Date: Thu, 28 Mar 2024 09:59:29 +0000 (UTC) Message-ID: <989066287.9.1711619969882@2cfd7ab73a33> Subject: Exported From Confluence MIME-Version: 1.0 Content-Type: multipart/related; boundary="----=_Part_8_107005165.1711619969881" ------=_Part_8_107005165.1711619969881 Content-Type: text/html; charset=UTF-8 Content-Transfer-Encoding: quoted-printable Content-Location: file:///C:/exported.html
I foredraget "Nutidens s=C3=A6delige Lighedskrav" bakkede El= isabeth Grundtvig op om "handskemoralen", der kr=C3=A6vede seksuel afholden= hed for begge k=C3=B8n inden gifterm=C3=A5l.
Elisabeth Grundtvig: "Nutidens s=C3=A6delige Lighedskrav" i "Kvi= nden og Samfundet", 1887, s. 81-93
Indledning til en Forhandling i Dansk Kvindesamfund 16de Marts 1887
Der er i denne Verden Strid og Uenighed om mange Ting, ja, om de allerflest=
e, og der gives maaske kun en eneste Ting, som alle Mennesker uden Undtagel=
se er fuldt enige om. Men den har der ogsaa v=C3=A6ret Enighed om, saa l=C3=
=A6nge der har v=C3=A6ret Mennesker til, og Enigheden vil vare, saa l=C3=A6=
nge der er Mennesker paa Jorden. Dette ene Punkt, hvor De og jeg m=C3=B8des=
i Enighed baade med Simon S=C3=B8jlehelgen og med Alexander den store, baa=
de med Zulukafferen og Pariseren, ja, med alle Mennesker, hvor forskjellige=
fra os de end ellers kan v=C3=A6re, det er, at vi vil v=C3=A6re lykkel=
ige. Hver Tid, hvert Folk og hvert Menneske s=C3=B8ger ganske vist Lyk=
ken paa sin Maade og giver den sit Navn, nogle kalder den =C3=86re, andre R=
igdom, og andre Kj=C3=A6rlighed, andre igjen Arbejde i Menneskehedens Tjene=
ste; nogle s=C3=B8ger den her paa Jorden, andre i en Tilv=C3=A6relse efter =
denne; men hvad vi saa kalder vor Str=C3=A6ben og vort Maal, saa er det dog=
det samme for os alle: Lykke. - Nu er der Tider, hvor denne Str=C3=A6ben h=
ar en ensartet Form, hvor et helt Folk eller mange Folk, stundum hele den c=
iviliserede Verden, samler alt, hvad de mener, de tr=C3=A6nger til for at =
=C3=A6re lykkelige, i et eneste Ord. Engang raabte alle: Gud vil det! og dr=
og til det hellige Land, en anden Gang l=C3=B8d Raabet: Oplysning, Oplysnin=
g! fra Land til Land; nu i det sidste Aarhundrede har L=C3=B8senet hele vor=
Verdensdel over v=C3=A6ret Frihed og Lighed. Der har vist aldrig v=C3=A6re=
t noget Feltraab, som har samlet flere om sig end dette, og der har vist al=
drig v=C3=A6ret knyttet mere Haab til noget.
Det samler ogs=
aa dem, som f=C3=B8r kun paa anden Haand var med i den almene Str=C3=A6ben =
efter Lykke, det samler Kvinderne om sig. De sad hjemme, da M=C3=A6ndene dr=
og paa Korstog, dem t=C3=A6nkte man ikke meget paa, da man raabte paa Oplys=
ning - men Lighed og Frihed for alle Mennesker, det gj=C3=A6lder ogsaa dem.=
Og de har rejst sig - ikke alle, desv=C3=A6rre, langt fra alle, men=
dog mange - og de har sagt: Ja, det er det, vi vil, Frihed og Lighed; vi v=
il v=C3=A6re fri for alle Fordomme og Indskr=C3=A6nkninger, der f=C3=B8r ha=
r h=C3=A6mmet os, og vi vil stilles lige med Manden i alt, hvad der er menn=
eskeligt, vi vil staa ved hans Side i Familien, i Kommunen, i Staten, i Sam=
fundslivet, vi vil staa lige for Loven, og vi vil have den samme Moral. Det=
er denne sidste Fordring: Lighed mellem Mand og Kvinde i s=C3=A6delig =
Henseende, som vi vil tale sammen om i Aften.
Der er for Tiden Ulighed, det ved vi alle saa godt, at det her ikke beh=C3=
=B8ver n=C3=A6rmere at paavises, men kun at n=C3=A6vnes. Vi ved alle, at Sa=
mfundsbevidstheden hidtil har kr=C3=A6vet Kyskhed af den ugifte Kvinde og T=
roskab af den gifte, mens den samme Samfundsbevidsthed hverken har kr=C3=A6=
vet Kyskhed eller Troskab af Manden. Og vi har alle set de Misforhold og de=
n Ulykke, som denne forskjellige Samfundslov for de to Kj=C3=B8n har f=C3=
=B8rt til. Men vi har tillige set, at Samfundsbevidstheden paa dette Punkt =
var i F=C3=A6rd med at forandre sig; vi har set flere og flere faa =C3=98jn=
ene op for, at der var noget forkert ved denne Ulighed, og nu tilsidst h=C3=
=B8rer vi ogsaa paa dette Omraade Raabet: Lige Ret for Mand og Kvinde.
Lige Ret - ja, det er mange enige om, men hvordan? Lighed kan jo her naas a=
d to Veje: Kvinderne kan blive som M=C3=A6nd, og M=C3=A6ndene kan blive som=
Kvinder. Hvilken Lighed er det, vi =C3=B8nsker?
