Date: Fri, 29 Mar 2024 05:45:23 +0000 (UTC) Message-ID: <94192325.33.1711691123573@2418170d7726> Subject: Exported From Confluence MIME-Version: 1.0 Content-Type: multipart/related; boundary="----=_Part_32_907974870.1711691123573" ------=_Part_32_907974870.1711691123573 Content-Type: text/html; charset=UTF-8 Content-Transfer-Encoding: quoted-printable Content-Location: file:///C:/exported.html
Tre mandlige skribenter knyttet til tidsskriftet Politisk re= vy giver deres synspunkter p=C3=A5 m=C3=A6ndenes rolle i den nye kvindebev= =C3=A6gelse.
Steen Bille Larsen, Birger Steen Nielsen, Torben Vosbein: "Det er s=C2= =B4gu sv=C3=A6rt at v=C3=A6re at v=C3=A6re mand i en kvindebefrielsestid". = Politisk revy 183. 29.10.1971 s. 14-16.
Det er sgu sv=C3=A6rt at v=C3=A6re mand i en kvindebefrielsestid=
Ja, det er s=C2=B4gu- svaert at v=C3=A6re mand i en kvindebefrielsestid.=
Der var, en gang, at .det hele var nemmere. Det var for kvin=C2=ADderne be=
gyndte at r=C3=B8re p=C3=A5 sig.
Dengang var det s=C3=A5 nemt at k=C3=A6mpe for fremskridtet, fordi det vedr=
=C3=B8rte aldrig os selv. Vi k=C3=A6mpede for arbejderens sag, for befolkni=
ngerne i den tredje ver=C2=ADden - alt sammen s=C3=A5 herligt uforpligten=
=C2=ADde, fordi det ikke vedr=C3=B8rte vores egen hverdag.
Nu g=C3=A5r den ikke l=C3=A6ngere m=C3=A6nd! Revolutionen er n=C3=A5et tit =
os selv. M=C3=A6ndene bliver nu tvunget tit at analysers deres samfundsm=C3=
=A6ssige placering i de kapita=C2=ADlistiske lande. Og de tvinges tit at an=
a=C2=ADlysere den i forhold tit kvindens dobbel=C2=ADte undertrykkelse. Her=
efter m=C3=A5 m=C3=A6ndene s=C3=A5 tage stilling f o r eller i m o d den ny=
e kvindebev=C3=A6gelse.
Indtil videre er det n=C3=A6sten kun kvinder, som har ytret sig i disse sag=
er, men vi bringer denne gang to gange tre indl=C3=A6g am m=C3=A6ndene i de=
n nye kvindebev=C3=A6gelse. - skrevet af m=C3=A6nd.
Birger Steen Nielsens indl=C3=A6g er en om=C2=ADarbejdet og forkortet udgav=
e af et opl=C3=A6g fra Krabbesholm-Seminariet i somme=C2=ADren 1971. De =C3=
=B8vrige indl=C3=A6g er skrevet og tegnet specielt tit politisk revy.
F=C3=A6lles for disse opl=C3=A6g er =C3=B8nsket om solidaritet med den nye =
kvindebev=C3=A6gelse og viljen tit at tage udfordringen op.
KVINDESOLIDARITET ER HANDLING
Den nye kvindebev=C3=A6gelse har klart tilkendegivet, at den =C3=B8nsker at=
l=C3=B8se problemerne uden m=C3=A6ndenes indblanding og denne holdning pra=
ktiseres i det daglige ved
at pigerne f. eks. afholder moder, hvor m=C3=A6nd er forment adgang. I denn=
e situation foler mange mand, at de "br=C3=A6nder inde" med synspunkter og =
"gode rod", men den nye bev=C3=A6gelses kvinder har svaret hertil, at m=C3=
=A6ndene i stedet kunne danne deres egen bev=C3=A6gelse. Denne bev=C3=A6gel=
se kunne arbejde for m=C3=A6ndenes frig=C3=B8relse fra samfundets mandsdomi=
nerede monster ved at krave retten til at le, grade og s=C3=A6tte sig uden =
for pre=C2=ADstigeraset.
Resultatet har indtil videre dog varet, at selv sympatiserende mand foler s=
ig passiviserede. Nu hvor m=C3=A6ndene ikke kan optr=C3=A6de i den traditio=
nelle lederrol=C2=ADle, er de fleste blot henfaldet til en afventende hold=
=C2=AD
ning, men det most problematiske ved denne passivitet er, at mange mand i d=
ag foler, at kvindernes frig=C3=B8relseskamp ikke vedr=C3=B8rer dem personl=
igt, men derimod drejer sig om "samfundet" eller andre fjerne og ufor=C2=AD=
pligtende begreber.
