Date: Thu, 28 Mar 2024 14:38:45 +0000 (UTC) Message-ID: <96464307.131.1711636725731@0140327c82a2> Subject: Exported From Confluence MIME-Version: 1.0 Content-Type: multipart/related; boundary="----=_Part_130_1094576677.1711636725731" ------=_Part_130_1094576677.1711636725731 Content-Type: text/html; charset=UTF-8 Content-Transfer-Encoding: quoted-printable Content-Location: file:///C:/exported.html
Sesse S=C3=B8gaards beskrivelse af, hvordan Socialistisk Fol= kepartis Kvindegruppe og kvindepolitik udviklede sig i perioden 1959-84. F= =C3=B8rst i 1970=C2=B4erne kom det kvindepolitiske arbejde i SF for alvor i= gang.
Sesse S=C3=B8gaard: "Da kvinderne blev synlige". Indg=C3=A5r i "Socialis= me p=C3=A5 dansk - SF gennem 25 =C3=A5r". 1984, s 100-111
Da kvinderne blev synlige
Af Sesse S=C3=B8g=C3=A5rd
SF var ved partiets start og indtil begyndelsen af 70erne et udpr=C3=A6g=
et mandeparti. Der var n=C3=A6sten ingen kvinder med i SFs ledende forsamli=
nger, men det afspejlede stort set kun partilivet. I denne henseender adski=
lte SF sig ikke fra andre partier.
Ogs=C3=A5 i programmerne afspejledes det, af SF var et mandeparti, det samm=
e gjaldt organisations- og arbejdsform i partiet.
Der havde i 60erne v=C3=A6ret visse till=C3=B8b til at starte kvinde-udvalg=
i SF. N=C3=A5r det ikke blev realiseret skyldtes det bl. a., at mange kvin=
der var bange for derved at blive yderligere isoleret.
Fra begyndelsen af 70erne begynder de nye tendenser i SF at stikke hovedet =
frem. Vedtagelsen af ligestillingsprogrammet i 1974, indf=C3=B8relse af k=
=C3=B8nskvoteringen i 1977, en stor kvinde- repr=C3=A6sentation i folketing=
et fra 1979 og vedtagelsen af kvindeprogrammet 1983 viser, hvordan SF langs=
omt, men
st=C3=B8t forvandledes fra et mandeparti til i h=C3=B8jere grad et menneske=
parti. Disse forhold analyseres n=C3=A6rmere i denne artikel af Sesse S=C3=
=B8g=C3=A5rd, der selv har v=C3=A6ret aktiv i SF fra midten af 60erne og va=
r med i arbejdet i de f=C3=B8rste kvindegrupper. Ved udarbejdelsen af det k=
vindepolitiske program var Sesse S=C3=B8g=C3=A5rd med i redaktionsgruppen, =
der forberedte opl=C3=A6gget. Fra 1982 har Sesse S=C3=B8g=C3=A5rd v=C3=A6re=
t medlem af =C3=85rhus amtsr=C3=A5d.
Hvad skete der egentlig i 1959? For denne artikel er hovedbegivenheden, =
at SF blev stiftet. Men 1959 var ogs=C3=A5 det =C3=A5r, hvor litteratur, sk=
revet af kvinder, bestod af Karen Blixens "Sidste fort=C3=A6llinger", Eva H=
emmer Hansens "Skandale i Troja" og endelig Tove Ditlevsens "Blinkende Lygt=
er". Det var det =C3=A5r, hvor erhvervsfrekvensen for gifte kvinder var 18 =
(den blev fordoblet p=C3=A5 de n=C3=A6ste 10 =C3=A5r) og for ugifte kvinder=
56. I 1959 huskedes endnu sidste valgs socialdemokratiske plakat med title=
n Arbejde og Tryghed: far (arbejde) kommer hjem til Mor (tryghed) i det hvi=
de forkl=C3=A6de og med de glade b=C3=B8rn. Halleluja og Amen.
Det var i disse rammer SF i sine f=C3=B8rste =C3=A5r formulerede sin kvinde=
politik.
SFs stiftende landsm=C3=B8de den 15. februar 1959 vedtog en forholdsvis kor=
tfattet "hensigtserkl=C3=A6ring", det siger n=C3=A6sten sig selv, at hovedm=
=C3=A5let med udtalelsen var at placere SF i forhold til DKP og Socialdemok=
ratiet. Derfor er vedtagelsen holdt i meget generelle vendinger og det er a=
lts=C3=A5 ikke s=C3=A6rt, at kvinde-politiske sp=C3=B8rgsm=C3=A5l overhoved=
et ikke blev ber=C3=B8rt.
Det blev de derimod - omend ganske kort - i Programudtalelsen, vedtaget p=
=C3=A5 SFs f=C3=B8rste kongres 7. juni 1959:
"Lige l=C3=B8n for lige arbejde m=C3=A5 sikres, den lavere afl=C3=B8nning a=
f kvinder er uv=C3=A6rdig og samfundsm=C3=A6ssig usund".
Allerede i valgprogrammet fra 1960 indgik desuden kravet om d=C3=A6kning af=
behovet for flere institutioner.
I 1963 kom efter et langvarigt arbejde f=C3=B8rst i 13 mands-gruppen og sid=
en i en fire mands-gruppe det blivende grundlag for SFs politik: Princippro=
grammet. Principprogrammet indeholdt en analyse af den danske kapitalisme. =
I den bedste marxistiske tradition indtager kvinder ikke nogen s=C3=A6rstil=
ling.
I afsnittet "socialistiske perspektiver, familie og bolig redeg=C3=B8res de=
r imidlertid for kvinders dobbeltarbejde og det fastsl=C3=A5s at "virkelig =
ligestilling kan kun sikres, n=C3=A5r mand og kone er =C3=B8konomisk uafh=
=C3=A6ngige af hinanden".
