Date: Fri, 29 Mar 2024 14:59:00 +0000 (UTC) Message-ID: <1601031255.13.1711724340012@8e3ae41110dc> Subject: Exported From Confluence MIME-Version: 1.0 Content-Type: multipart/related; boundary="----=_Part_12_1706136447.1711724340012" ------=_Part_12_1706136447.1711724340012 Content-Type: text/html; charset=UTF-8 Content-Transfer-Encoding: quoted-printable Content-Location: file:///C:/exported.html
Kvindeligt Arbejderforbunds formand Edith Olsen fort=C3=A6ll= er om, hvordan fagbev=C3=A6gelsens m=C3=A6nd h=C3=A6gtede hende af overensk= omstforhandlingerne i 1971.
Poul Andersen: "Edith Olsen - erindringer fra et langt liv", 1994 s. 91-= 94
Overenskomsten 1971 og Anker J=C3=B8rgensen
Forud for overenskomstforhandlingerne i 1971 havde man i Kvindeligt Arbe=
jderforbund truffet beslutning om, at nu ville man ikke finde sig i det l=
=C3=A6ngere! Nu skulle der indf=C3=B8res ens mindstesatser for m=C3=A6nd og=
kvinder. Og Edith Olsen havde derfor af hovedbestyrelse og forretningsudva=
lg faet fuld opbakning til at stemme nej til et m=C3=A6glingsforslag, der i=
kke indeholdt denne begyndende ligel=C3=B8n.
Inden overenskomstforhandlingerne kom i gang, havde Anker J=C3=B8rgensen og=
Edith Olsen aftalt, at de som form=C3=A6nd for de to store lavtl=C3=B8nsfo=
rbund skulle v=C3=A6re solidariske vedr=C3=B8rende ens mindstesatser for m=
=C3=A6nd og kvinder.
- Vore medlemmer i Kvindeligt Arbejderforbund var p=C3=A5 normall=C3=B8n= somr=C3=A5det 90 =C3=B8re i timen bagud for m=C3=A6ndene, og p=C3=A5 minima= ll=C3=B8nsomr=C3=A5det 70 =C3=B8re, men efterh=C3=A5nden som forhandlingern= e skred frem, opn=C3=A5ede vi kvinder gode forbedringer p=C3=A5 overenskoms= terne, siger Edith Olsen. Blandt andet fik vi en udligning af till=C3=A6gss= atser. Det vil sige overarbejds-till=C3=A6g, till=C3=A6g for skiftehold, sm= uds, gene og arbejdstill=C3=A6g, og da vi i overenskomstperioden endelig ha= vde f=C3=A5et fuld udligning af dyrtidstill=C3=A6ggene, begyndte det at g= =C3=A5 i den rigtige retning. Men stadig ikke ens mindstesatser for kvinder= og m=C3=A6nd. Og derfor fastholdt jeg min ret til at forkaste et m=C3=A6gl= igsforslag og stemme nej.
Anker J=C3=B8rgensen var heller ikke tilfreds med det forhandlede result=
at, og derfor kunne vi ikke blive enige.
Det endte med, at forligsmanden amtmand Sigurd Wechselmann fremsendte en ul=
timativ m=C3=A6glingsskitse. Forst=C3=A5et p=C3=A5 den m=C3=A5de, at der ku=
n kunne finde rettelser sted, hvis arbejdsgiverne og arbejdstagerne var eni=
ge om det. Dette m=C3=A6glingsforslag blev diskuteret i LO=C2=B4s forretnin=
gsudvalg, hvor alle, undtagen Anker J=C3=B8rgensen og Edith Olsen, anbefale=
de m=C3=A6glingsforslaget.
Denne indstilling fra de to lavtl=C3=B8nsforbund resulterede i, at LO medde=
lte forligsmanden, at m=C3=A6glingsskitsen var forkastet.JEG SK=C3=86LDTE A=
NKER UD
Den 24. februar 1971 blev der igen forhandlet i Forligsinstitutionen, hvor =
man fra forhandlernes side fors=C3=B8gte at overf=C3=B8re en del af de midl=
er, der var afsat til Arbejdsmarkedets Till=C3=A6gs Pension (ATP) til minds=
tel=C3=B8n-ningerne.
