Versions Compared

Key

  • This line was added.
  • This line was removed.
  • Formatting was changed.

...

1. Nathalie Lind
Nathalie Lind (1918 - 1999) var advokat og minister. Hun var landsformand i Dansk Kvindesamfund fra 1966-68. Hun var medlem af Folketinget 1964-66 og 1968-81 for Venstre. Fra 1968-71 bestred hun posten som socialminister. Derefter blev hun kulturminister fra 1973-75 og justitsminister fra 1978-79. Hun var chef for den Sociale Ankestyrelse 1982-88.

Læs mere om Nathalie Lind i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon:
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/1892/

2. Eva Gredal
Eva Gredal (1927 - 1995) var minister. Hun var socialrådgiver og fagligt aktiv som formand for Dansk Socialrådgiverforening 1959-67. Hun blev vagt til Folketinget fra 1971-75 og igen 1977-79. Hun var socialminister 1971-73 og 1975-78. http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/953/

Læs mere om Eva Gredal i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

3. Grethe Fenger Møller
Grethe Fenger Møller (1941 - ) er politiker og tidligere minister. Som ung var hun medlem af Dansk Kvindesamfunds Ungdomskreds. Hun valgte at blive i moderforeningen, da ungdomskredsen blev splittet i 1968. Fra 1974-1981 var hun landsformand for Dansk Kvindesamfund. Tidligt blev hun også partipolitisk engageret i Det konservative folkeparti, først som kommunalpolitiker og fra 1977 som folketingsmedlem. Politisk markerede hun sig som borgerlig feminist. Hun var arbejdsminister 1982-86. I 1987 blev hun formand for Ligestillingsrådet. Hendes politiske karriere stoppede brat i 1993 på grund af Tamilsagen. http://www.kvinfo.dk/side/171/bio/763/

Læs mere om Grete Fenger Møller i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

4. Karen Dahlerup Andersen
Karen Dahlerup Andersen (1920- ) er politiker. Hun var medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1970-71 og 1977-81. Gennem hele sin karriere var hun kvinde- og ligestillingspolitisk aktiv blandt andet som medlem af Kvindekommissionen af 1965. I 1975 blev hun Ligestillingsrådets første formand, en post hun bestred til 1982.

Læs mere om Karen Dahlerup Andersen i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon:
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/471/

5. Danske Kvinders Nationalråd
Danske Kvinders Nationalråd, i dag Kvinderådet, blev oprettet i 1899 som en paraplyorganisation for de danske kvindeorganisationer. Formålet er at koordinere de kvindepolitiske krav og påvirke udviklingen nationalt og internationalt. Kvinderådet har over 50 medlemsorganisationer og bag dem står mere end 1 million medlemmer. Medlemsforeningerne er fagforbund, politiske partiers kvindeudvalg, og en lang række kvindeforeninger og kvindegrupper.

...

12. Suzanne Giese
Suzanne Giese (1946 - ) er forfatter. Hun var fra begyndelsen en af de fremtrædende skikkelser i Rødstrømpebevægelsen. Hun har som forfatter, journalist, forlagskonsulent, medstifter af forlaget Tiderne Skifter og som redaktør og skribent i tidsskriftet HUG! siden 1970´erne tematiseret feminisme og kvindebevægelse. Læs mere om Suzanne Giese i ekspertdatabasen Kvinder på Linjen:
http://www.kvinfo.dk/side/383/?action=2&profilid=2588 ! siden 1970´erne tematiseret feminisme og kvindebevægelse.

13. Inga Dahlsgård
Inga Dahlsgård (1909 - 1989) var tandlæge, programredaktør og journalist. Hun var aktiv i Dansk Kvindesamfund siden 1930´erne. I perioden 1945-62 var hun redaktør for Dansk Kvindesamfunds tidsskrift "Kvinden og Samfundet". Fra 1949 arbejdede hun i Danmarks Radio, de første mange år med kvindeudsendelser. Hun var socialdemokrat og medlem af Kvindekommissionen af 1965.

Læs mere om Inga Dahlsgård i Dansk Kvindebiografisk Leksikon:
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/476/

14. Nynne Koch
Nynne Koch (1915 - 2001) var forfatter og centerleder på KVINFO. Som debattør og forfatter profilerede Nynne Koch sig allerede i 1950´erne som feminist. I 1960´erne tog hun initiativ til at registrere kvinderelevant litteratur på Det Kongelige Bibliotek, et projekt der udviklede sig til grundlæggelsen af KVINFO.

Læs mere om Nynne Koch i Dansk Kvindebiografisk Leksikon:
http://www.kvinfo. dk/side/170/bio/577/

15. Kamma Rahbek
Kamma Rahbek (1775 - 1829) var salonværtinde. Hun var gift med forfatteren Knud Lyne Rahbæk og boede i Bakkehuset på Frederiksberg. Med Kamma Rahbek som værtinde blev Bakkehuset centrum for en kreds af den danske guldalders toneangivende digtere, kritikere, udgivere og undervisere som samledes til litterær salon og diskussioner.

Læs mere om Kamma Rahbek i Dansk Kvindebiografisk Leksikon:
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/1584/ i Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

16. Feminologisk litteratur
Feminologi var Nynne Kochs definition af kvindeforskning. Nynne Koch var KVINFOs grundlægger.

17. Thilderne
Mathildes Børn, også kaldt Thildes børn eller bare Thilderne var en aktivistgruppe under Dansk Kvindesamfund der blev etableret på Dansk Kvindesamfunds landsmøde i 1970. Thilderne er opkaldt efter Mathilde Fibiger.
Mathilde Fibiger (1830-72) var forfatter. Med udgivelsen af brevromanen "Clara Raphael. Tolv breve" i 1851 blev Mathilde Fibiger den første danske kvinde, som formulerede uligheden mellem kønnene og kvindernes manglende udfoldelsesmuligheder. Romanen vakte stor opsigt og udløste en fejde, Clara Raphael-fejden, hvor en række prominente mænd fra de forskellige politiske fløje bidrog.

Læs mere om Mathilde Fibiger i Dansk Kvindebiografisk Leksikon:
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/768/

18. Ester Boserup
Ester Boserup (1910 - 1999) var nationaløkonom. Hun var den første kvindelige danske økonom med en international forskerkarriere. Som forfatter til indflydelsesrige bøger om de fattige landes muligheder for udvikling understregede hun særlig kvinders betydning for udviklingsprocessen. Ester Boserup arbejdede blandt andet for FN.

Læs mere om Ester Boserup i Dansk Kvindebiografisk Leksikon:
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/206/

19. Ritt Bjerregaard
Ritt Bjerregaard (1941- ) er politiker og lærer. I 1971 blev hun valgt til Folketinget for Socialdemokratiet og har siden bl.a. været undervisningsminister, socialminister og EU-kommissær.

Læs mere om Ritt Bjerregaard i Dansk Kvindebiografisk Leksikon:
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/149/

Moderpublikation: Roser og sten, 1976, s. 169-87

...