Versions Compared

Key

  • This line was added.
  • This line was removed.
  • Formatting was changed.

...

HVORFOR ER i SÅ AGGRESSIVE?
(OM AT "GÅ UD").

- Jeg har hørt, at heterofile mennesker kan genkende hinanden når de ser hinanden på gaden.

- Har de en bestemt lugt ?

- Nej, der er noget med øjnene. Sløret blik.

- Hvordan gør de heterofile det egentlig ?

- Det må jo være mægtig upraktisk.

- Jeg tror det er noget med, at han ligger ovenpå og hun under og spreder benene, og så...

- Å. Et slags herre/slave-forhold, altså?

- Lige præcis.

- Det må være evert at vore heterofil...

- Ja, mange af dem siger dog, at de føler det som noget helt naturligt.

- Hvad ? Kender du nogen heterofile ?

- Ja. Og nogen af dem gør endda reklame for deres livsform, og går ud blandt folk, til skoler og ungdomsklubber og boligforeninger og snakker om heterofili og propaganderer for den og er ikke spor skamfulde.

I denne stil indledte fire af os en diskussionsaften i en boligforening "thehusets venner" på Østerbro. Ingen lo. Det første spørgsmål til os led: - Ønsker I virkelig, at det var sådan - At I var i flertal og vi i mindretal?
Vi svarede, at hvis det var det han havde fået ud af vores lille improviserede rollespil, så var det bedrøveligt. I det hele taget var vi ikke særlig rare.
De havde set den trygge og smukke film "Følelserne er de samme", før vi kom. Og netop på baggrund af, at de havde set den, kan vi ikke have virket særlig rare. Der er to ting folk ikke kan tage når vi taler om homofili: humor og aggressivitet. På Statshospitalet i Glostrup (personalet) var der en, der spurgte, om der kun var homofile i vor omgangskreds. Der blev svaret: "På ingen måde. Nogen af mine bedste venner er heterofile. Hyggelige og rare mennesker". Der var heller ingen, der syntes det var morsomt.
Nej, vi skal være alvorlige og sympatiske. Og på alvorlig og sympatisk vis forklare vort problem. Og så skal de stille os en mængde spørgsmål, som alle går ud på eet: At gøre os til interessante studieobjekter. Hvilket betyder, at "vort" problem forbliver vort problem, ikke spørgerens. SavnerIbørnhvordan opdagedeIatIvar homofilehvordangørIdethvordan bliverIdiskrimineretifamilienpåarbejdspladsenafkammeratererdernogetomatlesbiskeblivermindrediskrimineretendbøsser - erIbitrepåsamfundet? Og alle disse spørgsmål skal vi besvare alvorligt og sympatisk. Og så går vi alle sammen hjem og vi har opnået to ting:

...