...
Når de viste livsløb kaldes »typiske«, skal dette ikke forstås, som om
alle eller blot de fleste kvinders liv er forløbet eller vil forløbe
efter netop dette mønster, men at man på grundlag af det tilgængelige
statistiske materiale må antage, at forløb omtrent som de illustrerede
viser karakteristiske træk, og at et meget stort antal kvinders liv i
hovedtræk har fulgt dette mønster.
Illustrationen gælder kun de kvinder, som bliver gift, og i denne
forstand er 1965-billedet mere typisk end 1900-billedet. Medens man kan
regne med, at omkring 84 pct. af de kvinder, der levede omkring
århundredeskiftet, giftede sig, ser det ud til, at omkring 96 pct. af
alle nulevende kvinder i Danmark gifter sig.
De mest iøjnefaldende forandringer, der har fundet sted fra århundredeskiftet til vore dage, er følgende:
En kvinde kan vente at leve omkring 9 år længere nu end ved århundredeskiftet.
Hun kommer senere ud af skolen og bliver gift tidligere, d.v.s. at den
periode, der er til rådighed for videreuddannelse inden ægteskabet, er
kortere end før.
Ægteskabet udfylder en større del af hendes liv, næsten to tredjedele mod kun halvdelen omkring år 1900.
Børnene fødes inden for en betydelig kortere periode end tidligere, og
næsten halvdelen af ægteskabet er »barnløst«, d.v.s. kvinden har ingen
hjemmeværende børn.
I betragtning af den betydning, den erhvervsmæssige beskæftigelse har
for hele livssituationen, ville det være ønskeligt, om også den kunne
tages i betragtning ved illustrationen af det typiske livsløb.
Kombinationen af familiemæssige livsløb og beskæftigelsesmønstre ville
imidlertid gøre billedet så broget, at der ikke længere ville være
noget, der kunne karakteriseres som typisk. Desuden ved man for lidt om
de typiske beskæftigelsesmønstre før i tiden til at kunne foretage
sammenligninger. På grundlag af Socialforskningsinstituttets
undersøgelser kan man imidlertid sige, at langt de fleste gifte kvinder
vil være erhvervsmæssigt beskæftiget i kortere eller længere perioder af
deres ægteskab. For den største gruppes vedkommende vil
erhvervsarbejdet begynde, når børnene er kommet i skole eller noget
senere.
N O T E R
1. Kommissionen
Kommissionen vedrørende Kvindernes stilling i samfundet, 1965-1974 blev nedsat af statsminister Jens Otto Krag og havde til opgave at undersøge kvindernes situation i samfundet og komme med forslag til ny lovgivning, der kunne skabe ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark. Kommissionen kom med en lang række betænkninger og specialundersøgelser i de 9 år, den arbejdede. I 1974 afgav kommissionen sin slutbetænkning, der bl.a. rummede et forslag om at oprette et permanent statsligt ligestillingsorgan.
...