Date: Fri, 29 Mar 2024 02:12:30 +0000 (UTC) Message-ID: <910704533.3.1711678350441@60abfd99c2c2> Subject: Exported From Confluence MIME-Version: 1.0 Content-Type: multipart/related; boundary="----=_Part_2_405697594.1711678350440" ------=_Part_2_405697594.1711678350440 Content-Type: text/html; charset=UTF-8 Content-Transfer-Encoding: quoted-printable Content-Location: file:///C:/exported.html
Inger Gautier-Schmit foreslog i sit indl=C3=A6g ved 1. behan= dlingen i Landstinget, at de kvindelige pr=C3=A6ster blev taget ud af lovfo= rslaget. Hun mente, at man burde vente p=C3=A5, at kirkens m=C3=A6nd og men= ighedsr=C3=A5dene selv udtrykte =C3=B8nske om at ans=C3=A6tte kvindelige pr= =C3=A6ster.
Inger Gautier-Schmits indl=C3=A6g ved 1. behandlingen af "Forslag til Lo= v om Kvinders Adgang til Tjenestestillinger og Hverv", i Landstinget d. 24.= juni 1919 i "Rigsdagstidende 1918-19. Landstinget" s. 2221-2226
Inger Gautier-Schmit: Det er vist med Rette blevet sagt, at dette =
Aarhundrede, det 20de Aarhundrede, er Kvindens Aarhundrede. Det er, som om =
Samfundet er blevet klar over, hvilken Uret der i tidligere Aarhundreder, n=
avnlig i det 18de og i f=C3=B8rste Halvdel af det 19de, er begaaet imod Kvi=
nderne, og nu skynder sig med at indhente det fors=C3=B8mte. Den danske Kvi=
nde er dog ikke kommet sovende til de Rettigheder og Stillinger, man nu fra=
Lovgivningsmagtens Side giver hende Adgang til. Lige siden Midten af forri=
ge Aarhundrede er der f=C3=B8rt vedvarende og udholdende Kampe fra frisinde=
de Kvinders Side for at vinde frem fra den borgerlige og politiske Umyndigh=
ed, som Kvinderne den Gang var undergivne, og vi yngre, som er kommet til i=
disse sidste Frig=C3=B8relsesaar, har godt af med Tak at mindes disse trof=
aste Fork=C3=A6mpere for vort K=C3=B8ns Frig=C3=B8relse, Dygtigg=C3=B8relse=
og H=C3=B8jnelse i vort Samfund, ligesom vi ogsaa med Tak vil mindes de fr=
isindede M=C3=A6nd, der den Gang stod ved Kvindernes Side og forstod, at de=
r gjordes Uret mod den halve Del af Landets Borgere og forstod at vurdere d=
e store Kr=C3=A6fter og Evner, som laa unyttede hen, ubrugte af Samfundet, =
de M=C3=A6nd, der den Gang talte Kvindernes Sag paa Tinge. Der var mange Sk=
uffelser i de Aar, men Kvinderne rykkede dog frem Skridt for Skridt, og hel=
e den Kamp, de den Gang havde at gennemk=C3=A6mpe, har vel nok virket udvik=
lende paa dem; thi den tvang dem til Sammenhold, til Dygtigg=C3=B8relse for=
at skaffe sig Udvikling paa disse mange Omraader, som kun havde v=C3=A6ret=
forbeholdt M=C3=A6ndene, og hvor Kvinderne kun i Kraft af, at de kunde bev=
ise Manden, at de havde de samme Evner og Kundskaber, kunde skaffe sig Adga=
ng og g=C3=B8re sig g=C3=A6ldende. Jeg t=C3=A6nker bl. a. paa Kvindernes Op=
