Date: Fri, 29 Mar 2024 12:33:32 +0000 (UTC) Message-ID: <520555337.61.1711715612799@60abfd99c2c2> Subject: Exported From Confluence MIME-Version: 1.0 Content-Type: multipart/related; boundary="----=_Part_60_1632146422.1711715612799" ------=_Part_60_1632146422.1711715612799 Content-Type: text/html; charset=UTF-8 Content-Transfer-Encoding: quoted-printable Content-Location: file:///C:/exported.html
Marcus Rubin og Anne Bruun gav i deres indl=C3=A6g udtryk fo= r to forskellige holdninger til l=C3=A6rerindernes afl=C3=B8nning. Anne Bru= un mente, at kvinder og m=C3=A6nd skulle have lige l=C3=B8n for lige arbejd= e; Marcus Rubin, at man i fasts=C3=A6ttelsen af l=C3=B8nninger skulle tage = hensyn til, at m=C3=A6ndene var familiefors=C3=B8rgere..
Marcus Rubin: "De kj=C3=B8benhavnske Kommunel=C3=A6rerinders L=C3=B8n" i= "Kvinden og Samfundet", 1889 s. 9-13
Sp=C3=B8rgsmaalet om de kj=C3=B8benhavnske Kommunel=C3=A6rerinders L=C3=
=B8n, i Forhold til L=C3=A6rernes, plejer man hyppig at blive hurtig f=C3=
=A6rdig med ved den Betragtning, at for lige godt Arbejde skal der ydes sam=
me L=C3=B8n, og at det derfor er uretf=C3=A6rdigt, at L=C3=A6rere og L=C3=
=A6rerinder faa forskjellig L=C3=B8n.
Begyndelsesgagen for fast ansatte L=C3=A6rere og L=C3=A6rerinder er nemlig =
1400 Kr. aarlig, men hines Gage kan stige til 2500, disses kun til 1600 Kr.=
aarlig.
Det maa imidlertid erindres, at under den bestaaende =C3=B8konomiske Samfun=
dsordning bliver ved alt personligt Arbejde Vederlaget ikke blot givet i Fo=
rhold til det ydede Produkt, men ogsaa under Hensyn til den Person, der har=
foretaget Arbejdet. Dette gj=C3=A6lder ikke blot mellem Mand og Kvinde, me=
n ogsaa mellem Mand og Mand. Det beror paa, at det menneskelige Arbejde ikk=
e kan betragtes som en Vare, l=C3=B8sreven fra Mennesket, thi det har Menne=
skets Existens som Formaal, og ved dets Betaling maa der derfor ogsaa gj=C3=
=B8re sig det Hensyn gj=C3=A6ldende, hvad Samfundss=C3=A6dvanen anser for d=
e n=C3=B8dvendige Existensbetingelser for Arbejderen. Et vist Kvantum af Va=
rer som Kaffe, Sukker, Korn betales, naar Arten er den samme, omtrent ens i=
alle Lande, men en L=C3=A6ges Honorar er h=C3=B8jst forskjelligt hos de fo=
rskjellige Folkeslag; en Operation, der foretages lige godt af en tysk og e=
n engelsk L=C3=A6ge, vil Engl=C3=A6nderen faa langt bedre betalt end Tysker=
en paa Grund af Levefodens Forskjellighed, d. v. s. paa Grund af, at det en=
gelske Samfund anl=C3=A6gger et h=C3=B8jere Budget for en L=C3=A6ge end det=
tyske. Man vil finde den samme Forskjel hos alle personlige Arbejdere, lig=
e fra Ministeren til Daglejeren. Selv om Arbejdet vitterlig er det samme, o=
g selv om det Kvantum F=C3=B8devarer m. m.. man kan indkj=C3=B8be for et vi=
st Pengebel=C3=B8b, i tvende Lande er ens, ville dog L=C3=B8nsatserne kunne=
v=C3=A6re v=C3=A6sentlig forskjellige paa Grund af Samfundss=C3=A6dvanerne=
.