Endvidere st=C3=A5r der: "En betingelse for at gennemf=C3=B8re ligestilling=
er oprettelsen af de n=C3=B8dvendige b=C3=B8rneinstitutioner, offentlig st=
=C3=B8tte til fors=C3=B8g med kollektivhuse og lignende arbejdssparende
foranstaltninger, og et brud med fordomme om den traditionelle arbejdsstill=
ing i familien . . . Der m=C3=A5 sikres alle m=C3=B8dre =C3=B8konomisk bagg=
rund for at v=C3=A6re hjemmeg=C3=A5ende i barnets f=C3=B8rste leve=C3=A5r. =
Derefter vil halvdagserhvervsarbejde og halvdags-b=C3=B8rnehave ofte v=C3=
=A6re den mest fordelagtige l=C3=B8sning".
Her er man alts=C3=A5 blevet opm=C3=A6rksom p=C3=A5 kvindernes dobbelt- arb=
ejde og er da ogs=C3=A5 indstillet p=C3=A5 at =C3=A6ndre arbejdsdelingen, m=
en man accepterer fortsat at kvinderne har ansvaret for omsorgsarbejdet og =
med det udgangspunkt er den bedste
l=C3=B8sning - for hende - et halvdagsarbejde.
Det er s=C3=A5 typisk skrevet af m=C3=A6nd med teorien i orden: Den =C3=B8k=
onomiske uafh=C3=A6ngighed er en betingelse for en reel ligestilling. Kun 1=
0 linjer l=C3=A6ngere nede l=C3=B8ses andre problemer ved at give kvinderne=
halvdagsarbejde. Det faldt slet ikke fire-mandsgruppen ind, at problemerne=
ogs=C3=A5 kunne l=C3=B8ses ved at manden afgav noget af deres fritid. For =
i den traditionelle marxistiske opfattelse af kvindefrig=C3=B8relsen l=C3=
=A6gges hovedv=C3=A6gten nok p=C3=A5 kvinders =C3=B8konomiske uafh=C3=A6ngi=
ghed som en foruds=C3=A6tning, men den sande kvindefrig=C3=B8relse er f=C3=
=B8rst mulig i et socialistisk samfund. Derfor klassekamp f=C3=B8r kvindeka=
mp.
Disse citater repr=C3=A6senterede SFs principielle synspunkter om kvindepol=
itiske sp=C3=B8rgsm=C3=A5l omkring dannelsen af SF. Og hvad kom der s=C3=A5=
af konkrete forslag fra partiets parlamentariske repr=C3=A6sentanter? F=C3=
=B8rst og fremmest kom forslaget om fri abort, som SF rejste f=C3=B8rste ga=
ng i 1966.
Gunhild Due stillede faktisk ogs=C3=A5 i 1970 forslag om lige l=C3=B8n for =
lige arbejde i folketinget.
Det er under alle omst=C3=A6ndigheder et magert resultat. Men husk, det ska=
l stadig ses i lyset af tidens kvindeopfattelse.
Kvindernes placering i SF
Hvordan var det s=C3=A5 med kvinderepr=C3=A6sentationen i SF. Op gennem =
60erne lignede den program-citaterne: Kvinderne var med, men man skulle led=
e efter dem.
Nedenst=C3=A5ende tabel viser den faktiske og procentvise kvindeandel i de =
forskellige hovedbestyrelser og forretningsudvalg siden partiets start.
tabel
Tabellen viser, at der ved HB-valget i 74 (her blev ligerets- programmet=
behandlet) skete en kraftig stigning i kvindeandelen. Liges=C3=A5 kraftig =
en stigning skete i 76.
Her blev k=C3=B8nskvoteringsforslaget vedtaget med ikrafttr=C3=A6den i 77; =
landsm=C3=B8det tog s=C3=A5 at sige forskud p=C3=A5 k=C3=B8nskvoteringen. S=
=C3=A5 fra 76 har antallet af kvinder v=C3=A6ret stabil omkring 35%.
Det samme m=C3=B8nster g=C3=B8r sig g=C3=A6ldende for forretningsudvalget. =
Her skete stigningen allerede i 1976 - f=C3=B8r k=C3=B8nskvoteringsreglen t=
r=C3=A5dte i kraft.
Tabellen siger imidlertid ikke noget om forskelligheder i fx. antallet af v=
algperioder gennemsnitligt for hvert k=C3=B8n. Alts=C3=A5 hvor stor er rota=
tionen eller udskiftningen for de to k=C3=B8n. Jeg har set p=C3=A5 hvor man=
ge, der har siddet hvor l=C3=A6nge i perioden 74-82. Afgr=C3=A6nsningen sky=
ldes, at kvindeandelen i de tidligere =C3=A5r var s=C3=A5 lille, at tilf=C3=
=A6ldigheder (s=C3=A5 som at =C3=A9n kvinde ud af 2 eller 3 sad hele period=
en 62-67) giver utilsigtede resultater.
Det viser sig, at:
7 m=C3=A6nd besatte 139 pladser
45 kvinder besatte 64 pladser
Det betyder, at n=C3=A6sten hver anden mand sad 2 perioder mod hver 3. k=
vinde - i gennemsnit. Ser man p=C3=A5 enkeltpersoner, s=C3=A5 sad 9 m=C3=A6=
nd i 4 eller 5 perioder mod kun =C3=A9n kvinde.