Ja, her er Svaret forskjelligt, her staar baade i Danmark, Norge og Sverige=
Mand mod Mand og Parti mod Parti, og nu er Striden saa st=C3=A6rk og Sinde=
ne saa opfyldte af den, at det er paa Tiden for os Kvinder at pr=C3=B8ve os=
selv og finde ud, hvad det er, vi tr=C3=A6nger til, og hvad det er, vi vil=
, og tale ud og sige det. Selv om det er pinligt for os at tale, saa er det=
dog endnu pinligere at tie stille og lade M=C3=A6ndene alene - eller saa g=
odt som alene - forhandle om vor Natur og vore Drifter og vore L=C3=A6ngsle=
r. Har vi end ingen Stemme, naar det gj=C3=A6lder vor Bys Anliggender eller=
Styrelsen af vort Land, saa har vi dog baade Stemme og Myndighed, naar der=
er Tale om at fastslaa en ny Opfattelse af vort V=C3=A6sen og dets inderst=
e Trang og ny Former for vor Livsf=C3=B8relse. Og lad os bruge den Stemme o=
g den Magt, vi har. Lad os sige: Det er sandt, og det er L=C3=B8gn, det vil=
vi, og det vil vi ikke; det er for os Lykke og det Ulykke.
Men for at kunne tale med nogen Myndighed maa vi ikke n=C3=B8jes med F=C3=
=B8lelsesudbrud eller Dydspr=C3=A6dikener; vi maa pr=C3=B8ve paa rolig at u=
nders=C3=B8ge de forskjellige Lighedsfordringer, der stilles, veje, hvad de=
r kan siges for og imod dem, og slutte os til den ene eller den anden, ikke=
i Kraft af en uklar Sympati eller Antipati, men i Kraft af Grunde.
Den ene Lighedsfordring lyder saadan: Kj=C3=B8nsdriften er uimodstaaelig, i=
kke blot for Manden, men ogsaa for Kvinden. Hun har hidtil ikke v=C3=A6ret =
sig dette fuldt bevidst, har v=C3=A6ret hildet i Fordomme og systematisk fo=
rkuet paa Kj=C3=B8nslivets Omraade. Dette b=C3=B8r forandres.
Maa jeg minde Dem om nogle af de Udtalelser, som ligger til Grund for min G=
jengivelse af denne Fordring.
Arne Garborg siger i =E2=80=9ENyt Tidsskrift" i en Anmeldelse af "Constance=
Ring":
"L=C3=A6ger og andre sagkyndige siger, at Kvinder med svagt udviklet San= selighed forekommer temmelig hyppig." Thi "Kvinderne opdrages, som om de ik= ke var Kj=C3=B8nsv=C3=A6sener. Den Side af deres Natur s=C3=B8ges ved alle = Midler undertrykt. Da dette gjennemf=C3=B8res systematisk og Sl=C3=A6gt eft= er Sl=C3=A6gt, bliver Resultatet for flere og flere Kvinders Vedkommende, a= t Kj=C3=A6rlighedens Nerve bliver lam." Og derved bliver de "Opl=C3=B8sning= selementer i Samfundet, farlige og frygtelige Aarsager til Us=C3=A6delighed= ."
Og Georg Brandes uddrager i sin noksom omtalte Anmeldelse af Arne Garbor= g i "Tilskueren" f=C3=B8lgende Tendens af et Par af Strindbergs og Arne Gar= borgs Fort=C3=A6llinger:
"Lad os ikke indbilde os, at Drifterne lader sig undertrykke eller udryd= de, uden at Mennesket bliver defekt og fordummet. Askesen, som den for =C3= =98jeblikket =C3=B8ves af det store Flertal blandt de h=C3=B8jere St=C3=A6n= ders ugifte Kvinder, er en Ulykke, en naturstridig Ting, et Offer, som mang= e Gange bringes en v=C3=A6rdil=C3=B8s Fordom. Driftlivet er og bliver Jordb= unden for Fantasiens og Skj=C3=B8nhedens Blomst, ikke mindre end for giftig= e og stinkende V=C3=A6xter. Kj=C3=B8bes aandelige Fortrin stundum for dyrt = med et Offer af Renhed og Uskyld, saa kan den virkelige Renhed ikke mindre = end den blot tilsyneladende ogsaa kj=C3=B8bes alt for dyrt, naar den medf= =C3=B8rer t=C3=A6rende Savn og al Goldhedens og de kvalte L=C3=A6ngslers Bo= rnerthed."
Og E. B. siger i "Politiken" for 15de Dec. 1886 i Anledning af Henrik Po= ntoppidans "Mimoser":
"Han (Henrik Pontoppidan) tvivler, om det er nyttigt at gj=C3=B8re Kvind= erne til yderst f=C3=B8lsomme Mimoser, saa l=C3=A6nge M=C3=A6ndene er saa h= aardh=C3=A6ndede eller rettere, naar Naturen har skabt M=C3=A6ndene af saa = skr=C3=B8beligt Stof."
Samtidig udtales, at Kvinder, i alt Fald saa henrivende Kvinder som de t=
o i Mimoser, er skabt til at lyksaliggj=C3=B8re - maask=C3=A9 flere M=C3=A6=
nd. - Og da =C3=86gtemanden i Mimoser "lyksaliggj=C3=B8r" flere Kvinder end=
sin Hustru, og Hustruen derfor forlader ham, lader E. B. Digteren sp=C3=B8=
rge: "Er der nogen Mening i dette"? og svarer selv: "Nej, naturligvis er de=
r ingen Mening deri."
