Date: Fri, 29 Mar 2024 14:01:08 +0000 (UTC) Message-ID: <190469650.3.1711720868918@6c0ee52670f3> Subject: Exported From Confluence MIME-Version: 1.0 Content-Type: multipart/related; boundary="----=_Part_2_1464139774.1711720868916" ------=_Part_2_1464139774.1711720868916 Content-Type: text/html; charset=UTF-8 Content-Transfer-Encoding: quoted-printable Content-Location: file:///C:/exported.html
Den radikale arbejdsminister Lauge Dahlgaard henviste til de= n frie forhandlingsret mellem arbejdsmarkedets parter, da han i en kronik i= 1970 afviste, at der var brug for et lovindgreb for at sikre ligel=C3=B8n.=
Lauge Dahlgaard: "Ligeret - ligel=C3=B8n - ligestilling". Politikens kro= nik, 1. 10.1970, s 25-26
Ligeret - ligel=C3=B8n - ligestilling
Af LAUGE DAHLGAARD
Den arbejdskraftreserve, vi har i Danmark, best=C3=A5r praktisk tage= t udelukkende af gifte kvinder. Dette er en gunstig baggrund med henblik p= =C3=A5 st=C3=B8rre ligestilling mellem kvinder og m=C3=A6nd p=C3=A5 arbejds= markedet, skriver arbejdsminister Lauge Dahlgaard. Han tilf=C3=B8jer, at de= t til syvende og sidst er kvindernes egen opgave at indtage den stilling i = arbejdsliv og samfundsliv, som ligger i begrebet ligestilling. Det =C3=B8vr= ige samfund kan kun skabe ramme og muligheder.
DA VI for mere end 100 =C3=A5r siden gennemf=C3=B8rte den lige og almind=
elige valgret, omfattede den ikke "kvinder, tyende og forbrydere". Kvinder =
betragtedes som afh=C3=A6ngige, og man regnede ikke med, at de havde forsta=
nd p=C3=A5 offentlige anliggender.
Da kvinderne for godt 50 =C3=A5r siden fik valgret, udeblev den revolution =
af kvindens stilling i samfundet, som burde v=C3=A6re indtruffet, og som da=
tidens fremskridtsbev=C3=A6gelser havde h=C3=A5bet p=C3=A5.
F=C3=B8rst efter den anden verdenskrig har der v=C3=A6ret en virkelig forst=
=C3=A6rket deltagelse fra kvindernes side i arbejdsliv og offentlige anligg=
ender.
Nogle ganske f=C3=A5 talm=C3=A6ssige oplysninger kan v=C3=A6re p=C3=A5 sin =
plads: ca. 97 pct. af den mandlige befolkning mellem 25 og 60 =C3=A5r er er=
hvervsaktive. S=C3=A5dan har det v=C3=A6ret i en lang =C3=A5rr=C3=A6kke , o=
g s=C3=A5dan vil det ogs=C3=A5 v=C3=A6re fremover. Tilsvarende er ca. 80 pc=
t. af de ugifte kvinder erhvervsaktive, n=C3=A5r husassistenter medregnes. =
Antallet af husassistenter er st=C3=A6rk dalende og omfatter vel nu knapt 5=
pct. af arbejdss=C3=B8gende ugifte kvinder. Man regner med, at den andel a=
f ugifte kvinder, der har erhvervsarbejde uden for det huslige, efterh=C3=
=A5nden vil n=C3=A6rme sig 80-85 pct.
Den interessanteste gruppe er de gifte kvinder. Mindre end 25 pct. af dem h=
vde havde erhvervsarbejde i 1960. I dag drejer det sig om ca. 45 pct., og o=
m 15 =C3=A5r regner man med, at mere end halvdelen af de gifte kvinder mell=
em 25 og 60 =C3=A5r har erhvervsarbejde.
Til afrunding af dette billede skal anf=C3=B8res, at i l=C3=B8bet af de kom=
mende 15 =C3=A5r vil den samlede arbejdsstyrke her i landet vokse med 200.0=
00 personer. Heraf vil ca. 175.000 v=C3=A6re gifte kvinder.
Den arb=
ejdskraftreserve, vi har her i landet, best=C3=A5r med andre ord praktisk t=
aget udelukkende af gifte kvinder.
DETTE ER en gunstig baggrund for en indsats med henblik p=C3=A5 st=C3=B8rre=
ligestilling mellem kvinder og m=C3=A6nd. Kvinder vil i h=C3=B8jere grad e=
nd i dag f=C3=A5 en knaphedsv=C3=A6rdi p=C3=A5 arbejdsmarkedet, og dette er=
ud fra et =C3=B8konomisk synspunkt foruds=C3=A6tningen for, at en forbedri=
ng af kvindernes stilling vil kunne ske uden gnidninger.