Det er ikke overraskende, at kvinderne har en st=C3=B8rre udskiftning end m=
=C3=A6ndene. Det er ulig mere byrdefuldt for kvinder at deltage i politik; =
det er jo en af grundene til, at vi vil have en bedre fordeling af arbejdet=
.
tabel
P=C3=A5 grund af valglovens indretning, v=C3=A6lgeradf=C3=A6rd ect. m=C3=
=A5 man n=C3=B8jes med at konstatere, at antallet af kvinder i folketingsgr=
uppen er steget st=C3=B8t siden SFs f=C3=B8rste valg - med den historiske k=
vindeflertals-folketingsgruppe som den forel=C3=B8bige kulmination.
Udviklingen i kvindeandelen i folketingsgruppen svarer i =C3=B8vrigt til ud=
viklingen i kvindeandelen i de samlede kommunalbestyrelses-
Medlemmer og amtsr=C3=A5dsmedlemmer.
For SFs repr=C3=A6sentanter i EF-parlamentet er der desuden i 1983 vedta=
get en k=C3=B8nskvotering for kandidatlisten.
Den interne k=C3=B8nskvotering har givet SF en kvindeandel i ledelsen, som =
ikke er set i noget andet parti i hele verden! - m=C3=A5ske med undtagelse =
af det islandske kvindeparti.
Den interne k=C3=B8nskvotering har haft afsmittende virkning p=C3=A5 sammen=
s=C3=A6tningen af partiets parlamentariske medlemmer. I l=C3=B8bet af 70ern=
e blev SF s=C3=A5ledes det parti, der havde den st=C3=B8rste kvindeandel i =
de parlamentariske forsamlinger.
Baggrunden for dannelsen af SFs kvindegrupper
Det er s=C3=A5 v=C3=A6sentlig en del af SFs kvindegruppers historiske se=
lvforst=C3=A5else, at spiren til kvindegrupperne blev lagt under EF-kampagn=
en i 1972, at det selvf=C3=B8lgelig ogs=C3=A5 skal med her. Den 7. december=
1971 indkaldte et par SF-kvinder med dav=C3=A6rende folketingsmedlem Ruth =
Olsen i spidsen til et m=C3=B8de med titlen "Kvinder mod EF". M=C3=B8det bl=
ev en noget uventet succes. Der kom s=C3=A5 mange, at de n=C3=A6ppe kunne v=
=C3=A6re i gruppev=C3=A6relset p=C3=A5 Christiansborg. M=C3=B8det dannede o=
ptakten til et mediebevidst samarbejde mellem r=C3=B8dstr=C3=B8mpernes EF-g=
rupper og folketingsmedlem Ruth Olsen. Dette samarbejde dannede baggrund fo=
r etablering af en EF-kvindegruppe, som meget aktivt gik ind i EF-kampagnen=
bl. a. med udgivelsen af pjecen "EF, som kvinden ser det".
Disse EF-aktivister genoptog efter 2. oktober m=C3=B8derne i kvindegruppen =
- den var meget stor ca. 200 - og en del af disse kvinder besluttede sig i =
l=C3=B8bet af for=C3=A5ret 73 for at blive en SF-kvindegruppe.
Den anden i =C3=B8vrigt, fordi medlemmerne i en r=C3=B8dstr=C3=B8mpegruppe =
i =C3=85rhus den 2. oktober 1972 havde meldt sig ind i SF.
En begyndende platform for kvindegrupperne
Allerede i den f=C3=B8rste store k=C3=B8benhavnergruppe havde et af hove=
dproblemerne v=C3=A6ret, hvorvidt kvinderne b=C3=A5de skulle arbejde kvinde=
politisk og partipolitisk. Som n=C3=A6vnt blev resultatet, at gruppen delte=
sig; ca. halvdelen valgte en kvindegruppe med et partipolitisk tilh=C3=B8r=
sforhold.
Den diskussion - om prioriteringen af kvindepolitik og partipolitik har v=
=C3=A6ret rejst med mellemrum i kvindegrupperne. Resultatet af diskussioner=
ne har altid v=C3=A6ret at det ene ikke udelukker det andet.
Senest er det blevet formuleret s=C3=A5ledes i SFs kvindepolitiske program =
fra 83:
"Vekselvirkningen mellem arbejdet i et parti og i en bev=C3=A6gelse er en a=
f foruds=C3=A6tningerne for en gr=C3=A6nseoverskridende videreudvikling ogs=
=C3=A5 af kvindepolitikken p=C3=A5 et socialistisk grundlag."
Ligeretsprogrammet 1974
Som en konsekvens af de f=C3=B8rste kvindegruppers =C3=B8nske om b=C3=A5=
de at =C3=B8ve indflydelse p=C3=A5 partiets politik og forts=C3=A6tte arbej=
det i basis henvendte K=C3=B8benhavnergruppen og den =C3=A5rhusianske grupp=
e sig i juli 73 til FU og anmodede om at m=C3=
=A5tte afholde en kvindepolitisk landskonference i begyndelsen af 74 og des=
uden at partiets n=C3=A6ste landsm=C3=B8de optog et kvindepolitisk program =
p=C3=A5 dagsordenen.
Kvindegrupperne fik formelt p=C3=A5 HB-m=C3=B8det i november tilladelse til=
at afholde en ligeretskonference (!). HB vedtog desuden med et lille flert=
al (14 for, 8 imod, 5 undlod) at n=C3=A6ste landsm=C3=B8de ogs=C3=A5 behand=
lede ligeretsproblemer.
Ligeretskonferencen fandt sted i februar 74 med K=C3=B8benhavnergruppen og =
=C3=85rhusgruppen som planl=C3=A6ggere og forberedere. Konferencen var - de=
t siger titlen - =C3=A5ben for begge k=C3=B8n. Der deltog 3 m=C3=A6nd og ca=
. 150 kvinder.