Endelig skriver Socialdemokraten den 5te Februar dette Aar i Anledning af A=
rne Garborgs "Mannfolk"
"Hvad har unge M=C3=A6nd med Mands Krav og Mands Ret at vente af den for= Haanden v=C3=A6rende Samfundsordning? Ja - naar de selvst=C3=A6ndig tr=C3= =A6der ud i Livet efter en Ungdom oftest tilbragt under =C3=B8del=C3=A6ggen= de Strid med ophidsende Fantasier, saa staar kun disse Alternativer dem aab= ne: at gifte sig - hvis de har Raad til at fors=C3=B8rge en Familje, og hvo= r mange har det? - : at binde sig for Livstid til et andet Menneske, at s= =C3=A6lge sig som Ejendom, at slutte Kontrakt om F=C3=B8lelser og Viljer, a= t l=C3=A6gge Politibaand paa en Naturmagt; - eller at grunde et frit Forhol= d, : et saakaldt utilladeligt, et illegitimt, som en dannet Kvinde i Reglen= er for bunden og for bange til at turde indgaa, og som en Kvinde af Folket= mangler Forstaaelsen af: hun er bunden paa sin Vis v=C3=A6rre og dybere en= d Damerne paa sin, thi hun betragter det endnu i de fleste Tilf=C3=A6lde so= m et Fald, som en Slags Prostitution; disse Omst=C3=A6ndigheder ber=C3=B8ve= r ogsaa det fri Forhold sin Skj=C3=B8nhed. Endelig er der den tredje og alm= indeligst fulgte Udvej: de l=C3=B8se og flygtige Forbindelser med Allemands= piger, tilsyneladende saa billig kj=C3=B8bte, men meget hyppig sk=C3=A6bnes= vangert dyrekj=C3=B8bte - hvad er det ikke for en slem Syge, de medicinske = Studenter sidder og taler om paa Kaf=C3=A9en i sidste Kapitel af "Mannfolk"= ? Men det er alligevel den, de fleste unge M=C3=A6nd er n=C3=B8dte til at = slaa ind paa - hellere hin Risiko end Afholdenhed, det er et i og for sig g= anske naturligt R=C3=A6sonnement. Men de f=C3=B8ler det stygge og utilfreds= stillende i denne Levemaade - og det er denne F=C3=B8lelse, som bringer en = af Bogens Personer til i et mismodigt =C3=98jeblik at udbryde: "Ja, vi er n= ogle Svin. Vi er Svin. Men hvad Satan skal vi gj=C3=B8re?" Nej - hvad skal = de gj=C3=B8re? det er netop Sagen.
Og videre hedder det, stadig om M=C3=A6ndene i Garborgs Bog:
Deres slemme Sk=C3=A6bne er det affaldsagtige Kj=C3=B8nsliv, hvortil den= officielle Moral henviser dem, der endnu ikke enten kan eller vil lade sig= paatrykke =C3=86gteskabets livsvarige Stempel - et Kj=C3=B8nsliv omtumlet = mellem Prostitutionens og de saakaldte Forf=C3=B8relsers betalte og st=C3= =A6rkt blandede Nydelser, alt under l=C3=A6ngselsfulde Blikke til de virkel= ige Kvinder bag Konveniensens og Askesens omhyggelige Burtremmer. Men Prise= n paa en af de Fugle er Giftermaalet - og derfor ender det i Reglen ogsaa m= ed, at man efter det bev=C3=A6gede Friluftsliv maa s=C3=A6tte sig p=C3=A6nt= til Rette paa =C3=86gtepars Pind, den man trods adskillig Basken med Vinge= rne ikke mere forlader.
De vil se, at Lighedsfordringen, som den fremkommer i de Udtalelser, jeg=
her har givet dem, begrundes paa dobbelt Maade: der s=C3=B8ges St=C3=B8tte=
for dens Berettigelse dels i Mandens Natur og dels i Kvindens. Snart hedde=
r det: Det er n=C3=B8dvendigt for Manden med hans uimodstaaelige sanselige =
Drift, at Kvinderne - Kulturkvinderne - bliver mindre kyske, og snart:
Det er n=C3=B8dvendigt for Kvindernes Helbred og Aandskraft, at de opgiver =
deres Kyskhed, som kun er Unatur og Tvang.
Lad os se lidt n=C3=A6rmere paa disse to Begrundelser af den samme Fordring=
.
Mandens Natur fordrer, at Kvinden bliver anderledes. - Det er en vanskelig =
Ting for det ene Kj=C3=B8n at tale om det andet Kj=C3=B8ns Natur; men umuli=
gt er det dog ikke. M=C3=A6ndene taler vel ud fra deres F=C3=B8rstehaandskj=
endskab til Kvinder; vi Kvinder - i alt Fald de ugifte blandt os - st=C3=B8=
tter os n=C3=A6rmest til de Bekjendelser, vi har fra M=C3=A6nd, snart i For=
t=C3=A6llingens og Romanens, snart i Afhandlingens Form, og som stadig voxe=
r i Tal. Jeg vil kun n=C3=A6vne nogle enkelte: Strindbergs "Dygden=
s l=C3=B6n"og i det hele taget Fort=C3=A6llingerne i "Giftas", baade I. og =
II. Del, Geijerstams "Erik Grane" og Arne Garborgs "Mannf=
olk" - De vil selv kunne forts=C3=A6tte R=C3=A6kken. Disse Bekjendelser for=
t=C3=A6ller os det samme, som vi h=C3=B8rte forleden i Folketinget: Kj=C3=
=B8nsdriften er uimodstaaelig, M=C3=A6ndene maa tilfredsstille den=
i en tidlig Alder; gifte sig kan eller vil de ikke, altsaa er de hjemfaldn=
e til l=C3=B8se Forbindelser; saadan er nu deres Natur.
Vi kan nu s=C3=A6tte saa stort Sp=C3=B8rgsmaalstegn, vi vil, ved dette Ord =
"Natur=C2=B4", og vi kan tr=C3=B8ste os saa godt, vi formaar med, at vi baa=
de har h=C3=B8rt og l=C3=A6st Bekjendelser af ganske det modsatte Indhold, =
=C3=A9n Ting staar dog fast: en hel Tids Litteratur har ikke som sit Hovedi=
ndhold =C3=A9n bestemt Side af Livet, =C3=A9n bestemt Klage, ja, jeg friste=
s til at sige =C3=A9t bestemt Skrig uden at der findes noget tilsvarende i =
Virkeligheden. - Og det nytter ikke, at vi tier og tr=C3=A6kker paa Skuldre=
ne - det har vi l=C3=A6nge nok gjort; og det nytter heller ikke, at vi opl=
=C3=B8fter et Klageraab over Tidens Us=C3=A6delighed - den Kjendsgjerning l=
ader sig vistnok hverken tie eller klage bort, at enten det er M=C3=A6ndene=
s virkelige Natur eller ej, saa r=C3=B8rer der sig for Tiden et voldsomt Dr=
iftliv hos mange af dem, saa voldsomt og saa ustyrligt, at de uden videre T=
anke for F=C3=B8lgerne kr=C3=A6ver Kvinderne og hele Samfundsordenen omdann=
et, blot for at denne ene Drift kan blive tilfredsstillet.
