...
Man holder de selvsamme taler
som dengang, man kæmped´ og sang
om frihed og lighed. En lighed, som vi ved
er gået sin skæveste gang.
For hver gang, at der skal forhandles,
bli´r ligheden atter gemt bort
i en uoverenskomst,
hvor hun som den ensomste
rose må gå på akkord.
Ved overenskomstforhandlingen da la´r man pigerne i stikken.
Som om at den lillebitte forskel var én, der sku´ bruges på fabrikken.
STEMME: "Vi forlanger, at det arbejde, der udføres af kvinden, skal betales med lige så stor løn som det mandlige arbejde, og vil derfor søge at bringe lønnen op til ensartet højde uden
hensyn til om arbejdet udføres af kvinder eller af mænd." Denne udtalelse fik en enstemmig tilslutning på Tobaksarbejderfor bundets kongres i - 1887.
...
(Virksomheds-støj i baggrunden under følgende samtale.)
SPØRGER: Denne jernvirksomhed har kun i kortere tid beskæftiget kvinder. Derfor har kvinderne overtaget mændenes arbejde, men til en mindre betaling. Hvad mener tillidsmanden om ligeløn?
TILLIDSMANDEN: I første omgang vil jeg henvise til Smedenes kongres, hvor man gik ind for, at man skulle sætte, forbundet skulle sætte hele sin styrke ind på ligeløn ved den kommende overenskomst. Det tror jeg sådan set nok man bakker fuldt op på arbejdspladserne. Vi er ikke interesseret i at firmaet skal have billigere arbejdskraft på grund af at der er forskel mellem kønnene. Og jeg kan nævne f. eks. på timelønsområdet - der er der en. forskel både i ansættelsesløn og de gældende betalingssatser. Ligeledes på akkoxdområdet er der en mindre betalingsfaktor end til mændene, og det mener vi i hvert fald skal udjævnes her ved den førstkommende overenskomst.
SPØRGER: Hvor stor er forskellen på mands- og kvindeløn?
TILLIDSMANDEN: På timelønsområdet er der en lille krones forskel i ansættelsen. På akkordområdet er det omkring ved 50 øre.
SPØRGER: Hvar mener du er årsagen til, at vi har mindre i løn end mændene?
KVINDELIG ARBEJDER: Ja, det er jo svært at svare på, for det arbejde vi udfører er jo sådan omtrent det samme, men…
TILLIDSMANDEN: Ja, jeg vil da gerne - Må jeg ikke hjælpe lidt? Jeg mener sådan set, at kvindernes organisationer ikke har været kampivrige nok og ikke har talt kvindernes sag i den grad, de burde. Det ser ud til, at kvinderne er vågnet op nu, og taler deres medlemmers interesser bedre end de har gjort før.
SPØRGER: Hvad forstår du ved ligeløn?
KVINDELIG ARBEJDER: At mindstebetalingen, når man begynder på et arbejde, skal være den samme for mænd og kvinder. Der skal ikke være noget med "ufaglært" eller "faglært" eller "kvinder" eller sådan noget. Det skal være ligeløn i den forstand, at når man kommer ind på en virksomhed, så får man det samme. Og så også dét, at hvis man står ved en maskine og udfører det samme arbejde, så skal det ikke være sådan, at den mand der går på skiftet, får en større akkordtimeløn end kvinden, der står og udfører nøjagtig det samme.
SPØRGER: Du mener, der skal være ens grundlag for betaling af løn?
KVINDELIG ARBEJDER: Ja, absolut. Det må være sådan, at mindstebetalingen er den samme, men så må man også selv sørge for at dygtiggøre sig.
...
TILLIDSMANDEN: Med hensyn til arbejdsvurdering - det var måske en løsning, men det skal ikke kun være f. eks, på arbejdspladserne, vi skal have en arbejdsvurdering. Vi har jo for længst….
Det er flere år siden at vores forbundsformand, daværende forbundsformand, Hans Rasmussen udtalte sig om arbejdsvurdering. Men det skal så sandelig også gælde alle andre fag, så man bliver lønnet efter den plads, man har i samfundet, og ikke kun på arbejdspladserne. Så ville det i hvert fald være forkert.