tagelse i Landets Skolearbejde, paa deres Deltagelse i Arbejdet paa Univers=
itetet og de h=C3=B8jere L=C3=A6reanstalter og deres Overtagelse af de mang=
e selverhvervende Stillinger, som de efterhaanden rykkede ind i og gjorde F=
yldest i. Men det var dog is=C3=A6r efter det saakaldte politiske Systemski=
fte, at der, som De alle ved, rigtig kom Fart i Reformarbejdet til Fordel f=
or Kvinden herhjemme. Jeg beh=C3=B8ver blot at n=C3=A6vne saadanne Love som=
Menighedsraadsloven, Hj=C3=A6lpekasseloven, Loven om den almindelige kommu=
nale Valgret og til sidst - men ikke mindst - Adgang til den politiske Valg=
ret. En hel M=C3=A6ngde andre vigtige og gode og for Kvinderne gavnlige Lov=
e blev i disse Aar vedtaget. Som et Led i denne K=C3=A6de foreligger nu det=
te Lovforslag som et Udtryk for den Livets Tale, at Samfundet beh=C3=B8ver =
Kvindernes Evner og Kr=C3=A6fter til de foreliggende Opgaver, og at Mand og=
Kvinde b=C3=B8r v=C3=A6re ligestillede Samfundsborgere med samme Rettighed=
er og Pligter. Paa det juridiske Omraade fik Kvinderne jo i 1906 Lov til at=
v=C3=A6re Sagf=C3=B8rere, i 1908 Fuldm=C3=A6gtige paa de offentlige Kontor=
er og i 1916 Adgang til at blive N=C3=A6vninger, naar den nye Retsplejelov =
tr=C3=A6der i Kraft, og jeg finder det derfor ganske naturligt, at Sagen f=
=C3=B8res videre gennem dette Lovforslag, saaledes at der nu aabnes Kvinder=
ne Adgang til selv de h=C3=B8jeste Stillinger indenfor dette Omraade. Jeg k=
an endog t=C3=A6nke mig, at kvindelige Dommere i ganske s=C3=A6rlige Tilf=
=C3=A6lde, som f. Eks. ved B=C3=B8rneforbrydelser, F=C3=B8dsler i D=C3=B8lg=
smaal, Fosterfordrivelser og de dermed samh=C3=B8rende Forbrydelser, har en=
ganske s=C3=A6rlig Foruds=C3=A6tning for at kunne g=C3=B8re god Fyldest og=
bed=C3=B8mme de faktiske Omst=C3=A6ndigheder bedre end de mandlige Dommere=
. Jeg kan saaledes med Gl=C3=A6de im=C3=B8dese, at der gives Kvinderne Adga=
ng til at indtage Stillinger af den Art, om de maatte have Evner og Kald ti=
l at udfylde dem.
Lovforslaget angaar if=C3=B8lge sit eget Indhold ikke de milit=C3=A6re Stil=
linger, men kun de civile, og her kunde man maaske indvende, at der ogsaa i=
ndenfor det milit=C3=A6re Omraade er enkelte Stillinger, der lige saa godt =
kunde bekl=C3=A6des af Kvinder som af M=C3=A6nd, men da man ikke i det ande=
t h=C3=B8je Ting har =C3=B8nsket at stille noget =C3=86ndringsforslag her, =
skal jeg ikke opholde mig videre derved, men kun notere, at Princippet: ful=
d Ligestilling mellem Mand og Kvinde, i hvert Fald for de Stillingers Vedko=
mmende indenfor Milit=C3=A6retaten, som lige saa fuldt kunde v=C3=A6re bekl=
=C3=A6dte af Kvinder som af M=C3=A6nd, her dog ikke er gennemf=C3=B8rt.