P=C3=A5 l=C3=B8nomr=C3=A5det har der allerede i en =C3=A5rr=C3=A6kke v=C3=
=A6ret en gunstig udvikling i gang. Kvindelige arbejderes gennemsnitlige ti=
mefortjeneste udgjorde i 1960 godt 73 pct. af mandlige, ufagl=C3=A6rte arbe=
jderes timefortjeneste. Den er nu steget til 82 pct., og der er grund til a=
t regne med fortsat stigning.
Man tager ofte den omst=C3=A6ndighed, at kvinders gennemsnitsl=C3=B8n er la=
vere en m=C3=A6nds som udtryk for, at der ikke er ligel=C3=B8n her i landet=
. Det er der p=C3=A5 mangfoldige omr=C3=A5der heller ikke. Problemet er imi=
dlertid p=C3=A5 sin vis b=C3=A5de mindre og st=C3=B8rre end de n=C3=A6vnte =
talm=C3=A6ssige oplysninger giver udtryk for. Ogs=C3=A5 m=C3=A6nd har forsk=
ellig l=C3=B8n sammenlignet med "hinanden", uden at man af den grund taler =
om, at der ikke er "ligel=C3=B8n" mellem m=C3=A6nd indbyrdes. Arbejde, der =
kr=C3=A6ver uddannelse, betales bedre end arbejde, der ikke kr=C3=A6ver udd=
annelse. Arbejde, der stiller s=C3=A6rlige krav til fysik og n=C3=B8jagtigh=
ed betales ofte bedre end arbejde, til hvilken disse krav ikke stilles.
N=C3=A5r der er forskel p=C3=A5 den gennemsnitlige mandsl=C3=B8n og den gen=
nemsnitlige l=C3=B8n til kvinder, skyldes det i ret h=C3=B8j grad, at kvind=
er og m=C3=A6nd har forskellige arbejdsomr=C3=A5der, og at kvinder alts=C3=
=A5 i s=C3=A6rlig h=C3=B8j grad har det arbejde, der afl=C3=B8nnes d=C3=A5r=
ligt.
Derfor kan det ikke v=C3=A6re et tilfredsstillende programpunkt for kvinder=
ne at f=C3=A5 lige l=C3=B8n for lige arbejde. Der m=C3=A5 sigtes h=C3=B8jer=
e. Der m=C3=A5 stiles mod, at kvinderne reelt f=C3=A5r samme mulighed for a=
t f=C3=A5 de velbetalte job som m=C3=A6nd.
En r=C3=A6kke internationale organisationer har vedtaget konventioner og=
deklarationer om ligel=C3=B8n til m=C3=A6nd og kvinder for samme arbejde. =
Den vigtigste er den af internationale arbejdsorganisation (ILO) i 1951 ved=
tagne konvention om ligel=C3=B8n. Konventionen accepterer, at ligel=C3=B8ns=
princippet bl. a. kan gennemf=C3=B8res ved kollektive overenskomster mellem=
arbejdsmarkedets parter. Da Danmark ratificerede konventionen i 1960, rett=
ede den dav=C3=A6rende regering da ogs=C3=A5 en opfordring til hovedorganis=
ationerne om ved fremtidig forhandlinger at have opm=C3=A6rksomheden henled=
t p=C3=A5 betydningen af det ved konventionen kn=C3=A6satte princip om lige=
l=C3=B8n for arbejde af samme v=C3=A6rdi. De fleste b=C3=B8r v=C3=A6re eni=
ge om, at den slags regeringshenstillinger til arbejdsmarkedets organisatio=
ner b=C3=B8r f=C3=B8lges. Det er dog kun delvist sket.
Den europ=C3=A6iske Socialpagt af 1961 indeholder en bestemmelse om ligel=
=C3=B8n, der er blevet noget st=C3=A6rkere formuleret. Pagten blev ratifice=
ret i Danmark i 1965; men ratifikationen omfattede ikke bestemmelsen om lig=
el=C3=B8n. Den dav=C3=A6rende regering begrundede dette med, at det m=C3=A5=
anses for bet=C3=A6nkeligt "om de statslige myndigheder uden om arbejdsmar=
kedets parter kunne blive forpligtet til at lovgive om l=C3=B8nsp=C3=B8rgsm=
=C3=A5l, herunder indf=C3=B8relsen af ligel=C3=B8n".