Og for at faa en vis Ret til at iv=C3=A6rks=C3=A6tte deres Revolution, paab=
eraaber de sig saa Kvindernes Natur og siger: Det er n=C3=B8dvendigt for Kv=
indernes Helbred og Aandskraft, at de opgiver deres Kyskhed; den er kun Tva=
ng og Unatur.
Det er et vanskeligt Sp=C3=B8rgsmaal, dette, hvad der er Kvindernes ege=
ntlige Natur. Menneskenatur er jo nemlig ikke noget, der bliver til en=
Gang for alle og saa er fuld f=C3=A6rdigt, ude af Stand til at forandre og=
omdanne sig; Menneskenatur er jo tvertimod en meget levende Ting med Mulig=
hed til at forme sig paa mangfoldige Maader og i h=C3=B8j Grad afh=C3=A6ngi=
g af Tid og Sted og mange andre Forhold. Hvad er nu Kvindernes egentlige Na=
tur? Er det den, vi havde, da Menneskene f=C3=B8rst blev sig bevidst som Me=
nnesker? Er det den, de vilde Folkeslags Kvinder endnu har? Eller er det de=
n, de danske Kvinder havde for tusinde =C3=85ar siden? Ja, jeg stiller Sp=
=C3=B8rgsmaalet hen til Besvarelse.
Nu indr=C3=B8mmer imidlertid alle de M=C3=A6nd og de faa Kvinder, der har u=
dtalt sig om Sagen, at Kulturkvindens Natur for =C3=98jeblikket er=
mindre sanselig end Mandens, at hendes Drift i Reglen er underordnet F=C3=
=B8lelses- og Fornuft- og Pligthensyn, som f. E. =C3=86gteskabet. Hvem inde=
staar os nu for, at det Standpunkt, som Udviklingen aabenbart har f=C3=B8rt=
os til, at det er uholdbart, at den Natur, som er Frugten af Aarhundreders=
Opdragelse, at den virkelig er Unatur? Ja, Bevisbyrden paahviler de M=C3=
=A6nd, der paastaar dette. - Mon ikke dog Beviset vil falde dem lidt vanske=
ligt? Unaturen skader Legeme og Sj=C3=A6l, siger de; naar Drifterne undertr=
ykkes, bliver Mennesket defekt og fordummet. Er nude h=C3=B8jere St=C3=A6nd=
ers ugifte Kvinder defekte og fordummede? Med defekt maa vi vel forstaa syg=
, lidende af en eller anden legemlig Mangel. At der er megen Sygelighed i d=
en yngre Sl=C3=A6gt, det ved vi alle; men er det vist, at den kommer af uti=
lfredsstillet Kj=C3=B8ns drift? Er der ikke mange andre Aarsager, man kan t=
ilskrive Sygeligheden, end netop denne ene? Og ser vi ikke det F=C3=A6nomen=
, at de unge M=C3=A6nd heller ikke er synderlig st=C3=A6rke, skj=C3=B8nt de=
tilfredsstiller deres Drift? Mon det ikke er lovlig naivt at f=C3=B8re al =
Sygeligheden tilbage til en eneste Aarsag i Steden for til mange forskjelli=
ge, blandt andet til hele den Kj=C3=A6de af Aarsager, som vi kan sammenfatt=
e i den ene Betegnelse: vor Tids opslidende Liv? Og mon egentlig den almind=
elige Sundhedstilstand blandt Kvinderne vilde blive bedre, hvis alle de Kvi=
nder, der nu lever kysk, stiftede l=C3=B8se Forbindelser? Mon der ikke derv=
ed vilde komme mere og v=C3=A6rre Sygdom end nu?
- Ja, jeg haaber, at L=C3=A6gerne engang vil udtale sig om denne Sag;
idetmindste indtil da har vi Lov til at staa vantro overfor Paa=
standen om de ugifte Kvinders legemlige Forkr=C3=B8bling.
Saa skulde de h=C3=B8jere St=C3=A6nders ugifte Kvinder tillige v=C3=A6re "f=
ordummede". Viser virkelig Erfaringen dette? Staar de gifte Kvinder virkeli=
g saa meget h=C3=B8jere end de ugifte i Intelligens? Ja, jeg venter paa Sva=
ret. -
Endvidere siger de M=C3=A6nd, der =C3=B8nsker Kvinderne anderledes, at "den=
virkelige Renhed ikke mindre end den blot tilsyneladende kan kj=C3=B8bes f=
or dyrt, naar den medf=C3=B8rer t=C3=A6rende Savn og al Goldhedens og de kv=
alte L=C3=A6ngslers Bornerthed".
