Date: Thu, 28 Mar 2024 16:16:59 +0000 (UTC) Message-ID: <97103109.145.1711642619034@64d87e7bcc93> Subject: Exported From Confluence MIME-Version: 1.0 Content-Type: multipart/related; boundary="----=_Part_144_666247569.1711642619034" ------=_Part_144_666247569.1711642619034 Content-Type: text/html; charset=UTF-8 Content-Transfer-Encoding: quoted-printable Content-Location: file:///C:/exported.html
Elna Munch gik i sit indl=C3=A6g i clinch med de folketingsm= edlemmer, pr=C3=A6ster og biskopper, som var negative overfor at give kvind= er adgang til at fungere som pr=C3=A6ster.
Elna Munchs indl=C3=A6g ved 2. behandlingen af "Forslag til Lov om Kvind= ers Adgang til Tjenestestillinger og Hverv", d. 24. april 1919 i "Rigsdagst= idende 1918-19. Folketinget" s. 4949-4961
Ordf=C3=B8reren (Elna Munch): Det =C3=A6rede 20de Medlem for Hovedstaden=
(J. Oskar Andersen) kom gentagne Gange ind paa, at han havde ladet sin Sti=
lling bestemme af Biskoppernes Erkl=C3=A6ring samt af den Diskussion, der h=
ar v=C3=A6ret f=C3=B8rt i Pressen. At det =C3=A6rede 20de Medlem for Hoveds=
taden har kunnet lade sin Stilling bestemme deraf, forstaar jeg ikke, men j=
eg skal indr=C3=B8mme, som det =C3=A6rede Medlem ogsaa fremh=C3=A6vede, at =
Biskoppernes Udtalelser har overmaade stor Interesse. Den =C3=A6rede Ordf=
=C3=B8rer for Venstre (Jensen-S=C3=B8nderup) bem=C3=A6rkede, at denne Debat=
maaske burde have v=C3=A6ret f=C3=B8rt ved f=C3=B8rste Behandling, men da =
Pressens Udtalelser og Biskoppernes Udtalelser ikke forelaa paa det Tidspun=
kt, vilde det v=C3=A6re ganske umuligt at tage disse Ting op den Gang. Jeg =
vil derfor vende lidt tilbage til Biskoppernes Udtalelser saavel som til de=
Udtalelser, der er fremkommet i Pressen, fordi jeg muligvis derigennem kun=
de paavirke det =C3=A6rede 20de Medlem for Hovedstaden (J. Oskar Andersen).=
Det viser sig nemlig, naar man opm=C3=A6rksomt l=C3=A6ser Biskoppernes Udt=
alelser, at der indenfor Biskoppernes Kreds er overmaade delte Meninger om =
Sagen, de er saa delte, at en saadan F=C3=A6llesudtalelse af Biskopperne, s=
om man fra forskellig Side har =C3=B8nsket, ikke vilde have faaet meget Ind=
hold, hvis den kun skulde indeholde, hvad de var enige om. Der er en af de =
7 Biskopper, Biskop Koch, som erkl=C3=A6rer, at efter hans personlige F=C3=
=B8lelse er der intet urigtigt i, at Kvinder bliver Pr=C3=A6ster, og der er=
en af dem, Biskop Poulsen, der har en principiel Indvending derimod, idet =
han anser det for stridende mod Bibelen, og saa er der to af Biskopperne, n=
emlig Ostenfeld og Ludwigs, som siger, at de ikke har principielle Bet=C3=
=A6nkeligheder.
Det =C3=A6rede 20de Medlem for Hovedstaden brugte det Udtryk, at Biskop Ost=
enfeld ikke vilde udtale sig. Jeg er ganske uenig med det =C3=A6rede Medlem=
i, at Biskop Ostenfeld ikke har udtalt sig. Han har netop udtalt sig gansk=
e overordentlig klart, idet han har udtalt, at han ikke har nogen principie=
l Indvending imod, at Kvinder bliver Pr=C3=A6ster. Og endelig er der Biskop=
Wegener, som mener, at Sp=C3=B8rgsmaalet om, hvorvidt Begrebet kvindelige =
Pr=C3=A6ster er stridende mod Bibelen, maa staa aabent, da Mening staar mod=
Mening. En af Biskopperne, Biskop Schi=C3=B8ler, siger, at L=C3=B8sningen =
beror paa en Omformning af nedarvede Begreber, han kan altsaa heller ikke h=
ave principielle Indvendinger mod Sagen. Endelig er der een Biskop, Biskop =
Balslev, der synes at mene, at Bibelen udelukker, at gifte Kvinder bliver P=
r=C3=A6ster, men ikke, at ugifte bliver det.