Det er ikke for meget sagt, at man internationalt har s=C3=B8gt at fasts=
l=C3=A5 en moralkodeks g=C3=A5ende ud p=C3=A5, at der skal v=C3=A6re ligel=
=C3=B8n for lige arbejde. Her i landet er det m=C3=A5ske ud fra et formelt =
synspunkt beskedent hvad der hidtil er sket. Ligel=C3=B8nsprincippet er dog=
formelt gennemf=C3=B8rt for ansatte i offentlig tjeneste samt for ansatte =
inden for HK-omr=C3=A5det, inden for slagterierne og for de fleste arbejdso=
mr=C3=A5der i tobaksindustrien. For de tre sidstn=C3=A6vnte omr=C3=A5der hv=
iler ligel=C3=B8nsprincippet ikke p=C3=A5 lovgivning, men p=C3=A5 frivillig=
e aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Udviklingen i kvinders gennemsnit=
sl=C3=B8n sammenlignet med m=C3=A6nds har imidlertid v=C3=A6ret gunstigere =
end i lande, der har s=C3=B8gt ligel=C3=B8nsprincippet gennemf=C3=B8rt ved =
lovforanstaltninger.
Sp=C3=B8rgsm=C3=A5let om ligel=C3=B8n er nu aktuelt igen i forbindelse med =
de forest=C3=A5ende fornyelser af arbejdsmarkedets overenskomster. Det er i=
denne forbindelse en interessant enkelthed, at regeringen i sit opl=C3=A6g=
til den kommende tids dr=C3=B8ftelser med arbejdsmarkedets parter har indt=
aget en positiv holdning til ligel=C3=B8nssp=C3=B8rgsm=C3=A5let, uanset at =
tendensen i dette opl=C3=A6g jo i =C3=B8vrigt er en opfordring til at holde=
indkomststigninger inden for beskedne rammer.
Det er ogs=C3=A5 i dag opfattelsen hos arbejdsmarkedets parter, at ligel=C3=
=B8n b=C3=B8r klares af arbejdsmarkedet selv. Dette skyldes dels, at man =
=C3=B8nsker, at staten principielt skal undlade at blande sig i arbejdsmark=
edets overenskomstforhold, og dels at man finder ligel=C3=B8nsproblemet ind=
viklet og derfor uegnet til afklaring ved lovgivning.
I DENNE forbindelse kan det v=C3=A6re af interesse at se p=C3=A5, hvorda=
n udviklingen har v=C3=A6ret i Sverige.
Her blev der allerede i 1960 truffet en principaftale mellem hovedorganisat=
ionerne om ligel=C3=B8n til kvinder og m=C3=A6nd "for arbejde af samme v=C3=
=A6rdi for arbejdsgiveren". Man stilede mod ensartet l=C3=B8n for ensartede=
eller ligev=C3=A6rdige arbejdsfunktioner. Man erkendte imidlertid samtidig=
, at n=C3=A5r der i de hidtidige overenskomster anvendtes betegnelserne: ar=
bejde udf=C3=B8rt af m=C3=A6nd, eller arbejde udf=C3=B8rt af kvinder, s=C3=
=A5 var det i mange, men ikke alle, tilf=C3=A6lde en bekvem m=C3=A5de at an=
give forskellige arbejdsfunktioner p=C3=A5, idet m=C3=A6nd og kvinder i de =
fleste tilf=C3=A6lde ikke udf=C3=B8rte samme arbejde. De to hovedorganisati=
oner gik derfor ind for, at man i l=C3=B8bet af en 5-=C3=A5rig periode =C3=
=A6ndrede overenskomsterne, s=C3=A5ledes at betegnelserne "m=C3=A6nd" og "k=
vinder" erstattedes med andre betegnelser, der sigtede p=C3=A5 arten af det=
arbejde, for hvilket l=C3=B8nsatser blev fastsat i overenskomsten. Revisio=
nen betragtedes i og for sig som et teknisk sp=C3=B8rgsm=C3=A5l, s=C3=A5led=
es at forandringer, der medf=C3=B8rte meromkostninger, skulle behandles p=
=C3=A5 s=C3=A6dvanlig m=C3=A5de under kommende overenskomstsituationer.
I de f=C3=B8lgende =C3=A5r skete der da en omskrivning af overenskomsterne,=
hvorefter betegnelserne "m=C3=A6nd" og "kvinder" blev fjernet. Arbejdet, b=
lev henf=C3=B8rt til forskellige grupper, alt efter hvilke krav der stilled=
es til fagkundskab, ansvar og fysik. P=C3=A5 akkordomr=C3=A5derne skete kla=
ssificeringen af arbejdet s=C3=A5 vidt muligt ved arbejdsvurdering.
