Date: Fri, 29 Mar 2024 15:48:15 +0000 (UTC) Message-ID: <1220305898.25.1711727295375@db2d4147ea76> Subject: Exported From Confluence MIME-Version: 1.0 Content-Type: multipart/related; boundary="----=_Part_24_1008527375.1711727295375" ------=_Part_24_1008527375.1711727295375 Content-Type: text/html; charset=UTF-8 Content-Transfer-Encoding: quoted-printable Content-Location: file:///C:/exported.html
Abortugen i 1965 resulterede bl.a. i udgivelsen af bogen "Ab= ortproblemer", der indeholdt alle forel=C3=A6sningerne fra ugen. En af fore= l=C3=A6serne V. Oram talte om de forskellige abortmetoder og de risici, der= var forbundet hermed.
V. Oram: "Metoder og risici ved svangerskabsafbrydelse" i Abortp= roblemer, 1966 s. 79-84
Metoder og risici ved svangerskabsafbrydelse
Af V. Oram, dr. med. & phil., lektor, overkirurg
Ved abort forst=C3=A5s en ubevidst (spontan) eller bevidst (illegal og l=
egal) afbrydelse af et svangerskab f=C3=B8r 24.-28. svangerskabsuge.
Antallet af spontane aborter er vanskeligt at angive med sikkerhed, da der =
altid har eksisteret illegalt igangsatte aborter, og da en del aborter ikke=
indl=C3=A6gges p=C3=A5 hospital. Disse sidste har dog i de senere =C3=A5r =
v=C3=A6ret aftagende, fordi kvinderne har erfaret, at hospitalsindl=C3=A6gg=
else for abort efter ulovligt fremkaldt svangerskabsafbrydelse normalt ikke=
f=C3=B8rer til politianmeldelse. I mange patientmaterialer angives antalle=
t af spontane aborter at ligge omkring 6-10 % af alle graviditeter og anses=
normalt for ret konstant. Det er endvidere i de senere =C3=A5r ved beregni=
nger sandsynliggjort, at den spontane aborthyppighed n=C3=A6ppe overstiger =
6 % af alle graviditeter.
Bevidst svangerskabsafbrydelse er en gammel og udbredt praksis, som ethvert=
samfund p=C3=A5 den ene eller den anden m=C3=A5de i nogen grad har s=C3=B8=
gt at kontrollere. Svangerskabsafbrydelse er dog ikke blot et l=C3=A6geligt=
og juridisk problem, men m=C3=A5ske i h=C3=B8jere grad et socialt og menne=
skeligt problem og kan derfor ikke kontrolleres af lovregler alene, men kun=
p=C3=A5 grundlag af forst=C3=A5else af den menneskelige skr=C3=B8belighed.=
I forbindelse med abortteknik og dens risici har kun illegal og legal svang=
erskabsafbrydelse interesse.
Illegal svangerskabsafbrydelse er fors=C3=B8gt bragt til udf=C3=B8relse ved=
:
Fysiske metoder som f. eks. ekstremt varme bade, langvarig legemlig anst= rengelse og diverse former for vold mod underlivet. Form=C3=A5let er at =C3= =B8ge blodfylden i b=C3=A6kkenorganerne udfra den teori, at forstyrrelser i= blodkredsl=C3=B8bet i underlivsorganerne kan s=C3=A6tte vevirksomheden i g= ang. Ingen af de n=C3=A6vnte metoder f=C3=B8rer i almindelighed til abort, = medmindre der ud=C3=B8ves en s=C3=A5dan grad af vold, at kvindens liv komme= r i direkte fare.
