken, Franco-tiden og den aktuelle situation. Endelig skal vi se på, hvad kvindeorganisationerne står for, og hvordan de arbejder i dag, både autonome grupper og grupper med partitilknytning. Her vil vi sikkert genkende nogle af vore egne problemstillinger. Disse 14 dage kan tjene til at forberede en rejse efter kurset, hvor vi besøger feminister i Spanien og etablerer personlig kontakt med dem.
Vi er så heldige, at der kommer nogle spanske feminister for at være med i gruppen, så det er en stor fordel, hvis du kan noget SPANSK.

Arbejdsgruppe 14: FREMTIDSVISIONER
Der har været skrevet feministisk science-fiction litteratur i flere år, men uden at denne litteratur har været særlig kendt. På dette kursus vil vi dels beskæftige os med science-fiction, der allerede er skrevet, men også med, hvordan vi i fremtiden kan bruge denne form i kvindekampen.
Vi vil opstille, undersøge, vurdere og eksperimentere med feministiske fremtidsvisioner i science-fiction-formen. Vi kommer derved til at fordybe os i nogle helt nye feministiske science-fiction noveller, som vi læser op for hinanden og diskuterer grundigt. Vi vil tale om vores egne holdninger til kvindekampens mål med hensyn til f.eks. samfundets organisering, økologi, livskvalitet, kulturform og kønsroller i fremtiden.

Arbejdsgruppe 15: HVAD KAN VI SOM FEMINISTER BRUGE SOCIALISMEN TIL?
l kvindebevægelsens ca. 100-årige historie har det bestandig været diskuteret, hvad vi som feminister kan bruge socialismen til. Udgangspunktet for feminismen er, at vi lever i et kapitalistisk mandsdomineret samfund. For at forstå, hvordan det berører kvinders situation, er det nødvendigt at få indsigt i, hvordan udbytning og undertrykkelse finder sted.
På kurset vil der blive givet en introduktion til nogle hovedpunkter i den marxistiske økonomi og samfundsteori. Vi vil lægge op til en diskussion af det feministiske og socialistiske perspektiv i de forskellige af kvindebevægelsens aktuelle spørgsmål. Denne diskussion sætter vi i historisk perspektiv med eksempler fra kvindebevægelsen omkring århundredeskiftet, hvor man diskuterede mange af de problemer, der også er strid om i dag.

BØRN PÅ SOMMERKURSER
Der er mulighed for at have børn med på kvindehøjskolen. Men vi er endnu ikke færdige med at bygge børne-rummene og har heller ikke endnu en fast indarbejdet børneordning. Derfor kan vi kun tage ansvar for et begrænset antal børn. l hver periode kan vi maximalt have 8 børn, som skal passes. Børn (3-12 år) opholder sig gratis på højskolen.

DET DAGLIGE ARBEJDE
Ud over din gruppes emnearbejde, vil det daglige arbejde på Kvindehøjskolen bestå af alle de opgaver, som vores hverdag plejer at indeholde. Du og din gruppe skal altså på skift med de andre grupper lave mad, gøre rent, vaske op og nogen gange gå i køkkenhaven.

Foreløbigt planlagte

EFTERÅRS KURSER

ØKOLOGI OG KVINDEKAMP 10/9-6/10 1979
Der drives rovdrift på naturens energikilder. Jorden, havet, luften, maden, tøjet, vi og vores kroppe forurenes og fyldes med gift hver eneste dag. l kurset vil vi undersøge omfanget af den daglige forurening og dens nedbrydende virkninger. Samtidig vil vi undersøge og praktisere forskellige metoder til at bekæmpe den. F.eks. ved at lære noget om ernæring, der tager hensyn til kroppens egne balancer, giftfri og vegetarisk madlavning, og om de forskellige naturlige helbredelsesmetoder. Desuden vil vi analysere de økologiske bevægelsers indhold og politiske praksis, bl.a. NOAH og Økofeministerne. Praktisk vil vi arbejde med at høste produkterne fra skolens giftfri landbrug og finde nogen sunde opbevaringsmetoder, l tilknytning til kurset "Økologi og Kvindekamp" planlægger vi en arbejdsgruppe omkring "snedker- og værk-stedslære". Denne gruppes arbejde foregår dels på skolens træværksted, hvor vi lærer noget om værktøj og laver møbler og andre brugsting. Dels arbejder vi teoretisk med bl.a. at undersøge kvinders vilkår i "de rene mandefag", samt mulighederne for at ændre den kønsbestemte arbejdsdeling.

