Date: Fri, 29 Mar 2024 12:44:07 +0000 (UTC) Message-ID: <313222681.1.1711716247349@4e7714e7bf72> Subject: Exported From Confluence MIME-Version: 1.0 Content-Type: multipart/related; boundary="----=_Part_0_796331083.1711716247333" ------=_Part_0_796331083.1711716247333 Content-Type: text/html; charset=UTF-8 Content-Transfer-Encoding: quoted-printable Content-Location: file:///C:/exported.html
Hovedpersonen i romanen er Connie. Hun er indlagt p=C3=A5 ps= ykiatrisk hospital og modarbejder den tanke-kontrol hun bliver udsat for ge= nnem at psykisk forflytte sig til fremtiden - et h=C3=B8jteknologisk =C3=B8= kologisk landbrugssamfund anno 2137. Her er alle lige, kernefamilien afskaf= fet, k=C3=B8nsforskelle udvisket gennem hormonbehandling, s=C3=A5 alle kan = amme de f=C3=A6lles b=C3=B8rn, der avles i v=C3=A6ksthuse.
Marge Piercy: "Kvinde ved tidens rand", 1980. s.109-115, 144-50
Luciente holdt inde, og hendes =C3=B8jne blev t=C3=A5gede. - En modsig. = Jeg har v=C3=A6ret gennem en orming om det, men den bliver ved med at v=C3= =A6re der. Ser du, man aner aldrig, om man k=C3=A6mper mod mennesker eller = maskiner - de bruger mest robotter eller kybernauter. Man aner det aldrig .= .. men alligevel ville jeg g=C3=B8re det igen. P=C3=A5 et eller andet tidsp= unkt efter navngivningen finder man ud af, at man er klar til at tage afste= d.
- Ha! Jeg t=C3=B8r v=C3=A6dde p=C3=A5, der er masser af mennesker, der b= estemmer sig til, at de aldrig vil v=C3=A6re med. Eller er der andre, der b= estemmer det for en?
- Hvordan skulle de kunne det? Det er ligesom at v=C3=A6re mor. Nogle m= =C3=B8drer aldrig, nogle er aldrig med til forsvaret.
Luciente rynkede brynene og ruskede i sit tykke, sorte h=C3=A5r.
- Indenfor forsvaret kan ens liv afh=C3=A6nge af en anden. Hvis per ikke= ville v=C3=A6re der, blev per m=C3=A5ske sk=C3=B8desl=C3=B8s, og s=C3=A5 k= unne det g=C3=A5 ud over en selv. Hvis per ikke ville m=C3=B8dre, og man va= r et lille barn, s=C3=A5 blev man m=C3=A5ske ikke elsket s=C3=A5 meget, at = man voksede op k=C3=A6rlig og st=C3=A6rk. Man skal ikke g=C3=B8re noget, ma= n ikke
kan.
- Har du nogen sinde h=C3=B8rt om at v=C3=A6re doven? Hvad nu hvis jeg s= impelt hen ikke gider st=C3=A5 op om morgenen.
- S=C3=A5 bliver jeg n=C3=B8dt til at lave dit arbejde ved siden af mit = eget, hvis jeg er med i din klynge. Eller i din familie. Jeg bliver n=C3=B8= dt til at klare dit forsvar eller din barnepleje. Det m=C3=A5 jeg s=C3=A5 t= =C3=A6nke p=C3=A5. Hvem kan lide, at andre mennesker ikke synes om ens opf= =C3=B8rsel? Den slags mennesker bliver bedt om at rejse deres vej,
og m=C3=A5ske vandrer de fra den ene landsby til den anden og bliver mer=
e og mere sure og selvmedlidende hele tiden. Det bliver vi kede af.
Luciente trak p=C3=A5 skuldrene. - Nogle gange kan en helbreder som min gam=
le ven Diana hj=C3=A6lpe. Rosen Diana. En helbreder kan tage tilbage med en=
og hj=C3=A6lpe en til at vokse op igen. Det er at g=C3=A5 ned og s=C3=A5 k=
latre op ad en stejl sti. Men der er mange der bliver godt helbredt. Diana =
fanger ligesom dig.
Den gule bygning var underlig, som en citronfarvet svamp, der sk=C3=B8d op =
af jorden. Den var dekoreret med udsk=C3=A5rne tr=C3=A6figurer, havde ingen=
vinduer og summede svagt. Det gik op for hende, at det var den f=C3=B8rste=
lyd af maskiner, hun havde h=C3=B8rt her, bortset fra vindm=C3=B8llernes k=
nirken. D=C3=B8ren kunne faktisk m=C3=A6rke dem og gik op, s=C3=A5 de kom i=
nd i et forv=C3=A6relse, hvorefter den gled i, s=C3=A5 de var sp=C3=A6rret =
inde mellem inder- og yderd=C3=B8ren i et bl=C3=A5t lyssk=C3=A6r.
- Hvad er alt det her?
Hun r=C3=B8rte nerv=C3=B8st p=C3=A5 sig.
- Desinficering. Det er avleren, der hvor vores genetiske materiale er o= plagret. Der hvor fostrene vokser.
Inderd=C3=B8rene gled op, men det var til et lokale, der mindede mere om= et akvarium end et laboratorium. P=C3=A5 gulvet var der et t=C3=A6ppe med = et bl=C3=A5t m=C3=B8nster, og der blev spillet musik, som hun syntes l=C3= =B8d underlig, men ikke ubehagelig. En stor sort mand der stod og l=C3=A6ne= de sig bekvemt op ad et bassin, der var overmalet med =C3=A5l og =C3=A5kand= er, vinkede til dem. - Jeg er Bi. V=C3=A6r g=C3=A6st! V=C3=A6r g=C3=A6st ti= l det, jeg forst=C3=A5r var et mareridt i din tid.
