Date: Thu, 28 Mar 2024 20:37:50 +0000 (UTC) Message-ID: <475010413.1.1711658270670@f70bedc176d4> Subject: Exported From Confluence MIME-Version: 1.0 Content-Type: multipart/related; boundary="----=_Part_0_1920347332.1711658270657" ------=_Part_0_1920347332.1711658270657 Content-Type: text/html; charset=UTF-8 Content-Transfer-Encoding: quoted-printable Content-Location: file:///C:/exported.html
Lise S=C3=B8rensen analyserer i dette kapitel af =E2=80=9DDi= gternes Damer=E2=80=9D de kvindelige personer i Jacob Paludans roman =E2=80= =9DJ=C3=B8rgen Stein=E2=80=9D. I hendes l=C3=A6sning fremst=C3=A5r de tre k= vindeskikkelser, Ellen, Nanna og Marie s=C3=A6rdeles stereotyp og legemligg= =C3=B8r p=C3=A5 hver deres m=C3=A5de forfatterens konservative kvindesyn.= em>
Lise S=C3=B8rensen: Digternes Damer, 1964 , s. 135-143<= /p>
,,Mari mara mari marusketa!" (Refrain fra 193oerne)
,,Maria! Maria Maria Mari-ah!" (West Side Story. 196oerne)
J=C3=B8rgen Steins damer
Hvor sejler hun hen, Sara Videbeck? Lige ind i emancipationen ?
I hvert fald har rejsen forel=C3=B8big taget godt hundrede =C3=A5r, og hvis=
man sammenholder Saras ideer om =C3=A6gteskab og arbejde med lignende idee=
rs modtagelse i 196oernes l=C3=B8bende kvindesagsdebat, s=C3=A5 f=C3=A5r ma=
n et lille begreb om hvor mange knob emancipations-skuden kan tage.
Sit n=C3=A6ringsbrev som glarmester har hun vel nok f=C3=A5et nu, i hvert f=
ald hvis hun har bevaret sin ungdoms moralske mod og st=C3=A6dighed. Om hun=
fortsat er n=C3=B8dt til at v=C3=A6lge mellem det skriftlige =C3=A6gteskab=
og sin =C3=B8konomiske selvst=C3=A6ndighed kan diskuteres, men det er ikke=
emnet her. Vi skulle se, hvordan det er g=C3=A5et hende som stjernepige, m=
indre oph=C3=B8jet og utiln=C3=A6rmelig end forrige tiders, men til geng=C3=
=A6ld til at stole p=C3=A5: den redelige pige. Og som et s=C3=A5dant ideal =
m=C3=A5 hun vist siges at have lidt skibbrud. Hun er blevet debatteret helt=
ind i de intimeste hjertegemakker, for disse idealers skyld. Man ved nok h=
vad hun virkelig er ude p=C3=A5! Slippe billigt fra sine udskejelser, slipp=
e for ansvar og pligter mod mand og b=C3=B8rn. Og hvad de inderste, skjulte=
, men ikke l=C3=A6ngere hemmelige motiver for al denne frig=C3=B8relse ang=
=C3=A5r, s=C3=A5 er det sagt med det ene n=C3=B8gleord til den frigjorte kv=
indes indre skavank: frigiditet.