DAGSAKTUEL KVINDEKAMP 8/10-21/121979
Her vil vi arbejde med kvinders aktuelle situation og kvindebevægelsernes indhold. Vi vil læse aviser, lave interviews og følge massemediernes behandling af kvinderelevant stof, f.eks. arbejdskampe, arbejdsløshedsbevægelsen, in-stitutionspolitikken, voldtægtssager, skilsmisselovgivningen og FNs internationale kvindekongres. Vi vil diskutere vores muligheder for selv at gribe ind og påvirke de ting, der foregår. Samtidig vil vi tage kontakt med de forskellige kvindebevægelser og høre, hvad de arbejder med lige nu og tage stilling til deres arbejdsformer og aktuelle politik.

MUSIK OG TEATER 8/10-21/12 1979
l kvindebevægelsen er vi begyndt at skabe vores egen sang og musik. Det ønsker vi at fortsætte, samtidig med at vi fortsætter den kvindelige balladetradition. Vi vil lave tekster og musik om vores liv og vore drømme.- Vi øver os i at synge, spille, analysere og dramatisere vores egne og andres tekster og musik. Vi bruger alle udtryksmuligheder til at formidle vores tanker og oplevelser til andre kvinder.

Økonomi
Kvindehøjskolegruppen har i flere år indsamlet penge for at oprette en kvindehøjskole. Nu er skolen købt og igang. Hvorfor er det så stadig nødvendigt at samle penge ind?
Vi kan kort beskrive højskolens økonomi ved at kigge på to områder: etablering og drift.

ETABLERING
Etableringen er helt vores egen sag, dvs. vi (den selvejende-institution) måtte selv skaffe penge til køb og ombygning samt indretning af det sted, som vi valgte til højskole.
Vi købte Visby kro med 10 tdr. land for 800.000 kr. med 100.000 kr. i udbetaling og byggede den om (sovesal i en tagetage og brandsikring) for ca. 200.000 kr. Og så skal vi altså betale terminerne på kroen de næste fyrre år. Disse penge har vi foreløbig skaffet ved opsparing og indsamling, især indenfor kvindebevægelsen (plakater, fester, "løftebreve", gaver osv.). Desuden har vi fået et lån fra Bredebro kommune på 200.000 kr., som vi skal betale tilbage over 15 år. Terminerne kan vi betale ved, at lærerne giver det meste af deres løn tilbage til skolen som gave, men da der selvfølgelig også hele tiden kommer nye ting, vi bliver nødt til, eller bare har lyst til at bruge penge på, vil enhver gave udefra lette på trykket.

DRIFT
Men når skolens etablering og eksistens således er sikret økonomisk og skolen iøvrigt opfylder højskolelovens krav om vedtægter, lokaler, ledelse og undervisning, så går vi ind i rækken af "frie skoler", (folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler), som får driftstilskud af staten i form af 85% dækning af de væsentligste udgifter ved undervisningen. Kost- og logiafdelingens udgifter skal dækkes af kursisternes betaling. På den måde kan driften hvile i sig selv. Vi ønsker nemlig heller ikke, at skolen skal give overskud, da vores politik er at holde kursistbetaling så lav som mulig og ikke kræve betaling af børn.

ANDRE OMKOSTNINGER
Som en nyetableret skole har vi desuden søgt og fået tilsagn om statsstøtte til at bygge ud allerede nu i foråret, så vi kan få plads til de 40 kursister, som er det erfaringsmæssige mindste antal, der kan få en højskole til økonomisk at løbe rundt.
Vi har udarbejdet et byggeprojekt til 600.000 kr. Deraf skal vi selv lægge de 100.000 kr. på bordet og betale omkostningerne ved byggelånet, men får, når vi skal til at betale terminerne, 85% af renterne som statstilskud. På den måde bliver det økonomisk overkommeligt at udvide.

