Date: Thu, 28 Mar 2024 14:44:11 +0000 (UTC) Message-ID: <1078466186.153.1711637051544@fd3135b9c411> Subject: Exported From Confluence MIME-Version: 1.0 Content-Type: multipart/related; boundary="----=_Part_152_1748347643.1711637051544" ------=_Part_152_1748347643.1711637051544 Content-Type: text/html; charset=UTF-8 Content-Transfer-Encoding: quoted-printable Content-Location: file:///C:/exported.html
I en introduktion til R=C3=B8dstr=C3=B8mpebev=C3=A6gelsen fo= rt=C3=A6ller Annette Leleur om etableringen af R=C3=B8dstr=C3=B8mpebev=C3= =A6gelsen i =C3=85rhus, om nogle af bev=C3=A6gelsens st=C3=B8rste aktioner = og om de organisatoriske problemer kvindebev=C3=A6gelsen oplevede.
Annette Leleur: "=C3=85rhusr=C3=B8dstr=C3=B8mpernes historie". I "Kvinde=
lighed: en introduktion til den nye kvindebev=C3=A6gelses ideer". 1974, s. =
26-32.
=C3=85RHUSR=C3=98DSTR=C3=98MPERNES HISTORIE
Bev=C3=A6gelsen i =C3=85rhus startede sidst p=C3=A5 =C3=A5ret 19?o, og d=
et var et m=C3=B8de med R=C3=B8dstr=C3=B8mper fra K=C3=B8benhavn, der satte=
den i gang.
I det f=C3=B8rste halve =C3=A5rs tid bestod =C3=85rhusr=C3=B8dstr=C3=B8mper=
ne af et halvt hundrede piger, som stort set kendte hinanden, fordi de s=C3=
=A5 godt som alle var rekrutteret fra milj=C3=B8et omkring, universitetet. =
- Overfor offentligheden manifesterede Bev=C3=A6gelsen sig med forskellige =
aktioner. De kendteste er Anti-miss aktionen, Ligel=C3=B8nsaktionen p=C3=A5=
Kommunehospitalet sammen med Husligt Arbejderforbund og Gulvskrubbeaktione=
n. De er blevet til en slags skole eksempler p=C3=A5 gode og d=C3=A5rlige a=
f slagsen og er derfor blevet diskuteret meget, og de holdninger, der er ko=
mmet frem i denne diskussion er et godt udtryk for Bev=C3=A6gelsens politis=
ke st=C3=A5sted.
Anti-miss aktionen, var rettet, mod den =C3=A5rlige k=C3=A5ring af en. fr=
=C3=B8ken =C3=85rhus i Tivoli friheden. Nogle dage f=C3=B8r aktionen drog m=
an rundt og satte billeder af almindelige hverdagskvinder op ved siden af m=
issernes billeder, og ved selve k=C3=A5ringen m=C3=B8dte 4o-5o R=C3=B8dstr=
=C3=B8mper op og uddelte l=C3=B8besedler, hvor man blandt andet spurgte: "H=
vem skal bestemme, hvem der er p=C3=A6ne? Reklamen? M=C3=A6ndene? Otto Leis=
ner?" Desuden blev der sunget en sang, som gjorde nar ad arrangementet samt=
idig med, at man pr=C3=B8vede at holde pigerne skadesl=C3=B8se. - Udadtil m=
=C3=A5 aktionen for s=C3=A5 vidt betegnes som en succes, eftersom der ikke =
har v=C3=A6ret k=C3=A5ret nogen fr=C3=B8ken =C3=85rhus siden, men forskelli=
ge sk=C3=B8nhedsfejl ved aktionen har aff=C3=B8dt en del intern debat og kr=
itik. =C3=85rsagen var dels at pressen benyttede lejligheden til at h=C3=A6=