Er der nu saa mange "t=C3=A6rende Savn" og saa mange "kvalte L=C3=A6ngsler"=
hos de ugifte Kvinder? Jeg kan ikke svare andet end: ja, det tror jeg; men=
jeg tror tillige, at de i Reglen er af en nogen anden Art, end M=C3=A6nden=
e rigtig ved. Der er ganske vist hos de fleste Kvinder en st=C3=A6rk Trang =
til at elske og blive elsket, en L=C3=A6ngsel efter det og et Savn, naar de=
t ikke sker. Men denne Trang og L=C3=A6ngsel og Savn er, saa vidt jeg tror,=
mere sj=C3=A6lelig end legemlig, - jeg mener slet ikke, at der ikke ogsaa =
er en legemlig Trang, men den er sikkert hos de fleste det rent underordned=
e og hos mange noget ganske ubevidst. Men hvad der er de fleste helt bevids=
t, det er, at de gjerne vil eje et Menneske, som forstaar dem helt og som d=
e forstaar, og som gj=C3=B8r det lettere for dem at leve Livet. Og drages d=
e ved aandelig og sj=C3=A6lelig Sympathi til en Mand - for ikke at bruge sa=
a gammeldags et Ord som Kj=C3=A6rlighed - saa =C3=B8nsker de ogsaa at tilh=
=C3=B8re ham, og saa er det naturligt for dem at tilh=C3=B8re ham baade med=
Sj=C3=A6l og Legeme. Men hvad der ikke er naturligt for dem, det er at til=
h=C3=B8re snart =C3=A9n Mand og snart en anden, at give Legemet hen uden sa=
mtidig at give noget mere. Jeg tror altsaa, at Kvindernes "t=C3=A6rende Sav=
n" "kvalte L=C3=A6ngsler" v=C3=A6sentlig er af sj=C3=A6lelig Art - den util=
fredsstillede Modertrang er vel ogsaa n=C3=A6rmest en sj=C3=A6lelig Lidelse=
. Men til Bod for et sj=C3=A6leligt Savn at byde os Tilfredsstillelsen af K=
j=C3=B8nsdriften i l=C3=B8se Forbindelser, det er at give Stene for Br=C3=
=B8d. Og vi beh=C3=B8ver slet ikke at tage imod disse Stene, for der er and=
et Br=C3=B8d til end det ene, som man kalder Kj=C3=A6rlighed. Der er Arbejd=
e. Jo mere Kvinderne opdrages til at arbejde for det daglige Br=C3=B8d og s=
elv skabe sig et Hjem, og jo mere de kommer til at tage Del i det store Sam=
funds Liv, jo f=C3=A6rre og svagere vil vistnok L=C3=A6ngslerne og Savnene =
blive, jo mere vil de blive begr=C3=A6nset til en forholdsvis kort Tid i Kv=
indernes Liv, - selv om de ikke d=C3=B8r. - Og saa den utilfredsstillede Mo=
derdrift, Kvindens Trang til at n=C3=A6re og pleje og v=C3=A6rne om. Der er=
noget, som Spinoza kalder F=C3=B8lelsernes Omdannelse. Skulde ikke en Kvin=
des Moderf=C3=B8lelse kunne omdannes til almindelig Menneskekj=C3=A6rlighed=
? Skulde den ikke kunne finde Tilfredsstillelse overfor andre B=C3=B8rn end=
dem, hun selv har f=C3=B8dt? Vi ser dog Exempler herpaa. Og mon der ikke, =
saa l=C3=A6nge der er syge og ulykkelige og fattige til, skulde v=C3=A6re B=
rug for de F=C3=B8lelser, som Moderkaldet s=C3=A6rlig har udviklet hos Kvin=
den?
De maa ikke misforstaa mig, jeg underkjender ikke Kj=C3=A6rlighedens Betydn=
ing; - jeg tror, at et livsvarigt Kj=C3=A6rlighedsforhold, et =C3=86gteskab=
, er det lykkeligste og det sundeste, sj=C3=A6lelig og legemlig, baade for =
M=C3=A6nd og Kvinder. Men jeg tror, der er andre Leveformer, som er lykkeli=
ge og sunde, end netop denne ene.
Jeg ved godt, at der er adskillige Kvinder i vore Dage, paa hvem det, jeg h=
er har sagt, ikke passer, Kvinder hos hvem Driften er st=C3=A6rk og hensyns=
l=C3=B8s som hos M=C3=A6ndene, og for hvem den gj=C3=A6ldende Samfundsmoral=
er utaalelig. Jeg t=C3=A6nker ikke herved paa de stakkels Kvinder, som vi =
er vant til med et haardt Navn at kalde "faldne" - jeg taler her, som i hel=
e min Fremstilling kun om den saakaldte "Kulturkvinde", Mellemklassens elle=
r, om man vil, "de h=C3=B8je St=C3=A6nders" Kvinder. Vi har nylig set en sa=
adan Kvinde skildret i den lille svenske Fort=C3=A6lling "Pyrrhussejre", og=
Silvia Bennet taler ogsaa om Kvinder, der gaar til Grunde af utilfredsstil=
let Drift. Men dette staar for os andre endnu som Undtagelsen, som det s=C3=
=B8rgelig abnorme, noget, vi nok han have Forstaaelse at og Medlidenhed med=
, men som vi ikke kan indrette Livet efter.
Hvis Forholdene nu er saadan, som jeg har s=C3=B8gt at fremstille dem, hvis=
Sanseligheden kun er til Stede som et underordnet Moment i Kvindernes =
nuv=C3=A6rende Natur - og det er vi alle enige om - og hvis hverken aa=
ndelig og legemlig Forkr=C3=B8bling eller undergravende sanselige L=C3=A6ng=
sler og Savn peger hen paa, at ubundent Kj=C3=B8nsliv er Kvindernes ege=
ntlige Natur, er der saa nogen Grund til for Kvindernes egen Skyld at =
fremkalde en Forandring i denne Tingenes Tilstand? Vilde en saadan Forandri=
ng gj=C3=B8re Summen af Gl=C3=A6de st=C3=B8rre og Summen af Smerte mindre b=
landt Kvinderne? Jeg tror det ikke.