Overf=C3=B8re vi altsaa dette paa indenlandske Forhold og paa Forholdet ime=
llem Mand og Kvinde, vil det sige, at det samme Arbejde, udf=C3=B8rt af en =
Mand og en Kvinde, betales forskjellig, naar det foruds=C3=A6ttes, at de to=
Parters Behov er forskjelligt. For den ugifte Mand og den ugifte Kvinde er=
Behovet maaske ikke v=C3=A6sentlig forskjelligt - i hvert Fald ikke saa me=
get, at Forskjellen er let at udmaale -, og derfor er Begyndelsesl=C3=B8nne=
n for de kommunale L=C3=A6rerinder ogsaa rigtig sat lig Begyndelsesl=C3=B8n=
nen for L=C3=A6rerne. Men efter nogle Aars Forl=C3=B8b, foruds=C3=A6ttes de=
t, gifter L=C3=A6reren sig og faar Familie at fors=C3=B8rge, og hans L=C3=
=B8n maa da stige mere end L=C3=A6rerindens, for at han og hans kunne frist=
e Livet. At gj=C3=B8re en Forskjel paa den gifte og ugifte L=C3=A6rer vilde=
v=C3=A6re paa en noget n=C3=A6rgaaende Maade at blande sig ind i private F=
orhold og kunde som F=C3=B8lge medf=C3=B8re endnu mere vidtgaaende Indbland=
inger med Hensyn til B=C3=B8rnenes Antal o. s v., man har derfor med Rette =
n=C3=B8jedes med at gaa ud fra den afgj=C3=B8rende Deling, den imellem M=C3=
=A6nd og Kvinder, af hvilke de f=C3=B8rste almindeligvis ere Familiefors=C3=
=B8rgere, de sidste ikke.
Hvordan man vil komme til at stille sig, naar det bliver saaledes, at ikke =
blot Manden, men ogsaa Hustruen skal fors=C3=B8rge Familien, bliver et Sp=
=C3=B8rgsmaal for sig, der ikke ligger for. Det vil dog v=C3=A6re rigtigt i=
n=C3=A6rv=C3=A6rende Sammenh=C3=A6ng udtrykkelig at betone, at samtidig me=
d Bestr=C3=A6belserne for at udvide Kvindens Adgang til Erhverv og i saa He=
nseende stille hende lige med Manden gaar der lige saa moderne og kulturm=
=C3=A6ssige Bestr=C3=A6belser ud paa saa vidt muligt at skaane Hustruen og =
Moderen for en Opgivelse af Hjemmet til Fordel for Erhvervet. Det er baade =
sandsynligt og =C3=B8nskeligt, efter de mange Lettelser, der ere komne i de=
n huslige Gjerning, at Udviklingen i nogle Kredse vil gaa i Retning af Hust=
ruens Deltagelse eller for=C3=B8gede Deltagelse i Erhvervet, men det er at =
haabe, at den i andre Kredse, de brede Lags, vil gaa i Retning af formindsk=
et Deltagelse i Erhvervet, og fremfor alt b=C3=B8r Hustruens og Moderens Ho=
vedvirksomhed i alle Samfundslag v=C3=A6re i og for Hjemmet; det er ogsaa e=
n Misforstaaelse at tro, at Husmoderens Forvaltning af Midlerne og Vedligeh=
oldelse af Hjemmet indeholder en ringere Opgave end Mandens Tilvejebringels=
e af Midlerne. Men, i hvert Fald, forel=C3=B8big er Manden i Reglen Familie=
ns Fors=C3=B8rger, og saa l=C3=A6nge dette er Tilf=C3=A6ldet, er der, som s=
agt, intet uretf=C3=A6rdigt i, at den gifte Mand har st=C3=B8rre L=C3=B8n f=
or sit Arbejde end Kvinden.
