Date: Fri, 29 Mar 2024 09:10:00 +0000 (UTC) Message-ID: <1097949127.21.1711703400747@7f9ad842b166> Subject: Exported From Confluence MIME-Version: 1.0 Content-Type: multipart/related; boundary="----=_Part_20_451457840.1711703400747" ------=_Part_20_451457840.1711703400747 Content-Type: text/html; charset=UTF-8 Content-Transfer-Encoding: quoted-printable Content-Location: file:///C:/exported.html
Gennem feministisk selvforsvar kan kvinder l=C3=A6re at sige= fra og undg=C3=A5 rollen som offer. Chris Poole og Patricia Baker var pion= erer inden for feministisk selvforsvar i Danmark. De fort=C3=A6ller om femi= nistisk selvforsvar og deres egne personlige baggrund for at uddanne sig ti= l undervisere.
Chris Poole og Patricia Baker: "Fra et sydende telt p=C3=A5 Fem=C3=B8, t=
il =C3=85benr=C3=A5, til Prinsessegade, til Gothersgade, til en smuk sal p=
=C3=A5 Danner". Kvinders h=C3=A6fte, 1984 s. 63-65
=C3=85ret 1973. Fem=C3=B8. For f=C3=B8rste gang i kvindebev=C3=A6geisen beg=
yndte der spontane diskussioner om behovet for at starte kvindekurser. =C3=
=98nsket om at give og bruge de muligheder vi kvinder l=C3=A5 inde med, del=
e vores viden og erfaringer med hinanden i kvindesammenh=C3=A6ng.
I 1974 startede en konkret snak omkring vold mod kvinder. Hvilken holdning =
havde vi som kvinder overfor vold? Begrebet "feministisk teori", hvad var d=
et og hvilken vigtighed havde det i vores kvindepolitiske standpunkter og h=
andlinger? Hvordan kunne vi f=C3=A5 opfyldt behovet for at l=C3=A6re, hvord=
an vi kunne k=C3=A6mpe imod og derved undg=C3=A5 at blive ofre for den kvin=
despecifikke vold, der truer og undertrykker os overalt? Hvordan kunne vi s=
=C3=A6tte vores diskussioner, synspunkter og teorier sammen med en udf=C3=
=B8relse af disse i praksis? Hvilke reelle muligheder var der for at blive =
undervist i f.eks. selvforsvar?
Hele denne snak ramte mig (Patricia) og begyndte at s=C3=A6tte tingene i pe=
rspektiv, fordi jeg er opvokset i en havnearbejderfamilie, hvor min far var=
voldelig. D.v.s, at jeg har m=C3=A6rket volden og dens psykiske nedbrydnin=
g p=C3=A5 min egen krop og sj=C3=A6l.
Fordi jeg havde en baggrund i karate, judo og traditionel selvforsvar, blev=
jeg bedt om at undervise. Men jeg =C3=B8nskede af personlig erfaring ikke =
at give denne aggressive mandspr=C3=A6gede kampsport videre til kvinder. Is=
tedet ville jeg hellere bruge ting vi kvinder sammen havde fundet frem til =
i kvindebev=C3=A6gelsen, samt bruge min uddannelse i sociologi, psykologi, =
og kropsbevidsthed. P=C3=A5 denne m=C3=A5de opbygge en selvforsvarsform, de=
r bundede i kvinders pr=C3=A6misser og samtidig havde den ansvarlige faglig=
e ramme. D.v.s. der blev lavet en alternativ undervisningsform, der tog spe=
cielt udgangspunkt i kvinders forhold til vold, og lagde v=C3=A6gt p=C3=A5 =
kvinders krop og psyke.
En anden ting som gik op for mig var, at jeg skulle have mig selv med 100%,=
d.v.s. jeg skulle ogs=C3=A5 g=C3=A5 igennem nogle bevidsthedsg=C3=B8rende =
processer. Jeg ville ikke videref=C3=B8re et system, hvor l=C3=A6reren ikke=
havde personlig erfaring med de ting hun underviste i. En del af denne pro=
ces indebar en beslutning om at sige farvel til et "trygt" akademisk job, =
=C3=B8konomisk usikkerhed, ansvarlighed, kompromisl=C3=B8shed, at konfronte=
re sig med omverdenens tvivl, mist=C3=A6nksomhed og afstandstagen. Kort sag=
t selv at tage fat p=C3=A5 en proces, for at kunne v=C3=A6re i stand til og=
tage ansvaret for at kunne give mig selv i arbejdet med kvinder. S=C3=A5 d=
et hele var en slags eksperiment, b=C3=A5de for mig og for andre kvinder i =
bev=C3=A6gelsen.