Derimod ser man i det nye =C3=A5rhundrede stadig med al mulig sympati p=
=C3=A5 den mere nihilistinde-agtige STORE SYNDERINDE, det ved man dog hvad =
er. Hende ser man efterh=C3=A5nden menneskeligt p=C3=A5, hun er ikke l=C3=
=A6ngere det m=C3=A6rkelige dyr uden for lov og ret, som man kan f=C3=A5 en=
sp=C3=A6ndende romanhandling ud af at till=C3=A6gge menneskelige egenskabe=
r. Hun hoster ikke l=C3=A6ngere s=C3=A5 meget, er m=C3=A5ske heller ikke he=
lt s=C3=A5 r=C3=B8rende i sin opofrelse. Ubodelige sj=C3=A6lelige skader er=
gerne =C3=A5rsagen til at hun er blevet s=C3=A5 syndig, hun har f=C3=A5et =
et chok eller mistet sin fader eller hendes moder er luder eller hun er fal=
det i d=C3=A5rligt, nihilistisk selskab. Evnen til at elske (=3D elske een =
og for evigt) er blevet hende fravristet ved en eller anden ulykke, og nu m=
=C3=A5 hun jage fra favn til favn, blindt higende efter en lykke hun aldrig=
kan n=C3=A5. Det er meget s=C3=B8rgeligt og vel ogs=C3=A5 sommetider sandt=
. Alligevel er det jo en grov stereotype, som man synes man m=C3=A6rker en =
lavere hensigt med: ved at kalde enhver afvigelse fra den falske norm for u=
lykkestilf=C3=A6lde eller sygehistorier har man udsat d=C3=B8dsdommen over =
den endnu engang. Det er ikke kvinden som hun p=C3=A5st=C3=A5s at v=C3=A6re=
, der har forandret sig, det er bare kvinderne der er midlertidigt vildf=C3=
=B8rte. Den rigtige kvinde vil opstige som en Fugl F=C3=B8nix af asken, lig=
e s=C3=A5 snart ... ja hvorn=C3=A5r?
Velsagtens s=C3=A5 snart manden, ridderen, er vendt hjem fra ledingen efter=
lykkeligt fuldf=C3=B8rt =C3=A6rinde, en ny og bedre verden, det genvundne =
paradis. N=C3=A5r han nu een gang for alle har p=C3=A5taget sig det fareful=
de udend=C3=B8rs arbejde med at nedk=C3=A6mpe drager, er det dog et rimelig=
t forlangende at hun til geng=C3=A6ld bliver hjemme og viser en smule trosk=
ab til d=C3=B8den. Hjemme i v=C3=A6rdiernes uforstyrrelige centrum. (Og det=
er m=C3=A5ske den sande =C3=A5rsag til al denne besynderlige kult omkring =
hjemmekvinden: ikke at man virkelig tror, hjemmet vil blive s=C3=A5 meget a=
nderledes:, hvis hun forlader det i nogle timer - men at denne handling vil=
v=C3=A6re en indr=C3=B8mmelse af, at der ikke l=C3=A6ngere findes dette uf=
orstyrrelige, af verdens larm og skrig uber=C3=B8rte centrum. Men det er og=
s=C3=A5 ganske klart, at jo mere alting styrter rundt efter centrifugalkraf=
tens fortvivlende lov, jo mere har b=C3=A5de manden og kvinden brug for tro=
en p=C3=A5, at det er et centrum, som de selv og ingen anden r=C3=A5der ove=
r. Et roligt tempel hvor den uforanderlige urkvinde er pr=C3=A6stinde.)
,,Mari mara mari marusketa!" sang man s=C3=A5 lystigt i min barndom i tr= ediverne. Selv en antiromantiker har vel lov at have sine minder, og minder= s art er nu engang at forsk=C3=B8nnes eller fordunkles efter private love, = man ikke s=C3=A5dan kan g=C3=B8re rede for. M=C3=A5ske er det derfor ogs=C3= =A5 kun en rent privat fornemmelse at det skulle have en mening at sammenli= gne det gamle refrain med dets kultiverede ekko fra den opvoksende tresser-= ungdom: =E2=80=9EMaria! Maria Maria Marii-ah!" Men h=C3=B8r hvor det b=C3= =A6vrer, med stereoanl=C3=A6gs og ekkorums verdensomsp=C3=A6ndende autorite= t og en helt anderledes perfekt lidenskabelighed:
=E2=80=9ESay it loud and the music is playing! Say it soft and it=C2=B4s= almost like praying!"