Des v=C3=A6rre kan en saadan Forskjel i L=C3=B8nningerne ikke overalt gjenn=
emf=C3=B8res. I alt privat og en stor Del offentligt Arbejde vil man v=C3=
=A6re mere tilb=C3=B8jelig til at betragte Arbejdet som en Vare og betale d=
et derefter end til at tage Hensyn til Arbejderens Person. Herved fremkomme=
r netop en af de vanskeligste Sider ved Arbejdersp=C3=B8rgsmaalet: man gj=
=C3=B8r selv imellem de mandlige Arbejdere ingen Deling imellem gifte og ug=
ifte Arbejdere og betaler - hvor man kan gjennemf=C3=B8re det ved stor Arbe=
jderkonkurrence - hellere den gifte Arbejder med, hvad der kun er tilstr=C3=
=A6kkeligt for den ugifte, end omvendt. Heri ligger ogsaa en af Hovedindven=
dingerne mod Kvindens Adgang til Erhverv, man frygter, at den usle Pris, hu=
n i Reglen faar for sit Arbejde, og som knapt nok d=C3=A6kker de ringe Ford=
ringer, hun under fattige Vilkaar er bleven v=C3=A6nnet til at stille til L=
ivet, skal blive normgivende for Betalingen i de forskjellige Erhverv. Indv=
endingen er dog ikke afgj=C3=B8rende. Thi for det f=C3=B8rste kan man overh=
ovedet lige saa lidt ber=C3=B8ve Kvinden som Manden en af de uomtvisteligst=
e Menneskerettigheder, Retten til at arbejde for at leve - til hvilken Ret =
Pligten at leve for at arbejde danner Komplementet -; hvilke som helst oppo=
rtunistiske Indvendinger maa her vige for den ubetingede Ret. Men dern=C3=
=A6st b=C3=B8r Kvinden, for ikke at =C3=B8del=C3=A6gge Arbejdsl=C3=B8nnen, =
netop uddannes i de forskjellige Erhverv. Hun vil derved opnaa at skaffe si=
g selv en h=C3=B8jere L=C3=B8n, ved ikke i overv=C3=A6ttes Grad at konkurre=
re i enkelte Erhverv og ved at kunne optr=C3=A6de mere teknisk uddannet, he=
ndes Konkurrence vil saaledes ikke blive saa faretruende, og den vil i L=C3=
=A6ngden blive modvirket af den For=C3=B8gelse i Rigdommene, der skabes ved=
Kvindernes for=C3=B8gede og dygtigere Arbejde, hvormed f=C3=B8lger st=C3=
=B8rre Prisbillighed ogsaa for de Varer, Arbejderne skulle kj=C3=B8be, samt=
ved den Frigj=C3=B8relse af Kapital, som selve den nedsatte Arbejdsl=C3=B8=
n fremkalder, en Kapital, der da kan benyttes til at skaffe de ny tilkomne =
H=C3=A6nder Arbejde, hvad der atter vil formindske Arbejderkonkurrencen og =
h=C3=B8jne Arbejdsl=C3=B8nnen. Endelig ville Kvinderne, naar de ere heldige=
re =C3=B8konomisk stillede end nu, oph=C3=B8re at falde M=C3=A6ndene til By=
rde, og ville derved opveje den forel=C3=B8bige Nedgang i disses Arbejdsfor=
tjeneste, hvad der selvf=C3=B8lgelig ikke mindst vil spille sin Rolle over =
for den Del af Erhvervsbyrden, de gifte Kvinder for Tiden have paa sig, og =
som de jo - efter det oven anf=C3=B8rte - ogsaa delvis maa vedblive at b=C3=
=A6re. (Se i =C3=B8vrigt om dette Sp=C3=B8rgsmaal i sin Almindelighed og om=
det vanskelige ved Overgangsperioden min Afhandling "Om Kvindens Adgang ti=
l Erhverv", udgivet af Dansk Kvindesamfund, Kj=C3=B8benhavn 1886).
Men det bliver altsaa et farligt Udgangspunkt for de kj=C3=B8benhavnske Kom=
munel=C3=A6rerinder at forlange h=C3=B8jere L=C3=B8n paa Grundlag af deres =
Arbejdes lige Godhed med M=C3=A6ndenes. Thi, som Forholdene endnu ere nu ti=
l Dags, vilde en Udbyden af deres Arbejde efter de almindelige Grunds=C3=A6=
tninger for Kj=C3=B8b og Salg af Varer muligvis nok kunne f=C3=B8re til, at=
deres Arbejde blev betalt lige med M=C3=A6ndenes, men det vil da sige lige=
slet, for alle Parter lavere end nu, eftersom Konkurrencen er stor nok til=
, at Varen kunde faas billigere. De kj=C3=B8benhavnske Kommunel=C3=A6rerind=
ers L=C3=B8n er bestemt efter et Skj=C3=B8n om, hvad en ugift Kvinde af Mid=
delstanden kan leve for, et Skj=C3=B8n, der paa tilsvarende Maade, som oven=
for fremstillet, i nogen Grad kommer ind ved alt personligt Arbejde, men so=
m der des v=C3=A6rre langt fra overalt tages berettiget Hensyn til.