Alligevel ber=C3=B8rer frig=C3=B8relseskampen m=C3=A6ndene personligt - hva=
d enten de st=C3=B8tter den eller ej - og jeg vil illustrere dette med nogl=
e eksempler fra hverdagen.
Dameferie
For snart to ar siden h=C3=B8rte jeg om nogle piger, som skulle p=C3=A5 "da=
meferie", dvs. en ferie, hvor de kunne slappe af uden m=C3=A6ndene. Dengang=
forstod jeg ikke et suk af, hvad en "dameferie" kunne gavne, men i dag sta=
r det vel klart for alle, at "dameferien" var pigernes eneste mulighed for =
at v=C3=A6re sammen uden m=C3=A6ndenes stadige bedrevidende indblanding. Ma=
nd er jo netop opdraget til at indtage den beskyttende og al=C2=ADvidende r=
olle.
Det er her vigtigt at huske, at hele r=C3=B8dstr=C3=B8mpebev=C3=A6gelsen ha=
r haft sit udspring i de progressive familier, netop fordi venstreorientere=
de m=C3=A6nd ikke har form=C3=A5et (eller =C3=B8nsket) at g=C3=B8re op med =
opdragelsen og de=C2=ADres egen rolle som undertrykker. M=C3=A6nd, der i da=
g vil solidarisere ;sig med kvindebev=C3=A6gelsen, m=C3=A5 derfor bek=C3=A6=
mpe deres rolle som undertrykker og skabe "dame=C2=ADferie" i det daglige v=
ed ikke altid at falde tilbage i den beskyttende og dominerende mandsholdni=
ng
Kravet om "dameferie" m=C3=A5 yderligere f=C3=B8lges op med en st=C3=B8tte =
og betydelig arbejdsindsats i husligt arbejde, s=C3=A5ledes at kvindens tra=
ditionelle stavnsb=C3=A5nd i hjemmet aktivt nedbrydes indefra.
Diskrimination
N=C3=A6sten dagligt er vi vidne tit at kvinder m=C3=A5 finde sig - i diskri=
mination fra samfundets side og=C2=B4 m=C3=A6ndene m=C3=A5 deltage aktivt i=
protesterne mod samfundets k=C3=B8nsdiskriminerende barrierer. Herom kan d=
e fleste progres=C2=ADsive mind v=C3=A6re enige.
Derimod er selv progressive m=C3=A6nd sj=C3=A6ldent opm=C3=A6rksomme p=C3=
=A5 den s=C3=A6rlige diskrimination, som findes i de utallige nedv=C3=A6rdi=
gende myter om kvinder, som verserer blandt mand. F. eks. var jeg for nogle=
m=C3=A5neder siden til en fest, hvis afslutning mange m=C3=A5 have op leve=
t andre steder. Da klokken n=C3=A6rmede sig seks om morgenen og alt var alm=
indelig oplosning, stod kvin=C2=ADderne og trippede for at komme hjemad, me=
dens m=C3=A6ndene ville feste videre. Dette viser den traditionelle diskrim=
ination i en n=C3=B8ddeskal: kvinderne foler ansva=C2=ADret overfor familie=
n derhjemme, medens m=C3=A6ndene
=C3=B8nsker at optr=C3=A6de p=C3=A5 slap linie til det allersidste. Ved den=
ne fest skete det us=C3=A6dvanlige, at nogle piger angreb m=C3=A6ndene for =
deres usolidariske holdning: hvorledes kunne de p=C3=A5 den ene side p=C3=
=A5sta at st=C3=B8tte den nye kvindebev=C3=A6gelse og derefter i den konkre=
te situa=C2=ADtion udvise en total mangel p=C3=A5 solidaritet? - Efter en l=
ang debat lykkedes det endeligt at komme hjemad, men det var nu tydeligt, a=
t m=C3=A6ndene (deres opdragelse tro), br=C3=A6ndte efter at fa det sidste =
ord. Da vi skiltes r=C3=A5bte en af dem efter de piger, der havde fort angr=
ebet: "In=C2=ADtelligente kvinder knepper d=C3=A5rligt(!)"
Vis solidaritet
Med disse eksempler vil jeg gerne vise, at ogs=C3=A5 sympatiserende m=C3=A6=
nd stadig m& anses for undertrykkere af kvinderne. Frem for den passive=
og usikre holdning, som de fleste mand i =C3=B8jeblikket har til kvindebev=
=C3=A6gelsen, kan vi gennem vore handlinger vise solidaritet med kvindebev=
=C3=A6gelsen. Jag kommer til at tanke p=C3=A5 et gammelt Lenin-citat: "Dem =
der ikke er med os, er mod os".