Resultatet blev en analyse af kvinders situation i et kapitalistisk samfund=
. For det f=C3=B8rste som arbejdskraft:
I det kapitalistiske samfund er arbejdskraften en vare og vi kvinder m=C3=
=A5 se i =C3=B8jnene, at vi som lavt betalt arbejdskraft udbyttes af kapita=
len.
Dette skyldes, at kvinders biologiske rolle i det kapitalistiske samfund al=
ene betragtes som et handicap.
For det andet som forbruger:
Ogs=C3=A5 forbrugeren er offer for kapitalens udbytning . . . Samtlige forb=
rugere bliver udbyttet, men kvinderne har en s=C3=A6rlig udsat post, i kraf=
t af at det er os, der foretager de daglige indk=C3=B8b og er mest udsat fo=
r reklamep=C3=A5virkning.
For det tredie som deltager i den mandsdominerede familie:
Den mandsdominerede familie definerer kvinders rolle. I hjemmet p=C3=A5l=C3=
=A6gges hun servicefunktioner, der hindrer hende i at deltage p=C3=A5 ligef=
od med m=C3=A6ndene p=C3=A5 arbejdsmarkedet og i politik.
Det var f=C3=B8rste gang i SFs historie, at kvinde figurerede i et analytis=
k afsnit, hvor det ikke kun enten var kvinder som l=C3=B8narbejdere eller k=
vinder som ansvarlig for familien, men kvinder i alle de roller,
hun varetager. Det var ogs=C3=A5 f=C3=B8rste gang et s=C3=A5dant afsnit ble=
v skrevet af kvinder - alts=C3=A5 med en vi-opfattelse af problemerne.
Dern=C3=A6st fulgte et afsnit om n=C3=B8dvendige forbedringer her og nu: Ba=
rsels-frihed til begge k=C3=B8n, gratis b=C3=B8rneinstitutioner, alt k=C3=
=B8nsdiskriminerende undervisningsmateriale v=C3=A6k, bedre erhvervsvejledn=
ing, kortere arbejdsdag, osv.
I det afsluttende afsnit om ligestilling i et socialistisk samfund stod der=
: Et socialistisk samfund er en n=C3=B8dvendighed, men ikke tilstr=C3=A6kke=
lig foruds=C3=A6tning for kvindernes frig=C3=B8relse. SFs m=C3=A5l er et so=
cialistisk samfund med lige muligheder og lige rettigheder for m=C3=A6nd og=
kvinder . . . m=C3=A6nd og kvinder der skal have lige ansvar for det f=C3=
=A6lles samfund, dvs. deltage ligeligt i de folkevalgte organer, i produkti=
onen og i familielivet.
Afsnittet om ligestilling i et socialistisk samfund afveg fra den tradition=
elle marxistiske opfattelse af kvindefrig=C3=B8relsen, idet ligeretsprogram=
met ikke anerkendte tesen om at det socialistiske samfund automatisk l=C3=
=B8ser kvindeundertrykkelsen, men byggede derimod p=C3=A5 den nye kvindebev=
=C3=A6gelses parole: Ingen kvindekamp uden klassekamp og ingen klassekamp u=
den kvindekamp.
Ligeretsprogrammet blev vedtaget p=C3=A5 SFs landsm=C3=B8de senere p=C3=A5 =
=C3=A5ret. Der herskede megen usikkerhed i kvindegrupperne om, hvorvidt lan=
dsm=C3=B8det ville vedtage programmet eller evt. =C3=A6ndre v=C3=A6sentlige=
dele af indholdet. Der blev derfor afholdt form=C3=B8de for kvindelige del=
egerede i K=C3=B8benhavn og kvindem=C3=B8de under landsm=C3=B8det. Alle var=
rustet.
Og s=C3=A5 gik behandlingen af ligeretsprogrammet ubehagelig hurtigt s=C3=
=B8ndag morgen. Og det blev vedtaget med f=C3=A5 helt uv=C3=A6sentlige =C3=
=A6ndringer.
Det m=C3=B8nster har gentaget sig ved senere lejligheder. Og det har vel v=
=C3=A6ret kvindegruppernes svaghed: Vi har v=C3=A6ret d=C3=A5rlige taktiker=
e. Vi har fokuseret p=C3=A5 alt det, vi ikke troede SF-m=C3=A6ndene ville a=
cceptere og har overset, at kvindegrupperne har v=C3=A6ret/er en gruppe, an=
dre grupperinger i SF kun n=C3=B8digt lagde sig ud med. Ogs=C3=A5 fordi ing=
en har vist hvor mange stemmer, kvindegrupperne repr=C3=A6senterede.
Alt i alt var ligeretsprogrammet en god begyndelse. God, fordi det var et "=
gennemarbejdet, velstruktureret papir. Begyndelse, fordi her og nu-kravene =
l=C3=A5 for langt ude i fremtiden til at f=C3=A5 betydning for udformningen=
af parlamentarisk forslag. Der var ingen af her og nu-kravene, som blev om=
sat til praktisk politik. Pudsigt er det, at et par af forslagene meget sen=
ere er vedtaget p=C3=A5 socialdemokratisk og radikalt foranledning.