S=C3=A5 i januar 1975 startede de f=C3=B8rste kurser i Feministisk Selvfors=
var. Kurserne viste hurtigt hvor stort et behov der var for at arbejde med =
de psykiske aspekter af vold imod kvinder. Disse aspekter skulle s=C3=A6tte=
s i perspektiv til vores dagligdags situationer. For at kunne forsvare os s=
elv overfor et konkret overfald, m=C3=A5tte vi f=C3=B8rst v=C3=A6re i stand=
til at sige fra, s=C3=A6tte gr=C3=A6nser, give tydelige signaler i dagligd=
agen. Vi m=C3=A5tte alts=C3=A5 arbejde p=C3=A5 at kunne forsvare os psykisk=
, f=C3=B8r vi kunne v=C3=A6re i stand til at forsvare os med de fysiske tek=
nikker. Disse to ting h=C3=A6nger n=C3=B8dvendigvis sammen, n=C3=A5r vi ser=
p=C3=A5 det samlede forhold omkring vold mod kvinder. Det blev tydeligere =
og tydeligere at vores opdragelse holder os fast i offerrollen. Denne offer=
rolle p=C3=A5virker vores handlinger overalt.
l de f=C3=B8lgende =C3=A5r skete der, p=C3=A5 baggrund af erfaringer i arbe=
jdet, en stadig udvikling i kurserne. Samtidig blev ventelisterne st=C3=B8r=
re og st=C3=B8rre, flere og flere kvinder ville l=C3=A6re handlemuligheder =
for at kunne forsvare sig.
Jeg (Chris) var en af de kvinder, der var lidt langsom med at komme igang m=
ed at l=C3=A6re handlingsmuligheder. F=C3=B8rst efter at v=C3=A6re blevet o=
verfaldet 3 gange startede jeg p=C3=A5 Feministisk Selvforsvar. Jeg troede,=
efter mit f=C3=B8rste overfald, at jeg nu havde betalt for min ret til at =
eksistere som kvinde. Denne opfattelse blev bakket op af en kvindelig psyki=
ater, som efter mit f=C3=B8rste overfald fortalte mig, at politistatistikke=
rne siger, at sandsynligheden for at blive overfaldet mere end 1 gang var m=
eget lille. S=C3=A5 jeg var et nemt offe b=C3=A5de anden og tredje gang.
Det tredje overfald skete i Danmark, og en veninde tog mig med til Feminist=
isk Selvforsvar. Det var en af de bedste ting, der kunne ske for mig. Via F=
eministisk Selvforsvar begyndte jeg at genopbygge min selvtillid, finde ud =
af at jeg er st=C3=A6rk, at jeg kan g=C3=B8re noget selv. Jeg fandt ud af a=
t den eneste forsikring imod vold ikke er politistatistikker men at tage en=
aktiv holdning selv til omverdenen. Jeg =C3=B8nskede at s=C3=A5 mange kvin=
der som muligt skulle l=C3=A6re om deres handlingsmuligheder inden de blev =
udsat for overfald ligesom mig. Derfor valgte jeg at begynde p=C3=A5 en udd=
annelse som l=C3=A6rer i Feministisk Selvforsvar.
Men da staten n=C3=A6gter os at komme ind under fritidsloven, havde vi ikke=
lokalemuligheder til at d=C3=A6kke kvinders behov for kurser. I Kvindehuse=
t var pladsforhold og begr=C3=A6nsede bookingmuligheder =C3=A5rsag til, at =
vi ikke kunne have =C3=B8gede kurser (selvom vi nu var 2 l=C3=A6rere).