Vi kan ikke forvente at blive h=C3=A5rt for vi gennem handling har vist vor=
solidaritet. Derfor m=C3=A5 vi f=C3=B8rst erkende, at vi ogs=C3=A5 selv er=
undertrykkere.
Nedenst=C3=A5ende "seks punkter for kvindesolidaritet" er en opfordring til=
handling:
Som alle andre m=C3=A6nd er du opdraget til at v=C3=A6re undertrykker., = Beka=3Dp denne opdragelse.
Du beh=C3=B8ver ikke altid at have en forklaring p=C3=A5 rede h=C3=A5nd.=
Deltag ikke i udbredelsen af nedv=C3=A6rdigendee myter
P=C3=A5tag dig mere end halvdelen af pligterne med hus, hjem og b=C3=B8r= n.
Bek=C3=A6mp alle samfundets k=C3=B8nsdiskriminerende barrierer.
Vis kvindesolidaritet.
STEEN BILLE-LARSEN
MANDENS
K=C3=98NSROLLEPROBLEMER
R=C3=B8dstr=C3=B8mperne har v=C3=A6ret i gang et par ar nu, og virkningerne=
er begyndt at vise sig. Deres angrebsmetode er utraditionel - selv p=C3=A5=
venstrefl=C3=B8jen der mange der stejler - og deres angrebsm=C3=A5l er det=
ogs=C3=A5. De angriber et system, som h=C3=A6mmer deres liv p=C3=A5 alle m=
ader og agenterne for dette system er os, m=C3=A6ndene. Det paradoksale for=
mig er blot, at det de vil n=C3=A5 frem til: udfoldelsesfrihed, selvst=C3=
=A6ndighed, =C3=A6gte solidaritetsf=C3=B8lelse (alt det rare), det =C3=B8ns=
ker jeg ogs=C3=A5. Dvs. jeg foler mig ogs=C3=A5 sp=C3=A6rret inde. Sagen er=
altsax, at jeg spiller med i herrerollen (dobbeltbetydningen bedes bem=C3=
=A6rket) - i et system, der undertrykker samtidig med, at jeg selv bliver h=
oldt nede. Min situation adskiller sig dog fra kvindernes p=C3=A5 det meget=
v=C3=A6sentlige punkt, at hvis jeg ellers sorger for at benytte mig af sys=
temet, kan jeg fa det meget bedre end dem - og
ved hj=C3=A6lp af dem.
Det g=C3=A6lder om at blive klar over, at vi g=C3=A5r glip af en anden og b=
edre made at leve p=C3=A5, s a m t i d i g med at vi er med til at odels=C3=
=A6gge kvindernes muligheder. Vi skal anstrenge os meget for at bryde ud af=
det net, der blev lagt omkring os. Og den eneste mulighed vi har)for at fa=
denne anstrengelse til at lykkes jer at begynde med vores, helt personlige=
situation. Det synes jeg nemlig er noget af det bedste r=C3=B8dstr=C3=B8mp=
erne har vist at skal der for alvor ske noget med vores bevidst hed og derm=
ed med vores politiske rolle, s=C3=A5 m=C3=A5 vi starte fra neden. Den form=
for politisk arbejde, som
er fremherskende p=C3=A5 venstrefl=C3=B8jen forer nemlig ikke langt, idet d=
en ved sine pr=C3=A6stationskrav virker direkte nedtromlende p=C3=A5 dem, d=
er ikke har ressourcer til at v=C3=A6re orienteret om alt head der foreg=C3=
=A5r, til at deltage i teoretiske diskussioner og deltage i aktioner. Alt s=
ammen samtidig med, at man skal f=C3=A5 sin personlige verden til at funger=
e, helst ud fra de principper som ligger til grund for det politiske arbejd=
e:
Alternativet er at starte i sin personlige situation, og s=C3=A5 ved hjalp =
af et f=C3=A6llesskab med andre, udvide denne til at omfatte de politiske p=
roblemer omkring en selv. Og k=C3=B8nsroller er noget meget personligt og n=
oget meget politisk; k=C3=B8nsrollerne er nemlig den most komplicerede og d=
en mest skjulte af det borgerlige samfunds undertrykkelsesmekanismer.