Det kan altsaa fastslaas, at kun een af Biskopperne, siger og skriver een a=
f de 7 Biskopper, anser selve det, at en Kvinde bliver Pr=C3=A6st for at v=
=C3=A6re uforeneligt med Kirkens L=C3=A6re. Ved en f=C3=A6lles Udtalelse af=
alle Biskopper vilde han altsaa blive fuldst=C3=A6ndig overstemt. Dertil k=
ommer, at det teologiske Fakultet udtrykkelig siger:
=E2=80=9EDer vil efter Fakultetets Mening ikke - fra almen kristeligt eller=
s=C3=A6rlig luthersk Synspunkt - kunne rejses nogen berettiget principiel =
Indvending imod, at Kvinder faar Adgang til det pr=C3=A6stelige Embede . . =
. ". Fakultetet fremh=C3=A6ver derimod praktiske Vanskeligheder.
Men dermed turde ethvert Grundlag v=C3=A6re taget bort for den Opfattelse, =
at der her er Tale om at gribe ind i Kirkens indre Forhold paa en Maade, de=
r skulde stride mod Aftalerne om den kirkelige Borgfred i denne Folketingsp=
eriode.
De Grunde, der saa bliver tilbage for en Del af Biskopperne, der angriber T=
anken om kvindelige Pr=C3=A6ster, er dels en Paaberaabelse af forskellige p=
raktiske Vanskeligheder og dels en Paaberaabelse af Befolkningens nedarvede=
Opfattelse.
Det f=C3=B8rste indskr=C3=A6nker sig i Virkeligheden til, at man paastaar, =
at Kvinder if=C3=B8lge deres Natur hyppigt kan v=C3=A6re forhindrede i at p=
r=C3=A6dike, at de ikke altid kan v=C3=A6re raske nok til at tage omkring i=
Sognet til syge og til d=C3=B8ende uden Hensyn til Vejret, og endelig, at =
de i visse Perioder kan v=C3=A6re sv=C3=A6kkede i mental Henseende. Ja, hvi=
s man endelig vil paaberaabe sig Kvindernes Sygelighed, kunde man vel ogsaa=
deri finde Paaskud til at udelukke dem fra andre Stillinger, f. Eks. Domme=
rstillingen. Mon det ikke for en Dommers Virksomhed, af hvilken saa mange M=
enneskers Ve og Vel afh=C3=A6nger, er vigtigt, at vedkommende Dommer har si=
n fulde mentale Kraft? Og hvad s=C3=A6rlig det anstrengende Liv paa Landet =
angaar, hvor en Pr=C3=A6st tidlig og silde kan kaldes i Sygebes=C3=B8g, har=
vi da ikke netop ogsaa et Bevis for, at Kvinden kan udf=C3=B8re et Arbejde=
, der ganske svarer hertil eller rettere er langt mere anstrengende, idet v=
i har kvindelige L=C3=A6ger med en udstrakt Landpraksis, og vi har de mange=
Hundrede Jordem=C3=B8dre, der saa vist ikke viger tilbage for et Arbejde, =
der vel nok kan staa Maal med det, der udf=C3=B8res af en Pr=C3=A6st paa La=
ndet. Hvilken Udholdenhed og Paapasselighed kr=C3=A6ves der ikke f. Eks. af=
de kvindelige Stationsforstandere, der til enhver Tid skal passe deres ans=
varsfulde Virksomhed! Og Gang paa Gang h=C3=A6vdes det netop fra kirkelig S=
ide, at som Mission=C3=A6rer og i Redningsarbejdet for faldne Kvinder egner=
Kvinder sig fortr=C3=A6ffeligt, og det er vel ogsaa saa uimodsigeligt, at =
det ikke kan omdisputeres. Altsaa, hvor det drejer sig om de mest udsatte P=
oster; i Redningsarbejdet for faldne Kvinder, der dog ikke foregaar i de be=
hageligste Omgivelser, og i Missionens Tjeneste blandt Hedninger og Muhamed=
anere, d=C3=A9r kan Kvinderne passe, der sender man dem gerne ud, men i et =
fredeligt Pr=C3=A6steembede i By og paa Land d=C3=A9r de at anse for usle S=
v=C3=A6klinge. Jeg ved ikke, om der er nogen, der forstaar denne Logik!
Man er ogsaa i Bispernes Udtalelser inde paa at rejse det Sp=C3=B8rgsmaal, =
om gifte Kvinder kan blive Pr=C3=A6ster. Men har man nogen Sinde rejst denn=
e Indvending overfor de kvindelige Mission=C3=A6rer? Bliver de afskediget, =
fordi de gifter sig? Eller har man rejst den overfor Jordem=C3=B8drene? Har=
man ikke tv=C3=A6rtimod tidligere stillet det Krav, at Jordem=C3=B8dre sku=
lde v=C3=A6re gifte, og findes der mon nogen Stilling, hvor der i den Grad =
kr=C3=A6ves hurtig Udrykning som her, hvor det i den Grad kommer an paa at =
kunne slippe sit eget og se bort fra personlige Fornemmelser som her ? Elle=
r plejer man at rejse Bebrejdelser mod Jordem=C3=B8drene for, at de fors=C3=
=B8mmer deres Pligter, og at de er nogle Pylrehoveder. Begrebet =E2=80=9EJo=
rdemodermand" tyder just ikke i denne Retning.