H=C3=B8jt eller bl=C3=B8dt, muntert eller dybsindigt, men altid det samm=
e refrain: MARIA! Jeg ved ikke hvad man skal fortvivle mest over, refrain-m=
otivets h=C3=A5bl=C3=B8se uforanderlighed eller udformningens st=C3=B8rre o=
g st=C3=B8rre tendens til vandorgelagtig selvh=C3=B8jtidelighed. S=C3=A5 me=
get MARIAH og s=C3=A5 lidt Marusketa!
Bedrager min litter=C3=A6re erindring mig, eller er der i samme periode, fr=
a J=C3=B8rgen Stein til Branner og efterf=C3=B8lgere, ogs=C3=A5 her tale om=
en udvikling fra =C3=A6ldre tiders kampglade undsigelse af den nye =E2=80=
=9Efrigjorte" kvindetype, og senere =C3=A5rs underligt patetiske og papisti=
ske litanier til fremmaning af den evige madonna?
Det er i hvert fald en erindring der lader sig efterpr=C3=B8ve, og det er d=
a en sand forn=C3=B8jelse forel=C3=B8big at f=C3=A5 J=C3=B8rgen Stein melle=
m h=C3=A6nderne igen og se hvordan han har det.
Jacob Paludan er ofte nok blevet betegnet som antifeminist. Helt forkert=
, for det er naturligvis feminist man er, n=C3=A5r man s=C3=A6tter kvinden =
s=C3=A5 h=C3=B8jt, at enhver forandring med hende g=C3=B8r ondt i sj=C3=A6l=
en. Det er ogs=C3=A5 p=C3=A5peget og i samlev=C3=A6rker eftersnakkende fast=
sl=C3=A5et, at vor store floskel-sanerer har det med at opdele sine kvindes=
kikkelser i onde og gode, den blidt t=C3=A5lmodige der d=C3=B8r eller svigt=
es (fordi den allestedsn=C3=A6rv=C3=A6rende skurk, TIDEN, har =C3=B8delagt =
heltens instinkt for det rette valg) og den p=C3=A5g=C3=A5ende frigjorte, s=
om er i pagt med den nye r=C3=A5 tid og sejrer i kraft af sin nervel=C3=B8s=
e fr=C3=A6khed, til mandens evige forbandelse. Heller ikke denne sandhed om=
Paludan er helt sand.
I =E2=80=9EJ=C3=B8rgen Stein" er forbandelsen f. eks. ikke s=C3=A5 evig end=
da, for der er foruden den blide og den fr=C3=A6kke pige, Nanna og Ellen, o=
gs=C3=A5 en helt tredie, som man pudsigt nok let glemmer, sk=C3=B8nt det er=
hende det hele ender med. Det er den jordn=C3=A6re, uford=C3=A6rvede og up=
roblematiske Marie, som J=C3=B8rgen sl=C3=A5r sig endeligt ned med i det li=
lle sted p=C3=A5 landet, som i epokens naturalistiske og samfundskritiske r=
oman n=C3=A6rmest modsvarer Paradiso i den klassiske digtning. Et paradis, =
hvor man trods =C3=A6gprisers ubehagelige svingningstendenser, trods evigt =
tabte minder og muligheder kan finde glemsel fra verden, sj=C3=A6lefrelsend=
e hvile.
,,Og Sp=C3=B8rgsmaalet: hvad man skal leve for, tro paa, str=C3=A6be mod, s=
implificeredes saa s=C3=A6rt efter at han var blevet gift. Naar man var to =
flyttedes Tyngdepunktet jo ud af En selv; Paradokset bekr=C3=A6ftedes: ved =
at binde sig blev man friere. Han havde faaet til Opgave at s=C3=B8rge for =
Marie og slap i et dertil svarende Forhold for at herse med sig selv."