Kvindegruppernes organisering
Efter vedtagelsen af Ligeretsprogrammet besluttede SFs HB i maj 74 at yd=
e samme tilskud til kvindegrupperne som de faglige landsudvalg. Det er - st=
adig - noget uklart hvorfor partiets ledelse egentlig accepterede at st=C3=
=B8tte kvindegrupperne =C3=B8konomisk. Der var ikke tale om nogen udbredt v=
elvilje eller s=C3=A6rlig opm=C3=A6rksomhed omkring kvindegruppernes arbejd=
e. Det kan muligvis skyldes, at den mest fremtr=C3=A6dende repr=C3=A6sentan=
t for kvindegrupperne, Ruth Olsen, havde f=C3=A5et landsm=C3=B8dets h=C3=B8=
jeste stemmetal ved valg til HB, og blev valgt som en af partiets to n=C3=
=A6stformand sammen med formanden for det faglige landsudvalg Ole Henriksen=
. Den begivenhed blev i =C3=B8vrigt lanceret i boulevardepressen som: "Gert=
Petersen og husmoder til tops i SF" (ja, ja, de husm=C3=B8dre ligner ogs=
=C3=A5 hinanden til forveksling).
Det =C3=B8konomiske tilskud, partiet gav kvindegrupperne, skabte mulighed f=
or at organisere kvindegrupperne. I K=C3=B8benhavn - som havde de fleste re=
ssourcer - etableredes en midlertidig koordinationsgruppe, som fik til opga=
ve at forberede et kvindelandsm=C3=B8de og lave opl=C3=A6g til struktur.
P=C3=A5 kvindelandsm=C3=B8det i oktober 74 vedtoges en struktur, som var s=
=C3=A5 flad som den nu kunne blive.
Kvindegruppernes ledelse - koordinationsgruppen - gik p=C3=A5 omgang hvert =
=C3=A5r valgt p=C3=A5 kvindelandsm=C3=B8det mellem forskellige kvindegruppe=
(kollektivt ansvar) og havde stort set kun praktiske funktioner - ingen po=
litiske bef=C3=B8jelser.
Den struktur er - med ganske f=C3=A5 =C3=A6ndringer ogs=C3=A5 g=C3=A6ldende=
idag. En af =C3=A6ndringerne, som i =C3=B8vrigt kom meget hurtigt efter ve=
dtagelsen af strukturen, var at koordinationsgruppen i s=C3=A6rlige tilf=C3=
=A6lde kan udtale sig politisk p=C3=A5 kvindegruppernes vegne. Der har natu=
rligvis med j=C3=A6vne mellemrum v=C3=A6ret diskussion om kvindegruppernes =
struktur p=C3=A5 kvindelandsm=C3=B8derne, men kun omkring sm=C3=A5=C3=A6ndr=
inger - ikke princippet: den flade struktur er en del af kvindegruppernes p=
olitiske krav.
K=C3=B8nskvotering i SF
I 1975 vedtog SFs landsm=C3=B8de, at det efterf=C3=B8lgende landsm=C3=B8=
de (alts=C3=A5 i 76) skulle behandle et handlingsprogram for partiets polit=
ik.
Det fik kvindegrupperne til forholdsvis tidligt at arbejde med de krav, kvi=
ndegrupperne ville stille til et handlingsprogram. Det kom til at hedde "Ud=
kast til program for SFs kvindepolitik".
Det blev behandlet p=C3=A5 kvindelandsm=C3=B8det i for=C3=A5ret 76. Det min=
dede i sin opbygning om ligeretsprogrammet, men dog s=C3=A5ledes, at handli=
ngssiden var v=C3=A6sentlig udbygget. Det var k=C3=B8nskvotering, som her v=
ar hovedhj=C3=B8rnestenen; k=C3=B8nskvotering til
- ans=C3=A6ttelser, videreuddannelser og forfremmelser
- som betingelse for egnsudviklingsst=C3=B8tte
- ved uddannelser
- til parlamentariske forsamlinger
- til SFs organer
Derudover indeholdt udkastet en r=C3=A6kke af kvindegruppernes tidligere=
krav s=C3=A5 som gratis b=C3=B8rneinstitutioner, barselsorlov til m=C3=A6n=
d, forkortet daglig arbejdstid - nu hed det 6-timers arbejdsdag . . .
Der var p=C3=A5 kvindelandsm=C3=B8det flertal, men ikke enighed om at forsl=
aget om k=C3=B8nskvotering til SFs organer skulle frems=C3=A6ttes p=C3=A5 S=
Fs landsm=C3=B8de. Som s=C3=A5 mange gange f=C3=B8r og senere valgte kvinde=
grupperne s=C3=A5 ikke at frems=C3=A6tte forslaget. Kvindegruppernes tese o=
m at man kan tale sig til
enighed var vitterlig i mange situationer - is=C3=A6r i forhold til omverde=
nen - en v=C3=A6ldig svaghed. Ogs=C3=A5 fordi ganske f=C3=A5 SF-kvinder kun=
ne hindre flertallet i kvindegrupperne i at v=C3=A6re udfarende.
I denne situation bet=C3=B8d det mindre, fordi k=C3=B8nskvoteringsforslaget=
blev stillet af Roskilde partiforening og vedtaget under mange sv=C3=A6rds=
lag p=C3=A5 landsm=C3=B8det i 76 med virkning ved n=C3=A6ste valg.
Det ville sige for HB i 78; for valg til andre organer i 77.
Til HB-valget p=C3=A5 landsm=C3=B8det i 76 havde kvindegrupperne desuden sa=
mmensat en kvindeliste p=C3=A5 10 kvinder, som gik til valg p=C3=A5 ligeret=
sprogrammet og kvindegruppernes udkast til handlingsprogram.
Uanset at k=C3=B8nskvoteringsreglen f=C3=B8rst tr=C3=A5dte i kraft et =C3=
=A5r senere opn=C3=A5ede samtlige kandidater p=C3=A5 kvindelisten valg til =
hovedbestyrelsen. De to som suppleanter.
