Date: Thu, 28 Mar 2024 11:57:31 +0000 (UTC) Message-ID: <122072679.39.1711627051268@2af7d10f0ac4> Subject: Exported From Confluence MIME-Version: 1.0 Content-Type: multipart/related; boundary="----=_Part_38_2137967976.1711627051267" ------=_Part_38_2137967976.1711627051267 Content-Type: text/html; charset=UTF-8 Content-Transfer-Encoding: quoted-printable Content-Location: file:///C:/exported.html
En gruppe r=C3=B8dstr=C3=B8mper i =C3=85rhus oversatte i 197= 2 en rapport om ligel=C3=B8n i EF af den franske sociolog Evelyne Sullerot.= I rapporten kritiserede Evelyne Sullerot indsatsen for ligel=C3=B8n i EF. =
Bigger: "Farvel til ligel=C3=B8nnen i EF". I Demokraten. 20.4.1972, s. 1= -2.
De =C3=A5rhusianske r=C3=B8dstr=C3=B8mper samlet til m=C3=B8de - heribla=
ndt den gruppe, der har v=C3=A6ret med til at overs=C3=A6tte Sullerot-rappo=
rten. Det er fra venstre Lene Pusch, Anne Grethe Nielsen, Lica N=C3=A6r=C3=
=A5, Lis Boysen, Nina R=C3=A5schou,
Mette Kun=C3=B8e, Marianne Lauritzen, Inger Lytje og Gerda Engholm.
=C3=85rhus-r=C3=B8dstr=C3=B8mper m=C3=A5tte selv overs=C3=A6tte
Farvel til ligel=C3=B8nnen i EF
Markedssekretariatet
har bevidst s=C3=B8gt at tilbageholde vigtige oplysninger om kvindernes sti=
lling i EF-landene, h=C3=A6vder en gruppe =C3=A5rhusianske r=C3=B8dstr=C3=
=B8mper, der besk=C3=A6ftiger sig med sp=C3=B8rgsm=C3=A5let. Efter megen fo=
rg=C3=A6ves besv=C3=A6r med sekretariatet lykkedes det gruppen at fremskaff=
e rapporten direkte fra Bruxelles. Rapporten, der omhandler kvinder erhverv=
sbesk=C3=A6f- tigelse og problemer i EF-landene, er udarbejdet i 1970 af de=
n franske sociolog Evelyne Sullerot
- og de =C3=A5rhusianske r=C3=B8dstr=C3=B8mper fik fra Bruxelles et ekse= mplar, der var
oversat til tysk - selvom markedssekretariatet h=C3=A6vdede, at rapporte= n kun fandtes p=C3=A5 fransk.
Forskellen blev st=C3=B8rre
N=C3=A5r man har l=C3=A6st rapporten, forst=C3=A5r man sekretariatet med=
sin pro-holdning. Den indeholder nemlig en r=C3=A6kke oplysninger om bl.a.=
udviklingen i kvindernes l=C3=B8n i medlemslandene - og det er ikke opl=C3=
=B8ftende l=C3=A6sning. I direkte modstrid med en rapport, udarbejdet af
bl.a. Dansk Kvindesamfund og den italienske ambassade, hvori det p=C3=A5st=
=C3=A5s, at der er indf=C3=B8rt
ligel=C3=B8n p=C3=A5 alle omr=C3=A5der i Italien, oplyser Sullerot-rapporte=
n, at det helt modsatte er tilf=C3=A6ldet. Forskellen mellem mands- og kvin=
del=C3=B8n i Italien er blevet st=C3=B8rre i fem ud af ni industrigrene mel=
lem 1964 og
1968. I f.eks. den italienske papirindustri er forskellen indenfor fire =C3=
=A5r blevet op til 10 pct. st=C3=B8rre.
Af rapporten fremg=C3=A5r tillige det meget bem=C3=A6rkelsesv=C3=A6rdige=
, at kun i de lande, hvor kvindernes gennemsnitlige l=C3=B8n har v=C3=A6ret=
voldsomt bagud for m=C3=A6ndenes, synes der at v=C3=A6re sket fremskridt f=
or kvindel=C3=B8nnen - fra l til 4 pct. - Derimod mindskes forskellen ikke =
- eller den bliver endog lidt
st=C3=B8rre - der, hvor de gennemsnitlige kvindel=C3=B8nninger l=C3=A5 omkr=
ing 80 pct. af de tilsvarende mandsl=C3=B8nninger. EF-landene n=C3=B8jes al=
ts=C3=A5 med at udrydde de mest i=C3=B8jnefaldende uretf=C3=A6rdigheder og =
harmoniserer diskrimineringen. EF-harmoniseringen har alts=C3=A5 for kvinde=
rne i de nuv=C3=A6rende medlemslande betydet en harmonisering af diskrimine=
ringen, idet uligheden mellem mands- og kvindel=C3=B8n blot er blevet mere =
ensartet i de seks lande. Men i de lande, hvor forskellen var mindst (Frank=
rig og Italien) er der sket en for=C3=B8gelse eller i bedste fald en cement=
ering af forskellen mellem m=C3=A6nds og kvinders l=C3=B8n.
Danske kvindelige arbejdere f=C3=A5r - som de franske - omkring 80 pct. = af m=C3=A6ndenes l=C3=B8n - m=C3=A5lt med f=C3=A6llesmarkedsniveau alts=C3= =A5 temmelig h=C3=B8jt. Den ligger p=C3=A5 det niveau, der nogle steder er = ved at blive harmoniseret nedad.