Men Lovforslaget angaar altsaa alle civile Stillinger baade borgerlige og k=
irkelige. Nu er der det ejendommelige ved dette Lovforslags Historie, at de=
t, der har fanget Offentlighedens Opm=C3=A6rksomhed og ganske s=C3=A6rlige =
Interesse, slet ikke er det, at Kvinder kan faa Adgang til borgerlige Tjene=
stestillinger og Hverv, men udelukkende, at det foreslaas at give dem Adgan=
g til Pr=C3=A6steembederne, ja, popul=C3=A6rt gaar Lovforslaget jo under Na=
vnet: Lovforslaget om kvindelige Pr=C3=A6ster. Dette, at Interessen og till=
ige Kritikken saa st=C3=A6rkt og udelukkende samler sig om den kirkelige Si=
de af Lovforslaget, mener jeg peger i Retning af, at man ikke burde have ko=
blet det borgerlige sammen med det kirkelige, men have udsondret de to Side=
r af Lovforslaget til Behandling hver for sig, og det saa meget mere, som d=
et vel maa siges altid at have v=C3=A6ret Rigsdagens Praksis at behandle ki=
rkelige Sp=C3=B8rgsmaal for sig og borgerlige for sig. Jeg tror derfor, at =
man burde have begr=C3=A6nset dette Lovforslag til forel=C3=B8big kun at in=
df=C3=B8re Ligestilling mellem Mand og Kvinde paa de borgerlige Omraader, i=
det helt andre Hensyn g=C3=B8r sig g=C3=A6ldende paa det kirkelige Omraade,=
da Folkekirken har sin ganske s=C3=A6rlige Lovgivning og Ordning. Lovforsl=
aget er da ogsaa af store Kredse blevet betragtet som et Brud paa den kirke=
lige Borgfred, idet det h=C3=A6vdes, at der herved gribes ind paa Kirkens i=
ndre Omraader, sk=C3=B8nt den h=C3=B8jt=C3=A6rede Kirkeminister selv har =
=C3=B8nsket, at der forel=C3=B8big skulde herske Ro om ethvert Sp=C3=B8rgsm=
aal af principiel Natur. Heroverfor har Ministeren saa anf=C3=B8rt, at han =
til saadanne Sp=C3=B8rgsmaal kun kan henregne dem, der angaar Pr=C3=A6stel=
=C3=B8ftet og Ritualet og lignende, og at Sp=C3=B8rgsmaalet om kvindelige P=
r=C3=A6ster kun er et ydre Anliggende. Maaske kan dette Standpunkt teoretis=
k forsvares, men jeg tror ikke, at den h=C3=B8jt=C3=A6rede Ministers Opfatt=
else vil holde Stik i Praksis. Jeg vilde beklage det, hvis Kirkeministeren =
havde saa lidt Forstaaelse af, hvad der r=C3=B8rer sig i store Menighedskre=
dse i vort Land, at han ikke havde Opfattelsen af, at Sp=C3=B8rgsmaalet om,=
hvilken Pr=C3=A6st en Menighed skal have, i allerh=C3=B8jeste Grad betragt=
es som v=C3=A6rende et indre Anliggende. Jo, dette Sp=C3=B8rgsmaal ber=C3=
=B8rer i h=C3=B8j Grad Menighedens indre Liv og Velf=C3=A6rd, og ikke minds=
t bliver Sp=C3=B8rgsmaalet br=C3=A6ndende, naar man som her er i F=C3=A6rd =
med at komme ind paa nye Baner, som ikke hidtil er blevet betraadt i noget =
evangelisk-luthersk Land og Kirke. Vi staar ogsaa med en st=C3=A6rk Trang t=
il skandinavisk Samstemmighed paa saa mange Omraader som muligt, men mig be=
kendt er der ikke blevet forelagt eller endog paat=C3=A6nkt noget Lovforsla=
g af den Art i noget af vore Broderlande og heller ikke i noget andet luthe=
rsk Land. Der er altsaa Grund til at overveje denne Sag n=C3=B8je, saa at m=
an ikke betragter den blot som et Led i den borgerlige Lov, men lader det k=
irkelige Livs Krav v=C3=A6re det bestemmende. Ved at lade det kirkelige Omr=
aade gaa i F=C3=B8lge med de borgerlige Stillinger og Ombud, f. Eks. det at=
v=C3=A6re Snefoged, overlader Kirkeministeren til Statsministeren at tage =