Er M=C3=A6ndene, som tilfredsstiller deres Drift, er de saa lykkelige? L=C3=
=A6s Schopenhauer, der priser sig lykkelig i sin Alderdom over end=
elig at v=C3=A6re bleven fri for Kj=C3=B8nsdriften, som han kalder en Art V=
anvid; l=C3=A6s Strindberg, der vrider sig i Fortvivlelse over Man=
dens sanselige Afh=C3=A6ngighed af Kvinden, l=C3=A6s hans lille Fort=C3=A6l=
ling "Mot betalning", - og l=C3=A6s Arne Garborg; er det Lykke at =
v=C3=A6mmes saadan ved sig selv, som hans M=C3=A6nd gj=C3=B8r? - Nej, det e=
r det ganske vist ikke; baade Strindberg og Schopenhauer og Arne Garborg fo=
rt=C3=A6ller hver paa sin Vis om det Slaveliv, som den ustyrlige Kj=C3=B8ns=
drift f=C3=B8rer til. Lykkedes Revolutioneringen af Kvindernes S=C3=A6delig=
hedsbevidsthed, vilde Kvinderne sikkert i denne st=C3=A6rke Drift faa en Li=
delse mere, ikke en mindre - det fort=C3=A6ller M=C3=A6ndene os selv. Men d=
enne Lidelse vilde vist endda v=C3=A6re ringe imod al den anden Smerte, der=
vilde f=C3=B8lge med. En saadan Forandring som den omtalte kunde jo ikke f=
oregaa med =C3=A9t Slag, men lidt efter lidt; der vilde rimeligvis gaa Aarh=
undreder, inden den tr=C3=A6ngte igjennem. Og mon ikke Kvinderne i disse Aa=
rhundreder vilde komme til at lide Kvaler, som de aldrig f=C3=B8r havde kje=
ndt? Mon ikke den Modbydelighed og Selvforagt, de vilde f=C3=B8le ved at ti=
lh=C3=B8re snart en og snart en anden, de Misgreb, de vilde begaa, idet de =
kom til at knytte sig n=C3=A6r til en eller anden af de M=C3=A6nd, de efter=
haanden tilh=C3=B8rte, og for hvem de kun var et Redskab, og den Sorg, der =
vilde m=C3=B8de dem i deres Forhold til B=C3=B8rnene, som de enten blev ene=
om at ern=C3=A6re og opdrage eller maatte afgive til Staten trods deres me=
get omtalte Moderkj=C3=A6rlighed, mon ikke alt dette vilde gj=C3=B8re Verde=
n til et Helvede for dem? - Og da Kvinderne i St=C3=B8rstedelen af den civi=
liserede Verden er i Flertal, maa Sp=C3=B8rgsmaalet om, hvorvidt Summen af =
Lykke vilde for=C3=B8ges, naar Kvinderne blev som M=C3=A6nd, besvares med n=
ej.
Vi kan nu kun sp=C3=B8rge: Vilde M=C3=A6ndene blive lykkeligere, naar Kvind=
erne blev som de? Ja, Svaret maa blive forskjelligt efter vor forskjellige =
Opfattelse af hvad Lykke er. Hvis den h=C3=B8jeste Lykke virkelig er at til=
fredsstille de legemlige Drifter og f=C3=B8rst og fremmest den, der er kald=
et Livets "Centraldrift", Kj=C3=B8nsdriften, saa vilde det ganske =
vist v=C3=A6re et Gode for M=C3=A6ndene uden Baand og Skranker, enten disse=
nu var Samfundsfordomme eller kvindelig Kyskhed eller =C3=86gteskabsl=C3=
=B8fter, at kunne give sig hen til deres Drift. Men hvis det er sandt, hvad=
mange af os mener, at de, der kjender baade sanselige og aandelige Gl=C3=
=A6der foretr=C3=A6kker de sidste, hvis aandelige Gl=C3=A6der skaber den h=
=C3=B8jeste Lykke, saa vilde det v=C3=A6re en stor Uret, vi gjorde imod M=
=C3=A6ndene, hvis vi for =C3=98jeblikket fulgte deres Raad og blev som de -=
rent bortset fra, om vi kunde og burde bringe et saadant Offer.
Saa meget st=C3=B8rre Uret vilde det v=C3=A6re, som der vist er meget, der =
taler for, at det ustyrlige Driftliv, som for Tiden er oppe bos mange af vo=
re nordiske M=C3=A6nd, ikke er ganske naturligt for dem, men frembragt paa =
kunstig Maade, bl. a. vel nok ved Paavirkning fra fransk Litteratur. Gjorde=
vi nu Bev=C3=A6gelsen med, lod M=C3=A6ndene drage os med ind i voldsom, us=
tyrlig Sanselighed, mon vi saa ikke forvandlede det, der muligvis kun er en=
flygtig Bev=C3=A6gelse, til noget, der satte faste Spor i Sl=C3=A6gten? Hv=
ad for en Sl=C3=A6gt mon der da vilde fremstaa? Mon en, der var skikket til=
Livet, til Arbejdet for det daglige Bl=C3=B8d og til Samfundsarbejdet? Og =
hvordan vilde Samfundet komme til at se ud, om Familien blev oph=C3=A6vet -=
og at dette maatte blive F=C3=B8lgen af Kj=C3=B8ndsdriftens ubundne Tilfre=
dsstillelse kan vel ingen tvivle om. Mon ikke alt dette vilde v=C3=A6re et =
bestemt Tilbageskridt i Kultur, en afgjort Formindskelse af Lykken i Verden=
? - Fra det Standpunkt, som de fleste Kvinder endnu indtager, svares der vi=
stnok: jo, det vilde det v=C3=A6re.