nge Bev=C3=A6gelsen ud, dels aktionens politiske indhold eller snarere dens=
p=C3=A5st=C3=A5ede mangel p=C3=A5 samme. - P=C3=A5 det punkt er de to andr=
e aktioner for en f=C3=B8rste betragtning bedre d=C3=A6kket ind. Ligel=C3=
=B8nsaktionen p=C3=A5 Kommunehospitalet var en protest mod at de kvindelige=
husassistenter m=C3=A5tte arbejde for 9,88 kr. i timen, mens m=C3=A6nd mod=
tog 13,91 kr. for n=C3=B8jagtig det samme arbejde; samtidig st=C3=B8ttede R=
=C3=B8dstr=C3=B8mperne et krav fra Husligt Arbejderforbund om at den megen =
uorganiserede arbejdskraft p=C3=A5 Kommunehospitalet, fortrinsvis studerend=
e, skulle melde, sig ind i forbundet. Aktionen fik ikke konkrete resultater=
- kun ti ud af flere hundrede l=C3=B8st ansatte meldte sig ind i forbundet=
. Men ikke desto mindre er den h=C3=B8jere estimeret end Anti-miss aktionen=
. Det samme g=C3=A6lder Gulvskrubbeaktionen, der dramatisk set var et plets=
kud. 25 R=C3=B8dstr=C3=B8mper, bev=C3=A6bnet med spande og gulvskrubber, sk=
urede bogstavelig talt R=C3=A5dhuspladsen, hvorefter man samlet gik gennem =
Str=C3=B8get og uddelte l=C3=B8besedler. Ogs=C3=A5 dette var en ligel=C3=B8=
nsaktion til fordel for l=C3=B8nkrav fra Husligt Arbejderforbund, og den ha=
vde ligeledes visse uheldige punkter. S=C3=A5ledes var den lokale forbundsf=
orkvinde Viola Jensen utilfreds med et af aktionens slagord, der l=C3=B8d: =
"Vi arbejder for kommunen, kommunen pisser p=C3=A5 os", samt med at hun ikk=
e p=C3=A5 forh=C3=A5nd var informeret om aktionen. N=C3=A5r aktionen allige=
vel, vurderes positivt af R=C3=B8dstr=C3=B8mperne selv, er der alts=C3=A5 t=
ale om en vurdering p=C3=A5 grundlag af den politiske intention, snarere en=
d p=C3=A5 grundlag af de reelle f=C3=B8lger af den. Samme politiske linje t=
egnes ogs=C3=A5 af senere aktioner i =C3=85rhusr=C3=B8dstr=C3=B8mpernes f=
=C3=B8rste for=C3=A5r.
I april udkom f=C3=B8rste nummer af R=C3=B8dstr=C3=B8mpen, Bev=C3=A6gelsens=
blad. Det udkommer i =C3=B8vrigt stadig nogenlunde regelm=C3=A6ssigt, dvs.=
en gang om m=C3=A5neden i semesterperioderne, og er et vigtigt element i B=
ev=C3=A6gelsens struktur, der trods gentagne strukturdebatter og efterf=C3=
=B8lgende fors=C3=B8g p=C3=A5 stramning er meget l=C3=B8s. Bladet er en v=
=C3=A6sentlig =C3=A5rsag til, at det overhovedet kan lade sig g=C3=B8re at =
k=C3=B8re med den nuv=C3=A6rende struktur, og samtidig ogs=C3=A5 et tegn p=
=C3=A5, at der dog er noget, der k=C3=B8rer, selv om defaitister undertiden=
h=C3=A6vder det modsatte. Trykningen af det g=C3=A5r p=C3=A5 skift mellem =
grupperne og det sendes ud til alle, der har betalt kontingent.