- Reagensglasb=C3=B8rn?
- Vi bruger ikke reagensglas. Men vi er virk alle sammen f=C3=B8dt herfr= a.
- Og du er m=C3=A5ske ogs=C3=A5 wamponaug-indianer?
Bi smilede. Han var en muskul=C3=B8s mand med kraftig benbygning og noge= t fedt om livet, og han bev=C3=A6gede sig langsommere end Luciente, s=C3=A5= roligt og majest=C3=A6tisk som et stort skib. Han styrede fredsommeligt ru= ndt mellem de s=C3=A6re apparater, bassinerne og maskinerne og de lukkede r= um, noget der slog langsomt mod v=C3=A6ggen som et k=C3=A6mpem=C3=A6ssigt h= jerte og de polstrede b=C3=A6nke, der var anbragt rundt omkring. Enten var = Bi skaldet eller ogs=C3=A5 barberede han issen, og =C3=A6rmerne var sm=C3= =B8get op p=C3=A5 hans arbejdsskjorte, s=C3=A5 man kunne se en tatovering -= selv om farverne var mere subtile og selve tegningen dygtigere udf=C3=B8rt= end nogen, hun havde set f=C3=B8r. P=C3=A5 venstre arm havde han ikke den = s=C3=A6dvanlige karikatur af en bi, men en japansk udseende tegning af en h= onningbi i flugt. P=C3=A5 h=C3=B8jre arm havde han en figur, der mindede no= get om en b=C3=B8lge, der kammer over.
- Her vokser fostrene til de n=C3=A6sten er klar til f=C3=B8dslen. Den l= aver vi i nim=C3=A5ne plus to eller tre uger. Nogle gange venter vi tim=C3= =A5ner. Vi har fundet ud af, at vi f=C3=A5r st=C3=A6rkere b=C3=B8rn ved at = give dem den tid ekstra.
Han trykkede ind p=C3=A5 nogle knapper og en d=C3=B8r gled til side, s=
=C3=A5 man kunne se syv menneskefostre, der vuggede langsomt rundt med hove=
det nedad, hvert i sin egen lille pose inde i et st=C3=B8rre v=C3=A6skefyld=
t kar.
Connie m=C3=A5bede, og hendes mave vendte ogs=C3=A5 langsomt bunden i vejre=
t. Store fostre vuggede dovent p=C3=A5 r=C3=A6kke. Maskinen mor. Ligesom fi=
skene i akvariet p=C3=A5 Coney Island. De havde lukkede =C3=B8jne. En meget=
m=C3=B8rk pige sparkede ud. En anden, en lyser=C3=B8d dreng, hvad hun tyde=
ligt kunne se p=C3=A5 lemmet, der virkede alt for stort, gr=C3=A6d. De drev=
langsomt afsted i en blind flok. Bi trykkede p=C3=A5 noget og gjorde tegn =
til hende om at h=C3=B8re efter henne ved kikhullet. Hjertebanken, stemmer.=
- Det kan da ikke v=C3=A6re ungerne, der snakker!
- Nej! lo Bi. - Selv om de larmer tilstr=C3=A6kkeligt. Musik, stemmer, h= jertebanken, de kan h=C3=B8re alle de lyde.
- Lys, Sacco-Vanzetti. Hvo=C2=B4n flyver det? sagde Luciente.
Sacco-Vanzetti var omkring seksten. Langt strith=C3=A5r i fletninger, m= =C3=B8rk hud, en gul uniform der mindede om alle de andres arbejdst=C3=B8j.=
- Er det kvinden fra fortiden?
Luciente pr=C3=A6senterede dem for hinanden.
Sacco-Vanzetti, hvis k=C3=B8n hun ikke kunne finde ud af, stirrede.
- Har du f=C3=B8dt en levende unge?
- Hold nu op, Sacco-Vanzetti, lad v=C3=A6re med at v=C3=A6re s=C3=A5 sn= =C3=A6versynet! sagde Luciente og skar grimasser.
- Hvis du mener, om jeg har f=C3=A5et et barn, s=C3=A5 er svaret ja, sag= de hun og sk=C3=B8d hagen frem.
- Kom der ikke en masse blod?
- Jeg var bevidstl=C3=B8s, s=C3=A5 det aner jeg ikke.
- Var det sp=C3=A6ndende? Gav det en seksuel fornemmelse?
- Det gjorde helvedes ondt, sagde Connie kort og vendte sig atter om mod= r=C3=A6kken af store fostre. - Er I alle sammen f=C3=B8dt af denne her van= vittige maskine?
- N=C3=A6sten alle mennesker bliver det efterh=C3=A5nden, sagde Sacco-Va= nzetti. - N=C3=A5 men jeg skal ned til trem=C3=A5nerne for at se p=C3=A5 de= res n=C3=A6ringsv=C3=A6sker. Ses. Hvis du kan huske mere om at f=C3=B8de le= vende unger, s=C3=A5 ville jeg blive fjerkl=C3=A6dt af at h=C3=B8re mere om= det.
Han eller hun gik ud.
Bi lukkede for kikhullet. - Wamponaug-indianerne er kilden til vores kultur=
. Vores fortid. Hver landsby har en kultur.