sig af det kirkelige og synes saaledes ikke at regne med dette Lovforslag s=
om et kirkeligt Lovforslag. Men ikke desto mindre sendes der samme Dag, som=
Statsministeren frems=C3=A6tter Lovforslaget i Folketinget, den 14. Januar=
, fra Kirkeministeriet til Bisperne og det teologiske Fakultet en Foresp=C3=
=B8rgsel om deres Stilling til Sagen, og man kan t=C3=A6nke sig disses Forb=
avselse, da de, samtidig med at de modtager Ministerens Foresp=C3=B8rgsel, =
l=C3=A6ser i Dagens Aviser, at Sagen er blevet forelagt Rigsdagen, og yderl=
igere forbavses de ved nogle Dage efter at se, at Ministeren har taget Stil=
ling til Sagen og anbefalet den, f=C3=B8r Bispernes og Fakultetets Svar for=
elaa. Man kan ikke undre sig over at Sj=C3=A6llands Biskop i sin Svarskrive=
lse sp=C3=B8rger om, hvorfor Ministeren saa i det hele taget af=C3=A6sker h=
am hans Mening. Det er dog vist ellers almindelig Praksis i det politiske L=
iv, at Sager, som indeholder noget principielt nyt, forberedes ved en Dr=C3=
=B8ftelse mellem Ministeren og de ledende M=C3=A6nd paa det paag=C3=A6ldend=
e Omraade, men en saadan Forberedelse har der absolut ikke v=C3=A6ret her. =
Heller ikke Menighedsraadene er blevet spurgt. Biskoppernes Udtalelser er n=
oget forskellige med Hensyn til deres principielle Opfattelse af Sp=C3=B8rg=
smaalet om, hvorvidt Kvinder kan v=C3=A6re Pr=C3=A6ster, og man har ment, a=
t dette sv=C3=A6kkede deres Stilling, men man maa ikke glemme det, hvorom d=
e alle er enige, nemlig at de ikke kan anbefale Tanken som en frugtbar Refo=
rm for det danske Kirkeliv. Ligeledes er de alle enige om at understrege, a=
t man her er ved at betr=C3=A6de nye Baner, som man ikke i noget luthersk L=
and eller nogen luthersk Kirke f=C3=B8r har betraadt. Store Dele af Menighe=
den f=C3=B8ler sig st=C3=A6rkt bundne ved den 1900 Aar gamle Tradition, at =
kun M=C3=A6nd b=C3=B8r v=C3=A6re Pr=C3=A6ster, hvorfor Biskopperne alle til=
raader at gaa frem med den yderste Varsomhed i denne Sag og at give Menighe=
den den forn=C3=B8dne Tid til en omfattende Dr=C3=B8ftelse og Overvejelse, =
for at ikke et overilet Skridt skal fremkalde en alvorlig Splittelse indenf=
or Menigheden. Disse forskellige Udtalelser synes imidlertid ikke at have =
=C3=A6ndret; Kirkeministerens Standpunkt, som er dette, at han fremdeles be=
tragter Sagen som et ydre Anliggende for Kirken og ikke betragter Lovforsla=
get som noget Brud paa Borgfreden. Naar to Parter har truffet en Overenskom=
st, skulde de jo helst v=C3=A6re enige om hvad herunder h=C3=B8rer. Og naar=
Ministeren ser, hvor alvorligt denne Sag er blevet taget op i store Dele a=
f Menighederne - jeg tror ikke i den mindst nidk=C3=A6re for vor Folkekirke=
s Bevarelse - synes jeg, at den h=C3=B8jt=C3=A6rede Kirkeminister, selv om =
han teoretisk maatte fastholde sit Syn, dog maatte erkende, at for de mange=
andre er det et indre Anliggende og kan give Anledning til Splittelse, og =
at det for disses Skyld er Bedst forel=C3=B8big at give noget mere Tid til =
Sagens Dr=C3=B8ftelse, inden man vedtager en Lov. Jeg mener, at den h=C3=B8=
jt=C3=A6rede Kirkeminister - vel uden at ville det - har gjort den danske M=
enighed en daarlig Tjeneste ved at godkende, at dette Lovforslag er fremkom=
met under denne Form, navnlig ogsaa ved at undlade at s=C3=B8ge Menighedens=