Grundprincipperne i organisationsformen dengang og i dag er i alt v=C3=A6se=
ntligt de samme, selv om de forskellige led har skiftet navne nogle gange. =
Fundamentet er de i praksis relativt autonome emne- eller basisgrupper, og =
de organisatoriske problemer h=C3=A6nger selvf=C3=B8lgelig sammen med koord=
inationen af disse grupper samt med varetagelsen af de f=C3=A6llesopgaver s=
om opst=C3=A5r blandt andet fordi omverdenen opfatter R=C3=B8dstr=C3=B8mper=
ne som en organisation mere end som en r=C3=A6kke enkeltindivider holdt sam=
men af nogle f=C3=A6lles ideer om kvindens stilling i samfundet. I Bev=C3=
=A6gelsens start gik alle praktiske opgaver p=C3=A5 omgang mellem grupperne=
, og f=C3=A6llesm=C3=B8det var =C3=B8verste myndighed. Denne ordning foruds=
=C3=A6tter imidlertid en stabil medlemsskare og grupper, der fungerer uden =
pauser. Efterh=C3=A5nden som Bev=C3=A6gelsen begyndte at vokse og der desud=
en skete en vis udskiftning har vi fors=C3=B8gt at l=C3=B8se problemet med =
den overordnede struktur p=C3=A5 forskellige m=C3=A5der, hvoraf den nuv=C3=
=A6rende hverken fungerer bedre eller d=C3=A5rligere end nogen af de foreg=
=C3=A5ende. Et arbejdsudvalg tager sig af de praktiske administrative opgav=
er, og som besluttende organ eksisterer koordineringsm=C3=B8det, hvortil gr=
upperne sender repr=C3=A6sentanter koordineringss=C3=B8stre, der m=C3=B8des=
hver 14. dag.
Hele strukturdebatten b=C3=B8r ses i sammenh=C3=A6ng med det =C3=B8nske om =
at politisere Bev=C3=A6gelsen, som holdningen til de omtalte aktioner vidne=
r om. Den har fundet sted i forbindelse med de fire seminarer, der udg=C3=
=B8r holde- og vendepunkter i Bev=C3=A6gelsens udvikling. Det f=C3=B8rste a=
f disse, G=C3=A5sefarmsseminaret kaldet efter lokaliteten, hvor det fandt s=
ted i september 71, udsprang af den begyndende debat om, hvorledes R=C3=B8d=
str=C3=B8mpebev=C3=A6gelsen skal prioritere k=C3=B8nskamp/og klassekamp i f=
orhold til hinanden. Allerede f=C3=B8r sommerferien nedsattes fem grupper, =
som skulle producere opl=C3=A6g til seminaret. De besk=C3=A6ftigede sig med=
emnerne: Kvinden og den historiske materialisme, Seksualitet og klassekamp=
, K=C3=B8nsroller, Familiens struktur, Kvinden og EEC. Det viste sig imidle=
rtid, at man slet ikke kunne n=C3=A5 noget der lignede en afklaring af de p=
olitiske problemer p=C3=A5 seminaret, og man udsk=C3=B8d derfor m=C3=A5l s=
=C3=A6tnings- og strategidiskussionen og nedsatte i stedet en m=C3=A5l s=C3=
=A6tning s gruppe, som dog ikke kom i arbejde f=C3=B8r efter nyt=C3=A5r. Gr=
upperne, der var dannet med henblik p=C3=A5 seminaret, genopstod i l=C3=B8b=
et af efter=C3=A5ret for de tres vedkommende, og seminardebatten blev s=C3=
=A5ledes f=C3=B8rt videre. G=C3=A5sefarmsseminaret blev slutningen p=C3=A5 =
det, nogen har kaldt f=C3=B8rste aktivitetsfase. Den var pr=C3=A6get af en =
handlekraftig og optimistisk stemning, hvilket ogs=C3=A5 kan l=C3=A6ses ud =
af et kortsigtet m=C3=A5l som i det f=C3=B8rste blad formuleres s=C3=A5lede=
s: "Vi skal f=C3=B8rst og fremmest se og blive mange".
Det var i h=C3=B8j grad, hvad der skete i l=C3=B8bet af efter=C3=A5ret 71. =
Nye R=C3=B8dstr=C3=B8mper str=C3=B8mmede til efter de mange aktioner, selv =
om omtalen i pressen ikke altid havde v=C3=A6ret positiv, og efter =C3=A5rs=
skiftet er der 4oo navne i kartoteket. Ogs=C3=A5 kvinder, der ikke har dire=
kte tilknytning til universitetsmilj=C3=B8et, begynder at dukke op p=C3=A5 =
de introduktionsm=C3=B8der, basisgrupperne dengang afholdt p=C3=A5 skift hv=
er 14. dag. Med den l=C3=B8se struktur vi havde, m=C3=A5tte det selvf=C3=B8=
lgelig ende i kaos, hvad det ogs=C3=A5 gjorde, og s=C3=A5 vidt jeg kan se, =
har Bev=C3=A6gelsen ikke optr=C3=A5dt samlet i den tid, jeg har v=C3=A6ret =
i den (dvs. siden =C3=A5rsskiftet 71/72). Det store sp=C3=B8rgsm=C3=A5l er =
s=C3=A5, om den skal det. Om det har der hersket stor uenighed i Bev=C3=A6g=
elsen, og det er blandt andet denne uenighed som =C3=A5ret efter resulterer=
i en spr=C3=A6ngning. Ca. 25 "gamle" R=C3=B8dstr=C3=B8mper bryder ud og op=
retter Socialistisk Kvindegruppe. N=C3=A5r man ser lidt p=C3=A5 hvorledes t=
ingene udviklede sig i l=C3=B8bet af det =C3=A5r, er spr=C3=A6ngningen slet=
ikke s=C3=A5 overraskende, som den storvask den gav anledning til lader fo=
rmode.
