Date: Fri, 29 Mar 2024 02:36:40 +0000 (UTC) Message-ID: <2042613691.9.1711679800550@9be443a52dea> Subject: Exported From Confluence MIME-Version: 1.0 Content-Type: multipart/related; boundary="----=_Part_8_270989624.1711679800550" ------=_Part_8_270989624.1711679800550 Content-Type: text/html; charset=UTF-8 Content-Transfer-Encoding: quoted-printable Content-Location: file:///C:/exported.html
Socialistisk Folkepartis ligeretsprogram blev vedtaget p=C3= =A5 partiets landsm=C3=B8de 1974. Landsm=C3=B8det blev ogs=C3=A5 i =C3=B8vr= igt et gennembrud for partiets kvindegruppe. Med ligeretsprogrammet slog SF= fast at "et socialistisk samfund er en n=C3=B8dvendig men ikke tilstr=C3= =A6kkelig foruds=C3=A6tning for kvindernes frig=C3=B8relse". Nu skulle part= iet arbejde for kortere arbejdstid, gratis b=C3=B8rnepasning og pr=C3=A6ven= tion og barselsorlov ogs=C3=A5 for m=C3=A6nd.
Socialistisk Fokeparti: Ligeretsprogram, 1974.
KVINDENS SITUATION I DET KAPITALISTISKE SAMFUND.
1. Kvinden som arbejdskraft.
I det kapitalistiske samfund er arbejdskraften en vare, og vi kvinder m= =C3=A5 se i =C3=B8jnene, at vi som lavt betalt arbejdskraft udbyttes af kap= italen. Dette skyldes, at kvindens biologiske rolle i det kapitalistiske sa= mfund alene betragtes som et handicap. Det giver sig praktisk udslag i, at<= /p>
- kvinderne har dobbeltarbejde,
- kvinderne er afh=C3=A6ngige af m=C3=A6ndene som fors=C3=B8rgere,
- den enlige mor s=C3=A6ttes i en yderst vanskelig situation,
- kvinderne har d=C3=A5rligere avancementsmuligheder,
- kvinderne underbetales,
- kvinderne f=C3=A5r d=C3=A5rligt og meget monotont arbejde, ofte akkord= arbejde med ringe akkordsats.
Kapitalen udnytter kvinderne som en reserve-arm=C3=A9, hvilket er med ti= l at trykke l=C3=B8nningerne for b=C3=A5de m=C3=A6nd og kvinder. Desuden om= g=C3=A5s den formelle ligel=C3=B8n ved, at kvinderne sluses ind i ganske f= =C3=A5 fag.
2. Kvinden som forbruger.
Ogs=C3=A5 forbrugeren er offer for kapitalens udbytning. Den l=C3=B8nsti= gning, man tilk=C3=A6mper sig i den faglige kamp, tages ikke fra profitten,= men v=C3=A6ltes over p=C3=A5 priserne.
Samtlige forbrugere bliver udnyttet, men kvinderne har en s=C3=A6rligt u= dsat post i kraft af, at det er os, der foretager de daglige indk=C3=B8b og= er mest udsat for reklamep=C3=A5virkning.
De varer, som udbydes, er konstrueret med indbygget for=C3=A6ldelse (fx = vaskemaskiner) eller er udformet med hyppigt skiftende modepr=C3=A6g (fx t= =C3=B8j), ligesom ressourcerne =C3=B8des bort til produktion af overfl=C3= =B8dige varer (fx 10 forskellige slags tandpasta).
Gennem reklame bestormes kvinderne, og vi er ofte et for let bytte p.g.a= . den mindrev=C3=A6rdsf=C3=B8lelse, der er opbygget gennem k=C3=B8nsrolleop= dragelsen.
Udviklingen henimod den lille isolerede kernefamilie har haft kapitalens= fulde opbakning; for jo mindre enheder menneskene lever i, desto st=C3=B8r= re forbrug giver det anledning til. Isolerede mennesker er svage, og forbru= gerens svaghed er kapitalens styrke.
3. Kvinden i den mandsdominerede familie.
I det kapitalistiske samfundssystem fungerer kernefamilien, foruden som = isoleret forbrugerenhed, ogs=C3=A5 som leverand=C3=B8r af arbejdskraft. Fam= ilien har som gruppe ikke l=C3=A6ngere en samlet andel i produktionen. Dens= hovedopgave er - ud over servicefunktionen - opdragelsen af b=C3=B8rnene. = Dette sker i isolation og under mediep=C3=A5virkning, som er styret af kapi= talen. Dens ideologi er at binde familiemedlemmerne sammen i gensidig afh= =C3=A6ngighed, som erstatning for et st=C3=B8rre f=C3=A6llesskab.