Man kan selvf=C3=B8lgelig oprigtig =C3=B8nske, at Niveauet for L=C3=A6rerin=
dernes L=C3=B8n h=C3=A6ves, og at de faa det langt bedre, end de have det, =
men de kunne, under den bestaaende =C3=B8konomiske Samfundsordning, kun v=
=C3=A6re glade ved, at deres L=C3=B8n ikke udmaales som Prisen for en Vare,=
der skal betales lig den samme Vare, fra hvad Kant den end kommer, men at =
L=C3=B8nnen i hvert Fald bliver fastsat med v=C3=A6sentligt Hensyn til dere=
s samfundsm=C3=A6ssige Existensvilkaar.
Marcus Rubin.
Anne Bruun: "De kj=C3=B8benhavnske Kommunel=C3=A6rerinders L=C3=
=B8n"
i "Kvinden og Samfundet", 1889 s. 65-70<=
br>
Under denne Overskrift har Hr. Kontorchef Rubin i Januarh=C3=A6ftet af =E2=
=80=9EKvinden og Samfundet" gjentaget og yderligere fastslaaet sine Udtalel=
ser om denne Sag fra M=C3=B8det i =E2=80=9EDansk Kvindesamfund" den 7de Dec=
ember 1888. I den Anledning maa det maaske v=C3=A6re mig tilladt at komme m=
ed et Par Bem=C3=A6rkninger. Men f=C3=B8rst maa jeg forudskikke, at naar je=
g tager Del i Diskussionen om denne Sag, da er det ikke i den Tanke, at en =
saadan Diskussion for n=C3=A6rv=C3=A6rende Tid kunde faa praktiske Resultat=
er, thi jeg ved vel, at denne Sag kun er et enkelt Led af et st=C3=B8rre Sa=
mfundssp=C3=B8rgsmaal og f=C3=B8rst vil faa sin L=C3=B8sning sammen med saa=
mange andre sideordnede Sp=C3=B8rgsmaal, naar Tiden kommer. Men jeg tror d=
og, at ethvert Bidrag til en bedre Forstaaelse af denne Sag vil have Betydn=
ing, da selve det store =C3=B8konomiske og sociale Sp=C3=B8rgsmaal jo dog e=
r sammensat af en R=C3=A6kke mindre, som hvert for sig have Betydning som D=
ele af det hele.
Hr. Rubin h=C3=A6vder, at ved personligt Arbejde ydes Vederlaget ikke blot =
"i Forhold til det ydede Produkt, men ogsaa under Hensyn til den Person, de=
r har foretaget Arbejdet". Og han tilf=C3=B8jer: =E2=80=9EDette gj=C3=A6lde=
r ikke blot mellem Mand og Kvinde, men ogsaa mellem Mand og Mand". Det fors=
taar jeg ikke! Ja, at det gj=C3=A6lder mellem Mand og Kvinde, det ved jeg; =
men at det gj=C3=A6lder mellem Mand og Mand, det har jeg aldrig set. Selv e=
t saa tilsyneladende tydeligt Exempel som =E2=80=9EMinisteren og Daglejeren=
" kan ikke overbevise mig. Jeg har kun set, at Samfundsordningen er denne, =
at de forskellige stillinger l=C3=B8nnes forskjellig, altsaa selvf=C3=B8lge=
lig ogsaa Ministerens og Daglejerens. Men lad os t=C3=A6nke os en Minister,=
som af en eller anden Grund, vi kunne jo v=C3=A6re h=C3=B8flige imod ham o=
g t=C3=A6nke os meget ideale Grunde (husk paa Grev Tolstoy), gav sig til at=
v=C3=A6re Daglejer. Mon Samfundsordningen da vilde have den Agtelse for ha=
ns Person, at den som Dagl=C3=B8n vilde tilstaa ham noget lignende, som han=
s Ministergage indbragte ham? Det tror vist ingen af os. Nej - hans Person =
vilde i L=C3=B8nsp=C3=B8rgsmaalet v=C3=A6re ligegyldig; men hans Stilling -=
Daglejerstillingen - vilde blive l=C3=B8nnet i Forhold til, hvor meget og =
hvor godt Arbejde han som simpel Arbejder kunde pr=C3=A6stere. Og om vi t=