Kemiske metoder er fors=C3=B8gt anvendt, lokalt eller generelt, i aborti= vt =C3=B8jemed. Af s=C3=A5danne midler kan n=C3=A6vnes: 1) amerikansk olie,= krotonolie og aloe, der virker kraftigt aff=C3=B8rende, 2) forskellige aro= matiske stoffer og irriterende planteudtr=C3=A6k, der virker p=C3=A5 tarme = og b=C3=A6kkenorganer, 3) kinin, meldr=C3=B8je og udtr=C3=A6k af hjernevedh= =C3=A6nget, der fremkalder veagtige sammentr=C3=A6kninger af livmoderen, og= 4) bly- og kviks=C3=B8lvforbindelser, nitrobenzol og andre lignende produk= ter, der er alment giftige, og som indtages i det forf=C3=A6ngelige h=C3=A5= b, at fostret dr=C3=A6bes og udst=C3=B8des, mens kvinden overlever. At fare= n for kvindens liv er overv=C3=A6ldende, siger sig selv.
I almindelighed kan siges, at giftige kemikalier, der spises, sj=C3=A6ld= ent er effektive, medmindre de indtages i s=C3=A5 store doser, at kvinden b= liver alvorligt syg. Lokal anvendelse af disse stoffer varierer fra dels si= mpel skylning igennem skeden i det forf=C3=A6ngelige h=C3=A5b, at stoffet s= kal tr=C3=A6nge ind i livmoderen og dr=C3=A6be fostret, dels indspr=C3=B8jt= ning af stoffet direkte i livmoderen. Den sidste metode er faktisk en slags= operation med det form=C3=A5l at dr=C3=A6be fostret for p=C3=A5 den m=C3= =A5de at s=C3=A6tte vevirksomheden i gang. Tidligere brugtes hertil hyppigt= kviks=C3=B8lvopl=C3=B8sninger, kaliumpermanganat, forskellige arsenikopl= =C3=B8sninger, s=C3=B8lvsalte, fenol, kresol, oxalsyre, sure og alkaliske o= pl=C3=B8sninger foruden forskellige s=C3=A6beopl=C3=B8sninger. Da flere af = de n=C3=A6vnte opl=C3=B8sninger s=C3=A6lges til f. eks. s=C3=A5rbehandling,= har de v=C3=A6ret let tilg=C3=A6ngelige til abortivt form=C3=A5l. De flest= e er st=C3=A6rkt giftige, hvis de fejlagtigt indf=C3=B8res i blodbanen, de = er desuden kun effektive til abortivt form=C3=A5l, hvis de n=C3=A5r fostret= , eller hvis skede og livmoderhals beskadiges s=C3=A5ledes, at der opst=C3= =A5r infektion eller fremkommer bl=C3=B8dning fra livmoderen.
Operative metoder, udf=C3=B8rt gennem skeden, har til form=C3=A5l enten = rent mekanisk at t=C3=B8mme livmoderen for sit indhold eller at fremkalde v= eer og dermed abort. Instrumenter bruges v=C3=A6sentligst af professionelle= abort=C3=B8rer og sj=C3=A6ldnere af kvinden selv. Tidligt i graviditeten a= nvendes udskrabningsmetoden, senere i graviditeten foretages oftere en inst= rumentel udvidelse af livmoderhalsen, hvorefter =C3=A6gget perforeres med e= t kateter eller lignende instrument, hvorved fostervandet udt=C3=B8mmes, og= aborten s=C3=A6ttes i gang. En udskrabning, der s=C3=A6dvanligvis foretage= s under bed=C3=B8velse, udf=C3=B8res sikrest i de f=C3=B8rste to svangerska= bsm=C3=A5neder - senere i graviditeten er indgrebet forbundet med risiko fo= r bl. a. voldsom bl=C3=B8dning, fordi livmoderen ofte ikke t=C3=B8mmes hurt= igt nok og derfor ikke kan tr=C3=A6kke sig sammen, hvorved bl=C3=B8dningen = normalt standses. Kraftig instrumentel udvidelse af livmoderhalsen er under= tiden tilstr=C3=A6kkelig til at fremkalde veer og abort, hvis graviditeten = er mere end tre m=C3=A5neder gammel. Et halvstift kateter eller et gummikat= eter, der indf=C3=B8res i livmoderen og lades ligge ur=C3=B8rt, kan ogs=C3= =A5 virke vefremkaldende og f=C3=B8re til abort.