Undervisningen af kvinder i Feministisk Selvforsvar er det ene plan af vore=
s arbejde, det andet plan er det politiske udadvendte arbejde. Vi var med t=
il at opbygge Danner=C2=B4s krisecenter, og da den store sal stod f=C3=A6rd=
ig, flyttede vi i efter=C3=A5ret 83 vores kurser dertil. Vi fik nu mulighed=
for at tilbyde flere kurser. Samtidig med det =C3=B8gede antal kurser udvi=
klede vi nu specielle kurser for piger, unge kvinder, og kvinder over 40. D=
enne nye form for kurser indebar, at vi igen satte os ind i de behov disse =
kvinder havde. Det gjorde vi ved at optage en dialog med "Nike" og Kvinder =
o. 40, snakke med forskellige p=C3=A6dagoger, og l=C3=A6se b=C3=B8ger om di=
sse gruppers situation. Vi m=C3=A5tte igen igennem en personlig og politisk=
proces for, p=C3=A5 ansvarlig vis, at kunne undervise i disse specielle ku=
rser. (Vi har nu ogs=C3=A5 kurser for de voldsramte kvinder i Dannerboliger=
ne).
To gennemg=C3=A5ende faktorer i hele udviklingen af vores arbejde var og= er:
N=C3=B8dvendigheden af at den individuelle personlige og den politiske u= dvikling hele tiden f=C3=B8lges ad. Dette er efter vores mening en foruds= =C3=A6tning for en konstruktiv balance i arbejdet.
"Et er teori, noget andet praksis". Denne opsplitning =C3=B8nsker vi ikk= e, og arbejder derfor
hele tiden p=C3=A5 at eliminere gabet imellem at snakke og at handle. At= f=C3=A5 disse to ting til at smelte sammen til =C3=A9t hele.
Disse nye perspektiver i kurserne bunder i, at vi hele tiden s=C3=B8ger =
ud for at f=C3=A5 fat i de ting, vi har behov for, for at kunne udvikle for=
men videre. P=C3=A5 grundlag af feedback fra kursuskvinder og bearbejdning =
af vores egen udvikling, fors=C3=B8ger vi hele tiden at indkorporere nye sp=
=C3=A6ndende tendenser i kurserne, der tager udgangspunkt i vores kvindespe=
cifikke arbejdsform. Som vores bevidsthed udvikler sig, kan vi ogs=C3=A5 v=
=C3=A6re bedre til at rykke ved andre kvinders bevidsthed om, hvad vold mod=
kvinder er. Derfor arbejder vi, udover de konkrete kurser, ogs=C3=A5 polit=
isk udadvendt for derved at n=C3=A5 ud til s=C3=A5 mange kvinder som muligt=
. D.v.s. at Feministisk Selvforsvar aldrig kun har v=C3=A6ret undervisning.=
Vores gruppe har altid best=C3=A5et af l=C3=A6rere og andre kvinder, der s=
ammen har lavet politisk arbejde imod vold mod kvinder. P=C3=A5 nuv=C3=A6re=
nde tidspunkt best=C3=A5r vores gruppe af 9 kvinder.
Vores store projekt for tiden er kampen for at f=C3=A5 selvforsvar for kvin=
der under fritidsloven. Vi har nu samlet over 10.000 underskrifter. Og vil =
bl.a. med dem l=C3=A6gge pres p=C3=A5 undervisningsministeriet for at tving=
e dem til at efterkomme kvinders krav om at f=C3=A5 mulighed for at l=C3=A6=
re at forsvare os. Og de f=C3=A5r sv=C3=A6rt ved at n=C3=A6gte os kvinder d=
et krav, for (vi blir flere og flere, der siger NEJ, vi vil ikke v=C3=A6re =
ofre mere!)
Vi har =C3=A5rligt personlig kontakt med omkring 2.000 kvinder via vores un=
dervisning, opl=C3=A6g, og politiske arrangementer, og n=C3=A5r selvf=C3=B8=
lgelig ud til endnu flere kvinder igennem artikler, f jernsyns-og radioduse=
ndelser. Derfor studser vi lidt over at l=C3=A6se i f.eks. KVINDER bet=C3=
=A6nkeligheder omkring kvindebev=C3=A6gelsens opl=C3=B8sning. Vores erfarin=
g, b=C3=A5de fra opbygningen af Danner og kontakten med mange kvinder, vise=
r derimod, at kvindebev=C3=A6gelsen er ved at =C3=A6ndre forn og retning. M=
en mange af de feministiske .oldninger og m=C3=A5der at arbejde p=C3=A5 for=
ts=C3=A6tter.