Dette er jo meget menneskeligt og ikke til at diskutere med - hvis det bare=
ikke lige foregik i en bog, der handler om =E2=80=9Ehvad man skal leve for=
, tro paa, str=C3=A6be imod", s=C3=A5 vidt jeg har forst=C3=A5et. Tyngdepun=
ktet er ikke blot flyttet uden for J=C3=B8rgen, da han bliver gift, det er =
ogs=C3=A5 flyttet uden for romanen. Kan man undg=C3=A5 at t=C3=A6nke: gad v=
ist hvor alvorligt det var med J=C3=B8rgens meget omtalte konflikter med ti=
den og dens termitter, n=C3=A5r de kan l=C3=B8ses eller dog =E2=80=9Esimpli=
ficeres saa s=C3=A6rt" ved en s=C3=A5 simpel handling som et gifterm=C3=A5l=
?
M=C3=A5ske er det uretf=C3=A6rdigt, men i en roman af denne slags er det sv=
=C3=A6rt ikke at tage alt som en demonstration. Ogs=C3=A5 forfatterens valg=
af hustru til sin omtumlede helt m=C3=A5 have noget at g=C3=B8re med hoved=
motivet: Den gamle livsstil for soloviolin (J=C3=B8rgen) og dennes s=C3=B8r=
gelige retr=C3=A6te for saxophontidens massehulk (de andre). J=C3=B8rgen sl=
ipper omsider for at herse med sig selv, ikke blot i almindelighed, men =E2=
=80=9Ei et dertil svarende forhold", det vil sige i et forhold, der svarer =
til hvor meget beslag den udvalgte kan l=C3=A6gge p=C3=A5 hans grublersj=C3=
=A6l.
Og her st=C3=A5r vi s=C3=A5 ved den samme cirklens kvadratur, som var de=
gamle romantikeres: sj=C3=A6lfuld pige s=C3=B8ges, men uden de kedelige ko=
mplikationer der alt for ofte f=C3=B8lger med sj=C3=A6lfuldheden, s=C3=A5so=
m sarthed, rastl=C3=B8shed og litteratur. Alt det der ligner ham selv for m=
eget.
Men hermed er ikke sagt, at Paludan foretr=C3=A6kker den absolut underdanig=
e, man skal tv=C3=A6rtimod m=C3=A6rke sig hvorledes de nymodens kvindedyder=
som selvst=C3=A6ndighed og karakterstyrke er fordelt p=C3=A5 de to antipod=
er i bogen : den egoistiske emancipationspige, Ellen, er ikke blot en f=C3=
=B8lelseskold heks, gammeldags r=C3=A6nkefuld og beregnende, men ogs=C3=A5 =
p=C3=A5 bunden en lille g=C3=A5s, som ikke form=C3=A5r at fastholde sine id=
eer, men ynkeligt afst=C3=A5r fra al yderligere kamp imod =E2=80=9Ek=C3=B8n=
nets tvangstanke" s=C3=A5 snart en passende frier melder sig. Den virkeligt=
selvst=C3=A6ndige og st=C3=A6rke af de to er den blide Nanna, hvis utilb=
=C3=B8jelighed for stridbar selvh=C3=A6vdelse aldeles ikke er fejghed, men =
en fin og k=C3=A6k stolthed, som er hendes v=C3=A6sens kerne.