Punktur af fosterhinderne med udt=C3=B8mmelse af fostervandet g=C3=B8res= ofte ved indf=C3=B8relse i livmoderen af forskellige skarpe ting som f. ek= s. strikkepinde, glasstave, lange neglerensere, cykeleger, h=C3=A6klen=C3= =A5le m. m. Infektion og perforation af livmoderen er naturligvis oplagte r= isici for kvinden. Den hyppigste m=C3=A5de at g=C3=B8re illegal svangerskab= safbrydelse p=C3=A5 er dog indspr=C3=B8jtning i livmoderen af irriterende k= emiske opl=C3=B8sninger, og blandt disse er salt- og s=C3=A6beopl=C3=B8snin= ger de hyppigst anvendte. Til form=C3=A5let benyttes en spr=C3=B8jte med st= ump spids eller p=C3=A5sat et kateter. Da v=C3=A6sken og i v=C3=A6rste fald= ogs=C3=A5 luft i spr=C3=B8jten ofte indspr=C3=B8jtes under et kraftigt try= k, er der naturligvis fare for, at indholdet gennem l=C3=A6derede store blo= d=C3=A5rer i den gravide livmoder direkte indspr=C3=B8jtes i blodbanen og d= erved for=C3=A5rsager dannelse af blodprop, chok og d=C3=B8d.
Alle illegale fors=C3=B8g p=C3=A5 svangerskabsafbrydelse kan f=C3=B8re t=
il alvorligt invaliderende eller d=C3=B8delige komplikationer, dels p=C3=A5=
grund af fejlagtig teknik, dels p=C3=A5 grund af manglende sterilitet. For=
bl=C3=B8dning eller chok i tilslutning til livmoderperforation er en ikke u=
almindelig komplikation, som i en del tilf=C3=A6lde er =C3=A5rsagen til d=
=C3=B8den. Hyppigste d=C3=B8ds=C3=A5rsag er infektion, undertiden ledsaget =
af stivkrampe, som f=C3=B8lge af manglende renlighed med de anvendte instru=
menter. Ofte spreder den lokale infektion sig til bughinden eller blodbanen=
, og patienten d=C3=B8r af bughindebet=C3=A6ndelse eller almen blodforgiftn=
ing. Undertiden ses en s=C3=A6rlig form for koldbrand af livmoderen som f=
=C3=B8lge af infektion med luftudviklende bakterier. En tredje, ikke ualmin=
delig d=C3=B8ds=C3=A5rsag skyldes hurtig og fejlagtig indspr=C3=B8jtning af=
en fremmed v=C3=A6ske eller luft gennem livmoderens mange st=C3=A6rkt udvi=
dede blod=C3=A5rer direkte i blodbanen. Patienten besvimer og d=C3=B8r plud=
seligt, ligesom ved hjerteblodprop.
Om abortd=C3=B8deligheden kan siges, at den i de senere =C3=A5r har v=C3=A6=
ret betydeligt lavere end tidligere, og dette til trods for at abortantalle=
t er steget betydeligt, v=C3=A6sentligst som f=C3=B8lge af en stigning i de=
illegale svangerskabsafbrydelsers antal. Grunden hertil kan, som ogs=C3=A5=
p=C3=A5vist i udlandet, s=C3=B8ges i, at de illegale svangerskabsafbrydels=
er nu udf=C3=B8res med st=C3=B8rre teknisk f=C3=A6rdighed og st=C3=B8rre re=
nlighed end tidligere. Hvem foretager disse indgreb? Langt de fleste indgre=
b foretages af l=C3=A6ger, sygeplejersker, jordem=C3=B8dre, medicinske stud=
enter, dyrl=C3=A6ger og dyrl=C3=A6gestuderende, alts=C3=A5 mennesker med me=
re eller mindre teknisk viden, og et ringe antal af rene kvaksalvere, der h=
andler i vindings=C3=B8jemed.