Det er derfor jeg skrivet det her, for at se, om det er muligt at skabe et =
f=C3=A6llesskab mellem m=C3=A6nd, som kan f=C3=A5 os til at st=C3=A5 ud af =
vore roller for alvor, f=C3=A5 os igang med at skabe en bevidsthed, der kom=
plementerer r=C3=B8dstr=C3=B8mpernes. Det er for det f=C3=B8rste (som de se=
lv gentagne gange har fremh=C3=A6vet) den eneste made hvorp=C3=A5 vi kan gi=
ve udtryk for vores sympati for og solidaritet med r=C3=B8dstr=C3=B8mpernes=
arbejde (hvis det alts=C3=A5 er sympati og ikke fortr=C3=A6ngt angst) Og f=
or det andet er det hamrende n=C3=B8dvendigt, hvis vi vil g=C3=B8re os h=C3=
=A5b om, at skabe en anden og bedre tilv=C3=A6relse for os
selv og andre. Jeg kan ikke se anden vej til at komme igang p=C3=A5 end at =
dem, som ovenst=C3=A5ende siger noget, ringer (146696); . eller skriver til=
mig: N=C3=A5r jeg, s=C3=A5 forh=C3=A5bentlig, har f=C3=A5et samlet en stab=
el adresser, kan vi lave et m=C3=B8de.
TORBEN VOSBEIN
Herluf Trollesgade 24 5. sal. 1052 Kbhvn K.
REVOLUTIONEN KR=C3=86VER SIN MAND FULDT OG HELT
Vores umiddelbare reaktion p=C3=A5 r=C3=B8dstr=C3=B8mpebev=C3=A6gelsen kan =
- nu hvor den f=C3=B8rste fase=C2=B4 er lidt p=C3=A5 afstand - n=C3=A6rmest=
kun beskrives som tragikomisk: tvangsm=C3=A6ssigt reproducerede vi i vores=
aff=C3=A6rdigelse af bev=C3=A6gelsen - alle de gode grunde, der var til de=
ns opst=C3=A5en. Vores adf=C3=A6rd m=C3=A5 for r=C3=B8dstr=C3=B8mperne ha b=
etydet en stor bekr=C3=A6ftelse. Truet p=C3=A5 det kraftigste i vores poten=
s og (for de fleste ubevidst) tynget af skyldsf=C3=B8lelse, blev vi enten a=
ggressive og sk=C3=A6ldte ud eller s=C3=B8gte at latterligg=C3=B8re bev=C3=
=A6gelsen.
Der er imidlertid ingen grund til at opholde sig ved disse f=C3=B8rste reak=
tioner: efter at r=C3=B8dstr=C3=B8mperne har bidt sig fast og langsomt men =
sikkert dr=C3=A6ner vores grupper for kvinder og i =C3=B8vrigt rekrutterer =
nye, som m=C3=A5ske (!) =C2=B4ellers=C2=B4 ville v=C3=A6re kommet til os er=
disse primitive reaktioner, s=C3=A5 vidt jeg kan sk=C3=B8nne, hastigt p=C3=
=A5 retur. Vores holdning til kvindebev=C3=A6gelsen er nu blevet mere nuanc=
eret. Vi har nu erkendt (erkl=C3=A6ret) at det er rigtig nok at kvinderne b=
liver undertrykt - osse af os.
Vi har erkl=C3=A6ret os solidariske i deres kamp og meddelt, at vi vil hold=
e op med at undertrykke dem. (Det her er m=C3=A5ske nok allerede at to mund=
en for fuld, men - immerv=C3=A6k: det er i den retning det g=C3=A5r). 1) Me=
n denne erkendelse er (n=C3=A6sten) ikke blevet omsat i en a k t i v &=
nbsp; s o l i d a r i s. k p r a k s i s . I bedste fald holder vi mu=
nd og blander os ikke, men er altid forst=C3=A5ende og accepterende. I v=C3=
=A6rste fald tier vi p=C3=A5 de strategisk rigtige tidspunkter og steder og=
n=C3=B8jes i stedet med at sm=C3=A5-modarbejde bev=C3=A6gelsen =C2=B4hjemm=
e=C2=B4, dvs. vi l=C3=A6gger et konstant pres p=C3=A5 vores =C2=B4koner=C2=
=B4.
Den sidstn=C3=A6vnte holdning er resultat af en fuldst=C3=A6ndig mangel p=
=C3=A5 forst=C3=A5else/analyse hvorimod den f=C3=B8rstn=C3=A6vnte s=C3=A5 v=
idt jeg kan se er et resultat af en u t i l s t r =C3=A6 k k e l i g forst=
=C3=A5else/analyse: erkendelsen af vores k=C3=B8nsrolle indskr=C3=A6nker si=
g til a t v i u n d e r t r y k k e r k v i n=
d e r n e.