Ellen derimod, med alle hendes naturlighedsideer, proklamerer h=C3=B8jt =
at hun =E2=80=9Eikke er nogen tam and", men det er just det hun er. Dermed =
vil forfatteren naturligvis demonstrere, at al denne emancipationssnak inte=
t er v=C3=A6rd i sig selv, at frig=C3=B8relsen skal komme indefra, det vil =
sige - den skal v=C3=A6re der. Hvis en pige ikke har f=C3=A5et sk=C3=A6nket=
den rette karakter af Vorherre vil hun vedblive at v=C3=A6re en tam om ald=
rig s=C3=A5 rapk=C3=A6ftet and, s=C3=A5 l=C3=A6nge hun lever. Han er fatali=
st p=C3=A5 kvindens vegne, lader det til. Man kunne ogs=C3=A5 sige, at det =
var en lidt flot m=C3=A5de at komme om ved alle problemerne omkring kvinden=
s frig=C3=B8relse p=C3=A5 - men der er jo altid noget lidt flot og h=C3=A5r=
dt ved satire, og den Paludanske rammer retf=C3=A6rdigvis ikke blot kvindes=
agen og dens slagord, men ogs=C3=A5 alle mulige andre sager. Og den rammer =
slagordene, ikke s=C3=A5 meget deres indhold (som jo n=C3=A6sten altid er u=
imodsigeligt sandt og godt!) men selve det at de er slagord. I et essay om =
Mozart skriver Paludan om romantikerne at de har =E2=80=9Esat sig paa al Li=
denskabelighed i Verden". P=C3=A5 samme m=C3=A5de omtaler han i ,,J=C3=B8rg=
en Stein" med foragt de radikalere, der udr=C3=A5ber almenmenneskelige dyde=
r som broderskabsf=C3=B8lelse, frisind, =C3=A6rlighed og fredselsken som pe=
rsonlig ejendom og opfindelse; og alts=C3=A5 ogs=C3=A5 kvinderne, der bilde=
r sig ind at de kan tage patent p=C3=A5 al frigjorthed og =E2=80=9Enaturlig=
hed" ved at klippe h=C3=A5ret og tage et job, mens den virkeligt frie kvind=
e er den forh=C3=A5nede stilf=C3=A6rdige, der virker ved sin tavse, passive=
styrke.
Men bogen er jo mere end satire, den er ogs=C3=A5 tragedie, den argumentere=
r med f=C3=B8lelser nok s=C3=A5 meget som med tanker. Sl=C3=A6gt efter sl=
=C3=A6gt af unge m=C3=A6nd har gr=C3=A6dt over den overjordisk s=C3=B8de Na=
nna, som f=C3=B8rst gennem det drama, der ender med hendes d=C3=B8d, for al=
vor =C3=A5benbarer sin karakter, ak for sent. Og i den alder hvor man f=C3=
=B8rst og fremmest b=C3=B8r l=C3=A6se J=C3=B8rgen Stein, vil vel ogs=C3=A5 =
enhver ung mand f=C3=B8le, at han som J=C3=B8rgen er en ener imod massen, -=
is=C3=A6r mod den masse af f=C3=A6rdiglavede dumheder, som den evige skurk=
: tids=C3=A5nden, t=C3=A5rner op for ham, og som det synes lige s=C3=A5 umu=
ligt som n=C3=B8dvendigt at f=C3=A5 ryddet af vejen f=C3=B8r man rigtigt ka=
n komme til at leve. Is=C3=A6r p=C3=A5 k=C3=A6rlighedens omr=C3=A5de vil ha=
n f=C3=B8le sig som en ener, selvom hans ydre adf=C3=A6rd m=C3=A5ske kan ty=
de p=C3=A5 noget andet, han vil f=C3=B8le med J=C3=B8rgen:
,,Nu var det seks, nej syv, nej otte Aar siden hun d=C3=B8de, og han havde =
kysset mangfoldige L=C3=A6ber, og de smagte alle som Guttaperka. Ved Gud, S=
voger Jensen forstod det maaske ikke, men et B=C3=A6ger var godt. Otte, ott=
e Aar.
For J=C3=B8rgen er en gammeldags elsker, der ikke synes man skal =E2=80=9Ep=
arre sig i fl=C3=A6ng", selvom han h=C3=B8j modigt tilst=C3=A5r anderledes =
t=C3=A6nkende retten til at f=C3=B8lge dette livsprincip. Han mener =C3=A5b=
enbart, at alle disse guttaperkasmagende piger, som han meget vel kan kysse=
uden at det ber=C3=B8rer hans h=C3=B8je idealer om k=C3=A6rligheden, simpe=
lthen kysser s=C3=A5 meget og s=C3=A5 mange fordi de ganske entydigt er og =
mener s=C3=A5dan. Ikke f. eks, af samme subtile psykologiske =C3=A5rsager s=
om J=C3=B8rgen, men af princip!
