...
Rødstrømpebevægelsen består af en lang række sideordnede basisgrupper, der har lige meget
ret til handling og indflydelse. Vi kalder det en flad struktur (se
herom senere). Lige fra de første dage og år i den nye
kvindebevægelse organiserede vi os i grupper, og siden har vi udviklet
brugen af disse kvindegrupper - basisgrupper. Det har ikke altid
været en selvfølge for os, og mange gange har vi skullet forklare for os
selv og andre, hvorfor det er vigtigt at bevare gruppestrukturen og
udvikle den! I dag ved vi, at basisgruppen er uløseligt forbundet
med vores kvindepolitik som helhed. Forenklet kan vi sige, at grupperne
har tre fordele: 1. de er den ideelle støtte-enhed - hvordan har vi det? 2. de er de ideelle analyse-enhed - hvorfor har vi det sådan? 3. de er den ideelle handlings-enhed - hvad gør vi ved det? Med
det første mener vi, at sådanne grupper (på 4-8 kvinder) er det bedste
og tryggeste sted at få drøftet og sammenlignet vores daglige situation
med andre kvinder. Dette er en nødvendig støtte for os, for at vi
overhovedet får kræfter og mulighed for at handle politisk. Vi lærer
at vi ikke er alene med vores problemer. Vi oplever hvor indholdsrigt
livet kan være, også når vi står i problemer til halsen. Med det
andet, mener vi, at vi ikke kan tilvejebringe en pålidelig analyse af
vores kvindeliv og kvindearbejde uden en gruppe til at gennemdrøfte og
sammenligne med. Bare det at få lov til, i fred og ro, at berette om
de omde sidste ti dages hændelser, og pludselig få øje på det politiske
indhold i disse hændelser, er en arbejdsmetode, som ikke bruges i andre
politiske sammenhænge. Med det tredje mener vi, at vi kun kan få mod
og kræfter til at handle, hvis vi er mange nok til at dele opgaverne,
og få nok til at kunne overskue de opgaver vi deler ud. Samtidig med
støtten til den enkelte og hinanden, og analysen af vores hverdag,
kommer modet og viljen til selv at handle.
...
Også i Rødstrømpebevægelsen har der naturligvis været megen diskussion og
skænderi om basisgruppernes værdi. Det regner vi for et sundhedstegn:
bevægelsens indre modsætninger er bevægelsens indre liv. Der har f.eks.
været tendenser til at betragte basisgruppen, som en slags "kravlegård"
til det "rigtige" politiske liv. Når vi først havde fået lidt støtte i
en gruppe, så behøvede vi den ikke mere, og så kunne vi få mod nok til
at melde os ind i de "rigtige" politiske partier. Der er naturligvis
ikke noget galt ved at melde sig ind i politiske partier, hvis vi synes
vi kan gøre gavn der, men det er vigtigt at forstå, at bevægelsen skal
eksistere ved siden af de mere stramme partiorganisationer. Hvis vi går
ind i partierne og slipper vores basis, vores grundlag i
kvindegrupperne, skal vi snart få at mærke, hvor svært det er at få vor
kvindepolitik igennem. I næsten alt andet politisk arbejde finder man
sammen om såkaldte samfundsspørgsmål: arbejdsplads, uddannelse, faglige
problemer osv.. Når man diskuterer dem, kan man selvfølgelig godt nævne
et enkelt eksempel fra sine egne "private" erfaringer, men den måde man
diskuterer på, og baggrunden man gør dette på, er næsten altid
upersonlig. I Rødstrømpebevægelsen har vi fundet ud af, at det, der
altid kaldes "privat snak": børn, hjem, forhold til andre mennesker
hjemme og på arbejdspladsen, at det er et politisk vigtigt område for
kvinder. At basisgrupperne ikke skulle være rigtig politik, men en
privat støttegruppe og ikke andet, grunder i en gammel opfattelse om
samfundet og det politiske som opdelt i to halvdele, hvoraf det ene ikke
har noget med rigtig politik at gøre, men tilhører det "private" liv.