De nye der kom ind i Bev=C3=A6gelsen blev et problem snarere end en st=C3=
=B8tte af mange grunde. De optr=C3=A5dte mere passivt og uselvst=C3=A6ndigt=
end strukturen kr=C3=A6vede det og de "gamle" med rette eller urette, forv=
entede det. Den del af problemet, som er af almen organisationsteknisk art,=
er vanskeligt at l=C3=B8se netop i en R=C3=B8dstr=C3=B8mpebev=C3=A6gelse, =
hvor man p=C3=A5 grund af idealer om at alle skal v=C3=A6re lige og ingen s=
kal v=C3=A6re leder er afsk=C3=A5ret fra at "l=C3=B8se" det p=C3=A5 traditi=
onel vis med bestyrelse, sekretariat osv. Men desuden mener, jeg, at man m=
=C3=A5 s=C3=B8ge =C3=A5rsagen i at anden generations R=C3=B8dstr=C3=B8mpern=
e faktisk ikke var af samme type og ikke havde samme foruds=C3=A6tninger so=
m de "gamle". De havde jo netop sat sig selv i gang med at l=C3=B8se proble=
merne, mens flertallet af de nye kom, fordi de opfattede R=C3=B8dstr=C3=B8m=
pebev=C3=A6gelsen som et tilbud om hj=C3=A6lp til at komme i gang. M=C3=A5s=
ke fordi den ikke s=C3=A5 det som sin opgave magtede Bev=C3=A6gelsen ikke a=
t give det n=C3=B8dvendige lift, og frafaldet blev til alles fortvivlelse s=
vimlende h=C3=B8jt. Et sk=C3=B8n over aktive R=C3=B8dstr=C3=B8mper, i maj 7=
2 gav mellem 80 og 100 af 400 registrerede. I perioden blev mange kr=C3=A6f=
ter brugt i fors=C3=B8gene p=C3=A5 at l=C3=B8se de interne problemer, hvilk=
et spores i en dalende udadvendt aktivitet. Undtagelsen er dog EEC gruppen,=
der fik udgivet Sullerots rapport om kvinders erhvervsbesk=C3=A6ftigelse o=
g problemer i EEC, og den s=C3=A5kaldte Gr=C3=B8nttorvsgruppe, som har v=C3=
=A6ret aktiv i lange perioder med at kontakte folk p=C3=A5 Str=C3=B8get, bl=
andt andet ved uddeling af l=C3=B8besedler. I denne periode var det ogs=C3=
=A5 vi fik vores eget hus, Kvindehuset i N=C3=B8rregade 6, hvor vi rykkede =
ind i oktober. For=C3=A5ret 72 pr=C3=A6ges af et ret lavt aktivitetsniveau,=
og de mange nyes oplevelse af Bev=C3=A6gelsen kendetegnes ved skuffelse og=
frustration. De fleste klager over at de ikke "f=C3=B8ler sig som R=C3=B8d=
str=C3=B8mper", de f=C3=B8ler at de er i periferien af Bev=C3=A6gelsen og m=
ener ikke de "gamle" g=C3=B8r nok for at st=C3=B8tte arbejdet i de nye basi=
sgrupper. Omvendt oplever de gamle situationen som en splittelse mellem =C3=
=B8nsket om at komme videre og forpligtelsen mod s=C3=B8stersolidariteten. =
Omkring jul gik den p=C3=A5 G=C3=A5sefarmsseminaret nedsatte m=C3=A5ls=C3=
=A6tningsgruppe endelig i arbejde, og et par m=C3=A5neder senere barslede d=
en med et meget omfattende og meget teoretisk seminaropl=C3=A6g, som danned=
e grundlag for diskussionen p=C3=A5 H=C3=B8jbjergseminaret, der afholdtes i=
Bededagsferien. Det blev en sejr for den meget socialistisk/teoretisk orie=
nterede del af Bev=C3=A6gelsen. Basisgrupperne afskaffedes udfra en betragt=
ning om, at de ikke v=C3=A5r effektive nok og erstattedes af emnegrupper - =
der blev lagt en strategi til en strukturstramning, og man vedtog at hele R=
=C3=B8dstr=C3=B8mpebev=C3=A6gelsen skulle bekende sig til en socialistisk m=