Almindelige Regler kan neppe opstilles her saa lidt som paa andre Omraader.=
Det g=C3=A6lder her som andre Steder, at nogle egner sig og andre ikke, og=
det g=C3=A6lder vel her som andre Steder, at man i al Almindelighed ikke p=
aatager sig en Virksomhed, som man absolut ikke kan bestride.
Saa fremh=C3=A6ver man Befolkningens Opfattelse og siger, at det nye Begreb=
kvindelige Pr=C3=A6ster skulde stride imod Menighedernes Tankegang. Ja, de=
t kan naturligvis ikke undgaas, at mange vil finde, at dette er noget nyt o=
g m=C3=A6rkeligt, stridende mod Skik og Brug. Men ganske paa samme Maade ha=
r i alle andre Henseender nedarvede Vaner og Forestillinger v=C3=A6ret paak=
aldte mod Kvindernes Rettigheder. Stred det ikke i 70=C2=B4erne mod gamle V=
aner, at Kvinder fik Adgang til at studere ? L=C3=B8d det ikke den Gang fra=
en Professor ved Universitetet, en Kollega af det =C3=A6rede 20de Medlem f=
or Hovedstaden (J. Oskar Andersen), at det vilde blive til ubodelig Skade f=
or vort Universitet, og at det vilde kr=C3=A6nke den almindelige Anst=C3=A6=
ndighedsf=C3=B8lelse, at Kvinder studerede Medicin; og at =E2=80=9Emedens d=
en offentlige Prostitution er et n=C3=B8dvendigt Onde, er kvindelige Medici=
nere et un=C3=B8dvendigt Onde!" Og stod det ikke for blot 20 Aar siden for =
mange som stridende mod nedarvede Begreber, at Kvinder kunde blive kommunal=
e V=C3=A6lgere, ja, endog Medlemmer af Byraad og Sogneraad ? Hvilken Storm =
har der ikke v=C3=A6ret rejst fra konservativ Side netop mod det! Og hvor k=
ort er det ikke siden, at det f=C3=B8ltes som en Besynderlighed, at Kvinder=
kunde faa Valgret til Rigsdagen og blive valgt til Medlemmer af denne! Nu =
er der dog vist end ikke indenfor det konservative Parti nogen, som f=C3=B8=
ler det anst=C3=B8deligt, at der sidder Kvinder i dette h=C3=B8je Ting. All=
e den Slags vanem=C3=A6ssige Fornemmelser forsvinder meget hurtigt, naar ma=
n staar overfor selve Kendsgerningen.
Men, siger man saa, Befolkningens Opfattelse maa jo h=C3=B8res, og derfor m=
aa Biskopperne rejse rundt og sp=C3=B8rge Menighedsraadene om, hvad man men=
er om Sagen. Men mon det nu er den sikreste Vej til at faa Befolkningens St=
emning at vide? Mon ikke Rigsdagens Medlemmer, Befolkningens valgte Repr=C3=
=A6sentanter, kan give et lige saa fyldigt Udtryk for Befolkningens Stemnin=
ger og F=C3=B8lelser i denne Henseende, som Biskopperne kan tilvejebringe v=
ed at rejse rundt og sp=C3=B8rge de af et lille Mindretal af Menigheden val=
gte Menighedsraad? Det er troligt, at Opfattelsen i de forskellige Menighed=
er vil v=C3=A6re ret forskellig. Men her er det jo saa heldigt, at en Menig=
hed ikke er udsat for at faa paatvunget en Kvinde som Pr=C3=A6st mod Menigh=
edsraadets =C3=98nske. Ganske vist har der, som det gentagne Gange er bleve=
t fremh=C3=A6vet, v=C3=A6ret Tilf=C3=A6lde, hvor man hidtil ikke har spurgt=
Menighedsraadet, men hvis man er saa =C3=A6ngstelig for, at en Menighed af=
den Grund skal faa en kvindelig Pr=C3=A6st paatvunget, staar det jo frit f=
or at =C3=A6ndre denne Bestemmelse. Som omtalt har vi dr=C3=B8ftet dette Sp=
=C3=B8rgsmaal i Udvalget, og Kirkeministeren har erkl=C3=A6ret sig villig t=
il at stille Forslag om en saadan =C3=86ndring. Det n=C3=A6vnte Landstingsu=
dvalg =C3=B8nskede ikke at tage Sagen op, men saa vidt jeg har forstaaet, v=
ar det n=C3=A6rmest af formelle Grunde. Nu er det lille Lovforslag naaet ne=
d til dette h=C3=B8je Ting, og der vil ikke v=C3=A6re det mindste i Vejen f=
or, at denne Sag kan tages op her, og hvis man gennemf=C3=B8rer dette, vil =
der ingen Mulighed v=C3=A6re for, at en Menighed faar paatvunget en kvindel=
ig Pr=C3=A6st mod Menighedsraadets =C3=98nske. Og omvendt, hvis der nu ved =
Biskoppernes Hj=C3=A6lp kunde fremskaffes Udtalelser fra et Flertal af Meni=
ghedsraadene for, at de ikke synes om kvindelige Pr=C3=A6ster, skulde det s=
aa v=C3=A6re udelukket, at en Menighed, der =C3=B8nskede en kvindelig Pr=C3=
=A6st, kunde faa dette =C3=98nske opfyldt? Det vilde dog v=C3=A6re en gansk=
e utilb=C3=B8rlig Tvang. Nu h=C3=B8rer jeg ganske vist det =C3=A6rede 20de =
Medlem for Hovedstaden fremh=C3=A6ve, at Folkekirken ikke er en independent=
isk ordnet Kirke, og at en Menighed ikke kan optr=C3=A6de paa egen Haand, m=
en en saadan Tankegang kan dog neppe v=C3=A6re herskende indenfor Folkekirk=
en, der sikkert ikke forkynder et saadant Tyranni.