Men hvis man ikke er en s=C3=A5dan ung mandlig l=C3=A6ser, hvis man i st= edet for at identificere sig med helten kommer til at f=C3=B8le med de prin= cipielt us=C3=A6delige guttaperkapiger, vil man m=C3=A5ske mindes en tidlig= ere situation i bogen, en lille scene fra J=C3=B8rgens tid i det farlige Aa= lborg, hvor de letlevende damer sang =E2=80=9E ... en bev=C3=A6get Vise om,= hvorledes man bliver Demimonde: svigtet af sit Livs eneste rigtige Mand ma= atte man kv=C3=A6le Taarerne i lystigt Selskab og Champagne. Leifs Ansigt b= lev langt af ironisk Tvivl, og J=C3=B8rgen kunde heller ikke pine sin Godtr= oenhed saa langt ud".
Og nu sidder J=C3=B8rgen s=C3=A5 selv der og kv=C3=A6ler t=C3=A5rerne om=
ikke i champagne, s=C3=A5 dog ved et b=C3=A6ger =E2=80=9EVed Gud, Svoger J=
ensen forstod det maaske ikke, men et B=C3=A6ger var godt". Og vi beh=C3=B8=
ver slet ikke at pine vor godtroenhed ud, vi forst=C3=A5r umiddelbart at de=
r slet ikke er nogen afg=C3=B8rende mods=C3=A6tning mellem J=C3=B8rgens ydr=
e ustadighed og hans indre eksklusivitet. Derimod er der nok en mods=C3=A6t=
ning i opfattelsen af de to k=C3=B8ns s=C3=A6rlige psykologi. Kvinden anses=
principielt for et helt anderledes usammensat v=C3=A6sen end den jagede og=
jagende civilisationshan. Selv i de forr=C3=A5ende slagsords-tider, der sk=
ildres i =E2=80=9EJ=C3=B8rgen Stein" har hun ingen undskyldning for ikke at=
v=C3=A6re en helst=C3=B8bt personlighed. Hun har ikke f=C3=A5et spr=C3=A6n=
gt noget verdensbillede, og hvis hun virkelig er blevet en flygtning i verd=
en - som bogens verdensdame, Lily - s=C3=A5 ved hun hvad hun har at g=C3=B8=
re: finde en mand at frelse fra nederlag og forsumpning, s=C3=A5 skal hun s=
=C3=A5m=C3=A6nd nok selv finde fred. Og hvis hun virkelig har mistet =E2=80=
=9Esit Livs eneste rigtige Mand", s=C3=A5 kv=C3=A6der hun ikke om det p=C3=
=A5 cafeer eller skriver romaner om det. Hun synger ensomt sine l=C3=A6ngse=
lssange, i from fortr=C3=B8stning eller stille vanvid, p=C3=A5 en fjeldtop =
eller i et spindehus, alt efter hvor h=C3=A5rdt det nu har taget p=C3=A5 he=
nde. Det ved enhver litteraturinteresseret.
Men til lykke for J=C3=B8rgen m=C3=B8der han som sagt endelig den pige, som=
jazztidens uv=C3=A6sen ikke har givet noget sk=C3=A5r i sj=C3=A6len, hende=
der ikke rummer nogen s=C3=B8nderslidende mods=C3=A6tning (som f. eks. Ell=
ens mods=C3=A6tning mellem ,,naturlighedside" og erotisk kulde, som Nannas =
mellem romantisk dr=C3=B8mmeri og medf=C3=B8dt st=C3=A6dighed) - en muldens=
og evighedens Marie, der alene ved sin f=C3=A5m=C3=A6lthed simplificerer t=
ingene og g=C3=B8r misforst=C3=A5elsers opst=C3=A5en n=C3=A6sten umulig. En=
type, som Paludan selv med galoperende satirisk fryd kunne have holdt frem=
for et publikum, hvis det ellers havde passet ham. En forynget reinkarnati=
on af barndommens tro Anna, hende der altid satte kanden med vaskevand uden=
for den unge herres d=C3=B8r med hanken den rigtige vej, lige til at snupp=
e!