At han vendte tilbage til sp=C3=B8rgsm=C3=A5let p=C3=A5 den m=C3=A5de, som =
om det lige var blevet stillet, at et sp=C3=B8rgsm=C3=A5l fl=C3=B8d t=C3=A5=
lmodigt i ham, indtil han var klar til at svare p=C3=A5 det: Et minde om s=
=C3=B8d og forreven smerte. M=C3=A5ske havde hun bare en vis svaghed for st=
ore sorte m=C3=A6nd med rund mave, der bev=C3=A6gede sig med denne massive =
ynde, selv om Claud gik noget anderledes. Fordi Claud var blind, havde han =
altid hovedet en smule p=C3=A5 skr=C3=A5. Hun var altid kommet til at t=C3=
=A6nke p=C3=A5 en fugl. Fugle vendte siden af hovedet op mod en, fordi de h=
avde =C3=B8jnene p=C3=A5 siden af hovedet, og Claud s=C3=A5 med =C3=B8rerne=
.
- Det er nok fordi du er sort. I min tid var de sorte lige ved at finde = frem til en stolthed over at v=C3=A6re sorte. Mit folk, chicanoerne, var be= gyndt at f=C3=B8le det samme. Nu ser det ud til at v=C3=A6re g=C3=A5et tabt= igen.
Luciente begyndte at sige noget, men tog sig i det med en tydelig anstre=
ngelse.
Bi smilede over hele hovedet og gled over til et andet bassin, hvor han =C3=
=A5bnede for kikhullet.
- Jeg har en s=C3=B8d ven, der bor i Cranberry og er lige s=C3=A5 sort s= om mig og per stamme er Harlem-sort. Jeg kunne flytte derover hvad dag det = skulle v=C3=A6re. Men hvis du tager derover, s=C3=A5 vil du ikke finde alle= indbyggerne s=C3=A5 sorte som per og mig, lige s=C3=A5 lidt som de alle sa= mmen skulle v=C3=A6re h=C3=B8je eller alle sammen have
store f=C3=B8dder.
Han holdt inde og s=C3=A5 koncentreret p=C3=A5 et lille foster, der var ful=
dt udviklet og fl=C3=B8d rundt lige p=C3=A5 h=C3=B8jde med hans skulder.
- P=C3=A5 Storet - Storr=C3=A5det - blev det bestemt for fyrre =C3=A5r s= iden at avle en h=C3=B8j procentdel af mennesker med m=C3=B8rkere hud og bl= ande generne grundigt i hele befolkningen. Samtidig bestemte vi os til at h= olde os til forskellige kultur-identiteter. Men vi br=C3=B8d b=C3=A5ndet me= llem gener og kultur, vi br=C3=B8d det for altid. Vi vil ikke have, der kom= mer nogen risiko for racisme mere. Men vi vil heller ikke have en blanding,= hvor det hele ender som den tynde gr=C3=B8d. Vi vil have mangfoldighed, fo= r det fremmede giver dybde.
- Det er s=C3=A5 ... kunstigt. Noget man har opfundet. Er der sorte irer= e og sorte j=C3=B8der og sorte italienere og sorte kinesere?
- Ja, det er der da virk. Hvorfor ikke? N=C3=A5r man bliver stor, kan ma= n holde sig til den kultur, man er vokset op indenfor, eller man kan g=C3= =A5 ind i en anden. Men den vi er vokset op i har for det meste en ... en s= =C3=B8d betydning for os.
- Vi siger =C2=B4vi=C2=B4, begyndte Luciente, - om noget der skete f=C3= =B8r vi blev f=C3=B8dt, fordi vi identificerer os med de beslutninger. Jeg = troede f=C3=B8r, at historieundervisningen var overdrevet, men det er jeg i= kke s=C3=A5 sikker p=C3=A5 mere, efter jeg er begyndt p=C3=A5 tidsrejserne.=
Luciente trak dem over til det n=C3=A6ste kikhul.
- Jeg tror ikke, jeg vil se p=C3=A5 endnu mindre ... b=C3=B8rn.
Det lille tre m=C3=A5neder gamle foster i sprit, som l=C3=A6gen havde vi= st hende. Hun fik kvalme. - Jeg har det ikke s=C3=A5 godt.
- S=C3=A5 g=C3=A5r vi, sagde Bi og tog hende om armen. - M=C3=A5ske er d= et den filtrerede luft? Ser du, plasma er dyrebar. Livet flyder her igennem= for alt i alt seksten landsbyer, for hele omr=C3=A5det.
Udenfor =C3=A5ndede hun dybt ind af den salte luft og gjorde sig fri af = Bi. Clauds =C3=B8mme, spinkle stolthed, som en orkid=C3=A9 med t=C3=A6nder.= Hvad kunne en mand fra denne latterlige provins-fremtid, hvor b=C3=B8rn bl= ev f=C3=B8dt af maskiner og mennesker forhandlede diplomatisk med k=C3=B8er= , ane om hvordan det havde v=C3=A6ret at vokse op i Amerika, n=C3=A5r man v= ar sort eller brun? Smerten havde hv=C3=A6sset Claud som en knivs=C3=A6g. I= sammenligning med ham var manden her et barn.
- Du siger, der ikke er nogen racisme tilbage? At det er et paradis p=C3= =A5 Jorden, hvor alle Guds b=C3=B8rn er lige?
- De forskellige stammer har forskellige ritualer, men Gud er et patriar= kalsk begreb, sagde Luciente og tog hende og Bi om armen. - Vores medier, v= ores b=C3=B8rn, vores venner har forskellige gen-blandinger. Og vores m=C3= =B8dre med.
- Men Bis b=C3=B8rn m=C3=A5 da blive sorte. Dine m=C3=A5 blive brune.
- Mit barn Innocente er mere lyshudet end du er.
