Versions Compared

Key

  • This line was added.
  • This line was removed.
  • Formatting was changed.

...

"Jeg er dødtræt af min gamlemand, han tugter mig og lader mig gøre alt det beskidte arbejde."

- og:

"Jeg knalder med hvem jeg har lyst og lever i næstekærlighed til mine næster."

- men hun sagde det ikke for hun ville ikke stenes og gik istedet hjem og fik det bedste ud af det, for han var dog bedre end så mange andre, god mod børnene og drak ikke og se nu fx. på Rebekkas mand ...

2.

Hellige konger tre
lad mig i aften se
hvis dug jeg skal brede
hvis seng jeg skal rede
hvis navn jeg skal bære
med ære.

...

Hun troede ikke hun duede til at gifte sig.
Hun troede ikke hun ku holde et bestemt menneske ud et helt liv.
Så traf hun en hun troede hun ku holde ud et helt liv ....
... og så giftede hun sig med ham.

- hvilken fantastisk kortslutning!

- nu kan hun næsten ikke holde ham ud.

HVORFOR?
Hvorfor hva?
HVORFOR TROR MAN DET ER SÅ VIGTIGT AT VÆRE GIFT?
Joe, det er på mange måder mest praktisk og behageligt at være gift.
?
Man har altid en at gå i seng med fx.

- nåe ja, men hva ellers?

- Man har en til at lave mad til sig ..

??

- til at gøre rent og vaske ens undertøj ..

???

- til at købe ind, passe børn, pudse vinduer, rede senge, vaske gulv, være gæstfri overfor forretnings forbindelser, læse korrektur, lytte til foredrag, gi dig morgenmad på sengen, ta med på fisketur om søndagen, hjælpe dig i biksen, stoppe din pibe, lave te, bringe dig dine hjemmesko og avisen, lave aften kaffe, vande blomster, stryge, lappe, stoppe, sy, brodere, strikke halstørklæde til dig og elske dig for det.

???
????

- gør din mand virkelig alt det?

MIN MAND? ER DU GAL? DU TROR DA VEL IKKE AT JEG ER GIFT?!

4. Da faderen holdt op med at sælge sine døtre overtog systemet hans rolle. Før var der to muligheder: a) (i samfund hvor kvinden vurderedes højt): man betalte 24 høveder for en kvinde og hade gratis arbejdskraft resten af sit liv. - en arbejdskraft, der forøgedes ved væsenets uvurderlige evne til at føde børn.

- eller b) (i samfund hvor kvinden vurderedes lavt): Man tog en kvinde og fik 24 høveder i medgift samigratis arbejdskraft resten af sit liv.

- så holdt man op med den uværdige slavehandel og efter en overgangsperiode på et lille tusind år, hvor forældrene ordnede børnenes ægteskab, oprandt de moderne tider, hvor man blev moderne og tolerant. Nu må både kvinder og mænd selv frit vælge hvem de vil bruge deres liv til at slibe kanter af på / splinter i kødet på. Nu er der to muligheder: ( - foruden en mulighed, der ikke er nogen mulighed - specielt for kvinder - den at la være med at gifte sig, hvilket automatisk medfører diskrimination fra "fruer", forretningsdrivende festarrangører samt boligmyndighederne, Statsbanerne, skattevæsenet etc.etc.etc ...)

- de to moderne muligheder er:

a) (hvis man vurderer hende højt): man betaler regninger i op til fem år, lar vær med at gå på værtshus, til fodbold, boksekamp, på fisketur osv. og får en kvinde, gratis arbejdskraft og EN LEJLIGHED.
b) (hvis man vurderer hende lavt): man tar en kvinde og får gratis arbejdskraft og en LEJLIGHED.

- -

Får kvinden da slet ingenting?
Jo, da hun får en mand ...
... og en "omgangskreds" (hvis hun opgir sin egen), en økonomisk sikret tilværelse (hvis hun lader være med at kneppe med andre - og så får HUN jo OSSE en lejlighed - - - at pudse vinduer i, holde orden i, efter familien, og isolere sig i, så hun slipper for påtrængende omgang med frustrerede med søstre, der osse holder den gående på barbitursyre tabletter, for ikke at skulle stå ansigt til ansigt med hele situationens håbløshed.
Hvorfor har vi fundet os i det? Hvad skal vi gøre ved det?

- der er to muligheder :

a) spør din mand, thi manden er kvindens hode, og må derfor være istand til at løse det problem som kvinden i 6000 år har ladt uløst. eller ...
b) REJS JER, KVINDER! - I har hode og hale og hjerte og pære - det eneste I mangler for at være et rigtigt menneske er en pik, men så brug dog i det mindste jeres kusse som det passer JER.

...