Date: Thu, 28 Mar 2024 23:40:54 +0000 (UTC) Message-ID: <1372344361.35.1711669254212@22758ac28663> Subject: Exported From Confluence MIME-Version: 1.0 Content-Type: multipart/related; boundary="----=_Part_34_516813850.1711669254212" ------=_Part_34_516813850.1711669254212 Content-Type: text/html; charset=UTF-8 Content-Transfer-Encoding: quoted-printable Content-Location: file:///C:/exported.html
Statistikken viser, at b=C3=A5de kvinders og m=C3=A6nds midd= ellevetid steg markant i perioden 1895-1965. Men d=C3=B8deligheden for m=C3= =A6nd er p=C3=A5 alle alderstrin st=C3=B8rre end for kvinder. I aldersgrupp= en 60 =C3=A5r og =C3=A6ldre har andelen af kvinder siden 1950 v=C3=A6ret st= igende. Der er langt flere enker end enkem=C3=A6nd i de h=C3=B8jere aldersk= lasser.
=E2=80=9DBeregnet middellevetid for m=C3=A6nd og kvinder, 1895-1= 965=E2=80=9D i =E2=80=9DBet=C3=A6nkning vedr=C3=B8rende kvinders sundhedsfo= rhold afgivet af det under kommissionen vedr=C3=B8rende kvindernes stilling= i samfundet nedsatte udvalg om sundhedsforholdene=E2=80=9D, 1971, s. 10
KAPITEL 3
Befolkningens fordeling efter k=C3=B8n, alder og civilstand
Den befolkningsm=C3=A6ssige baggrund.
Da d=C3=B8dsfald og sygdomme optr=C3=A6der med meget forskellig hyppighed i=
de forskellige aldersklasser for begge k=C3=B8n, og da desuden sygelighed =
og det deraf f=C3=B8lgende omsorgsbehov har relation til befolkningens civi=
lstand, skal der indledningsvis gives en generel beskrivelse af befolkninge=
ns fordeling efter k=C3=B8n, alder og =C3=A6gteskabelig stilling.
Den danske befolkning best=C3=A5r af omkring lige mange m=C3=A6nd og kvinde=
r. Aldersfordelingen for den kvindelige og mandlige befolkning er imidlerti=
d ret forskellig, hvilket skyldes dels at der f=C3=B8des flere drenge end p=
iger, dels at d=C3=B8deligheden p=C3=A5 alle alderstrin er st=C3=B8rre for =
den mandlige del af befolkningen end for den kvindelige. Den kvindelige and=
el af befolkningen er s=C3=A5ledes stigende op igennem aldersklasserne. Udt=
rykt p=C3=A5 en anden m=C3=A5de kan man sige, at mens der er 100 kvinder fo=
r hver 100 m=C3=A6nd i aldersgruppen 30-34 =C3=A5r, er der omkring 110 kvin=
der pr. 100 m=C3=A6nd i alderen 60-64 =C3=A5r, men omkring 150 kvinder pr. =
100 m=C3=A6nd i aldersgruppen 90 =C3=A5r og derover. I denne forbindelse b=
=C3=B8r det n=C3=A6vnes, at middellevetiden, der defineres som den sandsynl=
ige overlevelsestid, som resterer p=C3=A5 hvert enkelt alderstrin beregnet =
p=C3=A5 grundlag af d=C3=B8delighedserfaringerne, for alle alderstrin er h=
=C3=B8jere for kvinder end for m=C3=A6nd.
Tabel 1 viser udviklingen i beregnet middellevetid p=C3=A5 f=C3=B8dselstids=
punktet. Det bem=C3=A6rkes, at middellevetiden for m=C3=A6nd i de seneste =
=C3=A5r er stagneret, mens der for kvindernes vedkommende er konstateret en=
stigning.
Gennem den forl=C3=B8bne del af indev=C3=A6rende =C3=A5rhundrede har kvinde=
rnes andel af den samlede
befolkning udvist et j=C3=A6vnt fald, der har gjort sig st=C3=A6rkest g=
=C3=A6ldende i de h=C3=B8jere aldersklasser; i de sidste ti=C3=A5r er denne=
tendens dog standset, idet andelen af kvinder i alderen 60 =C3=A5r og dero=
ver gennemg=C3=A5ende har
v=C3=A6ret stigende siden 1950.
I henseende til det med sygeligheden f=C3=B8lgende omsorgsbehov er befolkni=
ngens fordeling efter =C3=A6gteskabelig stilling navnlig af betydningfor de=
=C3=A6ldre aldersklasser, idet det viser sig, at i aldersgruppen 70-74 =C3=
=A5r er ca. 60 pct. af kvinderne uden =C3=A6gtef=C3=A6lle, mens dette kun g=
=C3=A6lder ca. 28 pct. af m=C3=A6ndene; selv i aldersklassen 90 =C3=A5r og =
derover er der en betydelig forskel mellem k=C3=B8nnene i denne henseende, =
idet 95 pct. af kvinderne er uden =C3=A6gtef=C3=A6lle mod 79 pct. af m=C3=
=A6ndene. I betragtning af det ovenfor omtalte langt st=C3=B8rre antal kvin=
der end m=C3=A6nd i de h=C3=B8je aldersklasser er problemet =C2=BBenlige =
=C3=A6ldre=C2=AB langt st=C3=B8rre blandt kvinder end blandt m=C3=A6nd, sel=
v om den omst=C3=A6ndighed, at en person er uden =C3=A6gtef=C3=A6lle, natur=
ligvis ikke n=C3=B8dvendigvis betyder, at personen er enlig i boligm=C3=A6s=
sig henseende.
N O T E R
1. Kommissionen
Kommissionen vedr=C3=B8rende Kvindernes stilling i samfundet, 1965-1974 ble=
v nedsat af statsminister Jens Otto Krag og havde til opgave at unders=C3=
=B8ge kvindernes situation i samfundet og komme med forslag til ny lovgivni=
ng, der kunne skabe ligestilling mellem m=C3=A6nd og kvinder i Danmark. Kom=
missionen kom med en lang r=C3=A6kke bet=C3=A6nkninger og specialunders=C3=
=B8gelser i de 9 =C3=A5r, den arbejdede. I 1974 afgav kommissionen sin slut=
bet=C3=A6nkning, der bl.a. rummede et forslag om at oprette et permanent st=
atsligt ligestillingsorgan.
L=C3=A6s mere om kommissionens formand E= del Saunte i Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
Moderpublikation: Bet=C3=A6nkning vedr=C3=B8rende kvind= ers sundhedsforhold afgivet af det under kommissionen vedr=C3=B8rende kvind= ernes stilling i samfundet nedsatte udvalg om sundhedsforholdene=E2=80=9D, = 1971, s. 10
Forfatter:
=C3=85r: 1971