Versions Compared

Key

  • This line was added.
  • This line was removed.
  • Formatting was changed.

...

1. Karen Jespersen
Karen Jespersen (1947 - ) er journalist og politiker. Karen Jespersen var med i Rødstrømpebevægelsen fra begyndelsen. Hun kom første gang på avisernes forsider, da hun på Rådhuspladsen 1. maj 1970 erobrede talerstolen fra LO-formanden for at stille krav om ligeløn. I 1970´erne var hun aktiv i Venstresocialisterne, men meldte sig i1980 ind i Socialdemokratiet og blev valgt ind i Folketinget 1990. Hun var socialminister fra 1993-2000 og indenrigsminister 2000-2001.

Læs mere om Karen Jespersen i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon:http://www.kvinfo.dk/side/171/bio/833/

2. Tinne Vammen
Tinne Vammen (1942 - ) er forskningslektor og historiker. Hun har været en af pionererne inden for den nyere kvindehistoriske forskning i Danmark. Hendes første bog "Rent og urent", 1986, handler om hovedstadens tjenestepiger og fruer i perioden 1880-1920. Siden begyndelsen af 1990´erne har hun især beskæftiget sig med køn, religion og filantropi og været leder af flere nordiske forskningsprojekter.

Læs mere om Tinne Vammen i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon:
http://www.kvinfo.dk/side/171/bio/1371/

3. Hanne Reintoft
Hanne Reintoft (1934- ) er socialrådgiver, forfatter og brevkasseredaktør. Hun blev valgt ind i Folketinget for Socialistisk Folkeparti i 1966. I 1967 forlod hun SF og var med til at danne Venstresocialisterne, som hun repræsenterede 1967-1968. I 1970 blev hun medlem af Danmarks Kommunistiske Parti og indgik i partiets Folketingsgruppe 1970-1971 og 1973-76. I 1983 blev Hanne Reintoft formand for den nystiftede Mødrehjælpen af 1983, fra 1987-95 fungerede hun som daglig leder. Mest kendt er Hanne Reintoft dog nok for radioprogrammet "Hvad er min ret og hvad er min pligt", hvor hun fra 1976-87 ugentlig fortolkede sociallovgivningen for lytterne.

Læs mere om Hanne Reintoft i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon:
http://www.kvinfo.dk/side/171/bio/1773/

4. fællesmarkedet
Fællesmarkedet står for den interne handel inden for EF, de Europæiske Fællesskaber, der blev oprettet med Rom-traktaten i 1957. Danmark blev medlem i 1973 efter en folkeafstemning i 1972. Fra oktober 1993 overgik EF til navnet EU, den Europæiske Union. Siden 1986 går fællesmarkedet under navnet det indre marked.

...