og de kirkelige Autoriteters Tilslutning til sin Stilling til Sagen. Men M=
inisteren har neppe heller gjort Kvindesagen nogen god Tjeneste, hvad han m=
aaske har villet tilstr=C3=A6be, ved at godkende, at dette Lovforslag frems=
=C3=A6ttes som et rent borgerligt Anliggende, thi derved har Ministeren bev=
irket, at der har rejst sig en Storm af Uvillie Landet over mod Kravet om K=
vindens Deltagelse i kirkelige Embeder, saaledes som vi alle har set. Vi fr=
a Venstres Side =C3=B8nsker ikke at forbyde Kvinder Adgang til Pr=C3=A6stee=
mbeder eller at s=C3=A6tte nogen Bom for Fremtidens Udvikling men vi =C3=B8=
nsker, at der i hele denne alvorlige Sag maa gives Menigheden og Offentligh=
eden den forn=C3=B8dne Tid til rolig og indg=C3=A5aende Dr=C3=B8ftelse, og =
vi =C3=B8nsker, at de kirkelige Synspunkter skal have Tid og Lejlighed til =
at g=C3=B8re sig g=C3=A6ldende, saa at Sp=C3=B8rgsmaalet bliver mere afklar=
et, inden der lovgives paa dette Omraade. Enhver Sag, selv den bedste, har =
en Tid, som maa siges at v=C3=A6re den betimeligste for Sagens lykkelige Ge=
nnemf=C3=B8relse, og jeg tror, at det vil v=C3=A6re til Gavn baade for Meni=
gheden og for Kvinderne at afvente den Livets Tale, at Menigheden selv kald=
er paa sin kvindelige Pr=C3=A6st, og at der ogsaa er kvindelige Teologer, d=
er f=C3=B8ler sig kaldede til at blive Pr=C3=A6ster, og noget saadant forel=
igger jo ikke i =C3=98jeblikket. Vi kan altsaa, uden i nogen Maade at ville=
s=C3=A6tte noget Forbud for Kvindens Stilling nu og i Fremtiden, tilraade =
og =C3=B8nske, at de kirkelige Omraader ikke ber=C3=B8res af dette Lovforsl=
ag, men at vi paa de kirkelige Omraader bliver ved de bestaaende Love, indt=
il det er Kristenlivets Krav og Menighedens Tarv, som skriver dette nye Lov=
forslag paa Kirkens Omraade. Og jeg er da vis paa, at vi vil v=C3=A6re lydh=
=C3=B8re for denne Tale.
Jeg skal til Slut bringe den h=C3=B8jt=C3=A6rede Statsminister en hjertelig=
Tak, fordi han for sit Vedkommende ved Frems=C3=A6ttelsen af dette Lovfors=
lag har villet bidrage til Gennemf=C3=B8relse af fuld Ligestilling mellem M=
and og Kvinde i det borgerlige Samfund, men jeg kan kun finde det beklageli=
gt, at Lovforslaget ikke er blevet begr=C3=A6nset paa den af mig n=C3=A6vnt=
e Maade, og jeg mener at v=C3=A6re i Kontakt med det praktiske Liv, naar je=
g synes, at det i =C3=98jeblikket vilde have gavnet baade Menighedens og Kv=
indens Sag bedst.
N O T E R
1. Inger Gautier-Schmit
Inger Gautier Schmit (1877-1963) var politiker. I 1918 ved det f=C3=B8rste =
valg, hvor kvinder havde stemmeret, blev hun valgt ind i Landstinget for pa=
rtiet Venstre. Fra 1929-1945 var hun medlem af Folketinget, og fra 1943-194=
5 fungerede hun som Folketingets anden n=C3=A6stformand. Efter en kort paus=
e blev hun igen valgt til Folketinget i 1947 og fungerede i de f=C3=B8lgend=
e =C3=A5r som tingets f=C3=B8rste n=C3=A6stformand. Inger Gautier Schmit va=
r meget optaget af etiske og forsvarspolitiske sp=C3=B8rgsm=C3=A5l.
2. Kirkeminister
Thorvald Povlsen (1868-1942) var pr=C3=A6st og politiker. Han var medlem af=
Folketinget fra 1910-1935 valgt for Det radikale Venstre og kirkeminister =
fra 1916-1920.
Moderpublikation: Rigsdagstidende 1918-19. Landstinget,= s. 2221-2226
Forfatter: Gautier-Schmit, Inger
=C3=85r: 1919