Versions Compared

Key

  • This line was added.
  • This line was removed.
  • Formatting was changed.

...

BERETNING OM LIGESTILLINGSRÅDETS VIRKSOMHED FRA BESKIKKELSESDATOEN DEN 26. NOVEMBER 1975 til 31. DECEMBER 1976.
Ligestillingsrådets nedsættelse, kommissorium og sammensætning.
Den 4. februar 1965 nedsatte statsministeren "Kommissionen vedrørende Kvindernes Stilling i Samfundet".
Kommissionen skulle overveje ændringerne i familiens forhold, specielt børnenes vilkår under kvindernes stigende deltagelse i erhvervslivet, samt spørgsmålet om kvindernes uddannelse, anvendelse af uddannelsen, mulighederne for efteruddannelse, bl.a. for kvinder, der ønsker at vende tilbage til erhvervslivet, og nødvendigheden af at åbne nye uddannelsesformer.
Kvindekommissionen afsluttede i 1974 sit arbejde med at afgive 9 betænkninger og en slutrapport, der bl.a. foreslog, at der blev oprettet et Ligestillingsråd til at arbejde mere konkret med ligestillingsproblematikken.
Den 2. september 1975 traf regeringen beslutning om etablering af Ligestillingsrådet, og den 26. november 1975 meddelte statsministeren Ligestillingsrådets kommissorium samt en fortegnelse over Rådets medlemmer.
Ligestillingsrådet fik følgende kommissorium:

  1. "Følge udviklingen i samfundet, herunder lovgivningen, samt følge udviklingen på arbejdsmarkedet, undersøge forhold, som modvirker ligestillingen, og foreslå foranstaltninger til ændring af sådanne forhold.

  2. Virke som rådgivende og koordinerende organ for statslige myndigheder og kommuner i spørgsmål om ligestilling mellem mænd og kvinder.

  3. Fremsætte forslag til forskning vedrørende ligestilling mellem mænd og kvinder, samt fremme oplysningsvirksomheden om ligestillingsspørgsmål, bl.a. gennem udsendelse af publikationer m.v.".

Konsulent Karen Dahlerup blev udpeget til formand for Ligestillingsrådet, der i øvrigt fik følgende sammensætning:
Sekretær Inga Olsen, indstillet af Landsorganisationen i Danmark,
kontorchef Aage Tarp, indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening ,
hospitalslaborant Eva Munck, indstillet af Fællesrådet for danske tjenestemands- og funktionærorganisationer,
socialcenterleder Karen Ytting,
fuldmægtig Lone Hørup Knudsen og
afdelingschef Sys Thodén, alle indstillet af Danske Kvinders Nationalråd, samt
sekretariatschef Guldborg Chemnitz, indstillet af De grønlandske kvindeforeningers sammenslutning.
I december 1976 er sekretær Inga Olsen, Landsorganisationen i Danmark, udtrådt af Rådet og i stedet er forbundsformand Arnold Johansen blevet beskikket som medlem af Rådet.
Formanden og medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år, første gang indtil 1. januar 1979.
Rådets kommissorium er udarbejdet af statsministeren.
Rådet betjenes af et sekretariat, hvis personale er udlånt af forskellige ministerier.
Henvendelser til Ligestillingsrådet rettes til følgende adresse:
Frederiksgade 21, 1. sal, 1265 København K.
Telefon (0l) 11 30 38, lokal 5254, 5255 og 5256.

...

1. Karen Dahlerup
Karen Dahlerup Andersen (1920- ) er politiker. Hun var medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1970-71 og 1977-81. Gennem hele sin karriere var hun kvinde- og ligestillingspolitisk aktiv blandt andet som medlem af Kvindekommissionen af 1965. I 1975 blev hun Ligestillingsrådets første formand, en post hun bestred til 1982.

Læs mere om Karen Dahlerup Andersen i biografien fra Dansk kvindebiografisk leksikon
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/471/

2. Inga Olsen
Inga Olsen (1921- ) er tidligere fagforeningsformand. Hun var fagligt aktiv i tekstilindustrien og formand for Dansk Skrædderforbund. På LOs kongres i 1967 blev hun som den første kvinde valgt til sekretær i LO og blev samtidig den første kvinde i LOs daglige ledelse. Da Ligestillingsrådet blev oprettet i 1975 blev hun udpeget til LOs repræsentant i rådet, men beholdt kun posten et år.

Læs mere om Inga Olsen i biografien fra Dansk kvindebiografisk leksikon
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/893/

3. Karen Ytting
Karen Ytting (1931- ) er socialrådgiver og kvindepolitisk aktiv. Hun arbejdede som leder af Mødrehjælpen i Næstved fra 1968-75. I 1965 blev hun valgt ind i bestyrelsen for Danske Kvinders Nationalråd og hun var formand fra 1972-76. Hun trak sig fra formandsposten, da hun i 1975 blev leder af Socialcentret i Vestsjællands amt, men vendte tilbage igen som formand for DKN fra 1978-87. Hun var medlem af Kvindekommissionen af 1965 og af Ligestillingsrådet fra oprettelsen i 1975, i perioden fra 1979-87 som næstformand.

Læs mere om Karen Ytting i biografien fra Dansk kvindebiografisk leksikon
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/1652/

4. Guldborg Chemnitz
Guldborg Chemnitz (1919 - 2003) var politiker og tolk. Hun arbejde som translatør blandt andet ved Ministeriet for Grønland. Hun havde stor betydning som brobygger mellem det danske og det grønlandske samfund og hun var medlem af en lang række udvalg og kommissioner, blandt andet Kvindekommissionen af 1965. Hun blev som den første kvinde på Grønland valgt ind i en kommunalbestyrelse i 1951.

Læs mere om Karen Ytting Guldborg Chemnitz i biografien fra Dansk kvindebiografisk leksikon
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/601/

5. Grethe Fenger Møller
Grethe Fenger Møller (1941- ) er politiker. Som ung var hun medlem af Dansk Kvindesamfunds Ungdomskreds. Hun valgte at blive i moderforeningen, da ungdomskredsen blev splittet i 1968. Fra 1974-81 var hun landsformand for Dansk Kvindesamfund. Tidligt blev hun også partipolitisk engageret i Det konservative folkeparti, først som kommunalpolitiker og fra 1977-93 som folketingsmedlem. Politisk markerede hun sig som borgerlig feminist. Hun var leder af Kvindeårssekretariatet i 1975 og fra 1987-93 var hun formand for Ligestillingsrådet. Hun blev Danmarks første kvindelige arbejdsminister 1982-86. I 1993 mistede hun alle sine politiske poster på grund af sin rolle i Tamilsagen.

...