LIGE L=C3=98N tor lige arbejde er alts=C3=A5 ikke noget man gennemf=C3=
=B8rer med et snuptag - og s=C3=A5 er lige l=C3=B8n for lige arbejde som ti=
dligere n=C3=A6vnt endda ikke det v=C3=A6sentligste ligestillingsproblem. D=
et egentlige problem er lige mulighed for at opn=C3=A5 de velbetalte job.
Ved vurderingen af de problemer, der her foreligger, m=C3=A5 man tage udgan=
gspunkt i, at kvindernes rekruttering til arbejdsmarkedet sker p=C3=A5 et a=
ndet grundlag end m=C3=A6nds.
Kvinder har lige s=C3=A5 lang, eller snarere l=C3=A6ngere gennemsnitlig sko=
legang end m=C3=A6nd: men m=C3=A6ndene erhvervsm=C3=A6ssig uddannelse. Forh=
oldsvis mange kvinder tager slet ikke nogen erhvervsuddannelse, eller de n=
=C3=B8jes med kortere uddannelser. Dette kan kun i nogen grad kompenseres a=
f arbejdsmarkedsmyndighedernes intensiverede indsats i form af orienterings=
kursus og optr=C3=A6ningskursus for kvinder, der i mere fremskreden alder s=
=C3=B8ger ud p=C3=A5 arbejdsmarkedet. Kvindernes erhvervsvalg er endvidere =
traditionelt og afspejler familiens, omgivelsernes og kvindernes egen k=C3=
=B8nsrolleopfattelse. Typiske "kvindefag" er: socialr=C3=A5dgivere, sygeple=
jersker, sundhedsplejersker, sm=C3=A5b=C3=B8rnsp=C3=A6dagoger, hjemmehj=C3=
=A6lpere, husmoderafl=C3=B8sere, omsorgs- og plejepersonale samt herudover =
store omr=C3=A5der som folkeskolel=C3=A6rere, kontoromr=C3=A5det og visse s=
ervicefag.
Til det handicap, der ligger i, at kvinder gennemsnitligt har svagere erhve=
rvsuddannelse end m=C3=A6nd, kommer, at kvindernes gennemsnitlige erhvervsa=
ktive periode p=C3=A5 grund af b=C3=B8rnepasning m. v. er kortere end m=C3=
=A6ndenes. Sandsynligvis stiller det sig endvidere s=C3=A5dan, at kvinderne=
ikke str=C3=A6ber s=C3=A5 h=C3=B8jt i den erhvervsm=C3=A6ssige karriere, s=
om m=C3=A6nd g=C3=B8r. Til belysning heraf kan n=C3=A6vnes, at sk=C3=B8nt d=
er er lige s=C3=A5 mange kvindelige folkeskolel=C3=A6rere som mandlige, og =
sk=C3=B8nt dette har v=C3=A6ret tilf=C3=A6ldet i en lang =C3=A5rr=C3=A6kke,=
er mindre end 5 pct. af skoleinspekt=C3=B8rerne kvinder. Kvinder optr=C3=
=A6der ikke som ans=C3=B8gere til disse stillinger, hvad s=C3=A5 grunden ka=
n v=C3=A6re.
Det er ogs=C3=A5 i=C3=B8jnefaldende, at kvindernes organisationsprocent er =
lavere end m=C3=A6nds, hvorfor de kvindelige fagorganisationer er svagere. =
Hertil kommer endelig, at den kvindelige arbejdskraft anses for at v=C3=A6r=
e mindre stabil end den mandlige. Nar man i de svenske hovedorganisationers=
aftale om ligel=C3=B8n taler om arbejdets v=C3=A6rdi "for arbejdsgiveren",=
ligger der heri, at kvinderne p=C3=A5viseligt hr st=C3=B8rre sygefrav=C3=
=A6r og mindre stabil erhvervskarriere i det hele taget end m=C3=A6nd, hvil=
ket begrunder l=C3=B8nforskelle.
DER ER ikke tvivl om, at vi her st=C3=A5r over for forhold, der i hvert =
fald i v=C3=A6sentlig udstr=C3=A6kning s=C3=B8ger sin forklaring i, at kvin=
derne st=C3=A6rkere end m=C3=A6ndene er engageret i l=C3=B8sningen af hjemm=
ets problemer. For mange kvinder er situationen jo n=C3=A6rmest den, at de =
har to job, nemlig dels et udeerhverv, dels en opgave, der best=C3=A5r i at=
passe hjem og b=C3=B8rn.