Der er ingen Trang til kvindelige Pr=C3=A6ster, siges der fra forskellige S=
ider, og ligeledes siges der, at der heller ikke hos Kvinderne selv er noge=
n Trang til at blive Pr=C3=A6ster, og derfor kunde man godt ops=C3=A6tte at=
lovgive paa dette Omraade, indtil der viste sig en saadan Trang. Dette er =
et fuldkommen forkasteligt R=C3=A6sonnement, thi man skal netop undgaa, hvo=
r det kan undgaas, at lovgive for et enkelt specielt Tilf=C3=A6lde eller fo=
r en enkelt bestemt Person. For Resten har det hidtil ikke v=C3=A6ret meget=
fristende for Kvinder at tage den teologiske Embedseksamen, da de vidste, =
at de ikke kunde bruge den til noget som helst; det er allerede ikke saa li=
dt, at der dog er een Kvinde, der har taget den teologiske Embedseksamen, o=
g at der vist er en 6-7 Stykker, som studerer Teologi.
Alle de Grunde, som anf=C3=B8res mod at give Kvinder Adgang til kirkelige E=
mbeder, er af en saa gennemskuelig Svaghed, at de umuligt kan bruges som Ar=
gumenter for at bevare en S=C3=A6rstilling for Kvinderne paa dette Omraade.=
Tilbage bliver da den Opfattelse, som h=C3=A6vdes af en enkelt af Biskoppe=
rne, nemlig at det strider mod Kirkens L=C3=A6re, at Kvinder virker som Pr=
=C3=A6ster. De Grunde, han anf=C3=B8rer, indskr=C3=A6nker sig til Citater a=
f Paulus, og det er jo ogsaa paa den formentlig herskende Opfattelse af Udt=
alelser af Paulus, at det =C3=A6rede 20de Medlem for Hovedstaden oprindelig=
har rejst hele sin Aktion mod dette Lovforslag.
Det =C3=A6rede Medlem begyndte med at sige, at han rent personlig kunde gaa=
med til at anvende Kvinder som Pr=C3=A6ster i visse lavere Stillinger, og =
hvad den formelle Side angik, saa var der ikke noget i den bestaaende kirke=
lige Lovgivning, som kunde hindre Kvinders Adgang til kirkelige Embeder. Me=
n, siger saa det =C3=A6rede Medlem, der er noget helt andet, man maa v=C3=
=A6re klar paa, og det er, at vor Kirke er bundet aldeles principielt til S=
kriften som Lov og Norm, og jeg tvivler ikke paa, at hvis dette bliver genn=
emf=C3=B8rt, vil man i en R=C3=A6kke kirkelige Kredse komme i den allerst=
=C3=B8rste Bev=C3=A6gelse ud fra den Forstaaelse, som der fra gammel Tid er=
i Kirken af et bestemt Skriftsted - at Kvinden skal tie i Kirken. Det =C3=
=A6rede Medlem mener altsaa, at dette n=C3=A6sten to Tusind Aar gamle Skrif=
tsted skulde udelukke Kvinderne fra en virkelig Ligestilling med M=C3=A6nd,=
indtil der overhovedet ingen var tilbage, der tillagde dette Skriftsprog n=
ogen Betydning. Denne Betragtning er saa meget m=C3=A6rkeligere, som der jo=
hersker stor Uenighed om, hvorledes dette Skriftsprog skal forstaas. Det u=
dl=C3=A6gges hyppigt saaledes, at Kvinder skal tie i Forsamlinger; jeg mind=
es fra den Tid, da jeg agiterede for Kvindernes Valgret, at blandt de mange=
Indvendinger, jeg m=C3=B8dte fra konservativ Side, var en af de almindelig=
ste den, at det var udelukket, at Kvinder kunde deltage i Politik, for Paul=
us havde forbudt dem at tale i Forsamlinger. Den Gang holdt man absolut paa=
, at det ikke blot var i Kirken, nej, det var Folkeforsamlinger i Almindeli=
ghed, og dermed var det altsaa udelukket, at Kvinder kunde blive Medlemmer =
af Rigsdagen. For =C3=B8vrigt er det overmaade interessant at se, hvor over=
ordentlig uenig man er indenfor Kredsen af de Repr=C3=A6sentanter for Kirke=
n, som staar i Forgrunden.
