...
Ideologisk har vi næsten sejret os til døde Af HANNE DAM
- Men med hensyn til at forandre kvinders sociale og økonomiske vilkår er der meget langt igen, siger to rødstrømper fra bladet
"Kvinder"s redaktion - Tinne Vammen og Nina Vedelsby - der bl.a. fortæller om, hvor Rødstrømpebevægelsen står i dag - om at arbejde kvindepolitisk når det ikke længere er "in" - og om hvorfor "Kvinder"s redaktion har gjort op med bevægelsens fasttømrede princip: Den åbne dørs politik
...
Tinne: "Jeg oplever, at dele af den gamle venstrefløj enten er blevet nostalgisk, er gået i indre eksil eller fortaber sig i "Dollars". Det politiske tomrum kan kun give højrebølgen endnu mere skum på toppen.
I kvindebevægelsen er der også tale om et vist tomrum. Og jeg spørger mig selv, om det bl.a. skyldes, at store dele af kvindebevægelsen er ved at blive en behandlingsbevægelse.
Skyldes udviklingen bl.a. at så store energier i dag lægges i alternativt rådgivningsarbejde af social- og psykologisk art? Og er det egentlig rimeligt, at bevægelsen påtager sig opgaver, som i mange tilfælde som udgangspunkt blev taget op som en drastisk kritik af mangler ved det offentlige behandlingssystem og i håb om at kunne skabe ændringer i den offentlige social - og sundhedssektor?
Kan det også være rigtigt, at sådanne kvindeaktiviteter udføres som gratisarbejde - et arbejde man bliver slidt op af i det lange løb?
Det er bl.a. den slags spørgsmål, vi gerne vil have debatteret i "Kvinder". Derfor lægger vi næste år ud med et temanummer om kvinder og magt. Men først runder vi året af med et julenummer, vi kalder "Brændpunkter" - 12-13 rigtig redaktionsnarcisistiske fortællinger…"
- Hvordan påvirker den ryster i taler om "Kvinder"?
Nina: "Rødstrømpebevægelsn fungerer ikke så aktivt som tidligere. Hvilket betyder, at det i dag ikke er muligt at lave blad på samme måde som i 70´erne. Vi kan ikke i samme grad som tidligere hente stof, ideer og analyser i bevægelsen - i Gå-ud-grupper, Kampfondgruppen, kontaktgrupper osv. Der er ikke gang i den udadrettede aktivitet på samme måde som tidligere."
...
"Hvis en kvindepolitisk organisation skal fungere som en decideret kamporganisation, der f.eks. henvender sig til staten, så kræver det nogle stabile, permanente grupper, der arbejder med bestemte spørgsmål. Rødstrømpebevægelsen har aldrig primært forholdt sig til staten eller arbejdsmarkedets parter. Det har vi overladt til den gamle kvindebevægelse, Danske Kvinders Nationalråd og Dansk Kvindesamfund, som så er kommet til at sidde i alle de statslige organer.
Det kan være et tveægget sværd, for der er ingen tvivl om, at en masse af de politiske interventioner, der er helt afgørende for kvinders i dag, foregår ved hjælp af reguleringer af lovgivningen.
- I ønsker at tilføre bladet en mere markant kvindepolitisk profil. Hvad går den selvkritik ud på?
Nina: "At bladet har været for svingende kvalitetsmæssigt og politisk. Samtidig har vi haft meget blandede opfattelser af bladæstetikken: Skal vi have billeder af lutter lidende kvinder, eller skal vi også vise nogle med lidt power på.?
Vi i den ny redaktion har meget lyst til, at bladet rent lay out-mæssigt skal se anderledes ud. Vi synes ikke, vi kan ikke blive med at hænge i slør og blonder."
...
Vi har altid haft et godt princip om, at artiklerne i "Kvinder" skulle ligge meget tæt på kvinders erfaringer og oplevelser. Det er udmærket, men man kan ikke blive ved med kun at tale på et niveau - er nødt til også at nå hen til det mere generelle og f. eks. Forholde sig til de magtsystemer og utopier, som de individuelle erfaringer hænger sammen med.
"Kvinder" vil ekspandere
- Hvorfor lukker I ikke bladet i konsekvens af den faldende aktivitet i Rødstrømpebevægelsen?
Nina: "for det første kan man ikke bare diskutere et kvindepolitisk blads eksistens i forhold til Rødstrømpebevægelsen. Bladet hedder "Kvinder", hvilket måske er lidt flot i forhold til indholdet, men vi mener bestemt, der er basis for et blad om kvindekultur og -politik - set udfra hvad kvinder tænker og går rundt og laver.
Vi har et yderst stabilt abonnementstal og tor egentlig slet ikke, markedet er udnyttet. Derfor drømmer vi om at lade bladet udkomme en gnag om måneden - i stedet for hver anden. Det ville i højere grad give os mulighed for at have fingeren på pulsen.
De økonomiske problemer, vi har haft skyldes , at omkostningerne ved produktionen er steget, uden at vi har sat prisen op. Vi har altid fulgt det princip, at bladet ikke må koste mere end en pakke cigaretter. Nu bliver vi under alla omstændigheder nødt til at sætte prisen op - ligesom vi er begyndt at tegne annoncer. Det har vi ikke villet før, men i dag må vi indse, at det er nødvendigt. ("Kvinder" koster 85 kr. i abonnement for ti numre og 15. kr. i udsalg. Red.)
Tinne: "Og for det andet: Hvorfor skulle vi give op, bare fordi det p.t. ikke lige er på mode at beskæftige sig med kvindepolitik? Det er snarere blevet decideret usmart. Men det kan vi ikke tage os af.
Hvis man mener noget med tingene, kan man ikke lade sit arbejde styre af de aktuelle politiske vinde. Problemerne er der stadigvæk."
...