FLERE PENGE
Flere penge fra kvindegrupper, enkeltpersoner, fonds, o.a. vil så først og fremmest betyde, at vi kan slappe lidt mere af fra den meget stramme situation, vi sidder i, de kan dække de uforudsete udgifter, vi forudser vil komme, (at fyret bryder sammen f.eks.) - og dernæst betyde, at vi kan skaffe bedre materielle muligheder for at gøre de ting, vi gerne vil: give børnene bedre muligheder, aflaste den stramme lærerøkonomi og få råd til at sprede den viden og erfaring, vi vil samle her ud til mange flere kvinder end dem, der får mulighed for selv at komme herned.
VORES STØTTEGIRO-KONTO har nr. 9301313, og gaver op til 1100 kr. er fradragsberettigede på skatteblanketten.

Kursusafgift og støttemuligheder

Statstilskud pr. mprtéd
476 kr. 408 kr. 340 kr. 272 kr. 204 kr. 136 kr. Okr.
Skattepligtig indkomst 1977
under 33.505 33.505- 40.229 40.250- 53.679 53.680- 77.079 77.080- 90.479 90.480-107.229
107.230 og derover
STATSSTØTTE
Beregningsgrundlaget for statsstøtte er indtil den 1. august 1979 den skattepligtige indkomst i 1978. For kvinder over 21 år eller gifte kvinder, er støtten afhængig af egen plus evt. ægtefælles indkomst. For ugifte kvinder under 21 år er støtten afhængig af egen og forældres indkomst. Statsstøtte ydes indtil 1/8 1979 efter følgende regler:

(tabel her - se pdf.)

KOMMUNESTØTTE
Kommunestøtte er forskellig fra kommune til kommune. Kommunerne yder op til 200 kr. pr. 14. dag. Er du arbejdsløs og under 25 år, kan du søge om ekstrastøtte fra kommunen. Du skal da henvise til undervisningsministeriets cirkulære nr. 1977-640-2 af 4. november 1977.
Ansøgningsskemaer til stats- og kommunestøtte får du fra højskolen, og vi hjælper dig gerne med yderligere oplysninger.
Elever fra andre NORDISKE LANDE skal søge støtte i deres hjemland. Vi kan på højskolen give dig oplysninger om, hvor du skal søge.
KURSUSAFGIFTEN
Kursusafgiften er for sommerkurserne 1200 kr. pr. kursus. Der betales et depositum på 150 kr.

BLANKET
Udfyld blanketten omhyggeligt og send den til højskolen. (Alle punkter skaJ være udfyldt). Skolen vil så sende dig udførlige oplysninger om bl.a., hvordan betalingen skal ske.
Yderligere oplysninger fås ved at skrive til Kvindehøjskolen, Visby, 6270 Tønder eller ved at ringe på tlf. (04) 763493 mellem 11 og 13.

Udgivet af Kvindehøjskolen marts 1979.

N O T E R

1. Joan Søstrene
Joan-Søstrene er en dansk kvindepolitisk forening, med formål at arbejde kvindepolitisk med samfundsproblemet seksuelle og fysiske overgreb mod kvinder. Foreningen yder støtte til kvinder udsat for vold, voldtægt, seksuel chikane og/eller seksuelle overgreb i barndommen gennem kvinde-til-kvinde rådgivning. Joan-Søstrene blev stiftet i 1975.

2. NOAH
NOAH er en landsdækkende miljøorganisation bestående af grupper, der arbejder miljøpolitisk for at forbedre miljøet. Organisationen vil bekæmpe miljøødelæggelse og anvise alternativer. NOAH opstod i 1969 blandt deltagerne i en diskussionsgruppe på Københavns universitet.

Moderpublikation:

Forfatter: Nordisk Kvindehøjskole

År: 1979