=C3=A6nke os det omvendte Forhold, saa vilde n=C3=B8jagtig det samme gjenta=
ge sig der:
Var det umuligt i et demokratisk Land at t=C3=A6nke sig, at en Arbejder kun=
de - om end maaske gradvis - ved erhvervet Dygtighed eller af andre Grunde =
naa en Ministers Stilling? Hvad indtr=C3=A6der saa? Vil han i saa Fald bliv=
e l=C3=B8nnet efter samme Skala, som da han indtog Arbejderens Stilling. Ne=
j, sikkert ikke! Hans Person vilde i L=C3=B8nsp=C3=B8rgsmaalet v=C3=A6re li=
gegyldig; man vilde l=C3=B8nne ham efter den Stilling, han nu indtog, og ma=
n vilde aldeles ikke tage Hensyn til, hvilken Stilling han tidligere havde =
indtaget. - Nej, der gj=C3=B8res ringe Forskjel paa Mand og Mand, men der g=
j=C3=B8res Forskjel paa Stilling og Stilling, og M=C3=A6ndene l=C3=B8nnes d=
erefter. Men der gj=C3=B8res Forskjel paa Mand og Kvinde, selv om Stillinge=
n er ganske den samme. Og det er denne Forskjel, jeg tilvisse tror, en Gang=
vil forsvinde, hvornaar, det er jeg ikke Profet nok til at kunne se.
Naar Hr. R. dern=C3=A6st n=C3=A6vner, at det samme Arbejde l=C3=B8nnes fors=
kjellig i forskjellige Lande og saa overf=C3=B8rer dette Forhold paa Forhol=
det mellem Mand og Kvinde, saa forekommer denne Overf=C3=B8relse mig lidt m=
=C3=A6rkelig. Det lyder for mine =C3=98ren, som om nogen f. Ex. sagde: Ford=
i Arbejdsl=C3=B8nnen er langt lavere i Frankrig end i andre Lande, derfor s=
kulle de franske Kvinder have lavere L=C3=B8n end de franske M=C3=A6nd. Var=
Arbejdsl=C3=B8nnen s=C3=A6rlig lav i Frankrig, saa vilde vel et saadant Fo=
rhold trykke baade de franske M=C3=A6nd og de franske Kvinder, og jeg forst=
aar derfor ikke den Slutning, at de af den Grund skulde have lavere L=C3=B8=
n.
Det Vaaben, der hyppigst anvendes mod Principet: samme L=C3=B8n for samme A=
rbejde, og som ogsaa Hr. R. i stor Udstr=C3=A6kning har benyttet, er, at Ar=
bejdet b=C3=B8r l=C3=B8nnes efter Behovet, og at Mands og Kvindes Behov er =
forskelligt, hvorfor ogsaa deres L=C3=B8n b=C3=B8r v=C3=A6re forskjellig. L=
ad os derfor ogsaa unders=C3=B8ge dette Behov lidt n=C3=A6rmere. Som Hovedg=
rund til Mandens st=C3=B8rre Behov n=C3=A6vnes jo s=C3=A6dvanlig, at han er=
Familiefors=C3=B8rgeren. Men - efter at Hr. Overretssagf=C3=B8rer H=C3=B8g=
sbro paa given Foranledning paa M=C3=B8det i D. Kv. S. oplyste, at begge Fo=
r=C3=A6ldrene efter Loven have lige Fors=C3=B8rgelsespligt mod B=C3=B8rnene=
, undrer det mig at se Hr. R. skrive : =E2=80=9EHvordan man vil komme til a=
t stille sig, naar det bliver saaledes, at ikke blot Manden, men ogsaa Hust=
ruen skal fors=C3=B8rge Familien, bliver et Sp=C3=B8rgsmaal for sig, der ik=
ke ligger for". Det forekommer mig, at dette netop er et Sp=C3=B8rgsmaal, d=
er ligger for, eftersom Hustruen dog altsaa allerede - efter Loven - har en=
ikke lille Del af Familiefors=C3=B8rgelsen. Dertil kommer, at vi have en L=
ov om gift Kvindes Raadighed over, hvad hun selv erhverver, og at Sp=C3=B8r=
gsmaalene om =C3=86gtef=C3=A6llernes formueretlige Stilling debatteres ivri=
g. Hvem ved, hvor l=C3=A6nge det varer, inden en Omordning kommer.