Bi stoppede op for at beundre en sti, der var kantet af rosenbuske, der = blomstrede med gule, orangefarvede og fl=C3=B8dehvide blomster. - Der er ik= ke nogen genetisk forbindelse - eller rettere, hvis der er det, s=C3=A5 und= ers=C3=B8ger vi det ikke n=C3=A6rmere.
- Jamen, s=C3=A5 er det barn ikke dit barn i virkeligheden, vel?
- Jeg er Innocentes mor.
- Hvordan kan m=C3=A6nd v=C3=A6re m=C3=B8dre? Hvordan kan et barn, du ik= ke er i familie med, v=C3=A6re dit barn?
Hun vristede sig l=C3=B8s og vendte sig irriteret om. Hun begyndte at bl=
ive sur over det landlige rod alle vegne, haverne til alle sider, blomstern=
e, de unger, der s=C3=A5 s=C3=A5 forbandet livlige ud og myldrede rundt for=
f=C3=B8dderne af en.
Luciente gav tegn til hende om at komme med.
- Vi f=C3=B8lges med Bi tilbage til laboratoriet. Hvor jeg er sammen med= resten af vores plantegenetiske klynge. Du er den eneste, der ikke er det.= Bi og jeg arbejder sammen. Det er m=C3=A5ske derfor, vi har v=C3=A6ret s= =C3=B8de venner s=C3=A5 l=C3=A6nge, tolv =C3=A5r allerede.
- Jeg har altid troet, det var fordi jeg var for doven til at stikke af = fra dig, som enhver med forstanden i behold ville g=C3=B8re det. Jeg har al= drig set andre kerner, der arbejder indenfor samme klynge, holde sammen s= =C3=A5 lang tid.
- Vi passer s=C3=A5 d=C3=A5rligt sammen, at vi ikke kan g=C3=A5 fra hina= nden.
Connie, =C3=A6bleblomst, h=C3=B8r nu her ...
- Pas endelig p=C3=A5, n=C3=A5r Luci begynder at komme med k=C3=A6lenavn= e.
Det lykkedes for Bi at slentre afsted langsommere end de andre gik, men = alligevel holde trit med dem.
- Det var et led i kvindernes langvarige revolution. Da vi nedbr=C3=B8d = alle de gamle hierarkier. Til sidst var der =C3=A9n ting, som vi ogs=C3=A5 = blev n=C3=B8dt til at opgive, den eneste magtfaktor vi nogensinde havde haf= t, til geng=C3=A6ld for, at der ikke mere var nogen gruppe, der skulle have= nogen s=C3=A6rlig magt. Den oprindelige m=C3=A5
de at formere sig p=C3=A5: Magten til at f=C3=B8de. For s=C3=A5 l=C3=A6n= ge, vi var biologisk bundet, ville vi aldrig blive lige. Og m=C3=A6nd ville= aldrig blive s=C3=A5 menneskeliggjort, at de blev =C3=B8mme og k=C3=A6rlig= e. Derfor blev vi alle sammen til m=C3=B8dre. Ethvert barn har tre. For at = bryde kerne-b=C3=A5ndene.
- Tre! Det er der da ikke nogen mening i! Tre m=C3=B8dre!
Hun t=C3=A6nkte pludselig p=C3=A5 Trekongersdag og den angelsaksiske jul= esang, som Angelina havde l=C3=A6rt fra fjernsynet. Hun kunne h=C3=B8re Ang= ies fl=C3=B8jteklingende stemme, n=C3=A5r hun sang monotont, men med en kry= stalklar gl=C3=A6de over monotonien (sikkerheden):
Tre konger kom fra Oregon
med rige gaver i hver h=C3=A5nd.
T=C3=A5rerne br=C3=A6ndte hendes =C3=B8jenl=C3=A5g. Angelina, Angelina, =
hvis du havde haft tre m=C3=B8dre mage til mig, ville du have v=C3=A6ret d=
=C3=B8d nu, i stedet for at v=C3=A6re solgt til et p=C3=A6nt og ordentligt =
par i Larchmont eller s=C3=A5dan et sted. De sagde, det var et held for dig=
at komme v=C3=A6k, da du var fire. F=C3=B8rst da jeg kom ud, forstod jeg, =
hvad de havde gjort! Det var heldigt for dig, at du var taget fra mig.
Angelina, du barn af min smertende og blodige krop, barn af mit triste =C3=
=A6gteskab, der aldrig kom til at passe rigtig, som et par billige sko med =
et s=C3=B8m, der stikker op fra s=C3=A5len. Men du passede fint. Sygeplejer=
sken sagde, jeg skulle vise dig hvordan, men du rakte lige ud efter mit bry=
st. Du begyndte at die med det samme. Jeg kan huske, hvordan du greb ud eft=
er mit bryst med din lille trutmund og begyndte at suge m=C3=A6lk ud af mig=
, hvor dejligt det f=C3=B8ltes. Hvordan skulle nogen kunne vide, hvordan de=
t f=C3=B8les at v=C3=A6re mor, hvis man aldrig har b=C3=A5ret et barn tungt=
under hjertet i ni m=C3=A5neder, hvis man aldrig har f=C3=B8dt i smerte og=
blod, hvis man aldrig har givet et barn m=C3=A6lk. Hvis man har f=C3=A5et =
sit barn fra en maskine ligesom det hvide og rige par har f=C3=A5et mit k=
=C3=B8d og blod. Et barn der er fuldt f=C3=A6rdig, et d=C3=A5sebarn, som ma=
n bare skal tils=C3=A6tte lidt penge. Hvad ved de om at v=C3=A6re mor?