Men det er ikke Kvinder alene, som siger og mener dette. Imod den Lighedsfo=
rdring, der vil, at Kvinden skal blive Manden lig, staar der en anden, frem=
sat ikke af Kvinder alene, men ogsaa af M=C3=A6nd, og den siger: Kj=C3=B8ns=
driften er hverken hos Manden eller hos Kvinden uimodstaaelig. Den kan og b=
=C3=B8r, som enhver anden Drift, staa under Fornuftens og Viljens Herred=C3=
=B8mme. Hidtil har Samfundsbevidstheden fordret dette af Kvinden og ikke af=
Manden; dette maa forandres, Manden maa blive som Kvinden. Og hvorfor maa =
han det? Ja, Svaret lyder forskjellig, men siger dog det samme. "Fordi Kj=
=C3=A6rligheden mellem =C3=A9n Mand og =C3=A9n Kvinde hidtil har f=C3=B8rt =
Menneskehedens Bev=C3=A6gelse fremad" siger Bj=C3=B8rnson; fordi, om vi sla=
ppede, i Steden for at sk=C3=A6rpe Fordringerne, Kj=C3=A6rligheden maatte "=
afsv=C3=A6kke, hvad vi dog har naaet af Karakter i stigende S=C3=A6delighed=
sf=C3=B8lelse og Ansvar for Sl=C3=A6gten". Fordi Sorgen ellers vilde blive =
"endnu langt st=C3=B8rre og meget mere vidtr=C3=A6kkende end nu", siger For=
fatteren til "Forholdet mellem Mand og Kvinde". Kort sagt, der bruges samme=
Begrundelse af denne som af den anden Lighedsfordring: Menneskene vil bliv=
e lykkeligere, om den gjennemf=C3=B8res. Er dette nu sandsynligt? - Ja, lad=
os h=C3=B8re, hvordan de Forfattere, vi her har n=C3=A6vnt, n=C3=A6rmere f=
orklarer os, hvorfor de mener, at Lykken i Verden vil for=C3=B8ges, om M=C3=
=A6ndene blev Kvinderne lig. De sp=C3=B8rger os, om vi anser Dyrenes og de =
vildes Standpunkt for lykkeligt. Dyrene tilfredsstiller jo deres Drift blin=
dt hen, og mange vilde Folkeslag staar paa omtrent samme Standpunkt, M=C3=
=A6nd og Kvinder lever i Fl=C3=A6ng med hinanden, det eneste Forhold imelle=
m dem er det, som bestemmes af =C3=98jeblikkets Lyst. Fra dette Standpunkt,=
de vilde Folks, er vi gaaet ud og har gjenneml=C3=B8bet en lang Udvikling,=
indtil vi har naaet vort nuv=C3=A6rende Stade, hvor Driften slet ikke er k=
valt, men hvor den er bleven et Moment i den meget sammensatte F=C3=B8lelse=
, som vi kalder Kj=C3=A6rlighed. Nu er der den Kjendsgjerning, at mange ibl=
andt os, is=C3=A6r M=C3=A6nd, i alt hvad der vedr=C3=B8rer Kj=C3=B8nsforhol=
det endnu staar de vildes Standpunkt n=C3=A6r, men er det en Grund for os a=
ndre til ogsaa at blive vilde? S=C3=B8ger vi ellers tilbage til Naturtilsta=
nden? Betragter vi ellers Drifternes Herred=C3=B8mme over F=C3=B8lelser og =
Fornuft som noget =C3=B8nskeligt? Gj=C3=B8r vi det ikke paa andre Omraader,=
hvorfor skal vi da gj=C3=B8re det paa dette ene Sted? - Hvis vi virkelig t=
ror paa, at der i Mennesket har fundet en Udvikling Sted fra en lavere til =
en h=C3=B8jere Natur, og at Lykken er stegen med denne Udvikling, saa kan v=
i heller ikke tvivle om, hvad der vilde bringe mest Lykke: Tilbagevenden ti=
l Naturtilstanden eller fortsat Fremskridt i det Spor, mange af os allerede=
er inde paa. Men for at Sl=C3=A6gten kan gaa frem i dette Spor, maa M=C3=
=A6ndene f=C3=B8lge Kvinderne efter; thi paa dette Punkt er Kvinderne naaet=
videst.
De ved, at den, som st=C3=A6rkest har h=C3=A6vdet dette Krav til M=C3=A6nde=
ne, er Bj=C3=B8rnson. De kjender alle "En Handske" og "Det flager". "En Han=
dske", der stiller det ideale Krav i al dets Skarphed og "Det flager", der =
giver et Fingerpeg om Vejen til at l=C3=A6re at forstaa og opfylde dette Kr=
av.
"Men," sp=C3=B8rger man nu, "er det muligt for M=C3=A6ndene at opfylde den =
Lighedsfordring, som her stilles til dem? Strider det ikke mod deres Natur =
at kue Kj=C3=B8nslivet?" Ja, denne Paastand om, at det er en N=C3=B8dvendig=
hed for Manden ubundent og hensynsl=C3=B8st at tilfredsstille sin Drift, de=
n er gjentagen saa ofte, at den for mange er bleven en Tross=C3=A6tning. Me=
n den gjendrives ogsaa, skj=C3=B8nt ikke saa ofte, som den vistnok kunde og=
burde gjendrives. Vi h=C3=B8rte den blive gjendreven forleden i Folketinge=
t, og en af M=C3=A6ndene i Arne Garborgs tit n=C3=A6vnte Bog - Nie=
ls Bugge - fort=C3=A6ller, til de andre M=C3=A6nds store Forbavselse, at ha=
n har levet et rent Liv - ganske vist med alvorlig Kamp - men denne Kamp ha=
r gjort ham til Mand. - Der er altsaa M=C3=A6nd, som siger os, at =
det nok er sv=C3=A6rt at t=C3=B8jle Driften, men ikke umuligt, og disse M=
=C3=A6nd taler af Erfaring lige saa vel som de andre. - Og der er meget, so=
m for vor Tanke st=C3=B8tter netop disse M=C3=A6nds Erfaring, - blot det, a=
t der gives rene ugifte M=C3=A6nd, er jo et Bevis paa, at Kyskhed er mulig.=
Og vi ser, at Manden paa mange andre Punkter har udviklet sig fra den vild=
es Standpunkt til Kulturmenneskets - hvorfor skulde han da blive i Vildheds=
tilstanden paa et eneste Omraade? Har ikke Kvinden gjennemgaaet en lignende=
Udvikling som den, vi nu =C3=B8nsker af Manden?
Umulig er en Forandring af Mandens nuv=C3=A6rende Natur vistnok ikke.
Og naar vi t=C3=A6nker os den Tilstand, som vilde indtr=C3=A6de, hvis en sa=
adan Forandring virkelig fandt Sted, hvis Flertallet af M=C3=A6ndene blev k=
yske og trofaste - naar vi t=C3=A6nker os et Samfund, hvor den sanselige Dr=
ift kun fandtes i Forbindelse med Kj=C3=A6rlighed, hvor M=C3=A6nd og Kvinde=
r levede i rene, lykkelige =C3=86gteskaber og hjalp hinanden i Livets Arbej=
de, et Samfund, hvor Forf=C3=B8relse, Voldt=C3=A6gt, Prostitution og al den=
Elendighed. som f=C3=B8lger dermed, n=C3=A6ppe kjendtes uden af Navn, hvor=
der ingen stakkels hjeml=C3=B8se B=C3=B8rn var - t=C3=A6nker vi os dette, =
da siger vist de fleste af os: Det er Lykke.