K=C3=B8nskvoteringsreglen for interne valg var et gennembrud for kvindegrup=
perne i SF i 76. Det var f=C3=B8rste gang kvindegrupperne efter den lidt kl=
amme vedtagelse af ligeretsprogrammet havde lejlighed til at m=C3=A5le sin =
styrke som gruppe. Jeg tror, at vedtagelsen af k=C3=B8nskvoteringsreglen ko=
m lidt bag p=C3=A5 de fleste.
Resultatet af k=C3=B8nskvoteringsreglen var for det f=C3=B8rste at en grupp=
e kvinder, som medbragte en tradition for at g=C3=B8re det private politisk=
; for at st=C3=B8tte hinanden i en udpr=C3=A6get mandsverden, fik s=C3=A6de=
i hovedbestyrelsen. Det lykkedes ikke altid, hverken at pr=C3=A6ge arbejde=
t med det private eller at st=C3=B8tte hinanden effektivt. Men det blev bed=
re.
For det andet bet=C3=B8d k=C3=B8nskvoteringsreglen at et st=C3=B8rre antal =
kvinder fik erfaringer fra ledelsesarbejdet, som de bragte med andre steder=
i partiet - partiforeninger, udvalgsarbejdet osv.
K=C3=B8nskvoteringsreglen har ogs=C3=A5 p=C3=A5virket kvindegrupperne. En s=
tor del af kvindegruppe-kvinderne har nu erfaringer enten fra partiets lede=
lse eller fra parlamentariske forsamlinger. Erfaringer, som bruges i kvinde=
gruppesammenh=C3=A6ng.
,Den flade struktur, n=C3=A6rheden, kontakten kvinderne imellem er fortsat =
et kendetegn for arbejdet i kvindegrupperne, men kvindelandsm=C3=B8derne ha=
r ikke l=C3=A6ngere helt det samme uformelle forl=C3=B8b som tidligere. Det=
kr=C3=A6ver mere selvdisciplin nu at fastholde kvindev=C3=A6rdierne; at gi=
ve plads for andre, at g=C3=B8re beslutningsprocessen =C3=A5ben, at lytte o=
g vente.
Alligevel bliver der leet lige s=C3=A5 tit som f=C3=B8r p=C3=A5 kvindelands=
m=C3=B8derne.
Kvindeproblematikken s=C3=B8ges indarbejdet
Kvindegrupperne fortsatte arbejdet omkring et mere omfattende programskr=
ift omend i et langsomt tempo, de udkast, som blev udarbejdet kunne dog ikk=
e accepteres af kvindelandsm=C3=B8derne; f=C3=B8rst
og fremmest fordi udkastene gjorde klassekampen frem for kvindekampen til d=
en afg=C3=B8rende faktor for kvindernes frig=C3=B8relse. Kvindelandsm=C3=B8=
det i marts 80 vedtog da i stedet et minimumsprogram,
som f=C3=B8rst og fremmest v=C3=A6gtede kvindekampen og klassekampen lige o=
g dern=C3=A6st resumerede tidligere kvindelandsm=C3=B8de-beslutninger .
P=C3=A5 det tidspunkt var kvindegrupperne inde i en slags nedgangsperiode, =
hvad aktivitet i forhold til partiet angik.
Det skyldtes vel f=C3=B8rst og fremmest at de fleste kvindegruppe-kvinder v=
ar aktive andre steder, incl. SF. Is=C3=A6r Grevinde Danner i K=C3=B8benhav=
n dr=C3=A6nede ressourcer i K=C3=B8benhavnsomr=C3=A5det.
Det bet=C3=B8d ikke, at kvindepolitikken l=C3=A5 stille. Det var netop fra =
77 at folketingsgruppen begyndte at udm=C3=B8nte kvindegruppernes krav i ko=
nkrete forslag som fx. forbedret barselorlov - ogs=C3=A5 for m=C3=A6nd,
besk=C3=A6ftigelsesforanstaltninger for kvinder, ligestilling mellem m=C3=
=A6nd og kvinder p=C3=A5 offentlige arbejdspladser, osv. osv.
Nedgangsperioden for kvindegrupperne bet=C3=B8d, at kvindegrupperne ikke so=
m i 76 - udarbejdede et f=C3=A6lles opl=C3=A6g til den diskussion, der fore=
gik i partiforeningerne p=C3=A5 baggrund af det f=C3=B8rste udkast til Prin=
cip- og handlingsprogrammet.
Men som det skete med folketingsgruppens forslag bar b=C3=A5de udkastet og =
det endelige vedtagne Princip- og handlingsprogram i h=C3=B8j grad pr=C3=A6=
g af 8 =C3=A5rs kvindepolitik i SF. Princip- og handlingsprogrammet var s=
=C3=A5ledes det f=C3=B8rste SF-program, som reelt inddrog kvindeundertrykke=
lsesformerne som en del af den marxistiske analyse.
Fx. i afsnittet om den politiske og ideologiske krise:
Blandt de bev=C3=A6gelser, der opstod i 60erne og i 70erne var den vigtigst=
e ganske givet den nye kvindebev=C3=A6gelse, som p=C3=A5 en r=C3=A6kke omr=
=C3=A5der gjorde op med det mandsdominerede samfund.
Kvindebev=C3=A6gelsens fremgang skal ses p=C3=A5 baggrund af kvindernes st=
=C3=B8rre =C3=B8konomiske uafh=C3=A6ngighed under h=C3=B8jkonjunkturen. Det=
blev klart for mange kvinder, at vel er retten til arbejde den samme for k=
vinder og m=C3=A6nd, men pligten til dobbeltarbejde er forbeholdt kvinderne=
og det blev klart, at den reelle indflydelse, som kvinderne har p=C3=A5 de=
res egen situation, er meget ringe. Kvinder er p=C3=A5 grund af dobbeltarbe=
jdet og ofte ogs=C3=A5 p=C3=A5 grund af manglende uddannelse underrepr=C3=
=A6senteret de steder, hvor beslutningerne tages: i fagforeninger, i beboer=
foreninger, i de politiske forsamlinger, osv. Ligestilling er kun formel. .=
. . . . en reel ligestilling af k=C3=B8nnene i en lang overgang vil kr=C3=
=A6ve positiv s=C3=A6rbehandling af kvinder. .