Denne opfattelse forkaster vi.
...
I gammeldags forstand kan vi sige, at den første halvdel hører til det
"egentlige politiske liv" (det aktive samfundsliv) , mens resten -
kvindernes halvdel - hører til det private liv "det passive
samfundsliv". Og det endskønt kvinderne for længst er kommet ud på
arbejdsmarkedet for at blive der, og skønt det i dag er almindeligt
antaget at 75% af alle arbejdstimer i verden er kvindearbejdstimer. Til
sammenligning skønnes det, at 10% af verdens lønninger er
kvindelønninger og at kvinder ejer ca. 1% af de økonomiske værdier
(tallene stammer fra det internationale LO-ILO). Det er altså
vigtigt i vores kvindekamp, at vi lærer at vurdere det samfundsmæssige
arbejde på en helt ny måde, så "aktivt" og "passivt" samfundsliv blandes
og får mulighed for at påvirke hinanden gensidigt. Vi kan f.eks.
nævne diskussionen for og imod atomkraft, hvori mange kvinder
argumenterer imod atomkraft, fordi de er angste for de uoverskuelige
konsekvenser og det kontrolsamfund, som atomkraft vil føre med sig. Men
disse "passive" argumenter afvises i den offentlige "aktive" debat, idet
de eneste argumenter, der gælder på nuværende tidspunkt er de
teknologiske og økonomiske argumenter. Det er netop i den slags
diskussioner, at kvindeargumenter er blevet afviste som værende
følelsesmæssige og upolitiske. Men kvinder kan og skal vise, at de
værdier, vi bruger i det "private liv", også gælder i samfundslivet; og
samtidig skal vi støtte hinanden i at lære noget om de områder, som
kvinder traditionelt ikke har deltaget i. Det er det vi skal bruge
basisgruppen som udgangspunkt for.. Det er rigtigt, at basisgruppen
ikke automatisk sikrer, at vi får formuleret sammenhængen mellem det
såkaldte private og det politiske, men der er ikke noget, der sker
automatisk i menneskenes historie. Det er rigtigt, at basisgruppen kan
blive et sted for hygge, selvbekræftelse og navlebeskuelse (kun
støttegruppe), eller et sted, hvor vi siger: nu har vi fået nok af det
private snakkeri, nu må der laves "politik" (kun handlegruppe). Begge
dele er lige forkerte fra vores kvindepolitiske synspunkt. Og hvis
vi vil undgå at falde i en af disse to grøfter, er det vigtigt at holde
fast i basisgruppen som både støtte, analyse- og handle-enhed. Hver gang
vi påtager os noget konkret arbejde i bevægelsen (kontorvagter.
Festival, en demonstration) eller på arbejdspladsen osv. må vi huske den
daglige dendaglige støtte og kritik/selvkritik. Det er altid inspirerende og
motiverende for fortsat arbejde, at høre nyt om, hvad der sker omkring
os, f.eks.: "Har du hørt, at der kom fire kvinder ind i
kommunalbestyrelsen? der er for resten arbejdsnedlæggelse på
strømpefabrikken, hvor der arbejder 50 kvinder. Har I læst det sidste
nummer af Kvinder? ---Tænk min mor tog til Femø i sidste uge" Der er
ikke nogen færdig løsning på "hvad vi skal gøre" når det "private" skal
tages op. Men vi har prøvet os frem, og fundet ud af nogle metoder, der
skaber mulighed for at udvikle og systematisere de erfaringer vi har
været igennem. En basisgruppe kan dannes alle steder - på din arbejdsplads, i dit nabolag, i Kvindehusene, eller blandt dine venner. Hvordan har vi det? Hvorfor har vi det sådan? Og hvad gør vi ved det? - Det er
noget af det, vi kan finde ud af i en basisgruppe.
...