- Det havde vi en l=C3=A6ngere diskussion om, men Anker J=C3=B8rgensen v= ar stadig ikke meget for at binde sig. Men s=C3=A5 slog
Hans Rasmussen i bordet og forlangte, - at nu skulle der forhandles.
Derefter gik det lille forhandlingsudvalg Thomas Nielsen, Hans Rasmussen og=
Anker J=C3=B8rgensen til forhandling hos forligsmanden, og da de kom tilba=
ge, meddelte de, at de var blevet enige med arbejdsgiverne om, at der fra A=
TP-midlerne overf=C3=B8res en sum, s=C3=A5 der kan udbetales 20 =C3=B8re me=
re i timen til de lavestl=C3=B8nnede arbejdsm=C3=A6nd.
- Men ikke =C3=A9n =C3=B8re til os! Vi fik 10 =C3=B8re, der kom til udbe= taling efter et =C3=A5r.
Og s=C3=A5 blev jeg tosset. Jeg sk=C3=A6ldte Anker ud og sagde:
- Hvad fanden bilder du dig ind? Det var os to, der skulle v=C3=A6re sol= idariske, men lige s=C3=A5 snart du kan f=C3=A5 noget til dine medlemmer, s= =C3=A5 bl=C3=A6ser du p=C3=A5 os kvinder.
- Jeg sagde meget mere. Ogs=C3=A5 noget mindre p=C3=A6nt, for jeg var me= get, meget vred, siger Edith Olsen.
HOS FORLIGSMANDEN
- Det sn=C3=A6vre forhandlingsudvalg havde meddelt forligsmanden, at han= m=C3=A5tte v=C3=A6re forberedt p=C3=A5, at jeg ikke ville acceptere m=C3= =A6glingsforslaget, og der gik heller ikke lang tid, f=C3=B8r forligsmanden= s sekret=C3=A6r bad mig komme ned til forligsmanden.
Og det gjorde jeg.
- Sid ned, Edith Olsen, og lad os tale om m=C3=A6glingsforslaget. For i = virkeligheden f=C3=A5r Deres medlemmer meget ud af dette forslag, sagde Sig= urd Wechselmann.
- Det ved jeg godt. Men der mangler noget meget vigtigt hr. Wechselmann,= og det er ens begynderl=C3=B8n for kvinder og m=C3=A6nd. Den fik vi ikke. = Tv=C3=A6rtimod. I stedet for 90 =C3=B8res forskel er der nu 110 =C3=B8re p= =C3=A5 m=C3=A6nd og kvinder. Og det vil jeg ikke finde mig i.
- Jamen Edith Olsen. Jeg har jo ikke en stor s=C3=A6k med penge, jeg kan= dele ud af, og jeg appellerer til Dem, om at De anbefaler Deres medlem mer= at stemme ja til m=C3=A6glingsforslaget.
- Det kunne jeg naturligvis ikke, og s=C3=A5 sluttede den samtale.
- Da jeg kom tilbage til vores forhandlingslokale, var det Hans Rasmusse= n, der bad om samtale under fire =C3=B8jne.
Han kunne godt forst=C3=A5 min vrede, men appellerede ogs=C3=A5 til at a= nbefale medlemmerne at stemme ja.
- Det vil v=C3=A6re godt, om det m=C3=A6glingsforslag, som vi her har op= n=C3=A5et, kunne anbefales af en samlet fagbev=C3=A6gelse, sagde Hans Rasmu= ssen.
- Nu skal jeg sige dig noget, Hans. I har i det sidste halve =C3=A5r ken= dt mit krav om ens begynderl=C3=B8n for m=C3=A6nd og kvinder, og det fravig= er jeg ikke.
Og jeg er overbevist om, at det forstod Hans Rasmussen udm=C3=A6rket.THO= MAS =C3=98NSKEDE EN ANDEN FORMULERING
- Dagen efter havde vi forretningsudvalgsm=C3=B8de i LO, hvor vi endnu e= n gang gennemgik m=C3=A6glingsforslaget. Og da spurgte Thomas Nielsen, om j= eg ville indg=C3=A5 et kompromis, s=C3=A5ledes at jeg ikke direkte anbefale= de medlemmerne at stemme nej. Men brugte formuleringen: - Jeg kan ikke
anbefale dette m=C3=A6glingsforslag.