Foruden den store Uoverensstemmelse, som hersker mellem Biskoppernes Udtale=
lser, er der ogsaa Uoverensstemmelse mellem vore kendte Hovedstadspr=C3=A6s=
ter. Saaledes skriver Provst Fenger - jeg skal tillade mig af citere det me=
d den h=C3=B8jt=C3=A6rede Formands Tilladelse: =E2=80=9EForslaget har vakt =
den st=C3=B8rste Overraskelse, ja, Forf=C3=A6rdelse; det forekommer de fles=
te at v=C3=A6re en Forargelse, om vi indenfor vor Folkekirke, saa l=C3=A6ng=
e den vil bevare Navnet af at v=C3=A6re en kristen Kirke, der holder fast v=
ed vor Frelsers Fremgangsmaade og Apostlenes Udtalelser og Anordninger, tur=
de indlade os paa sligt. Vor Frelser valgte ikke Kvinder til at v=C3=A6re s=
ine Apostle og Disciple - men M=C3=A6nd" Men dette Hovedargument falder ful=
dst=C3=A6ndig for Pastor Edvard Geismars Udtalelser. Han siger saaledes: =
=E2=80=9EPaulus forbyder Kvinderne at tale i Menighedsforsamlinger, ligesom=
han forbyder dem at tage Hatten af. Begge Forbud blev aabenbart givet ud f=
ra en F=C3=B8lelse af, at disse Handlemaader var us=C3=B8mmelige; Kvinder, =
der gjorde saadanne Ting, gav Indtryk af at tage sig Friheder i slet Betydn=
ing og at v=C3=A6re Kvinder, overfor hvem man kunde tage sig Friheder; en s=
aadan Opf=C3=B8rsel bragte med sig et Anstr=C3=B8g af det pikante, noget i =
Retning af Us=C3=A6delighed. Man kan ikke anvende disse Forbud til alle Tid=
er; derimod kan man til enhver Tid anvende det Princip, Paulus l=C3=A6gger =
til Grund, at kristne Kvinder skal tage sig i Agt for at handle paa saadann=
e Maader, der i Folks Omd=C3=B8mme v=C3=A6kker Mistanke i s=C3=A6delig Hens=
eende. Hvilke Handlinger der er af den Beskaffenhed, er forskelligt efter T=
id og Sted. Men at Kvinders Tale paa en Pr=C3=A6kestol ikke er det, synes m=
ig uimodsigeligt. Med Hensyn til Forstaaelsen af Korintherbrevet maa man ik=
ke glemme det t=C3=B8jlesl=C3=B8se Indtryk, det har gjort, naar Kvinder tal=
er Tungetale i Munden paa hinanden ved Menighedens Forsamling; saadanne Kvi=
nder kan man vente sig alt af". Dette er Pastor Geismars Ord, og det turde =
dog ogsaa v=C3=A6re mere end vanskeligt at h=C3=A6vde, at Paulus=C2=B4 Bem=
=C3=A6rkning om Kvinderne skulde have en saadan Betydning, at den for alle =
Tider skulde udelukke, at Kirken forsoner sig med Begrebet kvindelige Pr=C3=
=A6ster.
Thi hvad er det egentlig, Paulus har sagt? Ja, de Udtalelser, man st=C3=B8t=
ter sig til, fremkommer i et Brev, der handler om at tale fremmede Tungemaa=
l i Forsamlingerne, og det hedder d=C3=A9r efter en R=C3=A6kke Advarsler mo=
d forvirret Tale - jeg skal tillade mig at citere med den h=C3=B8jt=C3=A6re=
de Formands Tilladelse: =E2=80=9EThi Gud er ikke Forvirringens, men Fredens=
Gud. Ligesom i alle de helliges Menigheder tie Eders Kvinder i Forsamlinge=
rne" - man l=C3=A6gge her M=C3=A6rke til, at =E2=80=9EForsamlinger" stilles=
i Mods=C3=A6tning til =E2=80=9EMenigheder" -, thi det er dem ikke tilladt =
at tale, men at v=C3=A6re underdanige, ligesom Loven og siger. Men ville de=
l=C3=A6re noget, da adsp=C3=B8rge de deres egne M=C3=A6nd derhjemme, thi d=
et lader Kvinder ilde at tale i en Menighed". Og andetsteds i samme Brev he=
dder det: =E2=80=9EMen jeg vil, at I skulle bet=C3=A6nke, at Christus er en=
hver Mands Hoved, men Manden er Kvindens Hoved, men Gud er Christi Hoved. H=
ver Mand, som beder eller profeterer og har noget paa Hovedet, besk=C3=A6mm=
er sit Hoved. Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med ubed=C3=A6kke=
t Hoved, besk=C3=A6mmer sit Hoved, thi det er det samme, som var hun raget"=
. - =E2=80=9EThi Manden er ikke af Kvinden, men Kvinden af Manden; ej helle=
r er Manden skabt for Kvindens Skyld, men Kvinden for Mandens Skyld. Derfor=
b=C3=B8r Kvinden have =C3=86rb=C3=B8dighedstegn paa Hovedet for Englenes S=
kyld".