Dette problem kan delvis, men ogs=C3=A5 kun delvis, l=C3=B8ses ved =C3=B8ge=
t institutionsbyggeri for b=C3=B8rn, udvidet service, i form af husmoderafl=
=C3=B8sning og dagpengeordninger, der sk=C3=B8desl=C3=B8sholder kvindelige =
funktion=C3=A6rers arbejdsgivere i tilf=C3=A6lde af sygdom og barsel. P=C3=
=A5 disse omr=C3=A5der er der en udvikling og udbygning i gang.
P=C3=A5 l=C3=A6ngere sigt - og dette er alts=C3=A5 ikke en aktuel bem=C3=A6=
rkning - er det nok kun en neds=C3=A6ttelse af den daglige eller ugentlige =
arbejdstid, herunder almindeligg=C3=B8relse af deltidsbesk=C3=A6ftigelse, f=
or persongrupper for hvem en s=C3=A5dan. ans=C3=A6ttelsesform er hensigtsm=
=C3=A6ssig, der kan skabe grundlag for en gennemgribende =C3=A6ndringer af =
k=C3=B8nsrollem=C3=B8nstret og dermed for at kvinder kan blive lige s=C3=A5=
erhvervsstabile og karrierebevidste som m=C3=A6nd - hvis det s=C3=A5 er no=
get at str=C3=A6be efter.
LAD MIG kort sammenfatte:
Kvinderne vil i de kommende 10-15 =C3=A5r f=C3=A5 =C3=B8get knaphedsv=C3=A6=
rdi p=C3=A5 arbejdsmarkedet. Gifte kvinder udg=C3=B8r i realiteten den enes=
te arbejdskraftreserve, vi har. Dette skaber en st=C3=A6rk baggrund for l=
=C3=B8sning af kvindernes ligestillingsproblem.
Ligel=C3=B8nsproblemet er ikke s=C3=A5 stort som almindeligt antaget, n=C3=
=A5r man ved lige l=C3=B8n t=C3=A6nker p=C3=A5 samme l=C3=B8n for samme arb=
ejde. Vi b=C3=B8r kunne se hen til, at arbejdsmarkedets parter nu tager det=
te sp=C3=B8rgsm=C3=A5l op til l=C3=B8sning, men vi b=C3=B8r samtidig erkend=
e, at en praktisk l=C3=B8sning m=C3=A5 str=C3=A6kke sig over nogle =C3=A5r.=
Det v=C3=A6sentligste ligestillingsproblem g=C3=A5r ud p=C3=A5 at skaffe kv=
inder samme muligheder for at f=C3=A5 de velbetalte job, som m=C3=A6nd har.=
De vanskeligheder, der her foreligger, g=C3=A5r ud p=C3=A5, at kvinder gen=
erelt har en svagere erhvervsm=C3=A6ssig uddannelse end m=C3=A6nd, og at de=
res erhvervsvalg s=C3=A5vel som de erhvervstilbud, de stilles over for, er =
pr=C3=A6get af det traditionelle k=C3=B8nsrollem=C3=B8nster. Sammenh=C3=A6n=
gende hermed er en mindre erhvervsm=C3=A6ssig stabilitet og et forholdsvis =
lavt "str=C3=A6berniveau".
Her er en langsigtet indsats p=C3=A5kr=C3=A6vet. Der er behov for en forst=
=C3=A6rket udvikling p=C3=A5 en r=C3=A6kke omr=C3=A5der: reel ligestilling =
p=C3=A5 det uddannelsesm=C3=A6ssige omr=C3=A5de, nedbrydning af et for=C3=
=A6ldet k=C3=B8nsrollem=C3=B8nster, fortsat udbygning af b=C3=B8rneinstitut=
ioner og husmoderafl=C3=B8sning og stadig ajourf=C3=B8ring af de "kvindeven=
lige" dele af den sociale og arbejdsmarkedsm=C3=A6ssige lovgivning og admin=
istration. P=C3=A5 adskillige af disse omr=C3=A5der ligger ansvaret hos sam=
fundet. Men ikke p=C3=A5 alle. Det er til syvende og sidst kvindernes egen =
opgave at indtage den plads i arbejdsliv og samfundsliv, som ligger i begre=
bet "ligestilling". Det =C3=B8vrige samfund kan kun skabe rammer og mulighe=
der.
LAUGE DAHLGAARD
N O T E R
1. Lauge Dahlgaard
Lauge Dahlgaard (1919-1996) var politiker. Lauge Dahlgaard var arbejdsminis=
ter for Det Radikale Venstre fra 1968-71.
Moderpublikation: Politiken, 1. 10.1970, s 25-26
Forfatter: Dahlgaard, Lauge
=C3=85r: 1970