- Det ville jeg naturligvis ikke, for med den beslutning, vi havde truff= et i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget, var min holdning helt klar, s= =C3=A5 jeg fastholdt mit klare nej til m=C3=A6gligsforslaget, siger Edith O= lsen.
OPBAKNING FRA MEDLEMMERNE
Ved den efterf=C3=B8lgende urafstemning var der kun 57 procent af medlemmer=
ne, der stemte. Men af de afgivne stemmer var der stor opbakning til Edith =
Olsen. Inden for jernindustrien var der 2.778 ja-stemmer og 10.553 nej-stem=
mer.
P=C3=A5 normall=C3=B8nsomr=C3=A5det var der 4.782 ja-stemmer og 22.382 nejs=
temmer.
- Det var meget flot, og jeg var meget glad for denne opbakning, der vis= te, at det var en rigtig beslutning, vi traf i hovedbestyrelse og forretnin= gsudvalg, siger Edith Olsen, der oplevede et efterspil p=C3=A5 denne overen= skomst.
- Den 4. marts 1971, alts=C3=A5 sm=C3=A5 tre uger efter vi havde afslutt= et overenskomstforhandlingerne, fejrede vi Kvindeligt Arbejderforbunds 70-= =C3=A5rs jubil=C3=A6um. Blandt de mange gratulanter var ogs=C3=A5 Dansk Arb= ejdsgiverforenings to direkt=C3=B8rer, nemlig Poul Schade-Poulsen og Arne L= und.
Under receptionen sp=C3=B8rger de mig: - Hvorfor kom De ikke op til os u= nder overenskomstforhandlingerne, Edith Olsen?
- S=C3=A5 viste det sig, at de tre gange havde spurgt Thomas Nielsen, om= de kunne f=C3=A5 en samtale med mig, -s=C3=A5 vi kunne komme videre.
- Men dette =C3=B8nske fremf=C3=B8rte Thomas Nielsen aldrig for mig. Jeg= ved ikke, hvad de ville mig. Men uden at kunne bevise det, tror jeg, at de= havde et eller andet tilbud til mig. For p=C3=A5 trods af at vi sad p=C3= =A5 hver side af bordet, og jeg ofte sagde tingene, s=C3=A5 de ikke kunne m= isforst=C3=A5s, havde jeg et udm=C3=A6rket samarbejde med repr=C3=A6sentant= erne fra Dansk Arbejdsgiverforening.
N O T E R
1. Anker J=C3=B8rgensen
Anker J=C3=B8rgensen (1922-) er tidligere statsminister, politiker og fagfo=
reningsformand. I 1956 blev han formand for Lager & Handelsarbejdernes =
Fagforening og i 1968 formand for Arbejdsmandsforbundet - det senere SiD. H=
an sad i Borgerrepr=C3=A6sentationen for Socialdemokratiet 1961-64, og blev=
i 1964 valgt til Folketinget. Han var statsminister fra 1972-73 og 1975-82=
. Han var partiformand 1973-87.
2. Edith Olsen
Edith Olsen (1901 - 1996) var forbundsformand. Edith Olsen kom fra arbejder=
klassen og gjorde faglig karriere i Kvindeligt Arbejderforbund. I 1948 blev=
hun valgt til formand og beholdt posten frem til 1971. En af hendes fagpol=
itiske m=C3=A6rkesager var ligel=C3=B8nnen.
L=C3=A6s mere om Edith Olsen i biograf= ien fra Dansk kvindebiografisk leksikon.
3. Sigurd Wechselmann
"Sigurd Wechselmann (1909-90) var jurist, amtmand og forligsmand. Han var l=
eder for den danske flygtningeadministration i Sverige 1943-45. Fra 1949-71=
var han amtmand i Pr=C3=A6st=C3=B8 Amt og fra 1960-79 forligsmand.
4. Hans Rasmussen
Hans Rasmussen (1902-95) var fagforeningsformand og politiker. Han var form=
and for Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund og Centralorganisationen af M=
etalarbejdere i Danmark fra 1944-72 og medlem af Folketinget for Socialdemo=
kratiet fra 1950-64.
5. Thomas Nielsen Thomas Nielsen (1917-1992) var forman= d for LO fra 1967-82.
Moderpublikation: Edith Olsen - erindringer fra et lang= t liv. 1994 s. 91-94
Forfatter: Andersen, Poul
=C3=85r: 1994