Men selv om vi holde os til =E2=80=9ESamfundss=C3=A6dvanerne", som jo dog o=
gsaa ere underkastede Forandringens Love, at Manden er Familiefors=C3=B8rge=
ren, ere vi saa ogsaa visse paa, at han virkelig er det i det overvejende F=
lertal af Hjem? Hr. R. taler om =E2=80=9Emoderne og kulturm=C3=A6ssige Best=
r=C3=A6belser, der gaa ud paa saa vidt muligt at skaane Hustruen og Moderen=
for en Opgivelse af Hjemmet til Fordel for Erhvervet". - Er det kun mig, d=
er ikke kjender disse Bestr=C3=A6belser? Jeg maa tilstaa, at jeg ikke ved, =
hvortil der sigtes. Men derimod har jeg i en Aarr=C3=A6kke paa temmelig n=
=C3=A6rt Hold iagttaget, hvorledes netop i de brede Lag Hustruen af Forhold=
enes Magt tvinges til at tage en meget stor Part af Fors=C3=B8rgerens Pligt=
paa sig for at opretholde Hjemmet. Ogsaa af den Grund maa man inderlig =C3=
=B8nske Kvinders Adgang til Erhverv betydelig udvidet; thi som Forholdene n=
u ere, ere disse Hustruers Arbejdsmarked saa indskr=C3=A6nket og derfor ogs=
aa saa overfyldt, at en M=C3=A6ngde af dem maa ty til Fattigv=C3=A6senet bl=
ot for at existere med deres B=C3=B8rn. Men ville vi aabne dem nye Erhvervs=
kilder, da nytter det ikke at byde dem saa lav en L=C3=B8n for deres Arbejd=
e, at de dog ikke kunne existere, thi derved bringes de kun fra Dynen i Hal=
men. Jeg giver selvf=C3=B8lgelig Hr. R. ubetinget Ret i, at =E2=80=9Efremfo=
r alt b=C3=B8r Hustruens og Moderens Hovedvirksomhed i alle Samfundslag v=
=C3=A6re i og for Hjemmet"; men netop derfor er det ogsaa absolut n=C3=B8dv=
endigt, at det Erhverv, hun af Forholdene er tvungen til at s=C3=B8ge (vel =
netop for Hjemmets Skyld), at det l=C3=B8nnes saa godt som muligt. Jo daarl=
igere det l=C3=B8nnes, des mere maa hun nemlig arbejde, desto l=C3=A6ngere =
Tid maa Hjemmet savne hendes personlige N=C3=A6rv=C3=A6relse og personlige =
St=C3=B8tte.
Det sidste Argument, at Kvindearbejdet skulde tr=C3=A6kke Mandsl=C3=B8nnen =
ned, lader det til, at Hr. R. ikke selv l=C3=A6gger synderlig V=C3=A6gt paa=
; men hvorfor saa n=C3=A6vne det? - Hvis det er et Argument, som har nogen =
Betydning, saa skulde altsaa virkelig Str=C3=B8mningen gaa i Retning af: Sa=
mme L=C3=B8n for samme Arbejde. Men hvis det er Tilf=C3=A6ldet, hvad jeg ga=
nske vist ogsaa tror, hvorfor saa =C3=A6ngste sig for en uheldig Konsekvens=
, som sikkert aldrig vil indtr=C3=A6de. For M=C3=A6ndenes Vedkommende gaar =
Str=C3=B8mningen jo st=C3=A6rkt i Retning af Organisation og Sammenhold net=
op for at forhindre Arbejdsl=C3=B8nnen fra at v=C3=A6re underkastet den vil=
de Konkurrence. Denne M=C3=A6ndenes Sammenhold og Respekt for deres eget Ar=
bejdes V=C3=A6rd, skulde den virkelig blive mindre, hvis Kvinderne vilde v=
=C3=A6re med? Vi Kvinder tr=C3=A6nge netop haardt til en lignende Respekt f=
or vort eget Arbejde, saa vi ikke falbyde det til den laveste Pris. Naar M=
=C3=A6nd og Kvinder enedes om at v=C3=A6rne Arbejdet mod dem, der uden Hens=
yn til det heles Vel, blot for i =C3=98jeblikket at faa fat i noget, underb=
yde deres Arbejdsf=C3=A6ller, saa tror jeg ubetinget, at meget vilde v=C3=
=A6re naaet. Og jeg er vis paa, at Str=C3=B8mningen gaar i denne Retning, s=
aa jeg n=C3=A6rer aldeles ingen Frygt for, at Fordringen om samme L=C3=B8n =
for samme Arbejde skal tr=C3=A6kke Arbejdsl=C3=B8nnen ned, lige saa lidt so=
m jeg deler Hr. R.s Frygt for, at en Udbyden af Kommunnel=C3=A6rerindernes =
Arbejde efter de almindelige Grunds=C3=A6tninger for Kj=C3=B8b og Salg af V=
arer skulde f=C3=B8re til, at L=C3=A6rernes L=C3=B8n vilde blive trukken ne=
d til L=C3=A6rerindernes. Hvis en L=C3=A6rer ved Kj=C3=B8benhavns Kommunesk=
ole som h=C3=B8jeste L=C3=B8n kun kunde opnaa 1700 Kr., tror jeg nok, at Ko=
nkurrencen fra den Side vilde mindskes betydelig.