Hun sad op ad muren p=C3=A5 verandaen, mens t=C3=A5rerne trillede ned over =
hendes kinder. Havde smerten brudt hallucinationen? Hun var ligeglad. Hun h=
adede dem, de selvtilfredse reagensglas-uhyrer fra fremtiden, der var f=C3=
=B8dt uden smerte og brogede som en flok hundehvalpe, uden racens og k=C3=
=B8nnets br=C3=A6ndem=C3=A6rker.
Vuggestuen: et rundt v=C3=A6relse i stueetagen med h=C3=B8jt til loftet,=
et v=C3=A6relse med en cirkel af vinduer og en lille kuppel =C3=B8verst. H=
er pludrede, gr=C3=A6d, spyttede og kurrede sp=C3=A6db=C3=B8rn. Et ungt men=
neske i en lang gr=C3=B8n l=C3=B8sth=C3=A6ngende kappe, med slidser i sider=
ne op til l=C3=A5rene, sad barfodet og spillede p=C3=A5 et strengeinstrumen=
t og sang med en smuk alt-stemme, samtidig med at han/hun med et tr=C3=A6de=
br=C3=A6t vuggede en hel r=C3=A6kke vugger. Et st=C3=B8rre barn legede med =
et af sp=C3=A6db=C3=B8rnene, kildede og skar grimasser. De sm=C3=A5 l=C3=A5=
i lave vugger med tremmesider. De kunne trilles frem og tilbage. Connie ta=
lte fem sp=C3=A6db=C3=B8rn. Det ene hylede af fuld hals. Der var ogs=C3=A5 =
tre tomme vugger, der ligeledes vuggede frem og tilbage.
Barbarossa kom farende ind, helt forpustet. - Jeg har h=C3=B8rt dig, jeg ha=
r h=C3=B8rt dig. Du var lige ved at br=C3=B8le min kenner af h=C3=A5ndledet=
, din lille slyngel! Sikke nogle lunger!
Han tog det hylende barn op. - Man kan h=C3=B8re dig femten kilometer ude p=
=C3=A5 havg=C3=A5rden, dit lille beh=C3=A5rede dyr!
Han satte sig med sp=C3=A6dbarnet p=C3=A5 en bl=C3=B8d polstret b=C3=A6nk h=
enne ved vinduet og knappede skjorten op. S=C3=A5 fik hun kvalme.
Han havde bryster. Ikke store. Sm=C3=A5 bryster som p=C3=A5 en fladbrystet =
kvinde, midlertidig opsvulmede af m=C3=A6lk. Og s=C3=A5 begyndte han at amm=
e, denne mand med det r=C3=B8de sk=C3=A6g, med et ansigt som en solbr=C3=A6=
ndt, femogfyrre=C3=A5rig med strenge ansigtstr=C3=A6k, lang n=C3=A6se og ty=
nde l=C3=A6ber. Sp=C3=A6dbarnet holdt op med at hyle og begyndte at die gr=
=C3=A5digt. Et udtryk af oph=C3=B8jet gl=C3=A6de bredte sig over Barbarossa=
s intellektuelle skolel=C3=A6reransigt. Han slap grebet om v=C3=A6relset, o=
m alt, og fl=C3=B8d. Hun fik ondt i brysterne ved at huske p=C3=A5 det. Hun=
havde elsket at amme - denne dybe varme m=C3=A6lkeforbindelse, der virkede=
som om den begyndte nede i livmoderen og bredte sig op gennem kroppen og u=
d i hendes fyldige bryster med de m=C3=B8rke vorter. Hendes tunge bryster =
=C3=A5bnede sig for Angelinas blomsteransigt, den yndige solsikke der l=C3=
=A5 og puttede sig i hendes arm. Hun var gledet frem i str=C3=B8mmen af den=
ne intime f=C3=B8lelses-forbindelse, der var roligere og blidere end at els=
ke med en mand, men lige s=C3=A5 enorm og tilfredsstillende. Hun havde amme=
t Angelina, indtil Eddie bestemt havde insisteret p=C3=A5, at hun skulle ho=
lde op med det. I otte m=C3=A5neder havde hun ammet hende. Angie havde v=C3=
=A6ret en sund og fed lille unge. F=C3=B8rst efter at Eddie havde tvunget h=
ende til at holde op med at amme, var Angie blevet kr=C3=A6sen og havde udv=
iklet sig til det tynde, d=C3=A5dyragtige barn, man s=C3=A5 p=C3=A5 fotogra=
fierne.
Hun f=C3=B8lte sig vred. Ja, hvor vovede nogen mand at dele denne gl=C3=A6d=
e? De kvinder her troede, de havde vundet, men de havde overladt m=C3=A6nde=
ne kvindernes sidste tilflugtssted. Hvad var der s=C3=A6rligt ved at v=C3=
=A6re kvinde her? De havde opgivet det hele, de havde ladet m=C3=A6ndene st=
j=C3=A6le de sidste rester af den =C3=A6ldgamle magt fra sig, den magt der =
var beseglet med blod og m=C3=A6lk.
- Det g=C3=B8r I vel alt sammen med hormoner, sagde hun irriteret.
- Mindst to af de tre m=C3=B8dre bliver enige om at amme. S=C3=A5dan som= vi g=C3=B8r det, er der ikke nogen, der har nok alene, men to eller tre de= les om at amme.
- Hvorfor g=C3=B8r I det? Du mener vel ikke, at I ikke kan lave m=C3=A6l= keblandinger?
- Det er det intime ved det! Vi har en mistanke om at k=C3=A6rlighed og = f=C3=B8lelsesm=C3=A6ssig nydelse har sine r=C3=B8dder i at der bliver holdt= om en og man sutter og bliver puttet.