P=C3=A5 denne baggrund er der s=C3=B8rgelige udsigter for de danske fagf=
oreningers krav om ligel=C3=B8n, hvis vi kommer ind i EF og ind i fri konku=
rrence med virksomheder, der giver kvinderne 60 - 70 pct. af m=C3=A6ndenes =
l=C3=B8n. Hertil
kommer, at vores l=C3=B8nniveau generelt ligger over EF-landenes.
Sullerot-rapporten afsl=C3=B8rer tydeligt, hvorledes kvinderne fungerer = som arbejdskraftreserve i medlemslandene - p=C3=A5 linje med fremmedarbejde= rne. Arbejdsl=C3=B8sheden som f=C3=B8lge af nedl=C3=A6ggelse af mange landb= rug og p=C3=A5 grund af f. eks. tekstilindustriens rationaliseringer har f= =C3=B8rst og fremmest ramt kvinderne. Rapporten behandler den store arbejds= l=C3=B8shed blandt italienske kvinder og kalder situationen foruroligende. = Rapporten kommer endvidere med den overraskende oplysning, at i l=C3=B8bet = af F=C3=A6llesmarkedets ti =C3=A5r (1958 - 68) er antallet af erhvervsbesk= =C3=A6ftigede kvinder i Italien faldet med 1,2 mill.
Folkepensionen eller aldersrenten er i alle EF-lande, undtagen Holland, =
opbygget efter forsikringsprincippet og afh=C3=A6ngig af det antal =C3=A5r,=
man har arbejdet - en bestemmelse, der i f=C3=B8rste r=C3=A6kke rammer kvi=
nderne.
Hjemmearbejdende husm=C3=B8dre er ikke sikret nogen form for pension, og ra=
pporten p=C3=A5peger, at ogs=C3=A5 kvinder i erhvervslivet m=C3=A5 regne me=
d mindre pension end m=C3=A6ndene. Det skyldes, at de fleste kvinder m=C3=
=A5 forlade
erhvervslivet nogle =C3=A5r for at passe b=C3=B8rnene. For alle seks medlem=
slande g=C3=A6lder, at der er meget d=C3=A5rlige muligheder for at f=C3=A5 =
passet b=C3=B8rn. I f.eks. Italien er pensionsalderen 60 =C3=A5r for kvinde=
r og 65 for m=C3=A6nd. Da
aldersrentens st=C3=B8rrelse afh=C3=A6nger af antallet af =C3=A5r i erhverv=
slivet, betyder det, at kvinder aldrig kan f=C3=A5 en pension, der er p=C3=
=A5 h=C3=B8jde med m=C3=A6ndenes. I EF-landene betales folkepensionen delvi=
st af arbejdsgiveren,
mens det i Danmark sker over skatterne.
- Rapporten er et bestillingsarbejde, og foreg=C3=A5r af den grund selvf= =C3=B8lgelig p=C3=A5 et pro-EF-grundlag. Hos Sullerot viser denne
pro - holdning sig imidlertid ikke som et sk=C3=B8nmaleri af virkelighed=
en, understreger Lica N=C3=A6r=C3=A5, Risskov, der har v=C3=A6ret med til a=
t overs=C3=A6tte rapporten til dansk. Men derimod i naive forventninger til=
, at det kan blive bedre. Denne naivitet er f=C3=B8lgen af, at statistikker=
ne er unders=C3=B8gelsens alfa og omega, hvor de kun skulle v=C3=A6re hj=C3=
=A6lpemidler. Derfor er der ikke megen plads til egentlige analyser af det =
indsamlede
stof.
Deres egen kamp
Sullerot-rapporten viser, at kvindernes fremtidige muligheder f=C3=B8rst= og fremmest vil v=C3=A6re bestemt af omfanget af deres egen kamp, siger EF= -gruppen indenfor r=C3=B8dstr=C3=B8mperne i =C3=85rhus. Danske kvinders vur= dering af, om Danmark skal indtr=C3=A6de i EF m=C3=A5 derfor blive vurderin= gen af, om denne kamp f=C3=B8res bedre indenfor eller udenfor EF. Mest afg= =C3=B8rende i denne sammenh=C3=A6ng er rapportens p=C3=A5visning af at udvi= klings- tendenserne for den kvindelige arbejdskraft i EF stort set er up=C3= =A5virket af kvindernes egen kamp, understreger de. Deres organisationer er= simpelthen ikke slagkraftige nok. Den centraliserede kapital magt er dem f= or st=C3=A6rk.
N O T E R
1. Markedssekretariatet
Markedssekretariatet var en s=C3=A6rlig afdeling i Udenrigsministeriet der =
fra 1966-1991 der varetog sp=C3=B8rgsm=C3=A5l vedr=C3=B8rende EF=C2=B4s ind=
re marked.
2. Evelyne Sullerot
Den franske sociologi Evelyne Sullerot udarbejdede i 1970 en rapport om lig=
el=C3=B8n i EF. Rapporten blev oversat til dansk af en gruppe r=C3=B8dstr=
=C3=B8mper: Sullerot, Evelyne: Kvinders erhvervsbesk=C3=A6ftigelse og probl=
emer i EF-medlemslandene: rapport. Oversat og udgivet af R=C3=B8dstr=C3=B8m=
perne i =C3=85rhus. =C3=85rhus: Kommissionen for De Europ=C3=A6iske F=C3=A6=
llesskaber, 1972.
3. Dansk Kvindesamfund
Dansk Kvindesamfund er Danmarks =C3=A6ldste kvindeorganisation, stiftet i 1=
871 af bl.a. Matilde Bajer og Fredrik Bajer.
Moderpublikation: Demokraten. 20.4.1972, s. 1-2.
Forfatter: Bigger
=C3=85r: 1972