...
7. Mathilde Fibiger
Mathilde Fibiger (1830-1872) var forfatter. Med udgivelsen af brevromanen "Clara Raphael. Tolv breve" i 1851 blev Mathilde Fibiger den første kvinde, som formulerede uligheden mellem kønnene og kvindernes manglende udfoldelsesmuligheder. Romanen vakte stor opsigt og udløste en fejde, Clara Raphael-fejden, hvor en række prominente mænd fra de forskellige politiske fløje bidrog.
Læs mere om Mathilde Fibiger i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
...
9. Hustru
Matilde Bajer (1840-1934) var kvindesagsforkæmper og pacifist. Sammen med sin mand, Fredrik Bajer, stiftede hun i 1871 Dansk Kvindesamfund. I 1885 forlod hun organisationen og stiftede den mere radikale forening Kvindelig Fremskridtsforening, som både havde kvindefrigørelse og fredssagen på programmet.
Læs mere om Matilde Bajer i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
...
11. Frk. Zahle
Natalie Zahle (1827-1913) var skolebestyrer og pædagog. I 1851, efter at have bestået institutbestyrerprøven, oprettede Natalie Zahle som 24-årig et privatlærerindekursus. Året efter etablerede hun N.Zahles skole, som hun siden udvidede til et helt skoleimperium med bl.a. gymnasium, seminarium og specialskoler som fx musikskole og husholdningsskole.
Læs mere om Natalie Zahle i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
12. Frk. Erna Drachmann
Erna Juel-Hansen (1845-1922) var gymnastikpædagog og forfatter. I 1884, efter afsluttet lærerindeuddannelse og pædagogiske studier i udlandet, oprettede hun sit eget kvindegymnastikinstitut, hvor der blev undervist efter de nyeste gymnastikprincipper. Inden da havde hun og ægtemanden Niels Juel-Hansen fra 1871-1883 drevet landets første børnehave. Ved siden af sit pædagogiske virke skrev Erna Juel-Hansen romaner og noveller, som bl.a. tematiserede den eksisterende seksualmoral og kvinders kærlighedsliv.
Læs mere om Erna Juel-Hansen i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
...
14. Frk. Lang
Theodora Lang (1855-1935) var seminarieforstander. I 1891 etablerede hun i Silkeborg det første forskolelærerindeseminarium, der var rettet mod undervisning af landsbyskolens yngste børn. Inden da drev hun både en almindelige pigeskole, en overbygning til uddannelse af privatlærerinder mv.. Med sig selv som formand stiftede hun i 1893 foreningen Den danske Pigeskole, hvis månedsblad "Bog og Naal" hun redigerede i 21 år.
Læs mere om Theodora Lang i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
...
17. Jutta Boysen Møller
Jutta Bojsen-Møller (1837-1927) var højskolemoder og kvindesagsforkæmper. Med en baggrund som højskolemoder for bl.a. Bojsensminde og Grundtvigs Højskole og med et stort netværk bl.a. i de grundtvigianske miljøer landet over, blev hun i 1894 valgt til formand for Dansk Kvindesamfund. I de 16 år Jutta Bojsen-Møller var formand, oplevede Dansk Kvindesamfund en voldsom medlemsfremgang fra ca. 1000 til 7000.
Læs mere om Jutta Bojsen-Møller i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
18. Datteren Eli
Eli Møller (1863-1941) var læge og kvindesagsforkæmper. Efter sin medicinske eksamen i 1895 specialiserede hun sig i gynækologi og fødselsvidenskab og i 1906 blev hun Danmarks første kvindelige dr.med. med en doktorafhandling om tidlige og vanskelige fødsler. Ligesom hendes mor Jutta Bojsen-Møller engagerede Eli Møller sig i det kønspolitiske arbejde i Dansk Kvindesamfund. Hun holdt bl.a. foredrag om seksualitet og moderskab og var primus motor i oprettelsen af Kvinderegensen, det første kvindekollegium i Danmark.
Læs mere om Eli Møller i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
...