Man ser heraf, at Paulus=C2=B4 Opfattelse i det hele taget gaar ud paa en f=
uldst=C3=A6ndig Underdanighedsstilling for Kvinderne i alle Henseender; de =
skal i alle Henseender v=C3=A6re M=C3=A6ndene undergivne, og skulde denne O=
pfattelse v=C3=A6re et varigt kirkeligt Dogme, saa maatte Kirken ikke blot =
mods=C3=A6tte sig, at Kvinder blev Pr=C3=A6ster, men bek=C3=A6mpe hele den =
Lovgivning, der f=C3=B8rer hen imod Kvindernes Ligestilling med M=C3=A6nden=
e, og det er der dog vel ingen, der vil paastaa, at Kirken er forpligtet ti=
l.
Men selv om Paulus altsaa =C3=B8nsker i al Almindelighed, at Kvinderne skal=
v=C3=A6re M=C3=A6ndene underdanige, fremgaar det i Virkeligheden slet ikke=
af det ofte citerede Sted hos Paulus, at de ikke maa optr=C3=A6de i Menigh=
eden; thi Paulus giver Regler for, at de ikke maa have ubed=C3=A6kket Hoved=
, naar de beder og profeterer, og saaledes som Ordet =E2=80=9Ebeder" her er=
anf=C3=B8rt, maa det betyde, at de beder for andre, beder i Forsamlingerne=
, ikke at de beder for sig selv i deres L=C3=B8nkammer. Og det fremgaar end=
videre, at Kvinder har Lov til at profetere, og at profetere er jo meget me=
re end at pr=C3=A6dike. Den, der profeterer og forudsiger Ting, der skal ko=
mme, er en, der har en s=C3=A6rlig Gudsvisdom; det har fra det gamle Testam=
entes Tid v=C3=A6ret en af de helligste Virksomheder, og selv i det nye Tes=
tamente l=C3=A6gges der den allerst=C3=B8rste V=C3=A6gt paa at profetere. K=
vinderne maatte altsaa ikke tale i Tunger, og de maatte ikke sp=C3=B8rge i =
Forsamlingerne, men skulde vente med deres Sp=C3=B8rgsmaal, til de kom hjem=
til M=C3=A6ndene, men deraf kan slet ikke sluttes, at de skal udelukkes fr=
a at deltage i religi=C3=B8se Handlinger. Der staar naturligvis hos Paulus =
intet om, at de kan blive Pr=C3=A6ster i Kirker, for der var paa den Tid al=
deles ikke Pr=C3=A6ster og heller ingen Kirker i moderne Forstand.
Med Hensyn til selve det ber=C3=B8mte Ord om at tie i Forsamlingerne, der h=
ar givet Anledning til hele den af det =C3=A6rede 20de Medlem for Hovedstad=
en (J. Oskar Andersen) rejste Opposition mod Lovforslaget, er det karakteri=
stisk, at Paulus ganske sidestiller sine Formaninger i saa Henseende med Fo=
rmaninger til Kvinderne om at bed=C3=A6kke deres Hoved. Det er to S=C3=B8mm=
elighedsregler, der skal iagttages, af lige V=C3=A6rd, og nu vil man dog ve=
l ikke, selv fra kirkelig Side, h=C3=A6vde, at det er anst=C3=B8deligt og s=
tridende mod Kirkens L=C3=A6res=C3=A6tninger, at Kvinder sidder i Kirken ud=
en Hat paa. Tiderne skifter nu en Gang, og jeg tror ikke l=C3=A6ngere, man =
vil h=C3=A6vde, at netop Hatten er et =C3=86rb=C3=B8dighedstegn for Kvinder=
ne, saaledes som Paulus har =C3=B8nsket det. Jeg mener altsaa, at man af de=
t ber=C3=B8mte Citat af Paulus ikke kan udlede, at Kvinder ikke kan blive P=
r=C3=A6ster. Tv=C3=A6rtimod kunde man med lige saa stor Ret udlede, at de k=
an blive Pr=C3=A6ster. Paulus tillader dem at v=C3=A6re Profeter, og de Ege=
nskaber, som Paulus paabyder Kvinder, er ingenlunde uforenelige med det, so=
m nu fordres af en Pr=C3=A6st.
Derimod kan det ikke n=C3=A6gtes, saaledes som det ogsaa fremgaar af, hvad =
jeg f=C3=B8r citerede af Paulus, at han i det hele taget t=C3=A6nker sig Kv=
inden som Manden fuldkommen underordnet. Konsekvensen af hans Tankegang i d=
en Henseende vilde utvivlsomt v=C3=A6re at udelukke Kvinder fra Dommer-, Re=
ktor- og andre Embeder, fra Valgret og Valgbarhed og bevare og f=C3=A6stne =
deres underordnede Stilling i Familien. Og saadanne Konsekvenser vil man do=
g vel fra de kirkelige Kredse, der nu er bekymrede ved Tanken om kvindelige=
Pr=C3=A6ster, ikke drage. Der er vel ingen, der vil paastaa, at hele Arbej=
det for at h=C3=B8jne Kvindens Stilling og give hende Ligeret med Manden er=
i Modstrid med Kirkens L=C3=A6re.