Endnu blot et Par Ord om denne specielle Sag, Kommunel=C3=A6rerindernes L=
=C3=B8n. - Der tales saa meget om, at Behovet er forskjelligt for Mand og K=
vinde og forskjelligt for Folk paa forskjellige Samfundstrin. Men mener Hr.=
R. dog ikke, at til en L=C3=A6rerindes Behov maa h=C3=B8re et Hjem? Man l=
=C3=B8nner L=C3=A6reren saaledes, at han kan stifte et Hjem; men man l=C3=
=B8nner en L=C3=A6rerinde saaledes, at hun, hvis hun ingen andre Hj=C3=A6lp=
ekilder har, som Formue, Sl=C3=A6gtninge eller meget n=C3=A6re Venner, som =
hun kan danne Hjem sammen med, er n=C3=B8dt til at bo i et Pensionat hele s=
it Liv. Det lyder ganske vist stort, at =E2=80=9Een enlig Kvinde" kunde hav=
e 1600 Kr. i L=C3=B8n, og for den Sum kunde hun vel nok med Sparsommelighed=
danne sig et Hjem. Men vi maa ikke glemme, at naar hun bliver gammel og ik=
ke l=C3=A6ngere er arbejdsdygtig, saa er den h=C3=B8jeste Pension, hun kan =
opnaa, 1066 Kr., og maaske mange maa n=C3=B8jes med den lavere, 800 Kr. Af =
en saadan aarlig Indt=C3=A6gt kan hun intet Hjem danne, tilmed hvis hun - s=
om rimeligt er - efter saa anstr=C3=A6ngende en Gjerning kan tr=C3=A6nge ti=
l Pleje i sin Alderdom.
De 1600 Kr., som hun en Tid af sit Liv havde i Gage, har hun derfor ikke Lo=
v til at bruge; der maa gaa ikke saa lidt fra til Hj=C3=A6lp for Pensionen =
til de gamle Dage. Og derfor er den L=C3=A6rerinde, som helt er henvist til=
sig selv, og som maaske ikke har v=C3=A6ret saa heldig at finde en ligesti=
llet, med hvem hun sympatiserede saa fuldt, at de to kunde danne Hjem samme=
n, i Reglen henvist til at leve sit Liv i et Pensionat, baade mens hun er i=
sin Gjerning, og naar hun bliver gammel. Idet L=C3=A6reren - hvad L=C3=B8n=
nen angaar - virkelig kan skaffe sig et Hjem, saa er ogsaa hans Garanti for=
de gamle Dage betydelig st=C3=B8rre end en L=C3=A6rerindes. Han har sandsy=
nligvis B=C3=B8rn, der under almindelige Forhold ikke ville lade ham leve e=
t ensomt og uhyggeligt Liv paa hans gamle Dage, medens L=C3=A6rerinden er =
=E2=80=9Een enlig Kvinde"; det er den store Forskjel.