Den mandsdominerede familie definerer kvindens rolle. I hjemmet p=C3=A5l= =C3=A6gges hun servicefunktioner, der hindrer hende i at deltage p=C3=A5 li= ge fod med m=C3=A6ndene p=C3=A5 arbejdsmarkedet og i politik.
Alle disse forhold medvirker til at skabe tidens konfliktfyldte familier= og undertrykte kvinder. De medvirker til, at kvinderne stadig s=C3=A5 godt= som ingen indflydelse har i samfundet - trods mange =C3=A5rs ligestillings= bestr=C3=A6belser, og trods formel ligeret.
N=C3=98DVENDIGE FORBEDRINGER HER OG NU.
1. Hjem og b=C3=B8rn.
Det er en f=C3=A6llesopgave at fors=C3=B8rge b=C3=B8rn, syge og gamle. S= amfundet og for=C3=A6ldre skal i f=C3=A6llesskab s=C3=B8rge for opdragelse = og pasning af b=C3=B8rn.
Al pr=C3=A6vention b=C3=B8r v=C3=A6re gratis, og yderligere forskning i = forskellige former for svangerskabsforebyggelse b=C3=B8r fremmes.
Ved f=C3=B8dsel eller adoption skal begge for=C3=A6ldre tilbydes l m=C3= =A5neds barselsfrihed med l=C3=B8n. Derefter skal samfundet skabe =C3=B8kon= omisk mulighed for, at en af parterne, eller begge p=C3=A5 skift, kan have = orlov i et =C3=A5r, fx ved, at kvinden kan g=C3=A5 hjemme det f=C3=B8rste h= alve =C3=A5r og manden det andet.
B=C3=B8rneinstitutionerne skal v=C3=A6re gratis og uden opdeling efter a= lder - og de skal s=C3=A5 vidt muligt ligge i n=C3=A6r kontakt med boligen.= For=C3=A6ldre til b=C3=B8rn under et =C3=A5r skal selv kunne v=C3=A6lge me= llem den ordning, der er skitseret ovenfor, og en institutionsplads til bar= net. En udbygning af dagplejeordningen foruds=C3=A6tter, at dagplejeren f= =C3=A5r en p=C3=A6dagogisk uddannelse og samme l=C3=B8n som p=C3=A6dagoger = i institutioner.
Daginstitutioner skal ikke bare fungere som opbevaring, men have et p=C3=
=A6dagogisk sigte. Derfor skal de placeres under undervisningsministeriet. =
B=C3=B8rneinstitutioner og skoler skal have en m=C3=A5ls=C3=A6tning, hvori =
ligestilling af k=C3=B8nnene indg=C3=A5r. Dette skal v=C3=A6re et naturligt=
led i p=C3=A6dagogernes uddannelse.
Overgangen fra b=C3=B8rneinstitution til skole skal v=C3=A6re glidende, bl.=
a. ved at skolen er lille og i n=C3=A6r kontakt med bolig og bomeinstitutio=
n.
2. Boligen.
Boligen er i dag i for h=C3=B8j grad baseret p=C3=A5 kernefamilien. Fami= lierne er ofte srn=C3=A5 og splittede. Boligmilj=C3=B8et skal derfor give m= ulighed for f=C3=A6llesskab mellem generationerne og mellem de enkelte fami= lier.
Der b=C3=B8r i langt h=C3=B8jere grad tages hensyn til, at b=C3=B8rn ska= l udfolde sig, og at familier tr=C3=A6nger til kontakt og f=C3=A6llesskab.<= /p>
F=C3=B8r man tilgodeser parkeringspladser, skal der udl=C3=A6gges fritid=
sarealer n=C3=A6r boligen.
I tilknytning til boligomr=C3=A5derne skal den kollektive trafik udbygges k=
raftigt.
3. Uddannelse.
B=C3=B8rn f=C3=A5r tidligt en klar opfattelse af eget k=C3=B8n, og derme=
d ogs=C3=A5 fornemmelsen af de begr=C3=A6nsninger i egne muligheder, som i =
praksis er knyttet til de to k=C3=B8nsroller. Der for er det n=C3=B8dvendig=
t med en holdningsbearbejdning for at modarbejde forskelsbehandling af de t=
o k=C3=B8n.
Alt undervisningsmateriale m=C3=A5 revideres med henblik p=C3=A5 en lige fo=
rdeling af de to k=C3=B8ns rolleoptr=C3=A6den. Dette g=C3=A6lder ogs=C3=A5 =
radio og tv.
Erhvervsvejledningen skal udbygges og forbedres i retning af at oph=C3= =A6ve skellet mellem kvinde- og mandsfag.