For =C3=B8vrigt har jeg meget sv=C3=A6rt ved at forstaa de =C3=A6rede konse=
rvative Udvalgsmedlemmer, naar de h=C3=A6vder, at den danske Folkekirke er =
bundet til den hellige Skrift som Norm og ikke kan se bort fra, at alvorlig=
e Kristne ud fra denne forkaster Tanken om kvindelige Pr=C3=A6ster, men sam=
tidig rejser Tvivl om, hvorvidt Forstaaelsen er rigtig. Mindre alvorlige Kr=
istne mener maaske noget andet. De =C3=A6rede konservative Medlemmer er net=
op et talende Vidnesbyrd om, hvilken Uenighed der findes indenfor Kirken om=
denne Sag. Men er det da Meningen, at hvis der indenfor Kirken hersker del=
te Meninger om en Sag, saa kan denne Sag overhovedet aldrig r=C3=B8res, saa=
kan der aldrig ske nogen Fornyelse paa dette Omraade, f=C3=B8r der hersker=
absolut Enstemmighed derom? Jeg tror ikke, de =C3=A6rede konservative Medl=
emmer faar nogen enstemmig Tilslutning til deres Standpunkt indenfor kirkel=
ige Kredse.
Det =C3=A6rede 20de Medlem for Hovedstaden har i ualmindelig st=C3=A6rke Or=
d gjort sig til Talsmand for den Opfattelse, at der skulde v=C3=A6re sket e=
t Overgreb fra Statens Side, ved at Lovforslaget var fremsat, uden at Kirke=
n var blevet spurgt; s=C3=A6rlig mener han, at den h=C3=B8jt=C3=A6rede Kirk=
eminister skulde have brudt Borgfreden. Hele denne Side af Sagen synes jeg =
imidlertid, han skulde lade gaa ud af Diskussionen; det b=C3=B8r jo dog ikk=
e gaa ud over Kvinderne, at man i kirkelige Kredse mener, at Kirkeministere=
n har handlet ukorrekt, medens han selv h=C3=A6vder, at han har handlet ful=
dkommen korrekt. Det er dog ikke t=C3=A6nkeligt, at man vil lade Harmen ove=
r Kirkeministeren gaa ud over Kvinderne; det vilde dog v=C3=A6re for Smed a=
t rette Bager, og en saadan Uretf=C3=A6rdighed vilde Kirken sikkert ikke v=
=C3=A6re med til. Men i h=C3=B8j Grad beklageligt er det, at det konservati=
ve Folkeparti ikke har villet v=C3=A6re med til at indr=C3=B8mme Kvinderne =
Ligestilling paa dette Punkt. Man vil altsaa fra den Side vedblivende stemp=
le Kvinder som andenklasses V=C3=A6sener, og det endda indenfor et Omraade,=
som ikke mindst de konservative Medlemmer netop h=C3=A6vder som det vigtig=
ste af alle, nemlig det kirkelige. Netop paa dette Omraade skal Kvinderne v=
=C3=A6re en Pariakaste, nok anvendelige til de underordnede Stillinger, men=
ikke egnede til de mere betydningsfulde Opgaver. Dette er altsaa den Maade=
, hvorpaa de Konservative f=C3=B8rer ud i Livet deres Programs=C3=A6tninger=
om Kvindens Ligestilling med Manden.