=C3=A5ls=C3=A6tning. Desuden =C3=B8nskede man hurtigst muligt at p=C3=A5beg=
ynde en grundig skoling af alle, gamle s=C3=A5vel som nye, for at pr=C3=B8v=
e at komme fri af det d=C3=B8dvande anarkiet og den store tilstr=C3=B8mning=
i forening havde for=C3=A5rsaget, og i et fors=C3=B8g p=C3=A5 at skabe acc=
eptable arbejdsvilk=C3=A5r enes man om at lukke Bev=C3=A6gelsen for nye ind=
til efter=C3=A5ret.
Trods ih=C3=A6rdige anstrengelser fra den af seminaret nedsatte arbejdsgrup=
pe bliver ingen af planerne nogen sinde rigtig realiserede, og hen p=C3=A5 =
efter=C3=A5ret dannes som sagt Socialistisk Kvindegruppe. Bortset fra at fr=
aktioneringen bet=C3=B8d, at Bev=C3=A6gelsen med et slag blev dr=C3=A6net f=
or en stor gruppe meget aktive piger, opfatter jeg den ikke som nogen ulykk=
e, og selv om de gamle, der ikke var blevet opfordret til at v=C3=A6re med,=
f=C3=B8lte en vis bitterhed og mente de blev tvunget over i en rolle som "=
ikke socialistiske nok", tror jeg Kvindebev=C3=A6gelsen er bedre tjent med =
at udvikle sig som kvindebev=C3=A6gelse frem for som marxistisk kamporganis=
ation, og jeg synes det er beklageligt, hvis angsten, for at forr=C3=A5de k=
lassekampen f=C3=B8rer til, at man i stedet forr=C3=A5der kvindekampen.
Efter bruddet fors=C3=B8gte vi at samle stumperne p=C3=A5 Ryomg=C3=A5rdsemi=
nariet i november 72. Man enedes om at acceptere en L=C3=B8st struktureret =
Bev=C3=A6gelse, ogs=C3=A5 de "ineffektive" basisgrupper, og om at R=C3=B8ds=
tr=C3=B8mpebegrebet skulle betegne et samlingssted, for aktiviteter p=C3=A5=
mange forskellige niveauer. Seminaret betegnede s=C3=A5ledes en forskydnin=
g i retning af en feministisk orientering i Bev=C3=A6gelsen, hvilket ikke, =
som det ofte fejlagtigt har v=C3=A6ret udlagt, betyder dyrkelse af en liber=
alistisk "alt-hvad-kvinder-laver-er-godt" holdning, der forkaster disciplin=
eret arbejde og tilegnelse af teoretisk viden, men derimod en fundamentalt =
anden opfattelse af, p=C3=A5 hvilket grundlag teoretiseringen og discipline=
ringen skal finde sted. Kort karakteriseret kan man sige, at feminisme bety=
der troen p=C3=A5, at der eksisterer en skjult, nedvurderet kvindekultur, h=
vis v=C3=A6rdier indg=C3=A5r i og udnyttes af den officielle, synlige kultu=
r, men p=C3=A5 en s=C3=A5dan m=C3=A5de at det skaber en h=C3=A6mmende og pi=
nefuld rollekonflikt hos dens b=C3=A6rere, kvinderne. Pointen i den feminis=
tiske organisationsform er, at den tager hensyn til kvinders praktiske og p=
sykologiske muligheder for at politisere deres specielle problemstillinger =
ved at lade en basis eller bevidstg=C3=B8relsesgruppe, hvor medlemmerne har=
et f=C3=B8lelsesm=C3=A6ssigt engagement i hinanden og f=C3=B8ler sig trygg=
e nok til at turde videregive personlige erfaringer til hinanden, levere ma=
teriale til og udstikke retningslinjer for arbejdet med at lave en teori om=
kvindeundertrykkelsen - den eneste m=C3=A5de vi kan sikre os, at det virke=
lig er kvindernes egen oplevelse af situationen der udtrykkes i teorien.