Derefter er vores (nye) praksis udelukkende negativt bestemt: vi skal opgi=
=C2=B4 nogle privilegier, vi skal l a v =C3=A6 r e med nogle ti=
ng, og vi skal g=C3=B8re det f o r d i v o r e s k =
v i n d e r e l l e r s s k r i d e r! Men en s=C3=A5dan =
motivation kan n=C3=A6ppe siges at v=C3=A6re st=C3=A6rk nok til at fremtvin=
ge fundamentale =C3=A6ndringer i vores m=C3=A5de at leve vores k=C3=B8nsrol=
le p=C3=A5. Den kan h=C3=B8jst f=C3=B8re til overfladiske adf=C3=A6rds=C3=
=A6ndringer: til at vi modstr=C3=A6bende forlader den ene (lille) bastion e=
fter den anden. Og det er ikke det der er brug for. En =C3=A6ndring i en de=
l af vores adf=C3=A6rd kan aldrig bli=C2=B4 andet end midlertidig, tilsynel=
adende, hvis den ikke f=C3=B8lges op af (eller er et resultat af) en fundam=
ental omstrukturering af vores (mands-) bevidsthed.
Vi er m. a. o. - hvis vi virkelig =C3=B8nsker ikke at v=C3=A6re undertrykke=
re n=C3=B8dt til at g=C3=A5 i gang med at erkende alle implikationerne i vo=
res k=C3=B8nsrolle. Men det vil osse uundg=C3=A5eligt gi os en motivation t=
il at =C3=A6ndre os, der ikke er udelukkende negativ: der skal faktisk ikke=
megen fantasi (=C2=B4f=C3=B8lsomhed=C2=B4) til for at indse at en befriels=
e fra vores mandsrolle osse vil betyde en kolossal udvidelse af vores mulig=
heder som m e n n e s k e r. Ikke altid at skulle manifestere sig, bli til =
noget, komme til tops, ikke altid at skulle v=C3=A6re den suver=C3=A6ne k=
=C3=B8ber p=C3=A5 kvindemarkedet, ikke altid at skulle kunne ta en kvinde, =
s=C3=B8rge for hendes orgasme, v=C3=A6re potent i videste forstand.
Solidarisk praksis
Jeg mener at en forst=C3=A5else - som den her skitserede - af implikationer=
ne i vores k=C3=B8nsrolle vil kunne danne udgangspunkt for en ny praksis. V=
i skulle ha mulighed for at komme ud over de forskellige lammende holdninge=
r, som de fleste af os, der overhovedet har taget kvindernes befrielse alvo=
rligt, er r=C3=B8get ud i.
Det er helt n=C3=B8dvendigt en gang for alle at fa skovlen under a r =
v e s y n d e n: det er ikke o s der har undertrykt kvinderne i nogle tusin=
d =C3=A5r, vi er ikke s k y l d i g e, men vi er a n s v a r 1 i g e =
for den praxis vi lever nu og som vi v=C3=A6lger at leve fremover, vi er an=
svarlige for vores praxis som mandlige enkeltindivider, ikke for =C2=B4m=C3=
=A6ndenes=C2=B4 praxis som s=C3=A5dan, eller for =C2=B4mandssamfundet=C2=B4=
. Men det betyder ikke at vi kan reducere undertrykkelses-/befrielsesproble=
matikken til et sp=C3=B8rgsm=C3=A5l om individuel praxis.
Det er nok en af de alter sv=C3=A6reste (og bitreste) erkendelser vi overho=
det kan komme til at g=C3=B8re: i situationer (og/eller sammenh=C3=A6nge) h=
vor vi (synes vi) er kommet meget langt, s=C3=A5 pludselig ser hvordan =C2=
=B4systemet=C2=B4 hole tiden alligevel fungerer i os og/eller med os. At so=
hvordan systemet hole tiden virket i sammenh=C3=A6nge, som vi - umiddelbar=
t, som enkeltindivider - ikke har nogen indflydelse p=C3=A5, og se hvordan =
disse sammenh=C3=A6nge kan tr=C3=A6nge ind i vores egne personlige: i vores=
forhold tit hinanden, tit do kvinder vi arbejder sammen mod, kommer sammen=
med.