Kvindeundertrykkelsesformerne blev inddraget i Princip- og handlingsprogram=
met, men det blev ikke konsekvent gennemf=C3=B8rt. Kvindernes s=C3=A6rlige =
problemer kom ikke med i afsnittet om "Et
socialistisk samfund" og fik heller ikke plads i strategi-afsnittet. Derimo=
d blev kvindelandsm=C3=B8dernes vedtagelse indarbejdet i handlingsafsnittet=
for 80erne.
Arbejdet med Princip- og handlingsprogrammet; frustrationen hos dele af kvi=
ndegrupperne over det, der ikke stod der, var en af =C3=A5rsagerne til at k=
vindegrupperne igen tog fat p=C3=A5 program-arbejdet.
SFs kvindepolitiske program
Kvindelandsm=C3=B8det i for=C3=A5ret 82 nedsatte derfor en brain-stormin=
g-gruppe, som indsamlede og producerede det materiale, som det efterf=C3=B8=
lgende kvindelandsm=C3=B8de prioriterede ud fra.
En skrivergruppe blev nedsat og det endelige udkast til SFs kvindepolitiske=
program blev vedtaget p=C3=A5 kvindelandsm=C3=B8det i for=C3=A5ret 83.
SFs kvindepolitiske program er delt i 3 afsnit; et analyserende afsnit, hvo=
r b=C3=A5de kapitalens og patriarkatets undertrykkelsesformer behandles: De=
n kvindelige del af arbejdsmarkedet blev udnyttet af kapitalen til at opspl=
itte arbejderklassen i m=C3=A6nd og kvinder. Fordi kvindens l=C3=B8n var mi=
ndre blev den stadig betragtet som et supplement til manden l=C3=B8n-fors=
=C3=B8rgerl=C3=B8nnen, og fordi kvinden fungerede som arbejdskraftreserve, =
vedblev kvinden at v=C3=A6re ansvarlig for reproduktionen . . . Den =C3=A6n=
drede
arbejdsdeling mellem stat og familie har medf=C3=B8rt, at den patriarkalske=
magt har =C3=A6ndret karakter.
Den ud=C3=B8ves nu i stigende grad gennem staten. M=C3=A6ndenes personlige =
magt over kvinder i familien er hermed mindsket tilsvarende. . .
I dag fungerer patriarkatet istadig h=C3=B8jere grad gennem offentlige inst=
itutioner og i mindre grad igennem familieinstitutionen. P=C3=A5 den m=C3=
=A5de kan det i dag siges at v=C3=A6re blevet til et statspatriarkat.
Hermed har SF udvidet sin definition af det kapitalistiske samfund til ogs=
=C3=A5 at omfatte kvinders vilk=C3=A5r - det patriarkalske samfund.
Derefter f=C3=B8lger i SFs kvindepolitiske program et beskrivende afsnit om=
kvinders vilk=C3=A5r i dag og endeligt et handlings- og strategiafsnit.
Da SF p=C3=A5 landsm=C3=B8det i 83 vedtog "SFs kvindepolitiske program" var=
det is=C3=A6r punkter i det sidste afsnit - handlings- og strategiafsnitte=
t, som gav anledning til megen debat til forskel fra vedtagelsen af ligeret=
sprogrammer og visse =C3=A6ndringer.
Handlings- og strategiafsnittet indeholdt krav om k=C3=B8nskvotering til er=
hvervsuddannelser, p=C3=A5 arbejdsmarkedet og til parlamentariske forsamlin=
ger. Det var det sidste punkt, SF-landsm=C3=B8det ikke kunne acceptere, sel=
v om princippet var vedtaget i Princip- og handlingsprogrammet fra 80.
Endelig var der sp=C3=B8rgsm=C3=A5let om en 6-timers arbejdsdag. Som det fr=
emg=C3=A5r af ovenst=C3=A5ende har kvindegrupperne siden starten haft det f=
=C3=B8rst og fremmest k=C3=B8nspolitisk krav om en neds=C3=A6ttelse af den =
daglige arbejdstid. Vi begyndte i 72 med en 5-timers arbejdsdag, men accept=
erede i ligeretsprogrammet, at det blev =C3=A6ndret til en forkortet daglig=
arbejdstid. Den voksende arbejdsl=C3=B8shed op gennem 70erne aktualiserede=
kravet. Og ogs=C3=A5 uenighed i SF - is=C3=A6r mellem det faglige landsudv=
alg p=C3=A5 den ene side og kvindegrupperne p=C3=A5 den anden side. Det er =
ikke her stedet at tage diskussionen op, og jeg skal derfor n=C3=B8jes med =
at konstatere, at for kvindegrupperne har 6-timers dagen altid v=C3=A6ret e=
n k=C3=B8nspolitisk hastesag. Derfor var vi tilfredse med den formulering, =
som landsm=C3=B8det vedtog og som indeholdt en pr=C3=A6cisering af det k=C3=
=B8nspolitiske aspekt og af hastesags-aspektet.
Vedtagelsen af SFs kvindepolitiske program markerer en milep=C3=A6l i SFs h=
istorie. Nu er kvinderne synlige overalt: - i teorien - i analysen - i besk=
rivelsen - i handlingsprogrammet og i strategien.