Jeg er Hr. R. taknemlig for hans Paavisning af, hvorledes netop det, at Kvi=
nder faa Adgang til flere Erhverv, sv=C3=A6kker Konkurrencen og hj=C3=A6lpe=
r til at dygtiggj=C3=B8re dem, ligesom den ogsaa i al Almindelighed vil fre=
mkalde en For=C3=B8gelse i Rigdommen, og at Kvinderne, naar de blive bedre =
stillede i =C3=B8konomisk Henseende, ikke l=C3=A6ngere ville falde M=C3=A6n=
dene til Byrde. Ja, jeg vil gaa videre endnu! Jeg tror, at naar Kvinderne v=
ar friere stillede i =C3=B8konomisk Henseende, havde l=C3=A6rt et Arbejde, =
hvorved de kunde ern=C3=A6re sig, saa de altsaa ikke var tvungne til at gif=
te sig for at blive fors=C3=B8rgede, saa vilde vi faa flere og bedre =C3=86=
gteskaber, end vi nu have; flere, fordi M=C3=A6ndene ikke vilde v=C3=A6re s=
aa bange for at gifte sig af Frygt for denne Fors=C3=B8rgelsespligt, og bed=
re, fordi i hvert Fald Fors=C3=B8rgelsestanken var borte ved Indgaaelsen af=
=C3=86gteskabet.
Til Slutning vil jeg blot have Lov til at understrege Hr. R.s Ord, at man l=
ige saa lidt kan ber=C3=B8ve Kvinden som Manden en af de uomtvisteligste Me=
nneskerettigheder, Retten til at arbejde for at leve; men denne Menneskeret=
have Kvinderne ikke fuldt, saa l=C3=A6nge deres Arbejde i mangfoldige Gren=
e l=C3=B8nnes saaledes, at de umulig kunne leve deraf. Masser af Kvinder be=
r=C3=B8ver Samfundet denne =E2=80=9Euomtvistelige Menneskeret" og tvinger d=
em derved til at gaa til Grunde. Ethvert Fors=C3=B8g paa at l=C3=B8nne Kvin=
der bedre end hidtil, ethvert lille Skridt i Retning af: samme L=C3=B8n for=
samme Arbejde er derfor ogsaa et Skridt hen imod alle Kvinders =E2=80=9Euo=
mtvistelige Menneskeret".
Anne Bruun.
N O T E R
1.Marcus Rubin
Marcus Rubin (1854-1923) var national=C3=B8konom og historiker. Fra 1895-19=
02 var han leder af Statistisk Bureau, fra 1902-1913 generaldirekt=C3=B8r f=
or skattev=C3=A6senet og fra 1913 direkt=C3=B8r for Nationalbanken. Marcus =
Rubin var st=C3=A6rkt optaget af kvindesagen og var i en periode medlem af =
Dansk Kvindesamfunds styrelse.
2. Grev Tolstoy
Lev Tolstoj (1828-1910) var russisk forfatter og godsejer. Han arbejdede bl=
.a. for b=C3=B8ndernes rettigheder og deltog, trods datidens normer, i mark=
arbejdet p=C3=A5 lige fod med daglejerne.
3. H=C3=B8gsbro
Svend H=C3=B8gsbro (1855-1910) var h=C3=B8jesteretssagf=C3=B8rer og politik=
er. Fra 1895-1909 var han medlem af Folketinget for partiet Venstre. I 1905=
blev han minister for de offentlige Arbejder og i 1908 justitsminister. Sv=
end H=C3=B8gsbro var en varm tilh=C3=A6nger af kvindesagen og sad i Dansk K=
vindesamfunds styrelse fra 1884-1900.
4. Anne Bruun
Anne Bruun (1853-1934) var l=C3=A6rer og kvindesagsfork=C3=A6mper. Som f=C3=
=B8rste kvindelige medlem af Danmarks L=C3=A6rerforenings styrelse fra 1900=
-1915, arbejdede Anne Bruun for, at de kvindelige l=C3=A6rere fik samme ans=
=C3=A6ttelses- og l=C3=B8nvilk=C3=A5r som de mandlige. Derudover var hun bl=
.a. aktivt medlem af Dansk Kvindesamfund og Foreningen imod Lovbeskyttelse =
for Us=C3=A6delighed.
L=C3=A6s mere om Anne Bruun i biografien f=
ra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
Moderpublikation: Kvinden og Samfundet, 1889, nr 1, s. = 9-13 og nr 3, s. 65-70
Forfatter: Rubin, Marcus og Anne Bruun
=C3=85r: 1889