At bit oplevet som =C2=B4mand=C2=B4 p. g. a. and r e m=C3=A6nds praxis andr=
e steder: Pludselig at opleve afstand =C2=B4uden at ha gjort noget=C2=B4, o=
g: uden at kunne g=C3=B8re noget: det er bevidstg=C3=B8relse s=C3=A5 det ba=
tter. Og det er osse en f=C3=B8lelse af bundl=C3=B8s uretf=C3=A6rdighed, af=
afmagt. - Men det her er jo ikke et resultat af at nogle kvinder har f=C3=
=A5et nogen sk=C3=B8re ideer, men af kollektive strukturer, og det forekomm=
er derfor oplagt, at vi bedst bek=C3=A6mper vores afmagt gennem en kollekti=
v solidarisk praxis.
Del betyder ikke, at vi ikke som enkeltindivider kan (og naturligvis b=C3=
=B8r) g=C3=B8re noget ved vores k=C3=B8nsrolle. En del at dette arbejde mod=
os selv m=C3=A5 best=C3=A5 i at erkende hvordan vores k l a s s e- og f a =
m i l i e tilh=C3=B8rsforhold betinger, at vi er kommet til at love vores k=
=C3=B8nsrolle netop p=C3=A5 den for hver af os altid forskellige, strengt p=
e r s o n t i g e made. Lidt mere konkret: det er at afg=C3=B8rende betydn=
ing, for, hvordan vi bar kunnet klare os som m=C3=A6nd om vi er fra arbejde=
rklasse, sm=C3=A5borgerklasse, =C2=B4kulturel=C2=B4 og/eller =C2=B4=C3=B8ko=
nomisk=C2=B4 =C2=B4overklasse=C2=B4, og om vi (derfor) har skullet bryde mo=
d vores klasse for at klare os bedre, avancere som m=C3=A6nd i samfundet. O=
g det er igen af afg=C3=B8rende betydning for hvordan vi har kunnet love vo=
res klassetilh=C3=B8rsforhold og vores (evt.) bred med vores klasse om vi h=
ar v=C3=A6ret eneb=C3=B8rn, eller haft s=C3=B8skende, om vi har haft br=C3=
=B8dre og/otter s=C3=B8stre, am vi er =C3=A6ldste- eller yngsteb=C3=B8rn os=
v. osv.
Kun hvis s=C3=A5danne faktorer er taget med i betragtning (og det er betyde=
lig mere kompliceret end disse antydninger kan vise) kan vi forklare vores =
forhold tit hinanden og tit kvinder lisom vores f o r s k el l i g e reakti=
oner p=C3=A5 kvindebev=C3=A6gelsen - om vi har felt skyld eller angst eller=
foragt eller ligegyldighed osv. - f=C3=B8rst med en s=C3=A5dan analyse bli=
r forst=C3=A5elige. -Men det betyder - netop fordi det er en kollektiv k=C3=
=B8nsrolle vi lever som forskellige enkeltpersoner - at vi sammen m=C3=A5 f=
ors=C3=B8ge at afd=C3=A6kke det f=C3=A6lles I vores tilv=C3=A6relse som m=
=C3=A6nd i det senkapitalistiske Danmark.
Hvis vi kun individuelt besk=C3=A6ftiger os med vores k=C3=B8nsrolle kommer=
vi automatisk tit at reproducere den, thi netop i n d i v i d u a t i s m =
e n synes at v=C3=A6re noget at det most centrale overhovedet i vores mands=
praxis: det er en del af vores k=C3=B8nsrolle, at vi kommer tit at fungere =
s=C3=A5 um=C3=A5deligt ukollektivt, ikke-solidarisk, konkurrerende. Del er =
en del at vores k=C3=B8nsrolle, at vi mod hvor nervespids ved at det tjener=
os bedst at v=C3=A6re selvtilstr=C3=A6kkelige, suver=C3=A6ne, uafh=C3=A6ng=
ige. At vi er mere vellykkede n=C3=A5r vi manifesterer os, skiller os ud, p=
r=C3=A6sterer noget. At vi kun kan erobre/holde p=C3=A5 en kvinde n=C3=A5r =
vi er vellykkede. At hun vil droppe os hvis vi blir usikre, svage. At det e=
r farligt at =C2=B4r=C3=B8be sig=C2=B4: vi har simpelthen fantastisk sv=C3=
=A6rt ved at tale personligt, at. tale med hinanden.
Det er naturligvis i forl=C3=A6ngelse af det her logisk at vi har si sv=C3=
=A6rt ved at komme videre (I=C3=A6s: igang) Der er s=C3=A5 fandens meget vi=
skal ha =C3=B8jnene op for og derefter bek=C3=A6mpe for vi overhodet kan s=
=C3=A6tte os sammen og begynde at snakke.