- Hvor er b=C3=B8rnene fra de tomme vugger? Er de syge?
- De er ude med deres m=C3=B8dre eller en anden! N=C3=A5r vi arbejder ta= ger vi tit b=C3=B8rnene med i en pose p=C3=A5 ryggen. S=C3=A5 f=C3=A5r de f= risk luft. N=C3=A5r de ikke mere f=C3=A5r bryst, sl=C3=A6ber enhver, der ha= r lyst, rundt med dem.
- Hvad nu hvis du tog Barbarossas barn og han gerne ville have det. Vill= e han s=C3=A5 ikke blive sur?
- Hvad har man kennere til? Man sp=C3=B8rger.
Hun stirrede p=C3=A5 v=C3=A6relset, der var bl=C3=A5t og citrongult og g= r=C3=A6sgr=C3=B8nt. Solen stod smeltende ind gennem vinduescirklen og et d= =C3=A6mpet plantelys kom ind fra kuplen. Vinduerne var =C3=A5bne mod brisen= nu. Den gr=C3=B8nkl=C3=A6dte var ved at skifte ble og t=C3=B8rre vuggen af= . B=C3=A5de bleen og t=C3=B8rrekluden r=C3=B8g ned i en affaldsskakt.
- N=C3=A5, I er i det mindste ikke s=C3=A5 sk=C3=B8re med =C3=B8kologi, = at I vasker bleer.
- De er lavet af majsst=C3=A6ngler og kolber, og de er kompost. Meget bl= =C3=B8de. M=C3=A6rk engang.
Bleerne blev revet af en stor rulle, der hang fra en stander i form af e=
n dansende slange med mange klirrende klokker p=C3=A5. Uroer dansede og dre=
jede over vuggerne. Ikke noget lysebl=C3=A5t og lyser=C3=B8dt, ikke noget s=
pankulerende Disney-dyr, ikke nogen grimme tegneseriegrise if=C3=B8rt menne=
sket=C3=B8j. Vuggestuen var luftig, beroligende, fuld af summen og sm=C3=A5=
klokker og klokkespil, der bev=C3=A6gede sig for vinden, og lyden af stren=
geinstrumentet, mens vuggerne gyngede frem og tilbage. Henne p=C3=A5 b=C3=
=A6nken ved vinduet puttede Barbarossa den lille ind til sit bryst, og al h=
ans strenghed og alvor var smeltet bort fra hans tr=C3=A6k. Hun kunne n=C3=
=A6sten komme til at hade ham for den fredelige gl=C3=A6de, han ikke havde =
nogen naturlig ret til at f=C3=B8le. Hun kunne n=C3=A6sten komme til at syn=
es om ham, n=C3=A5r han =C3=A5bnede sig som en tusindfryd for et sp=C3=A6db=
arns sugende mund.
Den gr=C3=B8nkl=C3=A6dte k=C3=A6lede for det barn, han/hun lige havde skift=
et og sang en lidt melankolsk vuggesang:
Ingen har halvt
f=C3=A5et fortalt
hvorhen den faldt.
Ingen ved alt
om hvad det gjaldt,
ingen ved alt.
- Hvor er Pr=C3=A6riehare? spurgte Connie, da det gik op for hende, at h= an var blevet v=C3=A6k fra dem et eller andet sted i denne labyrint af v=C3= =A6relser og g=C3=A5rde.
- G=C3=A5et ud at lege. Man bliver helt tryllebundet af det sted her.
Ingen har valgt,
ingen har talt
korn i basalt.
Se blot hvor alt
groede og faldt,
roser og salt ...
Da de gik op ad en bred trappe med lave trin fulgte denne s=C3=B8rgmodig= e og endel=C3=B8se sang efter dem ...
- B=C3=B8rnene har ikke noget leget=C3=B8j, andet end i vuggestuen og ti= l de helt sm=C3=A5, sagde hun pludselig.
- Det meste af det, b=C3=B8rnene skal l=C3=A6re, l=C3=A6rer de ved at g= =C3=B8re det. N=C3=A5r de er under fem har de virk brug for leget=C3=B8j, f= or at l=C3=A6re koordination, fingerf=C3=A6rdighed. De =C3=B8ver sig i =C3= =B8mhed med deres dukker ... Jeg leder efter Magdalena.
Luciente trykkede p=C3=A5 en henkastet m=C3=A5de p=C3=A5 sin kenner.
- Magdalena? =C3=85h, per kommer. Magdalena er us=C3=A6dvanlig. Per vil = ikke skifte arbejde, men er permanent leder af b=C3=B8rnehuset her. Det er = per kald. Nogle gange giver en evne sig s=C3=A5 st=C3=A6rke udtryk, som Pr= =C3=A6riehares behov for at skabe former og farver, og som Magdalenes behov= for at arbejde med b=C3=B8rn, at det former et liv. Man skal ikke g=C3=B8r= e noget, man ikke kan - det har du h=C3=B8rt os sige
hundrede gange. Men samtidig m=C3=A5 man g=C3=B8re det, man bliver n=C3=
=B8dt til at g=C3=B8re.
En lille skikkelse med fl=C3=B8jlsagtig sort hud - det m=C3=A5tte v=C3=A6re=
en kvinde med den spinkle benbyghing - lang hals, h=C3=A5r der var klippet=
helt ned til issen med et strengt m=C3=B8nster af kr=C3=B8ller, kom ned mo=
d dem med et svagt smil. Hun kom glidende ned og b=C3=B8jede sig for at pil=
le d=C3=B8de blade af den ranke, der voksede op langs den ene side af den =
=C3=A5bne trappe. Hun var ikke h=C3=B8jere end en ti-elleve-=C3=A5rig.
