...
KVINDENS SITUATION I DET KAPITALISTISKE SAMFUND.
1. Kvinden som arbejdskraft.
I det kapitalistiske samfund er arbejdskraften en vare, og vi kvinder må se i øjnene, at vi som lavt betalt arbejdskraft udbyttes af kapitalen. Dette skyldes, at kvindens biologiske rolle i det kapitalistiske samfund alene betragtes som et handicap. Det giver sig praktisk udslag i, at
...
Kapitalen udnytter kvinderne som en reserve-armé, hvilket er med til at trykke lønningerne for både mænd og kvinder. Desuden omgås den formelle ligeløn ved, at kvinderne sluses ind i ganske få fag.
2. Kvinden som forbruger.
Også forbrugeren er offer for kapitalens udbytning. Den lønstigning, man tilkæmper sig i den faglige kamp, tages ikke fra profitten, men væltes over på priserne.
...
Udviklingen henimod den lille isolerede kernefamilie har haft kapitalens fulde opbakning; for jo mindre enheder menneskene lever i, desto større forbrug giver det anledning til. Isolerede mennesker er svage, og forbrugerens svaghed er kapitalens styrke.
3. Kvinden i den mandsdominerede familie.
I det kapitalistiske samfundssystem fungerer kernefamilien, foruden som isoleret forbrugerenhed, også som leverandør af arbejdskraft. Familien har som gruppe ikke længere en samlet andel i produktionen. Dens hovedopgave er - ud over servicefunktionen - opdragelsen af børnene. Dette sker i isolation og under mediepåvirkning, som er styret af kapitalen. Dens ideologi er at binde familiemedlemmerne sammen i gensidig afhængighed, som erstatning for et større fællesskab.
...
NØDVENDIGE FORBEDRINGER HER OG NU.
1. Hjem og børn.
Det er en fællesopgave at forsørge børn, syge og gamle. Samfundet og forældre skal i fællesskab sørge for opdragelse og pasning af børn.
...
Daginstitutioner skal ikke bare fungere som opbevaring, men have et pædagogisk sigte. Derfor skal de placeres under undervisningsministeriet. Børneinstitutioner og skoler skal have en målsætning, hvori ligestilling af kønnene indgår. Dette skal være et naturligt led i pædagogernes uddannelse.
Overgangen fra børneinstitution til skole skal være glidende, bl.a. ved at skolen er lille og i nær kontakt med bolig og bomeinstitution.
2. Boligen.
Boligen er i dag i for høj grad baseret på kernefamilien. Familierne er ofte srnå og splittede. Boligmiljøet skal derfor give mulighed for fællesskab mellem generationerne og mellem de enkelte familier.
...
Før man tilgodeser parkeringspladser, skal der udlægges fritidsarealer nær boligen.
I tilknytning til boligområderne skal den kollektive trafik udbygges kraftigt.
3. Uddannelse.
Børn får tidligt en klar opfattelse af eget køn, og dermed også fornemmelsen af de begrænsninger i egne muligheder, som i praksis er knyttet til de to kønsroller. Der for er det nødvendigt med en holdningsbearbejdning for at modarbejde forskelsbehandling af de to køn.
Alt undervisningsmateriale må revideres med henblik på en lige fordeling af de to køns rolleoptræden. Dette gælder også radio og tv.
...
Der skal gives lige løn til alle under uddannelse. Kvinderne skal have reel mulighed - med hensyn til både økonomiske og praktiske forhold - for en omskoling og efteruddannelse, som ikke kun omfatter småkurser inden for lavtlønsområdet.
4. Erhverv.
Kvinderne er i erhvervslivet den dårligst stillede gruppe. Vi har et lavtlønsproblem, og kvinderne fungerer oftest som reserve-arbejdere.
...