...
Af Frk. Banner-Voigts Tale.
Lad os Kvinder vise, at vi kan samle os om en Sag, der vedrører Fædrelandet i saa høj Grad som denne. Vi vil ikke have det udleveret til dem, som selv siger; vi har intet Fædreland. Er det ikke en Haan at vise Landet at byde os en Forsvarsminister som den nuværende. - Angaaende Grundloven saa hedder det jo; med Lov skal man Land bygge - ja, men ikke med saadan en Lov, som den, der forleden laa paa Tingenes Bord.
Naar Fædrelandets Interesser i 1922 staar paa Spil, da maa vi ønske, at det maa have Døtre, der véd, at sit Fædreland skylder man alt.
Fru Salicaths Tale,
Vi Kvinder bør i Aften beslutte os til at danne ikke en upolitisk Kvinde forening, for dem har vi allerede nogle af, men til at danne "Danske Kvinders konservative Forening", der, med Hovedsæde her i København, kan forgrene sig over det ganske Land,
Tiden er inde, hvor det er nødvendigt at danne en bevidst politisk, konservativ Forening, der vil arbejde paa at føre de konservative Ideer frem.
I Tilslutning til Landstingets Standsning af Grundlovsforslaget siger vi; det gjorde de godt - det skal de have Tak for!
Med den Politik, som er ført her i Landet i de sidste Aaringer, kan vi sandelig ikke undvære det Bolværk mod Letsind og Ukyndighed i Lovgiverarbejdet, som Landstinget danner.
Vi kan ikke undvære et sagligt Landsting, hvor den kultiverede, dygtige Middelstand bliver repræsenteret, thi der skal Udvikling eller Tradition til at løse de Opgaver, som stilles vore Tillidsmænd paa Rigsdagen. De, der skal have Førerstillingerne, maa være Mennesker, der er i Stand til at opofre deres egne Interesser for Landets.
Under den voksende Demokratisme er det dobbelt nødvendigt at have et effektivt Tokammersystem, et Landsting, der ikke blot er et Ekko af Folketinget. Vi Konservative maa forlange Garantier mod Voldspolitik og Flertalstyranni.
Der er maaske nogle af vore Modstandere, der haanligt vil sige; har de Konservative ogsaa Idealer - og hvilke mon de kan være?
De Konservatives Ideal af en Lovgivning er, at den skal være god for de Smaa i Samfundet, men tillige tager Hensyn til de besiddende Klasser.
Vore Ideer om alm. Valgret er, at den dygtige, den intelligente og den stræbsomme bør have nogle Rettigheder i Samfundet fremfor den evneløse, den dovne eller den, der ikke gider klare sig selv, men foretrækker saa vidt muligt at leve paa Samfundets Bekostning.
De Konservatives Anskuelser om Retfærdighed er, at Mindretallene bør have deres forholdsmæssige Repræsentation, at det ikke vedblivende skal gaa som nu, hvor de Radikales 60,000 Stemmer giver dem 31 Mandater, mens Højres 85,000 Stemmer kun giver 7. -
Paatvinger man Folket en Grundlov, der ikke giver os et Landsting, der i givne Tilfælde kan gribe kraftigt ind og standse en forhastet eller uretfærdig Lov, saa aabner vi Sluserne for Socialismen, hvis første Maal er "Nivellering" for derved at forberede Vejen til den socialistiske Stat. - Fra Socialisternes Lejr hedder det: Ned med de dygtige, hvis det ikke er Socialdemokrater-i frem med Socialdemokrater, de er kvalificerede paa alle Pladser, i alle Førerstillinger, alene fordi de staar i vore Rækker og danser efter vor Pibe, hvor ringe end den enkeltes Forstaaelse af Forholdene kan være.
Naar Kvinder om ikke altfor længe faar Stemmeret, bør ingen Kvinde give sin Stemme til nogen af de Rigsdagsmænd, som har stemt for den af de forenede Grundlovspartier forelagte Valglov, som nok giver Kvinderne Ret til at stemme, men ikke sætter dem i Stand til at faa kvindelige Repræsentanter valgt.- den Valglov, gennem hvilken de Partier, der allertidligst har skiltet med Kvindernes Valgret, simpelthen sætter os udenfor.
Om vi faar en ny Grundlov nu, eller om det varer et Par Aar - om vi Kvinder faar Valgret nu, eller om det varer et Par Aar - det har ikke saa meget at sige, som det, at vi kan faa en Forfatning, der gør Ret og Skel til alle Sider.
"Dansk Kvindeblads Komité" kalder paa de konservative Kvinder ikke for at trække dem fra Hjemmene ud i det politiske Livs Malstrøm - ikke for at drage dem ud af de Foreninger, hvori dog nogle af dem allerede staar, men for at mønstre, hvor mange der er, og hvor vi finder dem.
Vi kalder paa de konservative Kvinder for at samle dem, for at de Mænd, der staar i det offentlige politiske Liv, og de Kvinder, som staar i det kommunale Liv, kan vide, hvor mange vi har at støtte os til, naar det kniber.
Vi maa samle os for grundig at styrke hinanden i Arbejdet for den konservative Sag og styrke vore nærmeste til at stemme konservativt. Vi er forvissede om, at vi paa denne Maade, ved at samle Kvinderne i en politisk konservativ Kvinde-Forening, vil faa mange flere med, end hvis vi alene henviser de konservative Kvinder til at indtræde i de store af Mænd dannede Organisationer.
Foruden andet Arbejde for den konservative Sag, maa det ogsaa blive en Æressag for de Kvinder, der staar i den konservative Forening at møde frem paa Møder, hvor en Meningsfælle skal tale, for at tilkendegive, at der ogsaa er konservative Kvinder blandt Tilhørerne. Nu er Forholdet saaledes, at hvis en "upolitisk" Kvindeforening, f. Eks, forud for Borgerrepræsentantvalgene, anmoder en konservativ Taler om at tage Ordet ved et offentligt Møde, tropper Radikale og Socialister op og tilkendegiver højlydt deres Anskuelser ved Hyssen og Tilraab, mens de Konservative tier stille. De Konservative maa overdøve disse Raab, thi det bliver et ganske fejl Indtryk, man herved faar af Kvindeforsamlingen i den "upolitiske" Kvindeforening.
Det er alvorlige Tider, vi gaar i Møde, - nu kaldes der paa Landets Døtre - husk det gælder intet mindre end eders Hjem, Bliver Landets Forfatning ikke et Værn og en Betryggelse for Hjemmet og Familien, saa vil det svide bittert til alle dem, for hvem den nuværende Samfundsordning - Familien
...