Det vil uden tvivl bli besv=C3=A6rligt at skulle droppe potensmanifestation=
erne i videste forstand, at skulle fungere som =C2=B4kvindem=C3=A6nd=C2=B4 =
- uden at la os g=C3=A5 p=C3=A5 af reaktionerne fra masser af m=C3=A6nd - o=
g kvinder. Vi vil fa brug for al den indbyrdes solidaritet vi kan stable p=
=C3=A5 benene - og vi vil fa brag for kvindebev=C3=A6gelsens solidaritet. M=
en det er indlysende i vores files interesse at komme (gang. =C2=B4Positivt=
=C2=B4 fordi vi f=C3=B8rst derved for alvor kan g=C3=B8re os h=C3=A5b om at=
overvinde den psykiske Invalidering der hele tiden truer os. =C2=B4negativ=
t fordi det vil betyde uoverskuelige problemer i vores forhold tit kvinder =
hvis vi ikke kvinder os eller hvis vi ikke er tilstr=C3=A6kkeligt mange der=
=C3=A6ndrer os. Vi kan godt formulere det s=C3=A5dan her: dem af os der er=
mest =C2=B4presset=C2=B4 m=C3=A5 begynde. Hvilken konkret praxis skal vi v=
=C3=A6lge? Skal vi lave en egentlig mandebev=C3=A6gelse, som en parallel ti=
t kvindebev=C3=A6gelsen? Jog er ikke sikker rya del.
Jeg forestiller mig i =C3=B8jeblikket en l=C3=B8sere struktur med mandegrup=
per (som r=C3=B8dstr=C3=B8mpernes =C2=B4sludregrupper=C2=B4) samtidig med a=
t vi forts=C3=A6tter med at arbejde i den traditionelle anti-kapitalistiske=
bev=C3=A6gelse. Som
en begyndelse. Om vi overhodet skat str=C3=A6be efter at manifestere os =C2=
=B4offentligt=C2=B4, som en ny =C2=B4bev=C3=A6gelse=C2=B4 forekommer mig tv=
ivlsomt: Jog er bange for at det kun vil forplumre =C2=B4debatten=C2=B4 om =
kvindernes befrielse. Og en ting m=C3=A5 v=C3=A6re klart: vi skal ikke tit =
at konkurrere p=C3=A5 undertrykkelse=C2=B4: godt nok blir vi alle, b=C3=A5d=
e mind og kvinder, undertrykt af vores k=C3=B8nsrolle, men det er en afg=C3=
=B8rende forskel, at det indg=C3=A5r i v o r e s k=C3=B8nsrolle at vi u n d=
e r t r y k k e r k v i n d e r n e. Men alt det her m=C3=A5 v=
i snakke om. Vi m=C3=A5 bare ikke endnu engang bit siddende og snakke og or=
dne det hele og v=C3=A6re nogen fandens karle.
Hvem er vi
Ud fra ovenst=C3=A5ende ku man sp=C3=B8rge: hvem er =C2=B4vi=C2=B4 overhode=
t? Jog kan kun komme mod et par antydninger. Det vigtigste udgangspunkt jeg=
kan finde er, at del er s=C3=A5 forsvindende Fa m=C3=A6nd, der kan n=C3=A5=
til tops i
hierarkierne, bit rigtig vellykkede, potente. Lang de fleste m=C3=A6nd klar=
er sig simpelthen d=C3=A5rligt. Det er indlysende: der er ganske enkelt ikk=
e plads to mere end et f=C3=A5tal i toppen.
Men dette forhold der jo I sig selv skulle v=C3=A6re en tilstr=C3=A6kkelig =
begrundelse for de fleste m=C3=A6nd til at bryde mod potensr=C3=A6set, bevi=
rker ofte tv=C3=A6rtimod en forst=C3=A6rket dyrkelse af selvsamme r=C3=A6s,=
eller rettere: hvis man ikke kan klare sig I potensr=C3=A6set ude i samfun=
det, mand og mand imellem, s=C3=A5 m=C3=A5 man kompensere p=C3=A5 andre omr=
=C3=A5der, hvilket normalt vil sige at man manifesterer al sin potens hjemm=
e, over for konen, den daglige ydmygelse i produktionssf=C3=A6ren kompenser=
es gennem selvh=C3=A6vdelse I konsumptionssf=C3=A6ren, Men der er osse en a=
nden mulighed hvis man ikke kan klare sig: man kan - hvis man er =C2=B4held=
ig=C2=B4 og bar de n=C3=B8dvendige privilegerede muligheder g=C3=A5 i indre=
emigration, man kan udvikle et fintm=C3=A6rkende psykologisk apparat, =C2=
=B4f=C3=B8lsomhed=C2=B4, og man kan udvikle en kritisk bevidsthed, en evne =
tit at analysere, for at kunne forklare over for sig selv og =C2=B4verden=
=C2=B4 hvorfor det er bedre at v=C3=A6re mislykket som =C2=B4mand=C2=B4, hv=
orfor det er d=C3=A5rligt at =C2=B4manifestere sig=C2=B4. Og pi den made ka=
n man s=C3=A5 manifestere sig.