Den videre udvikling i Bev=C3=A6gelsen har efter mit sk=C3=B8n vist p=C3=A5=
den ene side, at det er det eneste mulige grundlag Kvindebev=C3=A6gelsen k=
an eksistere p=C3=A5, og p=C3=A5 den anden at det er sv=C3=A6rt ogs=C3=A5 f=
or kvinder at s=C3=A6tte sig ud over samfundets alment kendte normer for ef=
fektivt politisk arbejde. Socialistisk Kvindegruppe fungerer ikke mere, men=
som resultat af et initiativ fra blandt andet nogle af dens medlemmer er o=
pst=C3=A5et Kvindefaglig Koordinering, der har p=C3=A5taget sig at indsamle=
og registrere opgaver om kvindeproblematik, der skrives inden for de forsk=
ellige fag. Der er ikke noget direkte samarbejde med R=C3=B8dstr=C3=B8mpern=
e.
Selve R=C3=B8dstr=C3=B8mpebev=C3=A6gelsen har v=C3=A6ret pr=C3=A6get af en =
ret kraftig udskiftning, idet mange af de kvinder, der var med til at start=
e den, sivede ud af arbejdet i Huset i l=C3=B8bet af 1973 efterh=C3=A5nden =
som nye R=C3=B8dstr=C3=B8mper overtog det. B=C3=B8lgerne i debatten om en f=
eministisk Contra en marxistisk Bev=C3=A6gelse er fortsat g=C3=A5et h=C3=B8=
jt og er, trods =C3=85boseminaret der af holdtes p=C3=A5 Silkeborg Vandrehj=
em i marts 74 og som indirekte stort set kun drejede sig om denne problemat=
ik, ikke kommet n=C3=A6rmere til en afklaring. Jeg mener dog at kunne konst=
atere, en tendens til, ,:at grupper der fungerer p=C3=A5 et feministisk gru=
ndlag, har de bedste overlevelseschancer - sikkert fordi de i langt h=C3=B8=
jere grad opfylder et behov hos de kvinder, der f=C3=B8ler sig motiverede f=
or at arbejde med kvindeproblemet.
En feministisk Bev=C3=A6gelse foruds=C3=A6tter imidlertid en god portion se=
lvst=C3=A6ndigt initiativ hos de mennesker, der vil arbejde i den. Der er i=
kke nogen til at have overblik og give ordrer, det m=C3=A5 hver is=C3=A6r s=
elv s=C3=B8rge for. Imidlertid kan vi ikke lade ude af betragtning, at Bev=
=C3=A6gelsen har eksisteret i tre et halvt =C3=A5r i =C3=85rhus nu, og at m=
an som ny med bevidstheden herom ikke kaster sig ud i at handle p=C3=A5 ege=
n h=C3=A5nd uden at vide lidt om, hvad der gik forud. Derfor er vi en grupp=
e som har lavet dette introduktionsh=C3=A6fte i h=C3=A5b om at det kan give=
jer, der har lyst til at arbejde i Kvindebev=C3=A6gelsen, s=C3=A5 meget fo=
df=C3=A6ste at springet ind i den feministiske organisationsform ikke f=C3=
=A5r jer til at tabe pusten
ANNETTE LELEUR.
F=C3=B8lsomheden for hinandens v=C3=A6sen er en revolution=C3=A6r pligt.=
Moderpublikation: Kvindelighed: en introduktion til den= nye kvindebev=C3=A6gelses ideer". 1974, s. 26-32
Forfatter: Leleur, Annette
=C3=85r: 1974