I ganske s=C3=A6rlig Grad maa det beklages, at en af de kvindelige Repr=C3=
=A6sentanter for de Konservative har kunnet gaa med til at modarbejde Kvind=
ernes Interesser paa denne Maade. Jeg t=C3=A6nker her paa det =C3=A6rede 7d=
e Medlem for Hovedstaden (Mathilde Hauschultz). Jeg forstaar ikke det =C3=
=A6rede Medlems Stilling; det =C3=A6rede Medlem sagde nemlig ved f=C3=B8rst=
e Behandling, at hun vilde udtale sin Gl=C3=A6de over, at vi nu vil naa til=
fuld Ligestilling i de offentlige Forhold. Ganske vist f=C3=B8jede det =C3=
=A6rede Medlem til, at med Hensyn til Pr=C3=A6steembeder kunde man vel nok =
gaa med i Princippet, medens Fremgangsmaaden ikke billigedes, navnlig ikke =
paa det nuv=C3=A6rende Tidspunkt. Hvorfor Fremgangsmaaden skulde v=C3=A6re =
bedre, hvis den havde v=C3=A6ret anvendt paa et andet Tidspunkt, er mig ful=
dkommen uforstaaeligt, men naar man billiger Princippet, synes jeg, det var=
rimeligt at stemme for det, selv om man ikke synes om Fremgangsmaaden; det=
skulde Kvinderne dog n=C3=B8dig undg=C3=A6lde for. Nu derimod vil, som sag=
t, det =C3=A6rede 7de Medlem for Hovedstaden ikke v=C3=A6re med til at give=
Kvinderne fuld Ligestilling. Men saa er det jo rigtig gl=C3=A6deligt, at d=
et andet =C3=A6rede kvindelige Medlem af det konservative Folkeparti, det =
=C3=A6rede 6te Medlem for Aarhus Amt (Karen Ankersted), sikkert ikke kan st=
emme for det af de konservative Udvalgsmedlemmer stillede =C3=86ndringsfors=
lag. Jeg beklager, hvis det =C3=A6rede 6te Medlem for Aarhus Amt ikke er ti=
l Stede her i Dag; thi det =C3=A6rede 6te Medlem for Aarhus Amt udtalte ved=
f=C3=B8rste Behandling sin uforbeholdne Tilslutning til, at Lovforslaget b=
lev gennemf=C3=B8rt: det vilde v=C3=A6re en Opfyldelse af det konservative =
Folkepartis Program; der var ikke Tale om noget =C3=86ndringsforslag, der s=
kulde udelukke Kvinder fra at blive Pr=C3=A6ster; det =C3=A6rede Medlem men=
te, at kvindelige Pr=C3=A6ster maaske vilde st=C3=B8de hendes =C3=A6stetisk=
e Sans; men hun t=C3=A6nkte, at hendes Stilling i saa Henseende kunde foran=
dre sig. Og det =C3=A6rede Medlem vil sikkert ikke lade disse rent personli=
ge F=C3=B8lelser v=C3=A6re raadende overfor et saadant Sp=C3=B8rgsmaal som =
dette, saa meget mere som det =C3=A6rede Medlem fremh=C3=A6vede, at der bla=
ndt Pr=C3=A6ster ikke var nogen absolut Modstand imod at se Kvinder som Pr=
=C3=A6ster.
Jeg haaber, at de Bet=C3=A6nkeligheder som Venstre har faaet mellem f=C3=B8=
rste og anden Behandling, og som jeg haaber ikke bunder saa dybt - i alt Fa=
ld udtalte den =C3=A6rede Ordf=C3=B8rer for Venstre jo endnu en Gang i Dag,=
at Venstre var varme Tilh=C3=A6ngere af Kvinders Ligestilling med M=C3=A6n=
dene - at disse Bet=C3=A6nkeligheder ikke maa faa nogen praktisk Betydning,=
og at den Modstand, som har rejst sig fra de konservative Udvalgsmedlemmer=
, f=C3=B8lgelig ikke maa faa Magt til at standse det Lovforslag, der skal g=
ive Kvinderne den fulde Ligestilling i offentlige Forhold, som i saa h=C3=
=B8j Grad =C3=B8nskes af store Kredse af Kvinder Landet over. Jeg kan godt =
v=C3=A6re med til, som det =C3=A6rede Medlem for Venstre, at opfordre det =
=C3=A6rede 20de Medlem for Hovedstaden til at tage sit =C3=86ndringsforslag=
tilbage, vel at m=C3=A6rke, hvis det =C3=A6rede 20de Medlem for Hovedstade=
n saa vil lade v=C3=A6re med at s=C3=A6tte noget andet i Stedet.
N O T E R
1. Elna Munch
Elna Munch (1871-1945) var kvindesagsfork=C3=A6mper, matematiker og politik=
er. Med opbygningen af Landsforbundet for Kvinders Valgret fremstod hun som=
en af de mest centrale skikkelser i valgretskampen fra ca. 1907. Fra 1917-=
1925 sad hun i Borgerrepr=C3=A6sentationen for Det radikale Venstre og fra =
1918-1935 i Folketinget, valgt ind sammen med 3 andre kvinder ved det f=C3=
=B8rste valg efter stemmerettens indf=C3=B8relse.
L=C3=A6s mere om Elna Munch i biografien f=
ra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
2. J. Oskar Andersen
J. Oskar Andersen (1866-1959) var politiker, kirkehistoriker og teolog. I 1=
918 blev han valgt ind i Folketinget for Det konservative Folkeparti.
3. "Jordemodermand"
Jordmodermand er en betegnelse for en mand, der lever af sin kones indt=C3=
=A6gter.
4. Kirkeminister
Thorvald Povlsen (1868-1942) var pr=C3=A6st og politiker. Han var medlem af=
Folketinget fra 1910-1935 valgt for Det radikale Venstre og kirkeminister =
fra 1916-1920.
5. Mathilde Hauschultz
Mathilde Malling Hauschultz (1885-1929) var overretssagf=C3=B8rer og politi=
ker. I 1914 var hun medinitiativtager til stiftelsen af Danske Kvinders kon=
servative Forening og fra 1918-1929 var hun medlem af Folketinget for Det k=
onservative Folkeparti.
Moderpublikation: Rigsdagstidende 1918-19. Folketinget,= s. 4949-4961
Forfatter: Munch, Elna
=C3=85r: 1919