- Magdalena har ikke nogen familie. Per vil have dette her i stedet. Per= er seksuelt afholdende og alene blandt voksne, sagde Luciente, mens Magdal= ena langsomt kom hen mod dem.
- En gammeljomfru, alts=C3=A5?
- Jeg kender ikke det udtryk. Du siger det med foragt?
- Ja, det er en forn=C3=A6rmelse. En kvinde, der ikke kan f=C3=A5 sig en= mand.
- Connie, vi f=C3=A5r ikke hinanden. Og vi respekterer mennesker, der ik= ke har lyst til at parre sig. Det er per m=C3=A5de. Det er den rigtige m=C3= =A5de for Magdalena.
Magdalena hilste dem med en h=C3=B8j, kvidrende stemme som en f=C3=A5rek=
yllings: - V=C3=A6r g=C3=A6st, kvinde fra fortiden.
Hun rakte sin lillebitte h=C3=A5nd frem. Hendes h=C3=A5ndtryk var varm, sol=
opvarmet ibenholt. - Jeg er Magdalena.
- Du er den eneste kvinde, jeg har m=C3=B8dt her, der har et rigtigt nav= n. Jeg mener ligesom en derhjemmefra.
- Det er navnet p=C3=A5 en kvinde, der blev br=C3=A6ndt p=C3=A5 b=C3=A5l= et for hekseri i Tyskland for mange hundrede =C3=A5r siden. En viskvinde, d= er helbredte folk med urter. Jeg s=C3=A5 per i min navngivningstrance.
Magdalena smilede, et elfenbensblink fra hendes livlige ansigt. Var hun = tres? Mere? M=C3=A5ske blev gamle mennesker her ved med at v=C3=A6re st=C3= =A6rke og udadvendte, fordi de kunne m=C3=A6rke, de var til nytte. N=C3=A5r= hun t=C3=A6nkte p=C3=A5 at blive gammel, gjorde det hende altid skr=C3=A6m= t og deprimeret, alderdommen var noget uhyggeligt, ligesom de heksemasker, = ungerne k=C3=B8bte i slikbutikken og havde p=C3=A5 gaderne i El Barrio p=C3= =A5 allehelgensaften.
- Jeg ville gerne h=C3=B8re lidt om leget=C3=B8jet. I har alle de appara= ter her. Sammenlignet med jeres hytter er det ... den rene luksus. Det er p= =C3=A6nt. Men jeg kan ikke se ret meget leget=C3=B8j til de st=C3=B8rre b= =C3=B8rn. Har I ikke r=C3=A5d til at give dem leget=C3=B8j? Jeg har ikke se= t nogen her, der er rige, men jeg har heller ikke set nogen, der er fattige= . Jeg t=C3=A6nker p=C3=A5, hvor trist det altid har v=C3=A6ret for s=C3=A5d= an
nogle familier som min, at vi aldrig har kunnet give b=C3=B8rnene de dej=
lige dukker med rigtigt h=C3=A5r, de sl=C3=A6der og cykler og racerbiler, s=
om vi har set reklamer for. Hvis jeg havde et helt hus fuldt af b=C3=B8rn, =
ville jeg give dem alt det leget=C3=B8j, der findes i hele verden! Jeg vill=
e ikke lade dem undv=C3=A6re noget som helst!
Magdalena r=C3=B8rte ved hendes kind. - De leger landbrug og madlavning og =
reparation og fiskeri og dykning og fabrikation og plantefor=C3=A6dling og =
b=C3=B8rnepasning. N=C3=A5r b=C3=B8rn ikke bliver holdt udenfor det rigtige=
arbejde, har de ikke det samme behov for efterligninger. Jeg har studeret =
b=C3=B8rnepleje i tidligere perioder, s=C3=A5 jeg forst=C3=A5r bedre end Lu=
ciente, hvad du snakker om. P=C3=A5 den tid havde de mange slags leget=C3=
=B8j, der skulle l=C3=A6re b=C3=B8rn k=C3=B8nsroller, Luciente. B=C3=B8rnen=
e blev sp=C3=A6rret inde i specielle bygninger hele dagen, og selv efter de=
var kommet i puberteten, skulle de ikke leve et fuldt liv.
De gik langsomt ned ad den brede trappe, og da de var kommet ned fortsatte =
de videre under en buegang. Da de drejede om et hj=C3=B8rne kom de til en l=
ille krog, der b=C3=A5de var en l=C3=B8vhytte og en b=C3=A6nk; en v=C3=A6ld=
ig, snoet bl=C3=A5regnranke, =C3=A6ldgammel og knortet som muskler, holdt i=
sit beskyttende greb en buet tr=C3=A6b=C3=A6nk, der var et vidunderligt st=
ed at putte sig og tage en lur eller l=C3=A6se, at sidde og have ondt af si=
g selv, at dagdr=C3=B8mme, at forestille sig rejser og eventyr, at hviske h=
emmeligheder til ens bedste ven. Der havde to b=C3=B8rn, en dreng og en pig=
e p=C3=A5 seks-syv =C3=A5r, h=C3=A6ngt deres lette sommerdragter op p=C3=A5=
ranken som flag og fors=C3=B8gte alvorligt at parre sig. Det s=C3=A5 ikke =
ud til, at fors=C3=B8get ville give resultater med det samme, men de gjorde=
sig de ih=C3=A6rdigste anstrengelser.
