Versions Compared

Key

  • This line was added.
  • This line was removed.
  • Formatting was changed.

...

I april 1967 nedsatte kommissionen "Udvalget om grønlandske kvinders forhold", der fik følgende kommissorium:
"Udvalget skal undersøge de grønlandske kvinders stilling i samfundet og herunder især beskæftige sig med følgende:

  1. Udvalget skal undersøge kvindens placering i det grønlandske arbejdsmarked og uddannelsesmuligheder for kvindelig ungdom, samt i hvilket omfang kvinder udnytter mulighederne for uddannelse og den erhvervede uddannelse.

  2. Udvalget skal undersøge den udvikling, der er sket i de senere år indenfor de social medicinske aspekter af sexual- og svangerskabshygiejnen samt belastningssyndromer hos kvinderne.

  3. Endvidere påhviler det udvalget at tilveje bringe oversigt over problemerne i forbindelse med den enlige moders stilling og forholdene for børn født uden for ægteskab.

Det er udvalgets opgave bl. a. på grundlag af de tilvejebragte oplysninger indenfor de enkelte emneområder at stille forslag til foranstaltning til forbedring af forholdene på områder, hvor der efter udvalgets opfattelse er konstateret mangler, eller man må befrygte, at udviklingen i kraft af den hidtil førte politik tager en uheldig retning.
Udvalget vil få fornøden sekretariatsbistand fra Grønlandsministeriet og bemyndiges til at indkalde særlige sagkyndige i det omfang, det vil vise sig nødvendigt."
Til formand for udvalget udpegedes Guldborg Chemnitz.
Udvalget forventes at afslutte sit arbejde i løbet af 1974.
Kommissionen afgiver nærværende rapport, uanset Grønlandsudvalget endnu ikke har afsluttet sit arbejde.

...

2. Edel Saunte
Edel Saunte (1904-91) var politiker, landsretssagfører og borgmester. I 1936 blev Edel Saunte landsformand for Dansk Kvindesamfund. Hun var medlem af Borgerrepræsentationen fra 1937- 1946 for Socialdemokratiet og medlem af Folketinget fra 1947-62. I 1962 blev hun den første kvindelige borgmester i København. Edel Saunte var formand for Kommissionen vedrørende Kvinders Stilling i Samfundet fra 1965-74.

Læs mere om Edel Saunte i biografien fra Dansk kvindebiografisk leksikon. http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/1154/

Moderpublikation: Betænkning vedrørende Kvindernes stilling i samfundet. 1974, s. 7-11

...