Legal svangerskabsafbrydelse kan foretages p=C3=A5 flere m=C3=A5der, varier=
ende med de enkelte hospitalsafdelingers s=C3=A6dvane og svangerskabets ald=
er. Det er indlysende, at de mange legale svangerskabsafbrydelser n=C3=B8dv=
endigg=C3=B8r, at man unders=C3=B8ger sp=C3=B8rgsm=C3=A5let om hvilke metod=
er, der er mest hensigtsm=C3=A6ssige for derved at mindske risikoen ved ind=
grebet. Det er da ogs=C3=A5 gjort af forskellige unders=C3=B8gere, men resu=
ltaterne er undertiden vanskeligt sammenlignelige, fordi de enkelte forfatt=
ere vurderer komplikationernes betydning uensartet.
De mest anvendte metoder er: udskrabning, indspr=C3=B8jtning af saltvand el=
ler s=C3=A6beopl=C3=B8sning, kejsersnit, undertiden kombineret med sterilis=
ationsoperation, hindestik, indl=C3=A6ggelse af ballon i livmoderen og sj=
=C3=A6ldnere operativ fjernelse af den gravide livmoder:
Udvidelse af livmoderhalsen efterfulgt af en udskrabning af livmoderindh= oldet anvendes hyppigst i de f=C3=B8rste 3 svangerskabsm=C3=A5neder. Risiko= en er dels st=C3=A6rk bl=C3=B8dning p=C3=A5 grund af rifter i livmoderhalse= n eller vanskelighed ved at f=C3=A5 livmoderen helt t=C3=B8mt, dels faren f= or at perforere livmoderen, s=C3=A5 kvinden f=C3=A5r bughindebet=C3=A6ndels= e eller byld i underlivet. Komplikationsprocenten varierer fra 3-20.
Hindestiksmetoden har v=C3=A6ret meget anvendt og er ikke blot effektiv,= men mere sk=C3=A5nsom end de tidligere g=C3=A6ngse metoder. Et specielt in= strument f=C3=B8res op i livmoderen, hvorefter =C3=A6gdele skrabes ud, og f= ostervandet udt=C3=B8mmes. Indgrebet kan udf=C3=B8res ambulant og uden bed= =C3=B8velse. Bagefter er kvinden oppeg=C3=A5ende og afventer veer og aborte= ns indtr=C3=A6den, hvilket i de fleste tilf=C3=A6lde sker i l=C3=B8bet af 3= -4 dage. Derefter skal patienten oftest have en regul=C3=A6r udskrabning fo= r at t=C3=B8mme livmoderen for abortrester.
Indspr=C3=B8jtning af sterilt saltvand eller en speciel s=C3=A6beopl=C3= =B8sning har ligeledes v=C3=A6ret meget anvendt i de senere =C3=A5r. Metode= n er anvendelig s=C3=A5vel ved tidlig som sen graviditet og udf=C3=B8res ud= en bed=C3=B8velse og ofte ambulant. Efter indgrebet f=C3=A5r kvinden veer e= fter 1-3 dage, hvorefter fostret udst=C3=B8des af livmoderen. Derefter m=C3= =A5 kvinden ofte have en udskrabning for at f=C3=A5 livmoderen fuldst=C3=A6= ndigt t=C3=B8mt for svangerskabsrester. Metoden er overordentlig sk=C3=A5ns= om og teknisk let, desuden abortm=C3=A6ssig effektiv og velegnet til ambula= nt behandling. Komplikationernes antal er f=C3=A6rre end efter de ovenfor n= =C3=A6vnte metoder.
Kejsersnit, enten foretaget gennem skeden eller gennem underlivet, benyt= tes i specielle tilf=C3=A6lde af svangerskabsafbrydelse, og ofte n=C3=A5r d= er samtidigt skal foretages en sterilisationsoperation.
Indl=C3=A6ggelse af ballon i livmoderen som ve- og abortfremkaldende met= ode og amputatio uteri (operativ fjernelse af livmoderen) benyttes sj=C3=A6= ldent, og kun n=C3=A5r det drejer sig om specielle forhold under svangerska= bet.