Som et udtryk for det, vi i Feministisk Selvforsvar arbejder med og nogle a=
f de processer, vi har v=C3=A6ret igennem, vil vi gerne bringe en sang. Den=
ne sang blev lavet p=C3=A5 vores opfordring og blev f=C3=B8rste gang pr=C3=
=A6sentetet d. 2. november, den landsd=C3=A6kkende aktionsdag imod vold mod=
kvinder. Tekst og musik er lavet af Pia Rasmussen.
St=C3=A6rk kvindehilsen
Chris Poole og Patricia Baker
Gudinden
2 november 1983
For mange t=C3=A5rtusinder siden, var du en stolt gudinde
ku=C2=B4 bade n=C3=B8gen i floden, var fri og st=C3=A6rk som kvinde
Men du siger, du ikke kan huske det mer=C2=B4
du siger, det altid har v=C3=A6ret s=C3=A5dan her!
Vi lever i en verden fuld af angst og vold
og denne verden f=C3=B8r mig b=C3=A5de h=C3=A5rd og kold.
Jeg pr=C3=B8ver at glemme, det jeg ser
Jeg pr=C3=B8ver at lade, som om det ikke sker!
Omkv.: Kvinde, kvinder, vi lever i stadig fare
S=C3=A5l=C3=A6nge vi bare h=C3=A5ber intet sker, vi m=C3=A5 forsvare
Vort eget liv, vor egen krop
F=C3=B8r h=C3=B8rer volden ikke op!
/: sammen kan vi bli=C2=B4 st=C3=A6rkere og gi=C2=B4
styrke, kr=C3=A6lighed og energi :/
Jeg l=C3=A6ser i avisen om en voldsramt kvinde
sidder desperat og pr=C3=B8ver p=C3=A5 at finde
en handling, et sted, hovr hun har dummet sig
s=C3=A5 jeg stadig tror, det ikke kan ske for mig
Da jeg var lille l=C3=A6ste jeg om Askepot og Snehvide
og l=C3=A6rte, hvor smukt det var, for en kvinde at lide,
s=C3=A5 jeg t=C3=A5lte meget og vendte den anden kind til
men satte mit og andre kvinders liv p=C3=A5 spil.
Omkv.: Kvinde, kvinder, vi lever i
For hver gang jeg smilte, n=C3=A5r jeg hel=C2=B4re ville g=C3=A5 min vej=
forsvandt der liges=C3=A5 langsomt et lille stykke af mig
men nu kan jeg godt handle ud fra mit eget jeg
s=C3=A5 nu vokser den stolte gudinde i mig
Jeg har genvundet min styrke, tror p=C3=A5 mit eget v=C3=A6rd
fordi jeg nu t=C3=B8r handle, er jeg ikke bange mer=C2=B4
Vi vokser sammen, blir fler=C2=B4 og fler=C2=B4
Der siger NEJ vi vil ikke v=C3=A6re ofre mer=C2=B4.
Omkv.: Kvinde, kvinder, vi lever i stadig fare
S=C3=A5l=C3=A6nge vi bare h=C3=A5ber intet sker, vi m=C3=A5 forsvare
Vort eget liv, vor egen krop
F=C3=B8r h=C3=B8rer volden ikke op!
/: sammen kan vi bli=C2=B4 st=C3=A6rkere og gi=C2=B4
styrke, kr=C3=A6lighed og energi :/
N O T E R
1. Chris Poole
Chris Poole er freelance komponist og fl=C3=B8jtenist. Hun flyttede fra USA=
til Danmark i 1975 og har siden v=C3=A6ret aktiv i den danske kvindebev=C3=
=A6gelse, s=C3=A6rligt som l=C3=A6rer inden for feministisk selvforsvar og =
i kampen mod vold mod kvinder.
2. Danner=C2=B4s krisecenter
Dannerhuset er et krisecenter for voldsramte kvinder i K=C3=B8benhavn. Dann=
erstiftelsen i Nansensgade 1 blev i 1979 besat af en gruppe kvinder. Efter =
en omfattende pengeindsamling kunne kvinderne k=C3=B8be huset og oprette Da=
nmarks f=C3=B8rste kvindekrisecenter i den bygning som Grevinde Danner i 18=
73 havde ladet bygge som et hjem for ufors=C3=B8rgede fattige arbejderkvind=
er
Moderpublikation: Poole, Chris og Patricia Baker
Forfatter: Kvinders h=C3=A6fte, 1984 s. 63-65
=C3=85r: 1984