Pigen s=C3=A5 hurtigt over p=C3=A5 dem med et indigneret blik. Magdalena tr=
ak Connie v=C3=A6k ved armen. Luciente havde trukket sig tilbage endnu hurt=
igere. Da Magdalena trak af med Connie, spurgte hun: - Stopper du dem ikke?=
Magdalena slap hendes arm og begyndte at le, og selv om Luciente et =C3=B8j=
eblik pr=C3=B8vede p=C3=A5 at bevare alvoren, begyndte hun ogs=C3=A5 at le =
med. Connie stoppede rasende op. - De er ikke andet end sm=C3=A5 b=C3=B8rn!=
Hvis de ... legede med knive, ville du f=C3=A5 dem til at holde op. Hvad e=
r der i vejen med jer?
Magdalena rystede undrende p=C3=A5 hovedet. - De l=C3=A6rer, hvordan man br=
uger knive ... De l=C3=A6rer mest sex af hinanden. Hvis der er et barn, der=
har problemer, s=C3=A5 pr=C3=B8ver vi p=C3=A5 at l=C3=B8se dem, p=C3=A5 at=
hj=C3=A6lpe til, men ...
- De kan g=C3=B8re hinanden ondt!
- Hvordan det? Hvis et barn er for voldsomt, s=C3=A5 tager de andre b=C3= =B8rn sig af det. Hvis jeg l=C3=A6gger m=C3=A6rke til, der er et barn, der = tyranniserer de andre, s=C3=A5 pr=C3=B8ver jeg p=C3=A5 at arbejde med det b= arn, med m=C3=B8drene og familien, for at styrke bedre m=C3=A5der at v=C3= =A6re p=C3=A5.
Luciente stak hende i siden. - N=C3=A5, du har m=C3=A5ske aldrig leget m=
ed andre b=C3=B8rn, da du var lille, hvad? Aldrig nogen sinde?
Connie gik videre med rynkede bryn. Hun l=C3=A6nede sig ud over r=C3=A6kv=
=C3=A6rket til g=C3=A5rden. - Jo, det har jeg da.
Hendes bror Luis havde faktisk trukket bukserne ned p=C3=A5 hende inde unde=
r verandaen og pillet ved hende. Han endte med at advare hende om ikke at s=
ige noget til mama. Hun br=C3=B8d sig ikke om at blive pillet ved af Luis, =
der selv havde beholdt bukserne p=C3=A5, men det gav hende en id=C3=A9. Lig=
esom tilf=C3=A6ldigt og meget blidere var hun begyndt at rende rundt med Jo=
s=C3=A9, hendes yndlingsbror, der var fjorten m=C3=A5neder yngre end hende.=
Hun passede ham tit. Det skulle Luis ikke, s=C3=A5 han stak af med de andre=
drenge. Hun tog Jos=C3=A9 ved h=C3=A5nden og s=C3=A5 legede de sammen. Nio=
ghalvfems gange ud af hundrede legede de med p=C3=A5kl=C3=A6dningsdukker, m=
ed Jos=C3=A9s tr=C3=A6and, med Luis=C2=B4 vogn, hvis han havde ladet den st=
=C3=A5, med dukker som de lavede af vilde blomster, de legede skole, de leg=
ede de sad ved fantasiborde og spiste gr=C3=A6ssuppe og sk=C3=A6ldte ud p=
=C3=A5 de sm=C3=A5, de legede charros og detektiver og almindelige bang-ban=
g-lege. Men engang imellem kravlede de op i den gamle bil, der stod klodset=
op bagved h=C3=B8nsehuset ved siden af og s=C3=A5 r=C3=B8rte de ved hinand=
en der hvor det f=C3=B8ltes rarest. De beh=C3=B8vede ikke advare hinanden o=
m, at de ikke skulle sige noget om det. De havde begge to en fornemmelse af=
at noget, der f=C3=B8ltes virkelig dejligt, m=C3=A5tte v=C3=A6re forbudt. =
Det var en stille og behagelig leg, der i hvert fald var holdt op inden de =
flyttede til Chicago. Men ikke =C3=A9t gram af Connie mente, det havde gjor=
t hende nogen skade.
- Ja ja, sagde hun langsomt. - Det g=C3=B8r m=C3=A5ske ikke noget p=C3= =A5 den m=C3=A5de. Men jeg ved, at hvis jeg greb min datter i at lege s=C3= =A5dan noget, s=C3=A5 blev jeg n=C3=B8dt til at forhindre hende i det. Jeg = ville f=C3=B8le mig s=C3=A5 skyldbetynget, hvis jeg ikke gjorde det! Jeg vi= lle f=C3=B8le mig som en d=C3=A5rlig mor, en elendig mor.
- Hvor interessant, sagde Magdelena h=C3=B8fligt, med hovedet p=C3=A5 sk= r=C3=A5. - Vores forestillinger om, hvad der er d=C3=A5rligt, er centreret = omkring magt og gr=C3=A5dighed - om at tage noget fra andre mennesker, dere= s mad, deres frihed, deres sundhed, deres jord, deres skikke, deres stolthe= d. Vi mener ikke det er d=C3=A5rligt at parre sig,
medmindre det g=C3=B8r ondt eller den anden ikke er interesseret i det.<= /p>
N O T E R
1. Marge Piercy
Marge Piercy (1936- ) er amerikansk forfatter og feminist. Hun er bedst ken=
dt for den feministiske science fiction roman "Woman on the Edge of Time", =
1976, p=C3=A5 dansk "Kvinde ved tidens rand", 1980. Derudover har Marge Pie=
rcy skrevet lyrik, essays og romaner.
Moderpublikation: Marge Piercy:
Forfatter: Piercy, Marge
=C3=85r: 1980