SPØRGER: Hvad med lavtlønsproblemet?
KVINDELIG ARBEJDER: Ja, det kan jo ikke kun være en sag for kvinderne alene. Det må så absolut være en fællessag, hvor både mænd og kvinder går ind for at det skal løses.
SPØRGER: Har du aldrig fået en uddannelse?
KVINDELIG ARBEJDER: Nej.
SPØRGER: Hvorfor?
KVINDELIG ARBEJDER: For det første var vi 9 søskende. Jeg var den tredieældste. De andre var drenge. De skulle i forretning og på kontor o. s. v. o. s. v. Jeg ville være damefrisør, og det kunne der ikke blive råd til. Så måtte jeg jo undvære det.
...
2. SPØRGER: Vi besøger nu en virksomhed indenfor dansk beklædningsindustri. På denne virksomhed arbejder der både mænd og kvinder. Derfor synes vi, det kunne være interessant at høre, hvordan lønforskellen er her. På virksomheden arbejder man efter tidsstuderede akkorder, og der vil i samtalens løb komme begreber som "minutfaktor", og man vil måske spørge sig selv: Hvad er en minutfaktor? En minutfaktor finder man frem til ved at gå ud fra den overenskomstmæssige timeløn, som man nu engang har forhandlet sig til og dividere den med 60, fordi der er 60 minutter i en time. Så finder man frem til minutfaktoren, som ganske enkelt er den betaling, man får per minut. Når man skal regne en akkord ud, så foretager man en tidsstudie og finder ud af, hvor mange minutter det pågældende stykke arbejde må tage. Hvad siger I til dét, piger, at I her på virksomheden arbejder sammen med mænd til en lavere løn?
KVINDELIGE ARBEJDER: Det synes vi er meget uretfærdigt, når man laver det samme arbejde og så skal stå for en mindre løn.
SPØRGER: Hvordan virker det, når I nu arbejder i ring? Kan I så risikere, at manden laver arbejdet den ene dag og kvinden den anden dag?
2. KVINDELIGE ARBEJDER: Ja, det kan det sagtens. For det sker jo af og til, at den ene har for meget arbejde. Så skal den anden tage éns arbejde for én - for at hjælpe hinanden. Og så sker det jo af og til, at jeg har noget arbejde og så Tage får det bagefter. Og så får han selvfølgelig mere end os, ikke? Det er jo forkert.
...
2. SPØRGER: Vi har også set indenfor slagteriindustrien…. Der var man jo også bange for, da man fik ligelønnen, at det skulle medføre arbejdsløshed. Det har ikke medført arbejdsløshed for pigerne.
KVINDELIGE ARBEJDER: Det tror jeg heller ikke, der bliver.
SPØRGER: Føler I, at der fra afdelingers, og forbunds side er gjort nok for at få ligelønnen gennemført?
MANDLIG ARBEJDER: Nej, absolut ikke. Jeg synes, vores forbund … Det er som om, at når de først kommer derover og sidde, så bliver de siddende dér, til de falder for aldersgrænsen. Har de den store løn, så er de ligeglade både med syersker og skræddere ude omkring i landet. Så kan de sidde for en sulteløn. Jeg tror ikke, at vores forbund - dem der sidder på kontoret ovre i forbundet - ville arbejde for den løn, de byder vi andre at arbejde for. Jeg synes absolut, at både fagforeningerne og forbundet har gjort alt for lidt for at få gennemført ligeløn.
...
1. Ella Jensen
Ella Jensen (1907 - 2002) var forbundsformand. Ella Jensen arbejdede i tobaksindustrien. Hun var politisk aktiv og medlem af Borgerrepræsentationen for Socialdemokratiet 1954-58. I 1963 blev hun valgt til formand for Tobaksarbejderforbundet som den første kvindelige forbundsformand i et kønsblandet forbund. Hendes mærkesager var spørgsmålet om ligeløn og ligestilling mellem mænd og kvinder, både på arbejdsmarkedet og i hjemmet.
Læs mere om Ella Jensen i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon. http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/848/
2. Hans Rasmussen
Hans Rasmussen (1902-95) var fagforeningsformand og politiker. Han var formand for Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund og Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark fra 1944-72 og medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1950-64.
...