Der skal gives lige l=C3=B8n til alle under uddannelse. Kvinderne skal h= ave reel mulighed - med hensyn til b=C3=A5de =C3=B8konomiske og praktiske f= orhold - for en omskoling og efteruddannelse, som ikke kun omfatter sm=C3= =A5kurser inden for lavtl=C3=B8nsomr=C3=A5det.
4. Erhverv.
Kvinderne er i erhvervslivet den d=C3=A5rligst stillede gruppe. Vi har e= t lavtl=C3=B8nsproblem, og kvinderne fungerer oftest som reserve-arbejdere.=
Vi kr=C3=A6ver kortere daglig arbejdstid for b=C3=A5de m=C3=A6nd og kvin= der og en l=C3=B8nudligning, hvilket bl.a. vil medvirke til lige avancement= smuligheder for begge k=C3=B8n. Vi kr=C3=A6ver forbud mod k=C3=B8nsbestemt = annoncering efter arbejdskraft.
Vi kr=C3=A6ver udvidet adgang til deltidsarbejde b=C3=A5de for m=C3=A6nd= og kvinder.
I forbindelse med b=C3=B8rns sygdom skal en af for=C3=A6ldrene have ret = til frihed med fuld l=C3=B8n, betalt af det offentlige. Dette frav=C3=A6r s= kal t=C3=A6lle som selvst=C3=A6ndig sygestatistik og ikke belaste for=C3=A6= ldrenes sygestatistik. Ligeledes skal kvindernes frav=C3=A6r ved barselsorl= ov ikke indregnes i sygestatistikken.
Vi =C3=B8nsker en decentralisering af fagbev=C3=A6gelsen og mener hermed=
, at man giver de ansatte p=C3=A5 virksomhederne st=C3=B8rre mulighed for s=
elv at aftale deres overenskomster med adgang til at aktionere.
Vi =C3=B8nsker afskaffelse af de helbredsnedbrydende akkordsystemer.
Egnsudviklingen fungerer i dag som tilskud til virksomheder, der overvej= ende besk=C3=A6ftiger kvinder, og disse virksomheder fungerer s=C3=A5ledes = som l=C3=B8ntrykkere. Vi kr=C3=A6ver derfor en radikal =C3=A6ndring af egns= udviklingsloven.
LIGESTILLING I ET SOCIALISTISK SAMFUND.
Et socialistisk samfund er en n=C3=B8dvendig, men ikke tilstr=C3=A6kkeli=
g, foruds=C3=A6tning for kvindernes frig=C3=B8relse.
SFs m=C3=A5l er et socialistisk samfund med lige muligheder og lige rettigh=
eder for m=C3=A6nd og kvinder.
Ved et socialistisk samfund forst=C3=A5r vi:
- at befolkningen har overtaget produktionsmidlerne, og
- at lokalsamfund, arbejdspladser og institutioner styres og forvaltes a= f brugerne.
Den =C3=B8konomiske og tekniske udvikling har alene til form=C3=A5l at t= jene menneskelig velf=C3=A6rd. Alt arbejde vurderes lige h=C3=B8jt og l=C3= =B8nnes ens.
Produktionsapparatet opbygges p=C3=A5 en s=C3=A5dan m=C3=A5de, at det mo= notone arbejde g=C3=A5r p=C3=A5 skift. Der skal v=C3=A6re mulighed for roke= ring imellem forskelligt arbejde, s=C3=A5 ensidigt =C3=A5nds- eller kropsar= bejde undg=C3=A5s. Denne vekselvirkning skal starte allerede i skolen og i = uddannelserne. M=C3=A6nd og kvinder skal have lige ansvar for det f=C3=A6ll= es samfund, dvs. deltage ligeligt i de folkevalgte organer, i produktionen = og i familielivet.
Alle voksnes deltagelse i produktionen medf=C3=B8rer en neds=C3=A6ttelse= af arbejdstiden og bevirker, at for=C3=A6ldrene f=C3=A5r mere tid til dere= s b=C3=B8rn. B=C3=B8rnene f=C3=A5r tillige mulighed for samv=C3=A6r med and= re i en b=C3=B8rneinstitution, som skal v=C3=A6re gratis. B=C3=B8rneinstitu= tionerne skal have et p=C3=A6dagogisk sigte p=C3=A5 socialistisk grundlag.<= /p>
En af for=C3=A6ldrene til b=C3=B8rn under 2 1/2 =C3=A5r kan v=C3=A6lge a=
t v=C3=A6re hjemme med =C3=B8konomisk st=C3=B8tte.
Alt boligbyggeri skal g=C3=B8res s=C3=A5 fleksibelt, s=C3=A5 at alle samliv=
sformer kan tilgodeses.
Moderpublikation: Socialistisk Fokeparti: Ligeretsprogr= am, 1974.
Forfatter: Socialistisk Folkeparti
=C3=85r: 1974