SF og kvindegrupperne
De ovenst=C3=A5ende udpluk af SFs mere principielle vedtagelser viser, a=
t kvinderne i h=C3=B8j grad har sat pr=C3=A6g p=C3=A5 SF. Fra et kvindepoli=
tisk synspunkt er SF ikke til at kende igen fra 1959 til 1983. Det skyldes =
ikke udelukkende eksistensen af kvindegrupperne - en hel del "ligger i tide=
n" der gik.
Men som overst=C3=A5ende ogs=C3=A5 viser er hovedparten af den organisatori=
ske og den programmatiske fornyelse omkring kvindepolitikken kommet fra kvi=
ndegrupperne. Og denne fornyelse har p=C3=A5virket partiets politik - har g=
ivet SF sit ansigt. Det bestyrker os i vores selvf=C3=B8lelse som gruppe.
Det har ikke v=C3=A6ret et gnidningsfrit samarbejde. Det har af og til v=C3=
=A6ret sv=C3=A6rt for SF-m=C3=A6ndene at se deres velvilje blive reduceret =
til en undertrykker-rolle. Uenighederne, debatterne, drillerierne, undertry=
kkelsen - det har naturligvis v=C3=A6ret en del af samarbejdet.
Det har v=C3=A6ret min hensigt med denne artikel at vise SFs kvindepolitisk=
e udvikling over 25 =C3=A5r. Og konklusionen er da krystalklar: det har v=
=C3=A6ret et frugtbart samarbejde for begge parter.
N O T E R
1. Karen Blixen
Karen Blixen (1885-1962) var forfatter. Hun debuterede p=C3=A5 engelsk med =
"Seven Gothic Tales" i 1934, p=C3=A5 dansk "Syv fantastiske Fort=C3=A6lling=
er", 1935. Hendes internationalt m=C3=A5ske mest kendte bog er "Den afrikan=
ske Farm" fra 1937 om hendes liv p=C3=A5 en kaffefarm i Kenya.
L=C3=A6s mere om Karen Blixen i biogr= afien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
2. Eva Hemmer Hansen
Eva Hemmer Hansen (1913-83) var forfatter og politiker. Hun debuterede 1939=
med en fagbog om arbejderbev=C3=A6gelsen i dansk litteratur. Hendes f=C3=
=B8rste sk=C3=B8nlitter=C3=A6re roman "Helene" udkom 1944. Hendes historisk=
e romaner vandt et stort publikum, blandt andet b=C3=B8gerne om Grevinde Da=
nner. Hun var frem til 1970 socialdemokrat og kvindepolitisk og kommunalpol=
itisk aktiv i =C3=85rhus, derefter medlem af Retsforbundet. Hun oversatte e=
ngelsk litteratur til dansk og arbejdede som lektor p=C3=A5 Danmarks Journa=
listh=C3=B8jskole.
L=C3=A6s mere om Eva Hemmer Hansen= a> i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
3. Tove Ditlevsen
Tove Ditlevsen (1917-76) var forfatter. Hun skrev, ofte selvbiografisk, om =
pigeliv og kvindeliv. Hendes forfatterskab omfatter prosa og lyrik, voksenb=
=C3=B8ger, b=C3=B8rneb=C3=B8ger, fiktion og erindringer. Romanen "Barndomme=
ns gade" fra 1943 blev filmatiseret i 1986.
L=C3=A6s mere om Tove Ditlevsen i b= iografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
4. DKP
DKP er en forkortelse af Danmarks Kommunistiske Parti. DKP blev grundlagt i=
1920.
5. Gunhild Due
Gunhild Due (1929- ) er politiker. Hun blev aktiv i Socialistisk Folkeparti=
, da partiet blev grundlagt i 1959 og var valgt til Folketinget fra 1964-71=
. Hendes politiske m=C3=A6rkesager har blandt andet v=C3=A6ret ligel=C3=B8n=
, udviklingen af den kommunale hjemmehj=C3=A6lp og kulturpolitik. Hun var m=
edlem af byr=C3=A5det i Kolding fra 1978-90.
L=C3=A6s mere om Gunhild Due i biograf= ien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
6. HB
HB st=C3=A5r for hovedbestyrelsen.
7. FU
FU st=C3=A5r for forretningsudvalget.
8. Ruth Olsen
Ruth Olsen (1941- ) er politiker. Hun var medlem af Folketinget for Sociali=
stisk Folkeparti fra 1971-73 og igen fra 1984-87. Hun markerede sig st=C3=
=A6rkt som feminist. Hun var en af ildsj=C3=A6lene, da Dannerhuset blev opr=
ettet som Danmarks f=C3=B8rste kvindekrisecenter i 1979.
9. Gert Petersen
Gert Petersen (1927- ) er politiker. Han var medlem af Folketinget fra 1966=
-98 og formand for Socialistisk Folkeparti 1974-91.
10. Grevinde Danner
Grevinde Danners hus, eller Dannerhuset, er et krisecenter for voldsramte k=
vinder i K=C3=B8benhavn. Dannerstiftelsen i Nansensgade 1 blev i 1979 besat=
af en gruppe kvinder. Efter en omfattende pengeindsamling kunne kvinderne =
k=C3=B8be huset og oprette Danmarks f=C3=B8rste kvindekrisecenter i den byg=
ning som Grevinde Danner i 1873 lod bygge som et hjem for ufors=C3=B8rgede =
fattige arbejderkvinder. Grevinde Danner (1815-74) var kong Frederik VIIs h=
ustru, men ikke dronning.
L=C3=A6s mere om Grevinde Danner i b= iografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
Moderpublikation: Socialisme p=C3=A5 dansk - SF gennem = 25 =C3=A5r. 1984, s 100-111
Forfatter: S=C3=B8gaard, Sesse
=C3=85r: 1984