At en saadan Tilstand n=C3=A6ppe vil indtr=C3=A6de i sin Fuldkommenhed i en=
overskuelig Fremtid, er sikkert nok. Der vil l=C3=A6nge, l=C3=A6nge blive =
ved at v=C3=A6re mange M=C3=A6nd og Kvinder, som f=C3=B8rer et ubundent Kj=
=C3=B8nsliv: men der er stor Forskjel paa, om et saadant Liv er Undtagelsen=
og f=C3=B8rer en skjult, frygtsom Tilv=C3=A6relse, eller om det bliver den=
store M=C3=A6ngdes aabenbare af Samfundsmoralen billigede Leveform. Det er=
dette, som tilstr=C3=A6bes. Jeg ved godt, at denne Str=C3=A6ben sker i S=
=C3=A6delighedens Navn, og jeg tror ogsaa, at adskillige af dem, som vil om=
danne vor Bevidsthed paa dette Omraade, er alvorlige Mennesker, som mener a=
t virke for en god Sag.
Hvem der nu har Ret, disse, der vil Revolution, eller de andre, der vil Ref=
orm, det er det, vi her i Aften skulde pr=C3=B8ve paa at faa lidt Klarhed o=
ver.
De har nu h=C3=B8rt min Mening om Sagen; nu l=C3=A6nges jeg efter at h=C3=
=B8re Deres, efter at faa at vide, hvad De i dette Sp=C3=B8rgsmaal mener er=
Sandhed og L=C3=B8gn, og efter at l=C3=A6re at kjende den Vej, De vil slaa=
ind paa, for paa dette Omraade at naa det, vi alle er enige om at str=C3=
=A6be efter: Lykken.
Elisabeth Grundtvig.
N O T E R
1. Arne Garborg
Arne Garborg (1851-1924) var norsk forfatter. For en uddybende biografi se:=
Norsk Litteraturhistorie 1800-tallet
2. "Constance Ring"
"Constance Ring" var en =C3=A6gteskabsroman skrevet af Amalie Skram, som ud=
kom i 1885.
3. Georg Brandes
Georg Brandes (1842-1927) var kritiker og litteraturforsker. Brandes tilh=
=C3=B8rte den kulturradikale fl=C3=B8j. I 1871 holdt han en r=C3=A6kke fore=
l=C3=A6sninger p=C3=A5 K=C3=B8benhavns Universitet om "Hovedstr=C3=B8mninge=
r i det 19de Aarhundredes Litteratur". Her argumenterede han bl.a. for at f=
orfatterne burde s=C3=A6tte problemer til debat i et realistisk og hverdags=
agtigt sprog.
4. August Strindberg
August Strindberg (1849-1912) var svensk forfatter og ivrig samfundsdebat=
=C3=B8r. I 1880=C2=B4erne bidrog han til debatten om kvindernes frig=C3=B8r=
else med bl.a. novellesamlingerne "Giftas I" og "Giftas II".
For en uddybende biografi og novellesamlingen "Giftas I" i fuld tekst se: <=
a class=3D"external-link" href=3D"https://www.strindbergsmuseet.se/" rel=3D=
"nofollow">Strindbergsmuseet.
5. E. B.
Edvard Brandes (1847-1931) var forfatter, avisredakt=C3=B8r og politiker. F=
or en uddybende biografi se: Silkeborg Bibliotek
6. Henrik Pontoppidan
Henrik Pontoppidan (1857-1943) var forfatter. I 1917 modtog han Nobels litt=
eraturpris for bl.a. v=C3=A6rkerne "Lykke-Per", 1904 og "De d=C3=B8des Rige=
", 1916. I 1886 udgav han romanen "Mimoser", der var et indl=C3=A6g i s=C3=
=A6delighedsfejden.
7. "Mannfolk"
Arne Garborgs roman "Mannfolk" udkom i 1886 og kan l=C3=A6ses i fuld tekst =
p=C3=A5: Dokumentasjonsprosjektet
8. "Dygdens L=C3=B6n"
"Dygdens L=C3=B6n" indg=C3=A5r i novellesamlingen "Giftas I", 1884.
9. Geierstam
Gustaf af Geijerstam (1858-1909) var svensk forfatter. Han skrev bl.a. roma=
nen "Erik Grane", 1885.
10. Spinoza
Benedict (Baruch) Spinoza (1632-1677) var hollandsk filosof. For en uddyben=
de biografi se: The Internet Encyclopedia
11. "Pyrrhussegrar"
Novellen "Pyrrhussegrar" var skrevet af Stella Kleve (pseudonym for Mathild=
a Malling) og blev trykt i kvindetidsskriftet "Fram=C3=A5t", 1886.
12. Silvia Bennet
Silvia Bennet var pseudonymet for den danske kvindelige forfatter Olivia Le=
vison (1847-1894). Hun udgav bl.a. romanen "Konsulinden", 1887 og deltog i =
debatten om s=C3=A6deligheden i dagspressen.
13. Schopenhauer
Arthur Schopenhauer (1788-1860) var tysk filosof. For en uddybende biografi=
se: Friesian School
14. "Mot betalning"
"Mot betalning" var titlen p=C3=A5 en af de 18 noveller, som August Strindb=
erg publicerede i "Giftas II", 1886.
15. Bj=C3=B8rnson
Bj=C3=B8rnstjerne Bj=C3=B8rnson (1832-1910) var norsk forfatter. For en udd=
ybende biografi se: Nors=
k Litteraturhistorie 1800-tallet
16. "Forholdet mellem Mand og Kvinde"
Forfatteren til "Forholdet mellem Mand og Kvinde", 1884 var den danske filo=
sof og embedsmand Viggo Drewsen (1830-1888).
17. "En Handske"
Dramaet "En Handske", 1883 kan l=C3=A6ses i fuld tekst p=C3=A5: Dokumentasjonsprosjektet
18. "Det flager"
Romanen "Det flager i Byen og p=C3=A5 Havnen", 1884 kan l=C3=A6ses i fuld t=
ekst p=C3=A5: Dokumentasjonsprosjektet
Moderpublikation: Kvinden og Samfundet, nr 4, 1887, s. = 81-93
Forfatter: Grundtvig, Elisabeth
=C3=85r: 1887