J=C3=B8rgen sl=C3=A5r =C3=B8jnene op efter sin anden-dels-febervildelse, (i=
f=C3=B8rste del var det Nanna, der plejede ham) og der har vi minsandten M=
arie, lyslevende ligesom vi har brug for hende. For vi er p=C3=A5 side 698 =
og der er ikke plads til flere problemer. Marie er sky og beskeden, udtrykk=
er sig i vendinger som ,,Tr=C3=A6nger Hr. Stein ikke til Mad?" og vil i det=
hele taget gerne g=C3=B8re sig mere lille og tjenende end hun egentlig er,=
hvilket for en ridder er den mest vidunderlige anledning til at oph=C3=B8j=
e hende med sin lovsang. Hun er slutspil og slutsum, synes at v=C3=A6re f=
=C3=B8dt og have levet til dette =C3=B8jeblik blot med det form=C3=A5l at b=
live et passende facit for J=C3=B8rgen Stein.
Og dog ville man s=C3=A5 gerne vide lidt om, hvorledes den pr=C3=A6gtige pi=
ge form=C3=A5r at bevare sin pr=C3=A6gtighed s=C3=A5 uforstyrret i det mass=
esamfundets Ragnarok, som vi just har l=C3=A6rt at kende. Svaret er et post=
ulat: Efter Ragnarok kommer Gimle, og derop vil kvinden uundg=C3=A5eligt dr=
age den str=C3=A6bende mand. Hvis hun blot vil holde sig fra alt det uegent=
lige, som det svage hank=C3=B8n lader sig vildlede af hernede (magt og =C3=
=A6re, ber=C3=B8mmelsens r=C3=A6kv=C3=A6rksl=C3=B8se tinde, kundskabens usl=
e tr=C3=A6), s=C3=A5 er hun stadig u-=C3=B8del=C3=A6ggelig, den fine, den s=
tolte, den vise elskerinde og medhj=C3=A6lp og moder, Vorherre har t=C3=A6n=
kt hende som.
Eller i hvert fald J=C3=B8rgen: ,Aa, Kvinden som jeg har =C3=B8nsket mig=
hende skulde v=C3=A6re det umulige - baade Moder og S=C3=B8ster, Hustru og=
Elskerinde, Ven og Legekammerat og purung Datter, Inspiration og Publikum,=
Hvile og Drivfjeder."
Det umulige - det ved han godt, og f=C3=B8rst og fremmest ved hans vemodigt=
-skeptiske digter det. Derfor er det ogs=C3=A5 en =C3=A6rlig sag, n=C3=A5r =
han ganske =C3=A5bent giver op over for det indviklede m=C3=B8nster, som li=
vet og ikke tanken har viklet ham ind i, og hugger den gordiske knude over =
med vanlig digter-elegance: N=C3=A5r alt andet er forkludret og umuligt, ha=
r vi dog altid urmysteriet at falde tilbage p=C3=A5, miraklet.
En up=C3=A5klagelig l=C3=B8sning, for l=C3=B8ser s=C3=A5 vel som for l=C3=
=A6ser. Bare ikke for den, der sidder midt i knuden.
N O T E R
1. Lise S=C3=B8rensen
Lise S=C3=B8rensen (1926- ) er forfatter. Hun debuterede med digtsamlingen =
=E2=80=9DRodl=C3=B8s=E2=80=9D 1946. Men det var som feminist, essayist og d=
ebatt=C3=B8r hun blev kendt i den brede offentlighed. Med =E2=80=9DDigterne=
s Damer=E2=80=9D, 1964 var hun med til at introducere k=C3=B8nsrolledebatte=
n for et dansk publikum. Hendes analyser viser, at mandlige forfatteres isc=
enes=C3=A6ttelse af kvindelighed kunne f=C3=B8res tilbage til dem selv og d=
eres egne projektioner. Op igennem 1960=E2=80=99erne, 1970=E2=80=99erne og =
1980=E2=80=99erne skrev hun en lang r=C3=A6kke debatb=C3=B8ger, blandt ande=
t om kvindefrig=C3=B8relse.