Do fleste af os der aldrig rigtig bar kunnet klare os har nok en bevidsthed=
der rummer tr=C3=A6k af begge disse reaktionsm=C3=A5der. Og det eneste der=
kan siges om hvem =C2=B4vi=C2=B4 er, blir noget I retning at, at vi nok sk=
al ha v=C3=A6ret temmelig privilegerede (mulighed for lang uddannelse, for =
tid tit at besk=C3=A6ftige os mod os selv m. m.) for p=C3=A5 nuv=C3=A6rende=
tidspunkt at v=C3=A6re motiveret tit at arbejde p=C3=A5 m=C3=A6ndenes befr=
ielse. Det er en besk erkendelse, men s=C3=A5dan ser det ud for mig i =C3=
=B8jeblikket.
BIRGER STEEN NIELSEN
BI. a. p=C3=A5 baggrund af diskussionen p=C3=A5 Krabbesholm
er der et par ting jog godt vil sl=C3=A5 fast: Det her er ikke et fors=C3=
=B8g p=C3=A5 at =C2=B4psykologisere klassekampen=C2=B4. Der er heller ikke =
tale om perifere (=C2=B4overbygnings=C2=B4) problemer der f=C3=B8rst ka l=
=C3=B8ses e f t e r revolutionen, angiveligt med don begrundelse at d=
er =C2=B4ikke er tid=C2=B4 til den slags nu. Tv=C3=A6rtimod: en l=C3=B8snin=
g af det her problem kan og skal p=C3=A5begyndes nu indenfor =C2=B4den prol=
etariske bev=C3=A6gelse=C2=B4, b=C3=A5de for de enkelte =C2=B4medlemmers=C2=
=B4 skyld (og hvad fanden er bev=C3=A6gelsen egentlig andet end de menneske=
r der =C2=B4arbejder i den=C2=B4? - lad os f=C3=A5 nedbrudt bev=C3=A6gelsen=
s fetish-karakter) - men s=C3=A5m=C3=A6nd osse. alle mulige andre (=C2=B4pr=
ivate=C2=B4) m=C3=A5l. Og at arbejde =C2=B4med sig selv=C2=B4 for at forst=
=C3=A5 og komme ud over den slags er i k k e et =C2=B4ego-flip=C2=B4. Tv=C3=
=A6rtimod!
At selv denne beherskede optimisme var noget forhastet er desv=C3=A6rre = blevet demonstreret siden da. Der er stadig m=C3=A6nd =C2=B4p=C3=A5 venstre= fl=C3=B8jen=C2=B4 der ikke rigtig kan finde ad af det. Eks:
Vietnamkomiteerne (m=C3=A6nd) viser deres forst=C3=A5else for kvindeprob= lemet ved at afgi et helt nummer at Vietnam-solidaritet tit kvindebefrielse= - samtidig med at det ved selvsamme komiteers EEC-demonstration er n=C3=B8= dvendigt for kvinderne at tilk=C3=A6mpe sig taleret.
Muligvis bar forkortelsen af artiklen bevirket at noget af argumentation= en er blevet upr=C3=A6cis/uklar. Det er lidt sv=C3=A6rt for mig at afg=C3= =B8re. Hvis der er nogen der er interesseret i at l=C3=A6se hele den oprind= elige tekst kan de finde den i =C3=85rhus-r=C3=B8dstr=C3=B8mpernes kompendi= um fra sept. i =C3=A5r.
N O T E R
1. Lenin
Vladimir Iljitj Lenin (1870-1924) var russisk revolution=C3=A6r og marxisti=
sk teoretiker. Han var leder af den russiske revolution 1917 og blev Sovjet=
unionens grundl=C3=A6gger og f=C3=B8rste regeringschef.
2. Vietnamkomiteerne
De Danske Vietnamkomiteer var en organisation der agiterede mod Vietnamkrig=
en. M=C3=A5let var at USAs tropper skulle forlade Vietnam og at f=C3=A5 den=
danske regering til at tage afstand fra USAs krig i Vietnam.
Moderpublikation: Politisk revy 183. 29.10.1971 s. 14-1= 6
Forfatter: Larsen, Steen Bille, Birger Steen Nielsen, T= orben Vosbein
=C3=85r: 1971