Om risikoen ved legal svangerskabsafbrydelse kan man i almindelighed sig=
e, at der er en vis risiko, selvom den er ringere end ved illegal svangersk=
absafbrydelse, og i nogen grad afh=C3=A6ngig af de anvendte metoder. Man ha=
r h=C3=A6vdet, at faren er st=C3=B8rst efter 3. svangerskabsm=C3=A5ned og b=
egrundet dette med, dels at indgrebet er teknisk lettere og derfor mindre r=
isikabelt f=C3=B8r 3. svangerskabsm=C3=A5ned, dels med en etisk betragtning=
, der munder ud i, at kvinden f=C3=B8r 3. svangerskabsm=C3=A5ned ikke med s=
ikkerhed ved, at hun er gravid, kun at menses er udeblevet, s=C3=A5ledes at=
indgrebet i kvindens bevidsthed blot tjener til at fremkalde menses og ikk=
e, at det er ensbetydende med at afbryde et fosters udvikling. Man har endv=
idere begrundet den formodede st=C3=B8rre risiko efter 3. svangerskabsm=C3=
=A5ned med at h=C3=A6vde, at d=C3=B8deligheden efter indgrebet er lavere f=
=C3=B8r end efter 3. svangerskabsm=C3=A5ned, samt at antallet af umiddelbar=
e komplikationer stiger i de senere svangerskabsm=C3=A5neder. Unders=C3=B8g=
elser i de senere =C3=A5r har dog i ikke ringe grad afkr=C3=A6ftet disse an=
givelser om risikoen ved legal svangerskabsafbrydelse. De vigtigste komplik=
ationer er underlivsbet=C3=A6ndelse, =C3=A5rebet=C3=A6ndelse, blodprop, l=
=C3=A6sion af livmoder og urinbl=C3=A6re, bughindebet=C3=A6ndelse, tarmslyn=
g, bylder og d=C3=B8dsfald efter indgrebet. Gennemg=C3=A5r man nyere materi=
aler af legal svangerskabsafbrydelse, finder man som sagt, at farerne ved i=
ndgrebet nu ikke er s=C3=A5 alvorlige som tidligere, og at komplikationshyp=
pigheden stort set er uafh=C3=A6ngig af, i hvilken svangerskabsm=C3=A5ned i=
ndgrebet udf=C3=B8res. Det er p=C3=A5vist, at komplikationshyppigheden er s=
=C3=A6rlig ringe, n=C3=A5r hensigtsm=C3=A6ssige, teknisk lette og sk=C3=A5n=
somme metoder anvendes.
Til trods for at antallet af svangerskabsafbrydelser er steget st=C3=A6rkt =
i de senere =C3=A5r, har d=C3=B8deligheden v=C3=A6ret faldende. Nedgangen k=
an skyldes et for=C3=B8get antal indgreb p=C3=A5 legemligt raske kvinder, v=
=C3=A6sentligst lidende af depression, en indikation som nu udg=C3=B8r mere=
end 50 % af alle indikationer, men ogs=C3=A5 at indgrebene nu hyppigere fo=
retages med en mere sk=C3=A5nsom teknik.
Senf=C3=B8lgerne efter legal svangerskabsafbrydelse er vanskelige at udrede=
, og man m=C3=A5 altid tage den reservation, at forbindelsen mellem den for=
etagne svangerskabsafbrydelse og senere sygelighed ikke med sikkerhed kan b=
evises. I almindelighed kan siges, at senf=C3=B8lgerne efter de legale indg=
reb sandsynligvis ikke er alvorligere end efter f=C3=B8dsel. Senf=C3=B8lger=
ne er menstruationsforstyrrelser, sterilitet samt nedsat libido og orgasme.=
Farlige eftervirkninger er der alts=C3=A5 praktisk set ikke tale om.
N O T E R
V. Oram
Viggo Oram (1912-92) var l=C3=A6ge, dr.med. og kirurg med speciale i kvinde=
sygdomme. Han var bl.a. ansat i M=C3=B8drehj=C3=A6lpen fra 1953-59.
Moderpublikation: Oram, V.
Forfatter: Abortproblemer, 1966 s. 79-84
=C3=85r: 1966