L=C3=A6s mere om Lise S=C3=B8rensen= i Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
2. J=C3=B8rgen Stein
Hovedperson i Jacob Paludans roman =E2=80=9DJ=C3=B8rgen Stein=E2=80=9D der =
udkom i to bind 1932-33. Romanen anses for at v=C3=A6re Paludans hovedv=C3=
=A6rk. Det er en udviklingsroman og en samfundskritisk skildring af krigsge=
nerationen under f=C3=B8rste verdenskrig.
3. Sara Videbeck
Sara Videbeck er hovedperson i den svenske forfatter Carl Jonas Love Almqvi=
sts (1793-1866) roman =E2=80=9DDet g=C3=A5r an=E2=80=9D, 1838 (p=C3=A5 dans=
k i 1968). Romanen er et heftigt angreb p=C3=A5 =C3=A6gteskabet og stiller =
krav om kvinders og m=C3=A6nds frihed, og kvinders ret til erhvervsarbejde =
og personlig frihed. Bogen var s=C3=A5 revolution=C3=A6r, at Almqvist miste=
de stillingen som rektor efter publiceringen.
=E2=80=9DDet g=C3=A5r an=E2=80=9D kan l=C3=A6ses i fuldtekst p=C3=A5 Sve= nska Vitterhetsakademins hjemmeside: Vitterhetsakademin
4. Frigiditet
En kvindes manglende evne til at opn=C3=A5 orgasme.
5. Nihilistine
Ordet nihilisme kommer fra det latinske ord nihil, der betyder intet. En ni=
hilist afviser traditionelle v=C3=A6rdier og b=C3=B8jer sig ikke for autori=
teter, en nejsiger. En nihilistine er en kvindelig nihilist. Nihilisme er o=
gs=C3=A5 en betegnelse for en intellektuel retning i Rusland i 1800-tallet.=
6. Fugl F=C3=B8niks
Fugl F=C3=B8niks er en k=C3=A6mpem=C3=A6ssig sagnfugl der er omtalt i den o=
ldgr=C3=A6ske mytologi. If=C3=B8lge sagnet fl=C3=B8j fuglen til Egypten, by=
ggede en rede og br=C3=A6ndte op i reden =E2=80=93 men opstod foryngret og =
st=C3=A6rk af asken. Fugl F=C3=B8niks er symbol p=C3=A5 opstandelse og evig=
hed.
7. Branner
Hans Christian Branner (1903-1966) var dansk forfatter. Han debuterede i 19=
36 med romanen =E2=80=9DLeget=C3=B8j=E2=80=9D. Hans psykologiske romaner bl=
ev meget popul=C3=A6re. I efterkrigstiden blandede han sig i kulturdebatten=
og blev i 1960 medlem af det Danske Akademi.
8. Jacob Paludan
Jacob Paludan (1896-1975) var dansk forfatter og litteraturkritiker. Hans h=
ovedv=C3=A6rk er udviklingsromanen =E2=80=9DJ=C3=B8rgen Stein=E2=80=9D der =
kom i to bind 1932-33. Romanen er en samfundskritisk skildring af krigsgene=
rationen under f=C3=B8rste verdenskrig. Han skrev ogs=C3=A5 en lang r=C3=A6=
kke essays om litteratur, musik, naturoplevelser og parapsykologi.
9. Guttaperka
Guttaperka betyder naturgummi, det vil sige harpiks fra et gummitr=C3=A6.=
p>
10. Ragnarok
Verdens undergang if=C3=B8lge nordisk mytologi.
11. Gimle
If=C3=B8lge nordisk mytologi samles de gode, der har overlevet Ragnarok, i =
Gimle, den gyldne sal.
Moderpublikation: Digternes Damer, 1964 , s. 135-143
Forfatter: S=C3=B8rensen, Lise
=C3=85r: 1964