Date: Fri, 29 Mar 2024 06:03:53 +0000 (UTC) Message-ID: <1189709500.13.1711692233927@44bab36dd6f6> Subject: Exported From Confluence MIME-Version: 1.0 Content-Type: multipart/related; boundary="----=_Part_12_1099345969.1711692233927" ------=_Part_12_1099345969.1711692233927 Content-Type: text/html; charset=UTF-8 Content-Transfer-Encoding: quoted-printable Content-Location: file:///C:/exported.html
Kvinder f=C3=B8dt i 1840=C2=B4erne fik gennemsnitligt 4,5 le= vendef=C3=B8dte b=C3=B8rn. Frem til 1900 faldt f=C3=B8dselstallet markant o= g kvinder der blev f=C3=B8dt i 1900 fik gennemsnitligt 2,3 b=C3=B8rn. Deref= ter viser statistikken at f=C3=B8dselstallet op igennem 1900-tallet har v= =C3=A6ret ret stabilt.
=E2=80=9DAntal levendef=C3=B8dte pr 1.000 kvinder=E2=80=9D i Mog= ens Nygaard Christoffersen: =E2=80=9DFamiliens =C3=A6ndring=E2=80=9D, 1993,= s. 62
Figur 3.3 viser det relative antal af levendef=C3=B8dte, som kvindegener=
ationerne f=C3=B8dt 1840-1947 har n=C3=A5et at s=C3=A6tte i verden.
Man kan iagttage, at =C3=A5rlige nettoreproduktionstal varierer mindre e=
nd de =C3=A5rlige f=C3=B8dselshyppigheder, fordi nettoreproduktionstallene =
bl.a. eliminerer de udsving, der skyldes forskydninger i aldersstrukturen m=
ed
"store" og "sm=C3=A5" =C3=A5rgange (sammenlign figur 3.1 og 3.2).
Men hvis man sammenligner det d=C3=A5rlige nettoreproduktionstal med gen= erationsf=C3=B8dselstallet, forsvinder de =C3=A5rlige variationer n=C3=A6st= en helt (se figur 3.3).
Figur 3.3 viser, at de kvinder, der blev f=C3=B8dt i midten af forrige =C3=
=A5rhundrede, n=C3=A5ede at f=C3=A5 4,5 b=C3=B8rn i gennemsnit, mens de kvi=
nder, der blev f=C3=B8dt omkring =C3=A5r 1900, kun n=C3=A5ede at f=C3=A5 om=
kring 2,3 b=C3=B8rn i gennemsnit.
De kvinder, der i dag er ved at afslutte deres reproduktive periode, har n=
=C3=A5et at f=C3=A5 2,1 b=C3=B8rn i gennemsnit. Der er alts=C3=A5 kun sket =
et meget lille fald i fertiliteten for en periode p=C3=A5 et halvt =C3=A5rh=
undrede, selvom f=C3=B8dselshyppighederne og de =C3=A5rlige nettoreprodukti=
onstal i samme periode udviser meget store udsving.
Man kan ikke med sikkerhed vide, om de kvinder, der i dag er i 30=C2=B4erne=
, vil n=C3=A5 op p=C3=A5 det samme antal b=C3=B8rn som tidligere generation=
er af kvinder.
Det ser s=C3=A5ledes ud, som om de forskellige generationer af kvinder f=
=C3=A5r deres b=C3=B8rn p=C3=A5 forskellige tidspunkter i l=C3=B8bet af der=
es f=C3=B8dedygtige alder. Disse forskydninger har haft stor indflydelse p=
=C3=A5 f=C3=B8dselstallene
uden at have n=C3=A6vnev=C3=A6rdig indflydelse p=C3=A5 generationsfertilite=
ten.
Moderpublikation: Mogens Nygaard Christoffersen: Famili= ens =C3=A6ndring, 1993, s. 62
Forfatter:
=C3=85r: 1993